Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Text

Beskæftigelsesudvalget

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser

Sagsfremstilling

  • Forvaltningen orienterer
  • Orientering om initiativer på handicapområdet
  • Forsinkelse af tal vedrørende søgning til ungdomsuddannelserne
  • Ugens tal
  • Evaluering af mødet

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget:


  • Tager orienteringen til efterretning
  • Evaluerer mødet

Text

Beskæftigelsesudvalget

Sagsfremstilling

Styrkelse af samarbejdet med virksomhederne


Ambitionen var, at antallet af nye jobordrer skulle stige igen i 2022. Samtidig skulle andelen af besatte jobordre også stige. Tabellen herunder viser udviklingen de seneste 4 år.


År

Antal nye jobordrer

Afsluttede jobordrer

Andel besatte jobordrer

2019

146

117

43%

2020

202

210

60%

2021

280

269

61%

2022

315

308

75%


Som det fremgår af tabellen, steg antal nye jobordrer med 35 fra 2021 til 2022 svarende til en stigning på 12,5%. Samtidig skete der en stigning i antal besatte jobordrer fra 61% i 2021 til 75% i 2022.

Med en stigning på 12,5% fra 2021 til 2022 lykkedes det at skabe en fortsat stigning i antal nye jobordrer i 2022. Samtidig er det lykkedes at øge andelen, som besættes, betydeligt. Målene for 2023 er yderligere stigninger og samarbejdet med virksomhederne om rekrutteringsopgaven er fortsat en af jobcentrets højeste prioriteter.

Derudover er det ambitionen at sikre en positiv udvikling i virksomhedernes vurdering af samarbejdet med Jobcenter Rebild. For at følge dette gennemføres der halvårligt en survey blandt virksomheder, som har været i kontakt med jobcentret. Resultaterne af disse kan ses herunder.



2019

2020

2021

2022

Andel tilfredse virksomheder

88,1%

85,0%

82,8%

87,9%


Det fremgår af tabellen, at andelen af virksomhederne, som angiver at være tilfredse med jobcentret var 87,9% i 2022. Det dækker over en tilfredshed på ca. 83% i første halvår 2022 og mens den var ca. 93% i efteråret 2022.

Tilfredsheden blandt de virksomheder, som har været i kontakt med jobcentret, er dermed steget ift. 2021, hvor andelen var 82,8%.


Om- og opkvalificering af ledige


Ambitionen var igen i 2022, at flest muligt får den om- eller opkvalificering, der er nødvendig for at få og bevare en plads på arbejdsmarkedet. Da det ikke er en målsætning, som umiddelbart kan gøres op, ses der i stedet på omfanget af påbegyndte uddannelsesforløb i 2022.


Kilde: Jobindsats.dk


Som det fremgår af figuren herover, ligger andelen af ledige i Rebild Kommune, som påbegynder et opkvalificeringsforløb, fortsat over landsgennemsnittet.


Flere personer med handicap i beskæftigelse


Målet var at ledigheden for fleksjobbere skulle reduceres til 10% i 2022. Udviklingen de seneste to år fremgår af nedenstående figur.


Kilde: Ugens tal


Som det fremgår af figuren, lykkedes det at komme under 10% allerede i uge 4, og niveauet har med få undtagelser ligget under 10% frem til uge 40. Her steg niveauet til ca. 11% og frem til udgangen af 2022 lå ledigheden mellem 11% og 12%. Således lykkedes det ikke at holde niveauet under 10%. Forvaltningen bemærker dog, at Rebild Kommune i december 2022 fortsat ligger i den bedste tredjedel ift. ledighed for fleksjobbere blandt landets kommuner. Selvom der ikke er sat et mål på området i 2023, er det fortsat ambitionen, at ledigheden på området skal nedbringes til 10%.



Flere selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte

Målet var, at 50% af målgruppen skulle have ordinære, lønnede arbejdstimer ved udgangen af 2022. Som det fremgår af figuren herunder, har andelen i beskæftigelse ligget over 50% siden februar 2022 og målet var således indfriet i december 2022 med en andel på 54%.


Kilde: Jobindsats.dk



En positiv udvikling i oplevelsen af værdig behandling blandt de borgere, som er i kontakt med jobcentret

Målet er, at der sker en positiv udvikling i oplevelsen af værdig behandling blandt de borgere, som er i kontakt med jobcentret.

Det fremgår af beskæftigelsesplanen, at der skal følges op på, om der sker en positiv udvikling i oplevelsen af værdig behandling blandt de borgere, som er i kontakt med jobcentret. Det skulle ske ved, at fokus på værdighed blev indarbejdet i de borgersurveys, som jobcentret i perioder gennemfører i forbindelse med, at borgerne er til samtale i jobcentret.

Den seneste survey blev gennemført i juni 2022. Her svarede ca. 98% af de 180 adspurgte personer, at de i høj eller nogen grad oplevede at blive taget alvorligt og lyttet til af deres beskæftigelsesrådgiver. Niveauet er dermed uændret fra den forrige survey, som blev gennemført i efteråret 2021. Det var forvaltningens vurdering, at borgerne i høj grad oplever at få en værdig sagsbehandling i Jobcenter Rebild. På den baggrund besluttede Beskæftigelsesudvalget, at der ikke længere skal bruges ressourcer på borgersurveys, men at ressourcerne fremover i stedet alene skal anvendes på at styrke indsatsen i mødet med borgerne og dermed at understøtte borgerens fortsatte oplevelse af at få en værdig sagsbehandling.

Monsido - statistik

Cookieinformation