Referat

Forvaltningen indstiller, at Byrådet godkender dagsordenen.

Jfr. den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen afgives til kommunen senest medio august, hvorefter Byrådet efter behandling skal oversende den til tilsynsmyndigheden med dertilhørende bemærkninger.

Rebild Kommune har modtaget revisionsberetningerne den 4. juli 2018. I henhold til den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningerne sendes til Byrådet senest 7 dage efter modtagelsen, hvilket er sket ved at beretningerne er sendt på mail til byrådet den 4. juli 2018.

Revisionsberetning nr. 11 beskriver på det overordnede plan hvad der er Byrådets opgaver og ansvar og hvad der er revisionens opgaver og ansvar.

Den overordnede konklusion i revisionsberetning nr. 12 vedrørende årsregnskabet for 2017 er:

"Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Rebild Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2017. Revisionen har omfattet de autoriserede dele af regnskabet i "Regnskab 2017" omfattende siderne 6 - 13, 54 - 76 samt side 81, 83 og note 6.1 side 89, der omfatter regnskabsopgørelser, balance, obligatoriske oversigter, anvendt regnskabspraksis og noter med følgende hovedtal:

Resultat af ordinær driftsvirksomhed på 68,7 mio. kr.

Resultat af det skattefinansierede område på 27,9 mio. kr.

Resultat af forsyningsvirksomhederne på 0,9 mio. kr.

Aktiver i alt på 1.558,6 mio. kr.

Egenkapital i alt på 809,9 mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv."

Der er i revisionen ikke fremkommet bemærkninger som skal behandles af Byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden.

Revisionen har i forbindelse med deres revision gennemgået kommunens interne  IT-kontroller, regnskabsføring, bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller samt løn- og personaleadministration - og konstateret at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige forretningsgange og kontroller.

I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har revisionen bl.a. gennemgået følgende: Årsregnskabets opbygning og indhold, forretningsgange for regnskabsaflæggelse, budget- og bevillingskontrol, tilskud, udligning og skatter, refusion af købsmoms, lønninger og vederlag, kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver, anlægsvirksomhed, forsyningsområdet, låneoptagelse og revision af de sociale regnskaber - områder med statsrefusion. På alle områder konkluderer revisionen, at Rebild Kommune agerer i henhold til gældende regler, samt at der i al væsentlighed er fornuftige interne kontroller og forretningsgange.

Herudover er revisor, i lighed med andre kommuners revisorer, af Børne- og Socialministeriet blevet bedt om at udføre temarevision i 2017 omhandlende kommunernes hjemtagelse af statsrefusion efter servicelovens § 181. Revisor skal undersøge 4 fokuspunkter vedrørende kommunernes hjemtagelse af statsrefusion, og på alle 4 punkter er det revisionens opfattelse at Rebild Kommune administrerer efter reglerne og har etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange.

Revisionen har på områder inden for Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet foretaget gennemgang af personsager og fundet sager med fejl. Revisionen har udarbejdet særskilte redegørelser til de enkelt ministerier. Redegørelserne er uddybet i Bilag 1, 2 og 3 til revisionsberetning nr. 12.

Ingen.

Forvaltningen indstiller, at fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd tager beretningerne til efterretning

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender årsregnskabet for 2017 endeligt i henhold til den kommunale styrelseslov §45, stk. 2.

Arbejdsmarkedsudvalget, 14. august 2018, pkt. 74:

Indstilles godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sundhedsudvalget, 14. august 2018, pkt. 79:

Taget til efterretning.

Børne- og Familieudvalget, 15. august 2018, pkt. 103:

Taget til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 121:

Godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalget, 15. august 2018, pkt. 81:

Taget til efterretning.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 176:

Indstilles godkendt.

Hermed årets anden vurdering af forventet resultat for 2018 for Rebild Kommune. Som udgangspunkt er vurderingen på baggrund af forbruget pr. 30. juni 2018, dog er der i videst muligt omfang taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.

Mindreforbruget på driften skal især findes på Økonomiudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets områder.

På arbejdsmarked er det især lav ledighed og integration der giver færre udgifter til forsørgelse, mens det på Økonomiudvalgets område er de tværgående fællesudgifter (forsikringer/risikostyring, pensioner og indkøb, der er mindre end budgetteret, herunder især overførsler af mindreforbrug fra tidligere år.

Børne- og Familieudvalget og Sundhedsudvalget viser merforbrug. Det er for Børne- og Familieudvalget især skoleområdet samt det specialiserede område for børn og unge. For Sundhedsudvalget er det især ældreområdet, der er udfordret af implementering af Nexus-systemet og akutpladser, samt medfinansiering til regionerne af sundhedsvæsenet.

Befolkningen i Rebild Kommune er stadig inde i en positiv udvikling og pr. 1. august var der 29.920 indbyggere i kommunen, hvilket er 201 mere end samme tidspunkt i 2017.

Nedenfor ses budget, forventet regnskab og afvigelse for drift og anlæg.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag.

Den vedhæftede økonomivurdering læses sådan.

• Første side viser: Hovedtal for kommunens regnskab med pil for markering af, om der er tale om mer- eller mindreforbrug, samt en graf med likviditet og en med befolkning.
• Herefter kommer sider med finansiering, serviceudgifter og anlæg.
• På de efterfølgende sider vises første side fra økonomivurderingerne for de enkelte udvalg. 

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen drøftes. 

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 175:

Drøftet.

Af § 32 i Lov om kommunernes styrelse fremgår det:

"Dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser, skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen".

Alle de udpegede skal være personligt udpegede af byrådet, således at deres navne fremgår af beslutningsprotokollen. Det er ikke tilstrækkeligt, at beføjelsen er knyttet til en bestemt stilling.

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan udpeges, men det er forudsat, at det enten er et medlem af byrådet eller en person, der er ansat i kommunen.

Forvaltningen indstiller:

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 177:

Indstilles godkendt.

Budgetforslaget fra NT for Rebild Kommune er behandlet på Teknik og Miljøudvalget den 15. august., dog kun indeholdende de dele af aftalen der vedrører Teknik- og miljøudvalget.

Her fremstilles hele budgetforslaget fra NT på både bustrafik og flextrafik:

·  Bustrafik: tilskud fra ejere ca. 12,2 mio. kr. minus regulering for 2017 på ca. 0,4 mio. kr., i alt ca. 11,8 mio. kr.
·  Flextrafik: tilskud fra ejere ca. 13,4 mio.kr. minus en mindre regulering for 2017, i alt 13,4 mio.kr.

NT´s forventede samlede udgift til Bustrafik og Flextrafik forventes således at blive på ca. 25,2 mio. kr. i 2019.
Basisbudgettet på området i Rebild Kommune udgør i år 2019 for bustrafik 12,3 mio.kr. og for flextrafik 11,3 mio.kr. , i alt 23,6 mio. kr.
I år 2018 forventer vi et merforbrug på 2,9 mio. kr. på skoleområdet ift. det afsatte budget. Sammenlignes det forventede forbrug med NT´s forventede forbrug for år 2018, stemmer disse heller ikke overens. Vi kommer i år 2018 til at forbruge 1,1 mio,.kr  mere end hvad NT havde forventet. Vi forventer den samme tendens i år 2019, og mener derfor at der er en yderligere udfordring på 1,1 mio.kr. ift. NT´s forventede forbrug.

Fordelingen af NT's forventede udgifter i forhold til Rebild kommunens basisbudget er:

* = I Basisbudget er der på delområder ikke afsat et særskilt budget til NT, hvorfor NT´s forslag er brugt i Basisbudget.

