Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Støvring svømmehal igangsat vedligeholdelsesprojektet udskiftning af fliser på bassinkanter og i omklædningsrum. Projektet fremgår af Rambølls halvedligeholdelsesrapport. I december 2020 godkendte Byrådet udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen for 2021, hvor projektet er budgetteret til 446.000 kr.


Støvring svømmehal har indhentet to tilbud, hvoraf det billigste lyder på 466.000 kr. eksl. moms. Da hallen er momsregistreret er det jf. reglerne for halvedligeholdelsespuljen således 90% af dette beløb (altså ekskl. moms.) der udbetales svarende til 420.000 kr.


Leverandører:

- NCO byg, Aars A/S

- Elkjær A/S


Kontrakten tildeles den leverandør, der afgiver den laveste pris. Her NCO byg, Aars A/S.


Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer, at Støvring svømmehal har overholdt retningslinjerne for indhentning af tilbud.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget


Den 16. december 2020 godkendte Byrådet udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen for 2020. På listen over halvedligeholdelsesprojekter fremgår Støvring svømmehal med udskiftning af fliser på bassinkanter og i omklædningsrum. Projektet er nu igangsat. Kultur- og fritidsudvalget orienteres om projektet og valg af leverandør.


Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.


Økonomi

I budgetaftalen for 2020 blev afsat 200.000 kr. til yderligere udvikling af området omkring Materielgården i Støvring.


Midlerne anvendes på baggrund af dialog med foreningerne.


Det er ønsket, at nogle af de afsatte midler kan anvendes til klargøring af lokalerne, blandt andet til gulvbelægning samt loftsbeklædning i lokalerne. Det anslås, at den foreløbige klargøring vil kunne gennemføres for under 50.000 kr.


Sagsfremstilling

Kultur- og fritidsudvalget har på deres udvalgsmøde den 23. september 2020 godkendt forvaltningens forslag til proces og tidsplan for borgerinddragelse til udvikling af aktiviteter i og omkring Materielgården i Støvring.

Forvaltningens proces har indebåret bred information til kommunens borgere og foreninger om, at det nu bliver muligt at starte kultur- og fritidsaktiviteter på Materielgårdens område i Støvring.

Tidsplan for borgerinddragelse kan ses i bilag.

Alle interesserede har været indkaldt til besigtigelse og et indledende idémøde. Det første informationsmøde med besigtigelse af lokaler og efterfølgende afklaring af ønsker og behov blev annonceret på facebooksiderne Rebild Kommune, Kulturland Rebild, Frivilligcenter Rebild. Foreninger, kulturarrangører/-aktører samt landsbyråd, frivilligråd, kulturråd og fritidsråd fik tilsendt invitation direkte. Til det første møde deltog repræsentanter fra 5 foreninger. På de efterfølgende møder er nogle foreninger frafaldet, samt nye kommet til.

På 2 efterfølgende møder er idéerne konkretiseret, og en foreløbig plan for organisering og benyttelse af lokalerne er lavet.

Foruden mødedeltagelse fra foreninger, har faggruppelederen fra driftsenheden deltaget samt de to udviklingskonsulenter fra Center Sundhed, Kultur og fritid, som er tovholdere på projektet.

De foreningsaktiviteter, som opstartes, fremgår af skemaet herunder:

Bruger

Aktivitet

Kommentar

Rollespilsforening A´kastin

- Rollespil

- Brætspil

- Værksted

- Opbevaring

- Mulighed for foreningsaktiviteter eks generalforsamling


Motionscykelklub Støvring

- Mødested

- Værksted

- Opbevaring

- Mulighed for foreningsaktiviteter eks generalforsamling


Rebild Ungdomsskole

- Skateraktiviteter i hal

- Opbevaring af kano, våddragt mv

- Mulighed for knallertundervisning


Støvring-Sørup Borgerforening


Følger processen tæt, men har ingen ønsker om aktiviteter på nuværende tidspunkt

Opstartende skaterfællesskab


Kan se potentialer i udendørsarealerne ift etablering af skaterområde og er fortsat interesseret i at følge processen, men har ingen ønsker om aktiviteter på nuværende tidspunkt

Natteravnene


Følger processen tæt, men har ingen ønsker om aktiviteter på nuværende tidspunkt

Opstartende Husflidsforening


Hvis der er opbakning til at opstarte en husflidsforening, ser initiativtageren, at lokalerne kan have potentiale. Der er dog intet konkret ønske endnu.


Der vil løbende blive afholdt statusmøde. Kommer der løbende andre interesserede foreninger og borgere, vil de blive inviteret ind til dialogmøde med de øvrige brugere.


Praktiske forhold:

De ledige lokaler fremstod temmelig rustikke, hvorfor en vis klargøring til foreningsaktiviteter er nødvendig. For at efterkomme foreningernes ønsker og behov har driftsenheden været behjælpelige med diverse udbedringer samt etableret adgangsforhold.

Til at møblere mødelokalet har Intern service tilbudt møblementet fra de gamle mødelokaler i administrationsbygningen i Terndrup, og driftsenheden kan hjælpe med køkkeninventar, som findes i organisationen, men som ikke er i anvendelse.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget


Den 2. november blev der afholdt et indledende idémøde med interesserede foreninger og interessenter vedrørende kultur- og fritidsaktiviteter i Materielgården. Efterfølgende er idéerne konkretiseret og en foreløbig plan for organisering og benyttelsen af lokalerne lavet. Kultur- og Fritidsudvalget orienteres hermed om de aktiviteter, som opstartes i og omkring Materielgården i Støvring.

Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0