Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Der er ingen økonomiske- eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

I overensstemmelse med kommissoriet for Rebild Kommunes Kulturråd skal Kultur- og fritidsudvalget  udpege medlemmer til kulturrådet.

Kommissorium

Kulturrådets opgave er at medvirke til at realisere målsætningerne i Rebild Kommunes kulturpolitik i tæt samarbejde med kulturaktører, forvaltning og politikere.

Kulturrådet fungerer som sparringspartner og bindeled mellem aktørerne i kulturlivet, forvaltning og politikere og som et forum for nytænkning, erfarings- og idéudveksling og udvikling af kulturen i Rebild Kommune.

Kulturrådet varetager og udarbejder indstillinger til Kultur- og fritidsudvalget vedrørende:

  • Udarbejdelse og revision af handleplaner inden for kulturpolitikkens områder
  • Udvikling af nye aktiviteter og initiativer på kulturområdet
  • Udarbejdelse af retningslinjer for fordeling af midler til kulturelle opgaver i henhold til gældende tilskudsregler

Udpegning

Kulturrådet udpeges af Kultur- og fritidsudvalget efter indstilling fra forvaltningen. Alle aktører, foreninger og enkeltpersoner kan indsende forslag til kandidater.

Sammensætning

Kulturrådet består af 5 medlemmer.

Rådets medlemmer udpeges for en 2-årig periode, således at 3 medlemmer afgår i llige år og 2 afgår i ulige år. Ny udpegning sker det efterfølgende år. Genudpegning kan finde sted - dog kun for to perioder.

Kulturrådet bestod i 2019 af:

Henrik Bjerg Thomsen, Skørping

Marianne Uhrenholt, Guldbæk

Charlotte Klemmensen, Guldbæk

Mette Gørlev, Nørager

Birgitte Wilsted Simonsen, Støvring

Der skal udpeges 2 kandidater. Charlotte Klemmensen og Mette Gørlev udtræder af Kulturrådet.

Ved udpegning kan følgende aspekter indgå:

  • Erfaringer med forskellige kunstneriske udtryk
  • Erfaring med planlægning og afvikling af store og/eller små arrangementer
  • Oplevelses-arrangører
  • Amatører og professionelle kunstnere
  • Land - by
  • Geografisk spredning
  • Netværksudvikling
  • Kultur for børn og Unge

Forvaltningen har oplyst om muligheden for at indstille kandidater til Kulturrådet via annoncering i Vores Avis, Kommunens facebookside, Kulturrådets facebookside "Kulturland Rebild" samt i kulturbladet "Derudad".

Der er indkommet 2 forslag til nye medlemmer af kulturrådet:

Karolina Heidarsdottir Jensen, Skørping

Karolina har, i kraft af sit virke som socialrådgiver, en stor erfaring som projektleder og har været med til at opsætte og gennemføre adskillige store arrangementer, hvor kultur bliver inddraget i sociale og samfundsmæssige sammenhænge. Hun er god til at komme med nye ideer og nye måder at anskue tingene på. Karolina er netop startet som selvstændig eventmaker, hvor hun vil inddrage og bidrage til lokalsamfundet med små arrangementer med hendes helt eget personlige præg.

Chirna Borup, Nørager

Chirna har været i bestyrelsen for Kig Ind og har i mange år sammen med to andre udgjort Kig Inds kunstudvalg. Kunstudvalget har planlagt og sørget for gennemførelsen af de mange udstillinger Kig Ind har.

Forvaltningen indstiller, at Karolina Heidarsdottir Jensen og Chirna Borup udpeges til Kulturrådet for en 2-årig periode. 

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og fritidsudvalget.

I overensstemmelse med kommissoriet for Kulturrådet skal der udpeges medlemmer til rådet hvert år på grundlag af indstilling fra forvaltningen til Kultur- og fritidsudvalget.

Beslutning

Kultur- og fritidsudvalget godkendte scenarie 1 med den tilføjelse, at udvalget ønsker det undersøgt, om merudgiften på 300.000 kr. kan finansieres via energilån. Sagen behandles herefter igen i udvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at yde tilskud i h.t. principperne i halvedligeholdelsespuljen, således at tilskuddet udgør 90% af forventet pris på cirka 1.250.000 kr. inkl. moms

Økonomi

Scenarie 1 forventet pris er: 1.606.675 kr. inkl. moms. Kommunens andel (90%) af finansieringen af scenarie 1 er: 1.446.007 kr.

Scenarie 2 forventet pris er: 1.250.000 kr. inkl. moms. Kommunens andel (90%) af finansieringen af scenarie 2 er: 1.125.000 kr.

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget vælger at yde tilskud efter scenarie 1 er merudgiften således cirka 300.000 kr. inkl. moms.

Sagsfremstilling

I særskilt punkt på nærværende udvalgsmøde den 4. december 2019 orienteres Kultur- og Fritidsudvalget om udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen for 2020. Puljen dækker vedligeholdelseprojekter, som Rambøll har vurderet nødvendig ved gennemgangen af hallerne i 2016. Puljen giver tilskud på 90% af udgiften til vedligeholdelse, mens egenfinansieringen er 10%.