Det forventede forbrug til NT Bustrafik og Flextrafik er således et merforbrug på 2,7 mio. kr. i forhold til basisbudgettet for 2019 jf. skema i sagsfremstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget overfor byrådet anbefaler, at NT's budgetforslag for 2019 kommenteres som foreslået i bilaget.Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 182:

Indstilles godkendt.

I forbindelse med forhøringen var udsendt en debatfolder. Folderen er vedlagt til orientering. De modtagne høringssvar er samlet i den vedlagte fil. Høringssvarene er resumeret og kort kommenteret i vedlagte notat.

Ud fra det senest boligbyggeprogram (prognose for antal nye boliger) fra starten af 2018, forventes et arealbehov på ca. 6 ha i Haverslev og 2 ha i Sørup de næste 12 år, hvis der regnes med et gennemsnitligt antal boliger per hektar.

I Haverslev udvider kommuneplantillægget den eksisterende kommuneplanramme 03.B240 til et 6 ha stort område nordvest for Mølhøjvangen. Samtidig aflyses samme ramme for et areal på 1,4 ha på Tranevej. Arealet som aflyses er vist på vedlagte kort. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 2.2.6 og ligger i byzone. Hvorfor der samtidig skal træffes beslutning om, at sende forslag om aflysning af lokalplanen og tilbageførelse af arealet til landzone i høring. Arealet dyrkes i dag landbrugsmæssigt. Grundejeren blev orienteret i forbindelse med forhøringen, men har ikke indgivet et høringssvar.

Haverslev-Ravnkilde Lokalråd og Haverslev Borgerforening samt en nabo på Mølhøjvangen har foreslået, at området i Haverslev skal følge samme principper som Mølhøjvangen. Dette anbefaler forvaltningen ikke. Der er et stort arealudlæg per bolig på Mølhøjvangen. Ca. 50% mere end hvad der normalt bruges i kommunen. En fortsættelse af dette vil give en meget spredt by samt et unødvendigt stort arealforbrug.

I Sørup udvider kommuneplantillægget den eksisterende kommuneplanramme 11.B320 til et ca. 2,3 ha stort areal ved Råbjergvej. Det nye boligområde vil blive en udvidelse af det eksisterende på Råbjergvej.

Grundejerforeningen Råbjergvej samt en nabo på Råbjergvej har foreslået, at der kun tillades byggeri i 1 etage. Den eksisterende ramme 11.B320 tillader bygninger i 2 etager. De eksisterende lokalplaner for Råbjergvej tillader byggeri i 1½ etage. På trods af lokalplanerne er alle boligerne på Råbjergvej opført i 1 etage. Dog er boligerne syd for Råbjergvej ud til Hjedsbækvej i 1½ etage. Forvaltningen anbefaler, at der ikke ændres ved etageantallet i kommuneplanrammen. Det er stadig muligt, at mindske det tilladte antal etager i den senere lokalplan. Råbjergvej er et karakteristisk nyere parcelhusområde, hvor der naturligt vil kunne indpasses byggeri i 2 etager selvom, der ikke er andre 2 etagers parcelhuse i Sørup.

Der er i kommuneplantillæggets bilag 1 lavet en opgørelse for arealbehovet til nye boligområder i Rebild Kommune. Der er for kommunen som helhed fundet et større arealbehov end det, som udlægges i kommuneplantillæg nr. 11. Det forventes, at der senere fremlægges en sag til politisk behandling om yderligere udlæg i andre byer.

Efter § 29 A, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning, for en del af den grundskyld, der har været svaret af arealerne. Efter planlovens § 46 kan ejere kræve erstatning for faktisk afholdte udgifter med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone, fx udgifter til arkitekt eller advokat for bistand med henblik på arealets udnyttelse i byzone. Staten betaler 1/3 af udgifterne til erstatning.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 127:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 179:

Indstilles godkendt.

Lokalplanen udlægger 58 relativt store parcelhusgrunde på mellem 900 m² og 1.399 m². Dertil skal lægges et delområde, som kan anvendes enten til 7 parcelhuse eller 22 række-/gårdhavehuse og 2 delområder med mulighed for samlet at opføre 56 række-/gårdhavehuse. Samlet i alt op til 136 boliger. I planlægningen har der bl.a. været fokus på hensyn til landskabet, grundvandsinteresser og støj fra skydebanen.

Kommuneplantillægget ændrer støjkonsekvenszonen omkring skydebanen i Støvring efter en konkret beregning. Ud over ændring af støjkonsekvenszonen i Støvring er retningslinjen generelt også ændret, så det bliver muligt at redegøre for etablering af støjfølsom arealanvendelse ikke er i konflikt med støjen fra et anlæg. Kommuneplantillægget indeholder også en ramme til teknisk anlæg ved Høje Støvring til brug for et regnvandsbassin.

Forsvarets ejendomsstyrelse

Forsvarets ejendomsstyrelse gør opmærksom på, at olieledningen skal stedfæstes ved udstykning, og at byggemodning mv. skal godkendes af ejendomsstyrelsen. Samtidig har de en rettelse til kontaktoplysninger angivet i lokalplanen.

Kontaktoplysninger er ændret i lokalplanen ellers har høringssvaret ikke betydning for lokalplanen og er videregivet til udstykker.

Byggefelter ved 6 grunde

Byggefelterne i lokalplanen er primært fastlagt ud fra hensyn til landskabet og udsigtslinjer langs veje som peger mod ådalen. Det er dog også et hensyn at sikre plads til indkørsel/p-areal og have foran boligen. Der er seks af de vestligste grunde, hvor det vurderes at være muligt at udvide byggefeltet og byggelinje op mod vejen med 1,5 m uden at tilsidesætte disse hensyn. Samtidig har de 6 grunde nogle af de mindre byggefelter. På den baggrund anbefales det at udvide byggefeltet og byggelinjen langs veje, så afstanden til skel op mod vejen på grund nr. 72, 74, 144, 164, 166 og 168 er 3,5 m – Se bilag 4 og 5. Dette vil sikre en lidt større frihed i udformning af boligen på de 6 grunde.

Det er tale om mindre ændring, som ikke vurderes, at medføre krav om supplerende høring af lokalplanen.

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Teknik- og Miljøudvalget, 30. august 2018, pkt. 138:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 30. august 2018, pkt. 197:

Indstilles godkendt.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

På åstedsforretningen og indenfor en frist på 4 uger fra denne har ejere, brugere eller andre, der direkte eller indirekte berøres af den planlagte ekspropriation, ret til at fremkomme med bemærkninger til den planlagte ekspropriation, til at fremsætte forslag til ændringer og til at fremsætte de synspunkter, som de mener bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse.

Klagefristen udløber den 25. august - altså efter Teknik og Miljø udvalgsmødet den 15. august og efter Økonomi udvalgsmødet den 22. august. Skulle der mod forventning komme bemærkninger/ændringsforslag i perioden 15. august til 28. august vil disse blive fremlagt på byrådsmødet den 30. august, så de berørte ejere har haft 4 ugers klagefrist.

Den over åstedsforretningen førte protokol er vedlagt som bilag - de fremsatte erstatningstilbud er også vedlagt. De to berørte lodsejere har begge tilkendegivet, at de kan acceptere det fremsatte erstatningstilbud. Der er modtaget bemærkninger fra én lodsejer, som kan læses i protokollen. De indkomne bemærkninger er i forhold til anlægsarbejdet.

