Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Rebild Kommunes Data Protection Officer (DPO) udarbejder en årlig rapport, som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.


Årets DPO-rapport konkluderer overordnet, at Rebild Kommune overordnet set har et relativt højt modenhedsniveau i forhold til databeskyttelsesrettens krav. Rapporten finder dog fortsat områder, hvor kommunen endnu ikke lever op til et fuldt tilfredsstillende niveau, og her angiver rapporten en række anbefalinger. Disse gennemgås i hovedtræk nedenfor, hvor også forvaltningens bemærkninger hertil er medtaget.


DPO-rapportens anbefalinger


1. Tilsyn med databehandlere og databehandleraftaler

DPO anbefaler skærpet tilsyn med databehandlere og databehandleraftaler. Tilsyn med databehandleraftaler håndteres for en stor del af Det fælleskommunale Databehandlersekretariat, som Rebild kommune tilsluttede sig i 2022. Anbefalingen fra DPO omhandler de databehandleraftaler, hvor der er færre end 20 kommuner, der anvender systemerne, og som kommunen derfor selv skal føre tilsyn med.


Forvaltningens bemærkning: Tilsynsopgaven i forhold til tilsyn med de databehandleraftaler, som Det fælleskommunale Databehandlersekretariat ikke håndterer, er prioriteret til gennemførelse i 2024.


2. Opfølgning på brugerrettigheder og afviste loginforsøg

DPO anbefaler, at arbejdet med at etablere en systematisk og struktureret procedure for jævnlig kontrol af brugeradgange og opfølgning på afviste loginforsøg prioriteres og iværksættes snarest.


Forvaltningens bemærkning: Kontrol af brugeradgange for systemer med decentral brugeradministration er en del af system- og dataejernes (centerchefernes) ansvar. Opgaven er igangsat ved at centrene i efteråret 2023 har modtaget vejledning med henblik på igangsættelse af opgaven. Kontrol af brugeradgange i systemer med central brugeradministration foretages sideløbende hermed. Kontrol af loginforsøg kræver imidlertid en investering i logningssystem og etablering af systematiske procedurer til opfølgning. Investering og implementering heraf gennemføres i 2024.


3. Sletning af personoplysninger

DPO anbefaler, at processen med at udrede slettefrister og etablere procedurer for sletning på hele forvaltningens område fremskyndes, idet det på nuværende tidspunkt ikke vurderes, at Rebild Kommune samlet set overholder databeskyttelsesbestemmelserne om sletning.


Forvaltningens bemærkning: Sletning er et delprojekt under Projekt Datarejsen og som led heri har system- og dataejere i efteråret 2023 modtaget vejledning med henblik på igangsætning af at etablere og dokumentere slettefrister og procedurer for sletning.


4. It- og informationssikkerhedshåndbog

DPO anbefaler, at der snarest iværksættes initiativer til at udarbejde en fyldestgørende IT-sikkerhedshåndbog.


Forvaltningens bemærkning: Arbejdet med udarbejdelse af nye informationssikkerhedsregler/-håndbog har påstået i 2023 og forventes færdiggjort inden udgangen af 2023.


5. Opfølgning på Privacy by Design i it-systemer

DPO anbefaler, at det undersøges, om allerede indkøbte og ibrugtagne systemer er designet og indrettet sådan, at forordningens krav og beskyttelseshensyn varetages som en integreret del i hele behandlingsforløbet. Dette kan ske ved at holde systemet op imod en udarbejdet tjekliste.


Forvaltningens bemærkning: Privacy by Design indgår ved nyanskaffelser. Gennemgangen af allerede indkøbte systemer er en del af Projekt Datarejsen, der gennemføres i 2023. Forventningen er derfor, at anbefalingen imødekommes.


6. Awareness

DPO anbefaler, at den indkøbte e-learning vedr. GDPR og Cybersikkerhed udrulles snarest.


Forvaltningens bemærkning: E-learning vedrørende GDPR og Cybersikkerhed udrulles i centrene via to omgange hhv. i 4. kvartal 2023 og 1. kvartal 2024 jf. beslutning i Strategisk Ledergruppe.


I øvrigt

I Budget 2024 har byrådet besluttet at nedlægge den interne DPO-funktion. Pr. 1. januar 2024 er der således i stedet indgået aftale med advokatfirmaet Bech-Bruun om varetagelse af en ekstern DPO-funktion.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler, at rapporten tages til orientering.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. december 2023, pkt. 224:

Økonomiudvalget indstiller, at Byrådet tager rapporten til efterretning.

Resume

Rebild Kommunes Data Protection Officer (DPO) udarbejder en årlig rapport, som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.  

Text

Økonomiudvalget, Byrådet 

Sagsfremstilling

Til KL's Kommunalpolitiske Topmøde, som i 2024 finder sted den 21.-22. marts, mødes repræsentanter fra KL's medlemskommuner for at fastlægge de politiske rammer for bestyrelsens arbejde. Alle Danmarks kommuner er medlemmer af KL.


I henhold til § 4, stk. 1 i KL's love udpeger medlemskommunerne 1 stemmeberettiget delegeret pr. påbegyndt 8.000 indbyggere. Samtidig udpeges en stedfortræder for hver delegeret.


Som delegerede og stedfortrædere kan alene udpeges byrådsmedlemmer.


Følgende blev udpeget som delegerede og stedfortrædere i forbindelse med delegeretmødet i 2023:


Jesper Greth med Jeppe Ugilt som stedfortræder.

Allan Busk med Sandie Jellesen som stedfortræder.

Mikkel Højsleth med Mads Holm Danielsen som stedfortræder

Peter Hansen med Thøger Elmelund Kristensen som stedfortræder.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at der udpeges 4 delegerede samt 4 personlige stedfortrædere.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 13. december 2023, pkt. 222:

Økonomiudvalget indstiller, at følgende udpeges til delegerede til Kommunalpolitisk Topmøde 2024:


Jesper Greth (V) med Jeppe Ugilt (UP) som stedfortræder.

Sandie Jellesen (L) med Niels Peter Giliamsen (L) som stedfortræder.

Mikkel Højsleth (C ) med Mads Holm Danielsen (C ) som stedfortræder.

Peter Hansen (A) med Thøger Elmelund Kristensen (A) som stedfortræder.

Resume

Valg af delegerede til Kommunalpolitisk Topmøde i 2024.

Text

Økonomiudvalget, byrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0