Udvidelse af vedligeholdelsesprojekt (udskiftning af ventilation) i Skørpinghallen

I Rambølls vedligeholdesrapport fra 2016 fremgår det, at Skørping Idrætscenter i 2017 bør udskifte deres ventilationsanlæg. Rambøll vurderer, at dette vil koste 600.000 kr. Ved indhentning af overslag for bekostningen af projektet viser det sig imidlertid, at projektet formentligt vil blive en del dyrere end først antaget. Den totale udgift inklusiv projektering estimeres umiddelbart på daværende tidspunkt til 2,0 mio. kr. mod Rambølls vurdering på 0,6 mio. kr. Derfor besluttede Kultur- og Fritidsudvalget d 8. maj 2019, at afsætte 150.000 kr. til projektering af projektet med henblik på at klarlægge projektets pris. Denne projektering er nu færdig.

Det nuværende ventilationsanlæg i hallen laver ikke kun ventilation, men også varme. Denne løsning er imidlertid både bekostelig og utidssvarende, da det er mere økonomisk og miljøvenligt at adskille ventilation og varme, og lave strålevarme i stedet. Der er en anslået varmebesparelse ved opvarmning med strålevarmeanlæg på 115.400 kWh på et normalår.  

Det anbefales både af Rambøll og af MOE A/S, der har lavet projektering, ligesom det ønskes af Skørpinghallen, at adskille ventilation og varme, og således etablere strålevarme. Denne løsning er som nævnt både billigere (på lang sigt) og grønnere.

I den oprindelige Rambøll halvedligeholdelsesrapport er der imidlertid ikke lagt op til at adskille ventilation og varme, men blot udskifte det nuværende anlæg. Derfor vil en etablering af ventilation for sig og strålevarme være en udvidelse af det oprindelige vedligeholdelsesprojekt. Der er således tale om en principsag, som kan danne præcedens, altså om og hvor meget der kan afviges fra den oprindelige vedligeholdesrapport fra 2016.   

De økonomiske forhold:

Der er indhentet 4 tilbud for ventilation og strålevarme. Det billigste beløber sig til 1.606.675 kr. inkl. moms.

Hvis ventilationen skal skiftes til en tilsvarende løsning, dvs. ventilation og varme, som hallen har nu, vurderes det at koste ca 1.250.000 kr. inkl. moms. Denne vurdering skal tages med forbehold, da der blot er tale om en vurdering og ikke en konkret projektering.

Forvaltningens bemærkninger: 

Forvaltningen ser 2 scenarier:

1)  Skørping Idrætscenter etablerer ventilation og strålevarme for sig til en cirkapris på 1.606.675 kr. inkl. moms. (anbefales af Rambøll og MOE A/S og ønskes af hallen)

2)  Skørping Idrætscenter etablerer et tilsvarende anlæg som det nuværende (varme og ventilation) til en cirkapris på 1.250.000 kr. inkl. moms.

Begge scenarier løser den udfordring, som er nævnt i Rambølls vedligeholdelsesrapport. Ud fra anbefalinger fra både Rambøll og MOE A/S er scenarie 1 den fagligt bedste løsning.

I h.t. principperne for udmøntning af halvedligeholdelsespuljen giver kommunen alene tilskud til scenarie 2, fordi scenarie 1 er en udvidelse af det oprindelige projekt, vurderet af Rambøll. Hvis Skørping Idrætscenter vælger scenarie 1 - hvilket de selv bestemmer - vil de derfor alene være berettiget til et kommunalt tilskud, svarende til scenarie 2, dvs. på 90% af en cirkapris på 1.250.000 kr. inkl. moms. Dette vil betyde, at Skørping Idrætscenters egenfinansiering af scenarie 1 bliver på cirka 500.000 kr. svarende til cirka 30%. Kultur- og Fritidsudvalget kan vælge at yde Skørping Idrætscenter tilskud efter scenarie 1. Dette vil i givet fald være en fravigelse af principperne til udmøntning af halvedligeholdelsespuljen.

Forvaltningen anbefaler, at Kultur- og Fritidsudvalget yder tilskud i h.t. halvedligeholdelsesprincipperne, dvs et tilskud svarende til 90% af en cirkapris på 1.250.000 kr. Skørping Idrætscenter kan frit vælge, hvilken af de 2 scenarier, man vil bruge det bevilgede tilskud til. Konkret betyder det altså, at hvis Skørping Idrætscenter vælger scenarie 1, skal de selv finansiere merudgiften ved denne løsning.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget  

Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt man vil give tilskud til udvidelse af vedligeholdelsesprojekt i Skørpinghallen, eller om der alene gives tilskud til det oprindeligt beskrevne vedligeholdelsesprojekt, som fremgår af Rambølls halvedligeholdelsesrapport. Der er således tale om en principsag, som kan danne præcedens for om og hvor meget der kan afviges fra den oprindelige vedligeholdesrapport fra 2016.     

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0