Dagplejer - er det noget for dig?
I den kommunale dagpleje i Støvring eller Skørping, får du et spændende arbejde, hvor du selv tilrettelægger din hverdag. Du får masser af muligheder for dejlige oplevelser med børnene. Det kan være skovture, lave noget kreativt, synge, læse, danse eller lige det du vælger, I skal bruge dagen på.
Hør hvad dagtilbudsleder og dagplejerne selv fortæller om det at være dagplejer i Rebild kommune i videoen herunder.
Du får også ...
- Et samarbejde på tværs af dagplejere og med personale i børnehusene, som giver en masse faglig sparring og kollegialt samvær.
- Tæt samarbejde og gode samtaler med forældrene.
- Stor fleksibilitet ved at arbejde hjemme og blandt andet ingen transporttid.
- En organisation, der ser forskellighed i f.eks. alder og baggrund som en styrke.
- En organisation, der betragter fejl som justerbar læring.
- En organisation hvor humor, og det at kunne grine sammen, styrker fællesskabet.
- Den store fornøjelse, at opleve dagplejebarnets store udvikling fra det første år, og frem til at det skal i børnehave.
Arbejdstid
- Overenskomstaftale, hvor der optjenes 6 ekstra afspadseringsdage grundet 48 timers arbejdsuge, svarende til en halv dag om måneden.
- Sygedag indmeldes centralt, der koordinerer at børnene placeres i gæstepleje.
- Der er overenskomst med FOA - man kan selv kontakte dem for generelle fakta.
- Der er skattefradrag for slitage på bolig, kost, - overenskomstmæssig løn.
- 48 timer ugentligt i tidsrummet 06.15 - 17.00.
Børn og boligforhold
- Der er fire børn indskrevet, med mulighed for et femte barn som gæstebarn.
- Plads til lege og spise faciliteter.
- Mulighed for udendørs leg som er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
- Mulighed for skygge og læ for barnevogne.
- Hjemmet skal sikkerhedsgodkendes af dagtilbudslederen inden ansættelsen.
- Mulighed for puslefaciliteter med rindende vand, ligeledes mulighed for adgang til toilet.
Se vores spændende folder om jobbet som dagplejer
Er det noget for dig?
Kontakt os for en uddybende snak. Der er også mulighed for at møde en dagplejer og både se og høre mere om hvordan hverdagen er for dem som dagplejer.
Kontakt
Center Børn og Unge
Telefon 99 88 99 88