Den samlede tilbudte erstatningssum er 15.632 kr.. Herudover kan der forekomme strukturskade- og afgrødeerstatning (opgøres efter anlægsarbejdet er afsluttet) der skønsmæssigt vil beløbe sig til maksimalt 1.000 kr.

De tilbudte erstatningssummer udgør 15.632 kr, hvortil eventuel strukturskade- og afgrødeerstatning på maksimalt 1.000 kr.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 132:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 181:

Indstilles godkendt.

Allan Busk anmoder på vegne af Den Sociale Fællesliste og Dansk Folkeparti om optagelse af følgende punkt på dagsordenen:

"Den Sociale Fællesliste og Dansk Folkeparti ønsker følgende punkt behandlet på førstkommende byrådsmøde.

Gangstierne i Terndrup omkring Pilevej, Elmelunden og Vibevej med udgang til Hedevej, Solsortevej. (se kort)

De stier ejes åbenbart af et gammelt Byggeselskab der for mange år siden (ca. 35) er opløst og som kun var stiftet til udstykning, derfor ønsker vi disse stier overgår til kommunalt ejerskab.

Samtlige grundejere og borgere med adgang til stien er indforstået hermed.

Vi mener ikke det er rimeligt at pålægge husejerne i området udgiften til renovering og vedligehold da flere af de huse der ligger op til stierne aldrig har anvendt stien, dette da deres huse og grunde generelt ikke giver mulighed herfor, eller er en naturlig vej for dem.

Stierne anvendes derimod af borgere fra hele byen og især borgerne i den ende af byen som bor generelt ude i fuglekvartetet.

Kommunen har endvidere selv i området nye grunde til salg hvor en renovering og dermed igen en brugbar stand på stierne vil gøre det mere attraktivt at erhverve disse grunde i området. Dette både af hensyn til trafiksikkerhed for børn, men også rent afstandsmæssigt til mulighed for indkøb, busser, osv.

Derfor mener vi det bør være kommunen der overtager stierne og at der samtidigt prioriteres en renovering af belægning på disse".

Forvaltningen indstiller, at byrådet drøfter sagen.

Byrådet, 30. november 2017, pkt. 182:

Oversendes til Udvalget for Teknik og Miljø.

Bent Skovgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Fortsat sagsbehandling:

Sagen genoptages i Teknik- og Miljøudvalget.

Den pågældende sti er optaget på Rebild Kommunes vejfortegnelse som en privat fællessti beliggende i byområde, og skal administreres i henhold til Lov om private fællesveje. Lovens regler gælder også for private fællesstier.

Lov om private fællesveje definerer en privat fællessti som et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.

Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællessti, som skal holde stien i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Undtaget er de ejere som kan dokumentere, at de ikke har vejret.

I Terndrup ejes og vedligeholdes andre private fællesstier, som støder op til Pilevej og den omhandlede sti, af Terndrupgårdens Grundejerforening og Grundejerforeningen af 12/8-1975, se bilag.

For mange af kommunens boligområder er der bestemmelser i lokalplaner eller byplanvedtægter som pålægger grundejerforeningerne at overtage ejerskabet og driften af de private fællesstier. I de nye udstykninger ved Høje Støvring og på Bæveren i Støvring Ådale er de private fællesstier overdraget til grundejerforeningerne, og det samme vil ske for byggemodningsområderne Odderen og Rådyret.

Træffes der beslutning om en kommunal renovering og overtagelse af den pågældende sti i Terndrup, kan ejere af tilgrænsende ejendomme til andre private fællesstier i kommunens byområder ud fra lighedsprincippet, med rette, forvente at beslutningen også kommer til at omfatte renovering og overtagelse af disse.

Overslagsmæssigt koster driften af stier årligt 34.050 kr/km. Beslutning om at kommunen skal overtage den pågældende sti i Terndrup på ca. 335 meter vil medføre årlige driftsomkostninger på 11.407 kr.

Besluttes det at kommunen skal betale for en renovering af stien, vil ny belægning inklusiv tilslutning til eksisterende asfalt, udskiftning af nedløbsbrønde og enkelte kantsten koste omkring 120.000 kr. 

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der træffes beslutning om, at det er bestemmelserne i Lov om private fællesveje der fortsat følges, således at det er grundejerne som grænser op til en privat fællessti, der skal holde stien i god og forsvarlig stand.  

Teknik- og Miljøudvalget, 10. januar 2018, pkt. 13:

Udvalget besluttede at sende sagen i byrådet, fordi sagen er principiel.

Økonomiudvalget, 17. januar 2018, pkt. 11:

Udsat med henblik på drøftelse med grundejerne om at sikre den fremtidige vedligeholdelse efter kommunal genopretning.

Allan Busk ønsker, at kommunen reparerer stierne, og at der efterfølgende holdes møde med grundejerne. 

Fortsat sagsbehandling:

Sagen genoptages i Økonomiudvalget.

Forvaltningen har afholdt møde med grundejerne den 12. februar 2018, hvor det fremtidige vedligehold af stien blev drøftet.

På mødet kunne konkluderes, at der var opbakning til at lave en grundejerforening eller et vejlaug som skal varetage den fremtidige vedligeholdelse af stien efter kommunal genopretning.

Grundejerne har efterfølgende ikke overfor kommunen bekræftet, at de har oprettet grundejerforening eller vejlaug; kommunen har ikke lovhjemmel til at kræve det.

Stien bliver asfalteret af kommunen i løbet af efteråret, hvorefter grundejerne skal vedligeholde den fremadrettet som fastsat i § 44 i Lov om private fællesveje (LBK nr. 1234 af 04/11/2015).

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 180:

Indstilles taget til efterretning.

I forlængelse af temamødet om grundvand på TMU den 13. juni 2018 har forvaltningen udarbejdet et forslag om opsætning af skilte ved sårbare drikkevandsområder.

Skiltene skal medvirke til at øge befolkningens fokus på beskyttelse af drikkevandet bl.a. i forbindelse med beredskabssituationer. I Sverige og Tyskland er også opsat permanente skilte i indvindingsområder og vandbeskyttelsesområder for at øge fokus på beskyttelsen af drikkevandet. Forvaltningen forventer, at skiltning også i Rebild Kommune vil kunne gøre en forskel og medvirke til en ændret adfærd hos private grundejere samt et større fokus i beredskabssituationer.

Udkast til udformning af skilte, lovgivning ifht. skiltning herunder tilladelser samt foreløbige forslag til placeringen af skiltene er vist i bilag 1.

Der foreslås opsat 24 skilte langs større veje i 2 pilotområder, hvor grundvandet er sårbart. Pilotområderne ligger ved Torsted og Skørping / Rold Skov hvor der p.t. er indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i høring. Områderne inkluderer indvindingsoplande til vandværkerne: Skørping, Gammel Skørping, Rebild, Rebild Skovhuse, Sejlstrup, Aarestrup, Ersted Hede og Suldrup - Hjedsbæk Vandværk. Disse vandværker er kontaktet og har vist interesse for idéen.

Forvaltningen foreslår, at opsætning af skilte ledsages af en informationskampagne. Skiltningen evalueres efterfølgende, og herefter besluttes, om der skal opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder i den resterende del af kommunen.

