Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Kultur- og fritidsudvalget besluttede, at der er behov for tid til at udvikle grundlaget for et bredere samarbejde omkring formidlingsopgaven i et samarbejde med Foreningen Kulturen Rebild.

Med henblik på at sikre, at formidlingsopgaven fortsat løses, indstiller udvalget, at der indgås en 1-årig aftale med Foreningen Kulturen Rebild, som beskrevet i scenarie 2. Samtidig hermed udarbejdes frem imod næste års budget en fælles model for den fremtidige formidling af kultur og oplevelser.

I lyset af Byrådets beslutning i forbindelse med Budget 2019 om at ophøre med støtte til bladet Kulturen, er det udvalgets indstilling, at indgåelse af en 1-årig aftale med det formål at udvikle en fælles formidlingsmodel, skal besluttes i forbindelse med Budget 2020.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter:

  • Hvilket af de fire scenarier forvaltningen skal arbejde videre med?
  • Om eventuel finansiering skal findes inden for egen ramme eller om der skal tilføres midler?

Økonomi

Der er ikke afsat økonomi til formidling af oplevelser. Finansiering skal ske ved omprioritering indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets egen ramme eller ved tilførsel af midler.

Sagsfremstilling

Baggrund:

Kulturbladet ”Kulturen”

I byrådets budgetforlig for budget 2019 indgik en reduktion af det kommunale tilskud på 100.000 kr. til udgivelse af kulturbladet "Kulturen" med virkning fra 1. januar 2019. Udgivelsen af bladet Kulturen blev finansieret ved et tilskud på 100.000 kr. fra Rebild Kommune, 105.000 kr. fra kulturaktører og ca. 30.000 kr. fra annoncesalg.

Rebild Kommunes Kulturråd, som var tovholder på bladet indtil udgangen af 2018, indkaldte herefter alle "Kulturens" bidragsydere til et møde, hvor det skulle afgøres, om der blandt bidragsyderne var stemning for at drive bladet videre. På mødet blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge, om der var grundlag for at drive et blad videre uden økonomisk tilskud fra Rebild Kommune. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra kulturforeninger og kulturinstitutioner samt en konsulent fra Center Sundhed, Kultur og fritid. Arbejdsgruppen belyste økonomien ved forskellige fremtidige scenarier for udgivelse af et kulturblad. I februar 2019 dannede nogle kulturaktører foreningen KulturenRebild ved en stiftende generalforsamling.

Foreningen KulturenRebilds bestyrelse har arbejdet videre med produktion af et nyt blad, Derudaf, og præsenterede tankerne bag for Kultur- og Fritidsudvalget på et dialogmøde den 12. juni 2019. Efterfølgende har forvaltningen holdt to møder med foreningen KulturenRebilds bestyrelse, hvor et eventuelt kommunalt partnerskab med foreningen blev drøftet. Det er foreningen KulturenRebilds ønske at samarbejde med Rebild kommune i form af partnerskabsaftale.

Himmerlandsbilletten

Rebild Kommune betaler driften af billetsystemet "himmerlandsbilletten.dk", som hidtil har været stillet gratis til rådighed for alle borgere og kulturarrangører.

Himmerlandsbilletten er direkte koblet op på foreningen KulturenRebilds hjemmeside www.kulturen.net. Himmerlandsbilletten kan ikke bruges uden adgang til kulturen.net. Som følge af Rebild Kommunes besparelse, besluttede foreningen KulturenRebild at lukke for Rebild Kommunes institutioners brug af www.kulturen.net, så for eksempel bibliotekerne ikke længere havde adgang til at oprette billetter på himmerlandsbilletten.

Forvaltningen indgik i august 2019 en aftale med foreningen KulturenRebild om økonomisk støtte året ud, der betyder, at de kommunale institutioner indtil den 31. december 2019 har fået adgang til den elektroniske kalender samt himmerlandsbilletten, ligesom Rebild kommune fik stillet annonceplads til rådighed i bladet Derudaf.

Formidling af oplevelser i Rebild Kommune

Rebild Kommune kan have en interesse i at formidle kultur-, fritids- og naturoplevelser til turister og borgere. Således kan formidlingen af oplevelser være med til at brande kommunen som et godt sted at bo, et godt sted at afvikle store events og arrangementer samt tiltrække turister og nye borgere, der interesserer sig for kultur-, sports- og naturaktiviteter.

Fire scenarier for fremtidig formidling af oplevelser

Grundig beskrivelse samt fordele og ulemper ved de enkelte scenarier er oplistet i et notat vedlagt dagsordenen. 

Formidling af oplevelser gennem det kommende tværkommunale turismesamarbejde

Som et led i overgangen til et nyt erhvervs- og turismefremmesystem skal den kommunale turismefremmeindsats konsolideres i tværkommunale destinationsselskaber. Regeringen og KL har med Økonomiaftalen for 2019 sat et fælles ambitionsniveau for, at den lokale turismefremme ved udgangen af 2020 varetages af 15-25 destinationsselskaber. Det skal i følge Regeringen og KL medvirke til at skabe stærkere destinationer og en mere sammenhængende turismefremmeindsats, som sikrer, at Danmark kan deltage i den internationale konkurrence om turisterne. Turismen kan dermed fortsat bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i Danmark.

Forventningen til destinationerne er, at de har ansvar for den lokale turismefremmeindsats. Destinationsselskabet får det overordnede ansvar for destinationsudvikling i området og vil være den operatør, der varetager den lokale turismefremmeindsats i de deltagende kommuner. Et destinationsselskab skal have specialiserede kompetencer indenfor bl.a. strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring, formidling og gæsteservice.

I forlængelse heraf har Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord kommuner udarbejdet et forslag til danne Destination Himmerland, der fremadrettet varetager turismeindsatsen i de tre kommuner. Forslaget behandles politisk i de tre kommuner i oktober. Det forventes, at Destination Himmerland, som det i dag er tilfældet med RebildPorten, vil have fokus på at formidle oplevelser i de tre kommuner.

Tidsplan

25. september 2019: Kultur- og Fritidsudvalget anviser hvilket scenarie, forvaltningen skal arbejde videre med.

1. november 2019: Deadline for indgåelse af partnerskab med KulturenRebild. 

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og fritidsudvalget.

Forvaltningen præsenterer fire scenarier for kommunens fremtidige praksis i forhold til formidling af oplevelser. Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, hvilket scenarie forvaltningen skal arbejde videre med.

Beslutning

Lars Nørbak, Nordjyllands Historiske Museum, gennemgik Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsrapport vedr. museer i Rebild Kommune samt tendenser og udviklingen indenfor området.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

- at Kultur- og fritidsudvalget drøfter Kulturstyrelsens og Nordjyllands Historiske Museums anbefalinger

Økonomi

Rebild Kommune giver et årligt tilskud til Nordjyllands Historiske Museum på 1.200.000 kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0