Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler 2021-22

Den 14. marts offentliggjorde Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, midtvejsevaluering af velfærdsaftaler. Midtvejsevalueringen fremlægger de første samlede erfaringer med arbejdet omkring velfærdsaftaler i syv kommuner på hhv. dagtilbuds-, folkeskole-, og ældreområdet - og dækker perioden fra maj 2021, hvor love om velfærdsaftaler blev indgået, og frem til efteråret 2022, hvor dataindsamlingen blev afsluttet.

Med i regeringens velfærdsaftaler er syv forsøgskommuner. På dagtilbudsområdet er det Rebild og Helsingør Kommuner, på folkeskoleområdet er det Esbjerg og Holbæk Kommuner, og på ældreområdet er der indgået velfærdsaftaler med Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner.

Et centralt element i velfærdsaftalerne er frisættelse fra statslige og kommunale regler. Der skal skabes mulighed for et større fagligt handlerum for de ledere og medarbejdere, som er tættest på borgeren. Samtidig skal der udvikles lokale løsninger tæt på borgeren og med aktiv medarbejderinddragelse. Målet er at inspirere til forbedring af velfærden på tværs af landets kommuner.

Vive fastslår, at det endnu er for tidligt at konkludere på egentlige virkninger af forsøgene med velfærdsaftaler, men at midtvejsevalueringen peger på virkninger og potentialer i arbejdet hermed, dvs. i hvilken grad har frisættelse fra regler og de øvrige elementer i velfærdsaftalerne haft betydning for igangsatte aktiviteter på velfærdsområderne, hvad virker og for hvem - og hvordan er intentionerne i velfærdsaftalerne blevet omsat.

I det følgende fremhæves hovedresultater og særlige opmærksomheder på tværs af kommuner og på dagtilbudsområdet. Den samlede midtvejsrapport er vedhæftet som bilag.

Hovedresultater på tværs af kommuner
På tværs af de syv forsøgskommuner ses følgende resultater:

• Kommunale forskelle i tilgangen til arbejdet med velfærdsaftaler trods tæt samarbejde og erfaringsudveksling mellem kommuner, fx ses forskelle vedr. proces for inddragelse af medarbejdere, fastsættelse af kommunale hegnspæle mv.
• På tværs af velfærdsområder ses et stort kommunalt engagement i arbejdet med velfærdsaftalerne. Der er et højt aktivitetsniveau og igangsat mange lokale forsøg.
• Positive erfaringer med den øgede faglige frihed hos medarbejdere og ledere. Navnlig muligheden for i højere grad at kunne bruge sin faglige dømmekraft i mødet med borgere, i stedet for at følge et fast regelsæt, tages der positivt imod. Det gælder også på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, hvor oplevelsen før var, at man som medarbejder i forvejen havde et stort fagligt råderum. Her ses et potentiale ift. at øge trivsel og motivation.
• Medarbejdere og ledere er generelt positive omkring frisættelsen, og de muligheder det giver for at igangsætte nye aktiviteter. Samtidig har flere medarbejdere og ledere dog også et ønske om et klarere mål og en klarere rammesætning for det overordnede forsøg.
• Arbejdet med velfærdsaftalerne har skabt en anden form for kommunal styring og ledelse. Kommunale politikere og forvaltning har lagt mere ansvar ud til de enkelte skoler, dagtilbud og plejecentre, og der opleves en anden og mere dialogbaseret samarbejdsform internt i kommunen (se figurer bilag 1, s. 132-133). Samstemmende beskriver de kommunale aktører dette som tegn på en kulturændring og et andet mindset, der ændrer på den kommunale styrings- og ledelseskæde.
• Arbejdet med at øge borgerinddragelse og nærhed til borgerne er under udvikling - og opleves generelt som vanskeligt at arbejde med i praksis.

Samlet set er der blandt de syv forsøgskommuner overvejende positive erfaringer med velfærdsaftalerne, men Vive iagttager også nogle kritiske og dilemmafyldte forhold, som er værd at være opmærksomme på i det fremadrettede arbejde:

Hovedresultater på dagtilbudsområdet

På dagtilbudsområdet (Helsingør og Rebild Kommune) ses følgende resultater:

• Den primære forandring, som fremhæves af kommunerne, er kulturændringer på både forvaltnings- og dagtilbudsniveau (et ændret mindset).
• En ændring af samarbejdet mellem forvaltning og dagtilbud samt dagtilbuddene imellem.
• De er en oplevelse af, at en positiv samarbejdskultur i kommunerne er udviklet yderligere og virker fremmende for nytænkning af lokale pædagogiske tiltag.
• Overordnet vurderes det, at de igangsatte prøvehandlinger på dagtilbudsområdet ikke har krævet en frisættelse fra lovgivningen. Dog har nogle prøvehandlinger relateret til arbejdet med pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger af børn, frokostordninger samt forældrebestyrelser krævet mulighed for at fravige statslige regler.
• Begge kommuner oplever, at der også forud for og ved igangsættelsen af de lokale velfærdsaftaler var en oplevelse af høj grad af faglig frihed, nærhed til børn og forældre samt en høj grad af medarbejderinddragelse. Det øgede fokus på elementerne i velfærdsaftalerne opfattes dog som positivt.
• Aktiviteter målrettet organisering af arbejdet har i flere dagtilbud ført til en oplevelse af en større grad af systematik og fokus i det pædagogiske arbejde. Inddragelse af medarbejderne og en oplevelse af øget faglig frihed har medført en øget grad af motivation og medarbejdertilfredshed.
• Der ses et særligt potentiale i forhold til rammerne for arbejdet med børn i udsatte positioner. De tydeligste indikationer på positive virkninger ses i forlængelse af den kulturændring og den ændring i samarbejdet internt i kommunen, som velfærdsaftalerne har medført.