Permanente ikke-reflekterende skilte kan laves for ca. 900 kr. pr. m². Det vil sige, at hvis skiltet ca. skal være 50X50 cm kommer skiltet ca. til at koste 225 kr. Dertil skal lægges ca. 600 kr. til en galge til at holde skiltet, samt ca. 900 kr. til at grave galgen ned samt montere skiltet i galgen, det vil sige at prisen på et skilt med galge og montering ca. bliver 1.725 kr. For de 24 skilte som foreslået i pilotprojektet bliver det en pris på 41.400 kr som findes på Center Natur og Miljøs drift.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at der opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder i de 2 foreslåede pilotområder.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 124:

Kim Edberg og Morten Lem ønskede at godkende som indstillet.

Jeanette Sagan forbeholdt sig stillingtagen.

Ole Frederiksen og Anna Oosterhof begærede sagen i byrådet.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 185:

Et flertal (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Den sociale Fælleliste) indstiller, at forvaltningen undersøger holdningen hos alle vandværker.

Venstre ønsker sagen i byrådet.

Der er kommet ny drikkevandsbekendtgørelse, og derfor er der behov for et nyt administrationsgrundlag for opfølgning på vandkvalitetssager hos ikke-almene vandforsyninger. Den nuværende håndhævelsesvejledning, som forvaltningen hidtil har administreret efter, er vedtaget af TMU d. 27.09.2011.

Ikke-almene vandforsyninger

I Rebild Kommune er der ca. 1200 ikke-almene vandforsyninger. En ikke-almen vandforsyning er en vandforsyning, der forsyner 1-9 husstande. Det er forskelligt, hvordan en vandforsyning skal kontrolleres. Det der afgør hvilken kontrol, der skal foretages er hvor meget vand der indvindes, hvor mange husstande der forsynes og hvilken type forbruger vandet leveres til. I nedenstående tabel kan ses opdelingen af vandforsyningerne.

I ”Bilag 1 – ”Ændringer til det eksisterende administrationsgrundlag” er det beskrevet hvordan de forskellige sagstyper hidtil har været håndteret, og hvordan forvaltningen foreslår håndteringen ændret i forhold til de nye regler. Forvaltningen foreslår bl.a. at der ændres på reaktionen ved overskridelser af kvalitetskravet for nitrat, så der ikke længere tillades nitratindhold mellem 50 og 100 mg/l.

Der er i bilag 2 præsenteret to mulige løsningsmodeller (Løsningsmodel A og Løsningsmodel B) til håndteringen af de enkeltindvindere, der ikke længere er omfattet af obligatorisk kontrol samt forslag til håndteringen af vandkvalitetssager i overgangsperioden mellem den gamle og nye håndhævelsesvejledning.

I løsningsmodel B lægges op til, at vandforsyninger omfattet af obligatorisk kontrol (kontrolprogram eller forenklet kontrol) håndteres efter Bilag 2. Enkeltindvindere uden obligatorisk kontrol med kendte forureninger "sættes fri" med information om forureningens potentielle skadevirkninger og anbefalinger om tiltag. Derved vurderer forvaltningen, at enkeltindvinderne har den tilstrækkelige viden til at kunne reagere på en måde så de kan sikre egen sundhed.

Løsningsmodel A beskriver en model hvor enkeltindvindere med kendte forureninger, håndteres på samme måde som ved øvrige forsyninger (efter Bilag 2) og f.eks., ved et nitratindhold på mere end 50 mg/l, skal have en anden vandforsyning eller forbedre vandkvaliteten.

Forvaltningen indstiller, at udvalget vælger løsningsmodel B, da denne model vurderes at være tilstrækkelig og kan løses med eksisterende ressourcer.

Den foreslåede Løsningsmetode B kan løses med de nuværende ressourcer på området.

Forvaltningen indstiller

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 126:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Morten Lem, Jeanette Sagan og Kim Edberg ønskede at godkende som indstillet.

Ole Frederiksen og Anna Oosterhof begærede sagen i byrådet.

 Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 183:

Et flertal (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Den sociale Fælleliste) indstiller til godkendelse.

Venstre ønsker sagen i byrådet. 

Den nuværende kontrakt omfatter indsamling af storskrald og tømning af glaskuber. Den nye kontrakt vil indeholde 2 delaftaler:

- Indsamling af storskrald

- krantømning af glaskuber og nedgravede containere med plast/metal og pap/papir.

I det sidste års tid er der etableret nedgravede containere 3 steder i Støvring og 1 sted i Rørbæk.

Indsamling af storskrald foregår efter bestilling på i forvejen fastsatte datoer. Alle husstande kan få afhentet storskrald 5 gange på et år. Oprindeligt er opgaven udbudt som en ruteindsamling, hvor alle veje blev kørt igennem. Ordningen blev ændret til en bestillerordning efter 1 år. Nu køres der kun på de veje, hvorfra der er bestilt afhentning.

Med 5 afhentningsdatoer pr. år, kan der gå op til 3 måneder mellem afhentningerne for den enkelte adresse. Forvaltningen hører ofte fra borgerne, at det er ønskværdigt med flere afhentningsdatoer i løbet af året. Forvaltningen foreslår at indhente tilbud på både 5 og 8 afhentninger pr. år, samt at serviceniveauet udvides, hvis de afgivne tilbud ikke medfører væsentlige takststigninger.

Forvaltningen foreslår at Rebild Kommunes Driftsenhed afgiver kontrolbud på opgaven, og at Driftsenheden kan vinde opgaven, hvis de afgiver det mest fordelagtige tilbud.

Indsamling af storskrald og glas koster i dag knap 1 mio kr.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 129:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Ole Frederiksen, Jeanette Sagan og Anna Oosterhof ønskede 8 afhentninger, men at opgaven udbydes med kriteriet laveste pris.

Kim Edberg og Morten Lem ønskede at følge indstillingen.

Morten Lem begærede sagen i byrådet.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 184:

Et flertal (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Den sociale Fælleliste) indstiller godkendt som indstillet af forvaltningen.

Venstre og Konservative tilslutter sig flertalsindstillingen fra TMU.

Målgruppe for kombinationstilbuddet

Det fremgår af den nye dagtilbudslov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde enlige forældre og forældrepar, hvor begge har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, et kombinationstilbud. Dagtilbud defineres som kommunale, selvejende og private daginstitutioner samt dagplejen. Kombinationstilbud giver familier mulighed for at kombinere pasning i dagtilbud med privat pasning uden for dagtilbuddets åbningstider.

Indhold og krav til et kombinationstilbud 

Kombinationstilbuddet indebærer, at barnet kan få en deltidsplads i et dagtilbud, samtidig med at forældrene modtager et tilskud fra kommunen til fleksibel pasning. En fleksibel pasning betyder at barnet kan blive passet i hjemmet af en godkendt fleksibel børnepasser, hvor forældrene enten a) ansætter den fleksible børnepasser, og hermed er arbejdsgiver for denne, eller b) forældrene kan indgå aftale med en fleksibel pasningsordning, der er etableret som selvstændig erhvervsdrivende eller en juridisk person i form af aktie- og anpartsselskaber, fonde og selvejende institutioner, foreninger eller andre virksomheder. Her kan pasningen foregå i enten barnets hjem, andre godkendte lokaler eller den fleksible børnepassers hjem, eller c) forældrene kan vælge at indgå aftale med en godkendt privat pasningsordning, som enten arbejder i eget hjem, andre lokaler der er godkendte til formålet eller barnets hjem. Det bemærkes her, at det er muligt for en godkendt privat pasningsordning at tilbyde både ordinær privat pasning og fleksibel pasning, uagtet at der i loven er vedtaget forskellige krav til indhold og kvalitet i henholdsvis private pasningsordninger og fleksibel pasning.

