Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning

Kultur- og fritidsudvalget ønsker en dialog med Kulturrådet om den fremtidige anvendelse af Fyrtårnspuljen forud for den videre drøftelse i udvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

- at Kultur- og Fritidsudvalget tager orientering til efterretning

Økonomi

Der er ingen økonomiske- eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Kultur- og fritidsudvalget har besluttet at drøfte rammerne for anvendelsen af den resterende del af fyrtårnspuljen for 2019. Med til rammerne hører også en indføring i den nuværende kulturelle aktivitet i Rebild Kommune. Derfor gives hermed et overblik over kulturlandskabet i Rebild Kommune.

Kulturlandskabet i Rebild Kommune består af en række aktører og arrangører, der skaber kulturaktiviteter og arrangementer. Kommunens kulturmedarbejdere på biblioteker, kulturskole og i forvaltningen samarbejder med de frivillige organiserede og uorganiserede kulturaktører om at skabe et mangfoldigt kulturtilbud i Rebild Kommune til gavn for alle borgere.

Aktører

Kulturlandskabet i Rebild Kommune består dels af:

·  Kommunale kulturtilbud (Kulturskolen, Rebild Bibliotekerne)

·  Selvejende kulturinstitutioner med eller uden kommunal støtte (fx Rebildcentret, Kinorevuen, Museum Rebild m.fl.)

·  En lang række foreninger og enkeltstående kulturaktører, der laver kulturarrangementer (fx. Musikstationen, STUBhuset, BOGBY9520, KulturMøllen, Skørping Marionetteater m.fl.)

Kulturrådets puljer

Rebild Kommune har nedsat Rebild Kommunes Kulturråd, som sagsbehandler og fordeler to kulturpuljer:

1. Puljen til løbende kulturelle aktiviteter (236.700 kr.). Kulturrådet bevilger på grundlag af forvaltningens indstilling.

2. Udviklingspuljen (114.500 kr.). Kulturrådet indstiller til Kultur- og fritidsudvalget, som træffer endelig beslutning.

Puljerne kan søges af alle, der laver kulturarrangementer i Rebild Kommune. Oversigt over fordelingen af støtte i 2018 er vedlagt som bilag.

Rebild Kulturuger:

I uge 37 og 38 koordinerer Kulturrådet de årlige Rebild Kulturuger. Til dette er der afsat 50.000 kr. Kulturugerne er en mulighed for at finde nye samarbejdspartnere og afprøve nye idéer og koncepter. Nogle gange fortsætter de nye samarbejder og bliver til yderligere kulturarrangementer, og andre gange er det kun i kulturugerne, at samarbejdet findes. Kulturugerne opleves således som en god og uformel mulighed for, at nye kulturaktører kan komme på banen og afprøve idéer – eventuelt i samarbejde med mere erfarne kulturaktører.

Fyrtårnspuljen

Rebild Kommune har reserveret 46.200 kr. til kulturelle fyrtårne. Puljen har tidligere været brugt til at finansiere store kulturarrangementer som Den Kongelige Sommerballet, DRs ”BARDA” i Rebild Bakker, Opera i Rebild, m.fl.

For 2019 er puljen indtil videre disponeret med et mindre beløb til AFTRYK festivalen, som er et samskabelsesprojekt mellem Østhimmerlands Ungdomsskole, den lokale kunstner Jørgen Mortensen, Rebild Kulturskole, Rebild Ungdomsskole samt Center Sundhed, Kultur og Fritid.

Østhimmerlands Ungdomsskole, som står bag AFTRYK, er en skole i Rebild Kommune, som udvikler morgendagens kulturaktører og –arrangører, og er derfor en vigtig samarbejdspartner på kulturområdet. Støtten til AFTRYK er et signal om, at kommunen anerkender og bakker op om Østhimmerlands Ungdomsskole arbejde med talentudvikling indenfor de kreative fag samt deres unikke tilbud om at give børn og unge mulighed for at stå på en professionel scene og spille deres egen musik. Et tilbud som kommunens kulturskoleelever også benytter sig af hvert år.

Landsbystafetten

Kulturrådet og Landsbyrådet udskriver hvert år i fællesskab en konkurrence om at vinde 50.000 kr. til et nyt kulturprojekt i en landsby eller i samarbejde med en landsby. Der skal være tale om et nyt kulturprojekt med nye og brede samarbejder. Landsbystafetten er tidligere gået til bl.a. Store Brøndum, Kgs. Tisted, Guldbæk, Gammel Skørping og Skibsted. I 2018 kom der ingen kvalificerede ansøgninger til Landsbystafetten. Men de to råd har besluttet at udbyde konkurrencen igen i 2019. Sidste års folder er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Der gives et overblik over kulturlandskabet i Rebild kommune, herunder orientering om nuværende puljer/midler.

Beslutning

Kultur- og fritidsudvalget godkendte bevilling til fase 1 på 1.500.000 kr. Der er ikke taget stilling til projektets øvrige faser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

- at Kultur- og fritidsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt projektets fase 1 kan igangsættes, før der foreligger svar fra Statsforvaltningen

- at Kultur- og fritidsudvalget i givet fald bevilger 1.674.500 kr., fordelt med 1.100.000 kr. i 2019 og 574.500 kr. i 2020

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0