Af dataindsamlingen fremkommer også forhold, som vurderes af ledere og medarbejdere til at have væsentlig betydning for kvaliteten - og som ligger uden for velfærdsaftalen. Det omhandler omfanget af ressourcer til rådighed i kommunen og omfanget af tid til at løse arbejdsopgaverne. Flere nævner også problemer med rekruttering. Forhold som er vigtige at tage i betragtning, når virkninger af velfærdsaftaler vurderes.

Resultaterne af midtvejsevalueringen er drøftet med dagtilbudslederne - og vil indgå i det videre arbejde. Slutevaluering af velfærdsaftaler forventes at foreligge ultimo 2024.

Syv kommuners fælles erkendelser i arbejdet med velfærdsaftaler

De syv forsøgskommuner har i hele aftaleperioden videndelt og erfaringsudvekslet på tværs. Kommunerne er tilsvarende bevidste om forpligtelsen til også at videreformidle disse erfaringer til andre. Sideløbende med Vives midtvejsevaluering har de syv forsøgskommuner derfor på eget initiativ samlet fælles erkendelser fra deres arbejde med velfærdsaftaler på tre velfærdsområder. På trods af kommunernes forskellige tilgange til arbejdet er de samstemmende omkring syv erkendelser, som supplerer Vives midtvejsevaluering og kommunernes fortælling om arbejdet med velfærdsaftaler i perioden 2021-22.

Den overordnede erkendelse er, at for at lykkes med frisættelse kræves et kommunalt fællesskab. Grundlæggende har friheden krævet, at kommunerne har måtte tænke sig om på ny i alle led. Det handler ikke udelukkende om frihed fra love eller regler, men et fokus på frihed til. Frihed til at tage fælles ansvar for at skabe kvalitet for borgerne, frihed til at tænke nyt og gentænke det, der ikke virker efter hensigten. Friheden er derfor krævende for den enkelte medarbejder, leder og institution.

Frisættelse forudsætter, at den kommunale ledelse fra politiker til daglig leder får mulighed for at sætte retning og skabe rammer, hvor indenfor medarbejderne i alle led tør sætte deres fagligheder i spil til gavn for borgerne. Styring og ledelse, herunder også den politiske ledelse er blevet anderledes i de deltagende kommuner, men på ingen måde mindre vigtig. Velfærdsaftalerne har igangsat en anden måde at arbejde på - frisættelsen er ikke målet, men en metode for udvikling af velfærden.

'De syv erkendelser' er vedhæftet sagen som bilag - og er alle meget rammende for arbejdet med velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet i Rebild Kommune.

På udvalgsmødet i november 2023 fremlægges BFU næste status på velfærdsaftalen.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at tillægge skolelederen kompetencen til at træffe beslutning om konvertering af understøttende undervisning efter §16e i skoleåret 2023-24 efter udtalelse fra skolebestyrelsen.

I Folkeskoleloven er det bestemt, hvor lang tid eleverne skal være i skole. Med Folkeskolereformen kom en ny bestemmelse jf. Folkeskolelovens §16b, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning. Denne kompetence har i mange år været tillagt den enkelte skoleleder. Det er forskelligt fra klassetrin til klassetrin, hvor meget tid der kan tilrettelægges som understøttende undervisning - og dermed hvor meget, der kan konverteres til andet. Skolerne i Rebild har i forskellig grad benyttet den mulighed og har i forlængelse heraf taget en række hensyn til fx skolebuskørsel, så eleverne kan komme hjem, når de har fri - og at elever i indskolingen tilbydes pasning svarende til planlagt skoletid for både de elever, som allerede er tilmeldt SFO, men også de som ikke er.

Med aftalen om yderligere frihedsgrader fik skolerne mulighed for at konvertere al understøttende undervisning til mere faglighed og gå på kompromis med skoledagens længde med henblik på at planlægge aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, fx til to-lærer og to-voksenordninger, flere fagtimer, holddeling eller turboforløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Konverteringen af understøttende undervisning forudsætter, at de frigivne personaleressourcer fortsat bliver på skolen.

Denne aftale som oprindelig blev indgået for skoleåret 2021-22 til bl.a. at håndteres faglige udfordringer i forlængelse af corona er blevet forlænget til og med skoleåret 23-24, da skolerne har sat stor pris på friheden til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening for eleverne. Forligspartierne mener på den baggrund, at der er god grund til at forlænge de udvidede frihedsgrader, så de også gælder i det kommende skoleår.

Forvaltningen har drøftet det med skolelederne, som gerne i forskellig grad ønsker at gøre brug af frihedsgraden i kommende skoleår, da det at kunne tilbyde flere timer med to-lærerordninger, holddeling mv. i forhold til hvad der lokalt giver bedst faglig mening for eleverne, fungerer godt.

På den baggrund ønskes kompetencen til at træffe beslutning efter § 16e tillagt skolerne for skoleåret 2023-24 efter indstilling fra skolebestyrelsen. Dog skal den enkelte skole sikre det fortsat passer med skolens busafgange og tilbyde pasning i SFO for elever i indskoling ift. gældende regler.