Et kombinationstilbud kan ikke samlet overstige, hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et dagtilbud i kommunen, heraf skal den del, der handler om den fleksible pasning være på mindst 10 timer om ugen i gennemsnit. En fuldtidsplads svarer til den fulde åbningstid i daginstitutionen eller i dagplejen. Kombinationstilbuddet etableres individuelt efter forældrenes dokumenterede behov.  Herudover er der følgende krav til den fleksible pasning:

• Pasningstilbuddet skal godkendes efter dagtilbudslovens § 85 a
• Betegnelsen ”fleksibel pasningsordning” skal indgå i pasningsordningens navn
• Kommunens løbende tilsyn med ordningen skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende tilbud i kommunen. Tilsynet vil kunne tilrettelægges med udgangspunkt i den konkrete aftale jf. § 81 stk.1, hvilket betyder at indholdet og frekvensen kan afvejes i forhold til antallet af timer og aftalens varighed
• Kommunen skal inden godkendelse af en pasningsaftale informere forældrene om forskellen mellem privat pasning og dagtilbud samt påse, at betegnelsen ”fleksibel pasningsordning” indgår i den fleksible pasningsordnings navn i pasningsaftalen og i alle offentlige sammenhænge
• Kommunen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommunen gennem løbende tilsyn konstaterer, at den fleksible pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den indgåede pasningsaftale og kravene til ordningen
• Kommunen skal tilbyde at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter til administrationen
• Den fleksible pasningsordning skal endvidere tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for dansk demokrati Den fleksible pasningsordning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund
• Hovedsproget i fleksible pasningsordninger skal være dansk. Fleksible pasningsordninger oprettet af det tyske mindretal er dog ikke omfattet. Som led i godkendelsen af en pasningsaftale, skal det dokumenteres, at den fleksible børnepasser har tilstrækkelige danskkundskaber til at udvikle barnets dansksproglige kompetencer. Dog kan kommunen i helt særlige tilfælde godkende, at hovedsproget kan være et andet end dansk, såfremt det vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser
• Den fleksible børnepasser skal dokumentere danskkundskaber svarende til minimum 9. klasse med karakteren 02.

For fleksible pasningsordninger gælder, at de ikke skal leve op til krav om at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer efter § 81 a, stk. 1. Det bemærkes her, at det er muligt for en godkendt privat pasningsordning at tilbyde både ordinær privat pasning og fleksibel pasning, uagtet at der i loven er vedtaget forskellige krav til indhold og kvalitet i henholdsvis private pasningsordninger og fleksibel pasningsordning.

På baggrund af vedtagne lovændringer er der udarbejdet forslag til ”Fleksibel pasningsordning – krav til oprettelse og drift”, som vedlægges sagen til godkendelse. Efter godkendelse, vil kravene til fleksible pasningsordninger indgå som et bilag til styrelsesvedtægten for Rebild Kommunes dagtilbud. Det er værd at være opmærksom på, at den ny lov træder i kraft 1.juli, men vejledning og bekendtgørelser ligger først klar ultimo 2018. Sidstnævnte indebærer, at der kan komme justeringer til godkendelseskriterierne.

Forældre vil modtage tilskud til den fleksible pasning i forhold til gennemsnitlig antal timer opgjort over en periode på mindst 4 uger. Forældrenes egenbetaling i kommunale tilbud reduceres i forhold til de færre timer dagtilbuddet.

Idet kombinationstilbuddet sammensættes ud fra den enkelte ansøgers behov kan de nøjagtige økonomiske konsekvenser variere fra sag til sag. Nedenfor er dog opstillet eksempler på den reducerede forældrebetaling ved at benytte et dagtilbud på henholdsvis 30 og 20 timer. For de private dagtilbud vil timereduktionen medføre en reduktion i det kommunale driftstilskud, men den nøjagtige forældrebetaling fastsættes af tilbuddene selv.

Forældrenes tilskud til fleksibel pasning foreslås fastlagt til følgende takst: 0-2 år: 116 kr. pr. time/uge, 3-6 år: 66 kr. pr. time/uge. Hvis forældre eksempelvis får tilskud til 10 timer i gennemsnit pr. uge, der udgør minimumstimeantal der kan opnås støtte til, vil dette give et tilskud på 1164.kr. pr. md. for småbørn og 661 kr. pr. md. for børnehavebørn. Max tilskuddet er i henhold til dagtilbudsloven fastsat til 75% af den budgetterede nettodriftsudgift for billigste alderssvarende tilbud. Det maksimale tilskud der kan opnås er for 0-2 år 5.589 kr. pr. md. svarende til max tilskud for privat pasningsordning og for 3-5 år er max tilskud 3.405 kr. pr. md. Tilskuddet til forældrene kan dog max udgøre 75 % af de dokumenterede udgifter.

Den nøjagtige konsekvens for dagtilbuddene, ifbm. reduceret forældrebetaling, vil blive afdækket som led i kommende sag om forældres mulighed for deltidsplads i dagtilbud samtidig med afvikling af barsel.

Afhængig af efterspørgslen på kombinationstilbuddet vil der komme nogle administrationsomkostninger for Pladsanvisningen, der skal gennemgå forældrenes ansøgninger og sammensætte et kombineret tilbud. Til disse udgifter modtager kommunen et bloktilskud, ligesom der modtages bloktilskud til udgifterne ved at føre tilsyn med ordningen.

Den nøjagtige udgift for kommuner og dagtilbud er på nuværende tidspunkt ikke kendt, da denne afhænger af efterspørgslen på tilbuddet. Idet forældre skal have et dokumenteret behov for pasning udenfor den almindelige åbningstid i dagtilbuddene, forventes der ikke at blive stor efterspørgsel på kombinationstilbuddet. Til sammenligning har der indenfor de sidste 5 år kun været en enkelt forespørgsel på muligheden for at benytte et aften/døgnpasningstilbud. Der vil ved årets udgang blive lavet en status på den faktiske efterspørgsel.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender krav til godkendelse af en aftale om fleksibel pasning

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at tilskud og forældres egenbetaling til kombinationstilbud godkendes 

Børne- og Familieudvalget, 15. august 2018, pkt. 120:

Børne- og Familieudvalget godkender krav til godkendelse af en aftale om fleksibel pasning.

Børne- og Familieudvalget indstiller over for Økonomiudvalg og byråd, at tilskud og forældres egenbetaling til kombinationstilbud godkendes.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 186:

Indstilles godkendt som indstillet af Børne- og Familieudvalget.

Der blev i forbindelse med budget 2018-21 besluttet at afsætte 16. mio. kr. til en ny daginstitution i Støvring med plads til 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Placering af institutionen er faldet på et område Øst for Støvring Kirke og i nærhed af den nye Klepholmvej med ny broforbindelse over jernbanen, se vedlagte kortbilag. Arealet erhverves i en forhåndsaftale i efteråret 2018 af Banedanmark, lokalplanarbejdet pågår allerede og forventes godkendt på byrådsmødet i december 2018.

De seneste beregninger af kapacitet på 0-5 års området i Støvring viser, at der i 2021 vil mangle imellem 10 og 50 pladser samlet, jf. punkt 105 på dagens møde samt punkt 67 på Børne- og Familieudvalgets møde i maj 2018. Herefter vil der med de nu kendte prognoser være tilstrækkelig kapacitet i en årrække. Børne- og Familieudvalget besluttede på møde d. 13. juni 2018, at forvaltningen skal undersøge merpris ved udvidelse af institutionen på Klepholmvej til 40 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Dette vil give 30 ekstra pladser på 0-5 årsområdet og vil give gode muligheder for at håndtere kapacitet fremover. Det er forvaltningens vurdering, at en sådan udvidelse vil koste 6 mio. kr. Da udbudet af byggeriet starter med nærværende sag, kræver en udvidelse en budgetmæssig stillingtagen på byrådsmødet d. 31. august 2018 jf. afsnit om økonomi.

Forvaltningen ønsker, at Børne og ungdomsudvalget tager stilling til hvordan projektet udbydes, og vil i det efterfølgende redegøre for to muligheder.

Bæredygtigt byggeri – DGNB

Denne udbudsform er den samme som på daginstitutionen "Rådyret". Forvaltningen ser det som en klar fordel, at høste de gode erfainger fra denne proces, samt de kvalitetsmæssige løft der måtte være ved at genbruge dele af udbudsmaterialet, deril kommer at forvaltningen er blevet uddannelsesmæssigt opkvalificeret i viden omkring bæredygtighedsprincipperne bag DGNB.

Et projektet der udbydes i totalentreprise - er afholdt ved en omvendt licitation, hvor totalentreprenøren bedes om at komme med så meget som muligt indeholdt i projektet ud fra en forudgiven pris. Projektet vil udbydes, så det skal certificeres efter DGNB.

En certificering efter DGNB betyder, at den nye daginstitution skal bygges som et bæredygtigt byggeri. På vedlagte bilag ”DGNB” redegøres nærmere for certificeringsmetoden. Hvis Rebild Kommune vælger dette, sendes et klart signal til omverdenen om at man ønsker høj kvalitet i byggeriet, en sund bygning for både børn og personale og en bygning med lave drift og vedligeholdelsesomkostninger.

Forvaltningen vil i samarbejde med en bygherrerådgiver og en DGNB konsulent udarbejde et byggeprogram og konkurrencegrundlag i samarbejde med brugerne. Der prækvalificeres, efter offentligt udbud, herefter 4 totalentreprenører til at byde på opgaven. Erfaringer fra udbuddet på "rådyret", hvor processen måtte udskydes pga. en totalentreprenør, som valgte at trække sig i sidste øjeblik, samt et mere tilspidset marked i byggebranchen, gør at forvaltningen anbefaler at indbyde prækvalificere 4 totalentreprenører. Hver totalentreprenør stiller med et team bestående af arkitekter, ingeniører samt DGNB konsulent/auditor. Vi vil modtage tre forskellige skitseforslag, som udvalget vil blive præsenteret for i februar/marts 2019.

En totalentreprise giver mulighed for at dele af projekteringen og udførelsen kan foregå sideløbende, og det vil være totalentreprenøren som varetager alle planlægnings-, styrings-, og byggeledelsesopgaver. Bygherrerådgiveren og DGNB konsulenten vil følge projektet frem til aflevering. Forvaltningen ser en stor fordel i at genbruge al den viden og erfaringer fra processen, brugerinddragelsen, udbudsmateriale og hermed også bygherrerådgiveren (MOE a/s) fra ”Rådyret”. Forvaltningen vurderer, at der ligger en stor synergieffekt og tilmed besparelse af tid ved at kun at indhente 1 tilbud fra samme bygherrerådgiver, som på ”Rådyret”. Jf. udbudsloven er det tilladt kun at indhente 1 tilbud ved indkøb af tjenesteydelser under 500.000 kr., men jf. Rebild Kommunes udbudspolitik punkt 4.2 skal indkøb og varer og tjenesteydelser over 50.000 kr. udsættes for konkurrence.

I vedhæftet "2018.07.03_Totalentreprise_Procesplan_Klepholmvej ny institution" redegøres for den forventelige proces frem til en aflevering medio 2020. Fordele og ulemper er oplistet i følgende skema:

Offentlig fagentreprise

Projektet udbydes traditionelt i offentlig fagentreprise, hvor forvaltningen først vil udbyde totalrådgivningsydelsen i en indbudt licitation. Totalrådgiveren udarbejder i samarbejde med brugerne et byggeprogram og efterfølgende projektforslag.

Totalrådgiveren vil stå for hele projekteringen og byggeledelsen. Der udarbejdes et færdigt hovedprojekt, som udbydes offentlig, og hvor de entreprenører som ønsker det, vil kunne byde ind på opgaven. Projektet vil forventes, at kunne udbydes december/januar.

I vedhæftet "2018.07.03_Fagentreprise_Procesplan_Klepholmvej ny institutionProcesplan_fagentreprise" redegøres for den forventelige proces frem til en aflevering medio 2020.

Begge udbudsformer
 
- Den nye institution forventes at kunne afleveres medio 2020, uanset hvilken udbudsmetode der vælges. Ca. 1 måneds forskel i procestidsplanen.

- Endelig forslag til lokalplanen, hvorpå daginstituionen er beliggende, forventes godkendt i byrådet 20.12.2018

- Der er endnu ikke lavet jordbundsundersøgelser af grunden eller arkæologiske forundersøgelser. Der er indhentet tilbud og arbejdet forventes igangsat i løbet af oktober 2018. I både tidsplan og budget tages der forbehold for eventuel jordforurening eller fund af fortidsminder.  

Der blev i forbindelse med budget 2018-21 besluttet at afsætte 16. mio. kr. til en ny daginstitution i Støvring i 2019.

Vælges der offentlig fagentreprise vil der blive afholdt licitation for totalrådgiver i oktober. Totalrådgiverens arbejde med den indledende brugerproces frem til udbud i fagentreprise i april 2019, samt geotekniske undersøgelser, arkæologiske jordbundsundersøgelser mm. forventes at udgøre 1.350.000 kr., hvilket ønskes frigivet. Restbudgettet til byggestyring, inventar og øvrige anlægsøkonomi forventes frigivet i byrådet i maj 2019.

Vælges der DGNB projekt i totalentreprise vil bygherrerådgiver udarbejde konkurrencemateriale i oktober-december og økonomi til bygherrerådgivning, vederlag, geotekniske undersøgelser og arkæologiske jordbundsundersøgelser ønskes frigives, hvilket forventes at udgøre 850.000 kr. Det endelige vinderprojektet skal godkendes på BFU i marts 2019, hvorefter resten af anlægsøkonomien skal frigives.

Udvidelse til en 40/80 daginstitution må forventes at give en merudgift på 6 mio. kr. Dette er baseret på erfaringstal med antal kvadratmeter pr. barn i Rebild Kommunes andre daginstitutioner, samt en forventet udgift pr. kvadratmeter fra daginstituionen "Rådyret". Merudgift på 6.000.000 kr. forventes først udmøntet i 2020, da en væsentlig del af anlægsarbejdet først udmøntes fra januar-juni 2020. Såfremt udvalget ønsker en sådan udvidelse af institutionen, foreslås merudgift indarbejdet i budget for 2020.

Forvaltningen vurderer at der er behov for periodeforskydning af nogle de afsatte midler, for at kunne indgå kontrakt med bygherrerådgiver/totalrådgiver, samt iværksætte geotekniske undersøgelser og arkæologiske jordbundsundersøgelser.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og familieudvalget beslutter:

- At projektet skal udbyde som et bæredygtigt DGNB-projekt i totalentreprise med forudgående offentlig prækvalifikation eller en traditionel offentlig udbud i fagentreprise.

- At der kan indgåes kontrakt med bygherrerådgiveren fra "Rådyret" (MOE a/s), såfremt der vælges et DGNB- projekt

- Om der ønskes bygget en 30/60 institution eller en 40/80 institution

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler:

- At der frigives økonomi til rådgiver og indledende jordbundsundersøgelser mv. (beløb afhænger af udbudsform: 850.000 kr. ved valg af DGNB projekt eller 1.350.000 kr. ved valg af offentlig fagentreprise)

- At der periodeforskydes op til kr. 1.350.000 kr. fra 2019 til 2018.

- At en eventuelt udvidelse til en 40/80 institution indarbejdes i budget for 2020 . Børne- og Familieudvalget, 15. august 2018, pkt. 106:

Et enigt udvalg ønsker, at der bygges en 40/80 institution. Udvalget ønsker at se en nærmere beregning af budget for udvidelse.

Et enigt udvalg indstiller til Økonomiudvalg og byråd, at udvidelse til en 40/80 institution indarbejdes i budget for 2020.

Et flertal i Børne- og Familieudvalget bestående af Jesper Greth, Lene Schmidt Aalestrup, Maybritt Toft Pedersen og Tommy Degn ønsker, at projektet udbydes som offentligt udbud i fagentreprise. Flertallet ønsker redegjort for mulighed for at øge fokus på bæredygtighed ved udbud i fagenterprise.

Thøger Elmelund Kristensen ønsker udbud som DGNB-projekt og ønsker sagen behandlet i byrådet.

Udvalget indstiller til Økonomiudvalg og byråd, at der frigives økonomi til rådgiver og indledende jordbundsundersøgelser mv., samt at der periodeforskydes midler fra 2019 til 2018.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 187:

Indstilles godkendt som indstillet af Børne- og Familieudvalget, idet et flertal (Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Den sociale Fællesliste) tilslutter sig flertalsindstillingen fra Børne- og Familieudvalget om udbud.

Socialdemokraterne og Radikale Venstre tilslutter sig indstillingen fra Thøger Elmelund Kristensen om udbud som DGNB. 

Sundhedsudvalget bad på deres møde d. 12. juni 2018 om at få en orientering/status på KMD Nexus og Fælles Sprog III.

I Center Pleje og Omsorg, dele af Center Sundhed, Kultur og Fritid samt dele af Center Familie og Handicap er der i øjeblikket en proces i gang med at indføre en ny dokumentationsmetode - Fælles Sprog III og et nyt IT system - KMD Nexus.

Metoden Fælles Sprog III (FSIII) er et lovkrav, og KMD Nexus indføres, da den nye dokumentationsmetode ikke kan fungere sammen med det hidtidige IT system Care. Det betyder, at IT systemet Care er lukket. Dog kører det i første omgang videre med Care Hjælpemiddel, hvor i hele administrationen af de mange genbrugshjælpemidler styres.

Kommunernes Landsforening har forpligtet sig til, at FSIII er implementeret i alle landets kommuner inden udgangen af 2018. Implementeringen af FSIII er derfor en skal-opgave i Rebild Kommune som i alle landets øvrige kommuner.  

FSIII er en metode til fælles dokumentation og kommunikation inden for sundheds- og ældreområdet, der skal bidrage til sammenhæng, kvalitet og effektivisering i den kommunale indsats rettet mod borgerne. Metoden skal desuden føre til, at der kan udvikles sammenlignelige data på landsplan. I første omgang omfatter metoden alle medarbejdere, der møder borgere i forbindelse med genoptræning, praktisk hjælp, pleje- og sundhedsydelser. Der opereres derfor indenfor to lovgivningsområder Serviceloven § 83, 83a og 86 samt Sundhedsloven § 138. Der er i forbindelse med Sundhedsloven §138 Hjemmesygepleje store krav til dokumentation fra Sundhedsstyrelsen, og der føres tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Metoden vil blive videreudviklet løbende. Der er i øjeblikket et arbejde i gang i regi af Kommunernes Landsforening på træningsområdet (Sundhedsloven § 140) samt på Socialområdet, hvorfor der vil komme nye implementeringsforløb, når disse områder er færdigudviklede.

Hvad betyder FSIII for borgere og medarbejdere?

FSIII skal være med til at sikre, at borgerne oplever en sammenhæng i de sundheds- og serviceydelser, de modtager. Dette gøres ved en højere grad af borgerinddragelse, så medarbejderne arbejder henimod de mål, der er sat sammen med borgerne.

For medarbejderne vil FSIII betyde, at den fælles dokumentation omkring borgerne bliver lettere og mere ensartet, og de vil få mulighed for at danne sig et bedre overblik over borgerens samlede situation og de ydelser, som borgeren modtager, idet alle medarbejdere dokumenterer i det samme system. 

Status i Rebild Kommune

Processen er godt i gang. Tre systemadministratorer (en fra hvert center) er blevet undervist i selve systemet, så det fremadrettet er muligt at lave egne tilpasninger af systemet indenfor de tre centre. Ca 750 medarbejdere fra de tre centre er blevet undervist i metoden FSIII og det nye IT system - KMD Nexus.

Der er konverteret data fra det gamle system til KMD Nexus, men da metoden er anderledes, og alle oplysningerne ikke har kunnet overføres automatisk, er supplerende oplysninger på hver eneste borger blevet flyttet manuelt. I nogle tilfælde har det været nødvendigt, at gennemgå alle borgere flere gange. For at give et billede af konverteringsopgaven, er der i skemaet herunder en oversigt med cirka angivelse af konverterede borgeroplysninger:

Målet for processen har været sikker drift, og at det blev gjort på kortest mulig tid. Dette har ikke kunnet lade sig gøre uden brug af ekstra ressourcer - især i CPO - hvor man drifter kerneopgaver hele døgnet.

Den 29. maj 2018 blev det gamle IT system Care lukket og er nu kun tilgængeligt med en se-adgang, så al dokumentation foregår nu i KMD Nexus.

Der har været lagt og lægges stadig mange timer i opsætnings- og dokumentationsopgaven, men forløbet er indtil nu er gået godt uden de store uforudsete driftsforstyrrelser.

Forventninger til resten af 2018

Der er stadig behov for manuelt at oprette oplysninger på borgerne i KMD Nexus. Oplysninger, der ikke blev overført i første omgang, da der var fokus på at få de mest vigtige oplysninger over, inden det gamle system lukkede.

Det er nødvendigt at have fokus på vedvarende undervisning i både FSIII og KMD Nexus. Det betyder, at der i resten af 2018 er et stort behov for, at alle 750 medarbejdere lærer at bruge FSIII og KMD Nexus rigtigt, så de kan dokumentere korrekt. Implementeringen af FSIII og KMD Nexus skal ses som en investering, hvor brug af ressourcer og arbejdsgange optimeres.

Implementeringen er bundet op af en superbrugerorganisering, så der på alle arbejdspladser er udpeget superbrugere, der skal sikre den daglige undervisning, opfølgning på brugen af systemet samt medvirke til besvarelse af de spørgsmål, der opstår dagligt. KMD Nexus er meget mere fleksibelt end Care, men det bevirker også, at der er flere opgaver for systemadministratorerne. Det er derfor nødvendigt at bemande denne funktion anderledes fremadrettet. Styregruppen for implementeringen af Fælles Sprog III og Nexus tager beslutning om systemadministratorfunktionen efter sommerferien, når behovet er undersøgt.

Da det gamle Care Hjælpemiddelsystem lukker senest juni 2019, skal der i efteråret 2018 tages stilling til, hvilket nye system, der skal vælges. Der kommer nye implementeringsopgaver i forbindelse med at FSIII Træning og Social bliver færdigudviklet. Dette forventes i 2019. 

Implementering af Nexus og FSIII skal ses som en investering, idet der herved sker en optimering i brug af ressourcer og arbejdsgange. Der har ikke overordnet været afsat midler til implementering af KMD Nexus og FSIII. I nedenstående tabel er der en oversigt over de forbrugte timer til implementering til og med juli 2018 samt det forventede timeforbrug fra 1.8.2018 til 31.12.2018.

De forbrugte timer i CFH og CSFK er timer, som er gået fra andre arbejdsopgaver, hvilket har nedbragt serviceniveauet på nogle områder, men det har ikke direkte kostet penge til vikardækning. Der kan derfor ikke sættes beløb på, hvad det har kostet. Det synliggør, at der er brugt rigtigt mange timer, som kunne være brugt på andre opgaver, som dermed har været nedprioriteret i perioden, og det kan betyde efterslæb af arbejdsopgaver. Timerne til systemadministratorerne i CFH og CSFK er som sagt estimater, da dette endnu ikke er besluttet.

Den næste tabel er CPO's timeforbrug omregnet til netto-udgifter. Det er bedste bud på de merudgifter, der har været forbundet med KMD Nexus. Dvs. de ekstraordinære udgifter, som har været nødvendige, for at opretholde et bestemt serviceniveau i hjemmepleje, på ældrecentre og sygepleje primært.

Gældende for den nuværende status på forbrugte timer i CPO vedr. implementering af Nexus er, at specielt sygeplejen har brugt mange timer. Nettoudgiften bliver ekstra høj ved sygeplejen, fordi de ikke kan få VEU-godtgørelse for deres kurser. Desuden har sygeplejen skullet bistå med konvertering af data samt råd og vejledning på alle områder, der leverer sygeplejefaglige opgaver. Der ud over deltog FSIII instruktør fra sygeplejen i samtlige undervisningstimer på SOSU Nord for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sundhedsudvalget, 14. august 2018, pkt. 85:

Taget til efterretning.Et flertal i Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget på baggrund af Økonomivurdering 2, at der gives en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. til finansiering af engangsudgiften til implementeringen af Nexus.Venstre ønsker at afvente et notat, som belyser erfaringerne fra andre kommuner.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 190:

Et flertal (Venstre, Radikale Venstre, Konservative) anerkender udfordringen og ønsker at se erfaringer fra andre kommuner og at tage stilling til finansieringen ved regnskabsafslutningen.

Dansk Folkeparti, Den sociale Fællesliste, Socialdemokraterne tilslutter sig flertalsindstillingen fra Sundhedsudvalget.

Et forebyggende hjemmebesøg er en samtale mellem en kommunal medarbejder og en ældre. Samtalen foregår i borgerens hjem, hvor medarbejderen med en sundhedsfaglig tilgang rådgiver og vejleder om udnyttelse af egne ressourcer og mestring af eget liv. De forebyggende hjemmebesøg har en dokumenteret effekt i forhold til at øge livskvaliteten hos ældre og udsætte deres behov for hjælp fra kommunen.

I den nuværende kvalitetsstandard er medarbejdernes kompetencekrav fastsat til en ikke nærmere defineret sundhedsfaglig uddannelse. På baggrund af erfaringerne med den nuværende kvalitetsstandard anbefales dette ændret til et krav om, at medarbejderne er uddannede sygeplejersker. I over halvdelen af de nordjyske kommuner er det et krav i kvalitetsstandarden, at medarbejderne specifikt skal være autoriseret sundhedspersonale, og i flere kommuner med en mellemlang videregående uddannelse som fx sygeplejerske.

Kompetenceløftet skal, ud over at give mere kompetent rådgivning og vejledning, anvendes til at ændre registreringspraksis i forbindelse med indsatsen. På nuværende tidspunkt registreres der en række data, som imidlertid ikke i øjeblikket anvendes tværfagligt. Registreringspraksis ændres til at følge Fælles Sprog III, som indføres i alle landets kommuner på udvalgte områder for at skabe ensartede og standardiserede registreringer, som kan bruges tværfagligt.  Rebild Kommune er i øjeblikket ved at implementere Fælles Sprog III på de fleste af Sundhedsudvalget områder. I denne forbindelse vil det være naturligt også at indføre det ved registrering af forebyggende hjemmebesøg. Dette kræver et løft i kompetencekravene til personalet.

Det anbefalede løft i kompetencekravene til personalet vil kræve, at der frigøres ressourcer på området. Dette kan gøres ved i højere grad at målrette besøgene til de borgere, som vurderes at have mest gavn af dem.

Med den nuværende kvalitetsstandard sender kommunen et brev til alle 75-årige med et forslag til besøgstidspunkt. Borgere på 80 år og derover modtager ligeledes et brev med forslag til besøgstidspunkt én gang årligt. Hvis borgeren ikke ønsker besøget eller ønsker besøg en anden dag, skal borgeren selv kontakte kommunen telefonisk. Denne måde at tilbyde besøg på, giver en langt højere besøgsprocent end at sende breve ud enten med eller uden besøgsdato, hvor borgeren skal tilmelde sig.

Rebild Kommune har landets højeste besøgsprocent. Dette betyder, at besøgene ikke er målrettede til dem, som vurderes at have mest gavn af besøgene. Dette gælder særligt for de 75-årige, som i Hjemmehjælpskommissionen blev vurderet som en målgruppe, som ikke i særligt udpræget grad har behov for besøgene.

Derfor anbefaler forvaltningen, at brevet med besøgsdato for de 75-årige ændres til en telefonsamtale, hvor borgeren sammen med den forebyggende medarbejder vurderer, om borgeren vil have gavn af et forebyggende hjemmebesøg. Inden telefonsamtalen modtager borgeren et brev omkring ordningen.

Denne ændring vil betyde, at ressourcerne anvendes mere målrettet til de borgere, som har behov for den forebyggende indsats. Alle borgere på 75 år, der ønsker et forebyggende hjemmebesøg vil fortsat få det.

Forvaltningen anbefaler, at den nye kvalitetsstandard sendes i høring i Ældrerådet til kommentering. Desuden anbefaler forvaltningen, at MEDsystemet får lejlighed til at kommentere på ændringer i arbejdsforhold.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om at sende kvalitetsstandarden i høring i Ældrerådet og i MEDsystemet.

Sundhedsudvalget, 12. juni 2018, pkt. 73:
Godkendt.

Supplerende sagsfremstilling

LokalMED Center Sundhed, Kultur og Fritid har afgivet høringssvar, og er positive overfor indhold og proces. Det bemærkes dog, at ”modellen giver øget kontortid, og der opfordres til en opmærksomhed på kontorforholdene for medarbejdergruppen og eventuelle kollegaer i kontorfællesskabet”.

Ældrerådet har ligeledes afgivet høringssvar. Ældrerådet er positive overfor de øgede kompetencekrav til medarbejderne. Til gengæld er Ældrerådet tvivlende overfor den nye ordning, hvor de 75-årige ringes op i stedet for at modtage et brev. Ældrerådet er usikre på, om man kan opspore dem, der har behov for et besøg gennem et telefonopkald, og rådet vil gerne medvirke til at udarbejde spørgeguiden.

Forvaltningens hensigt med forslaget er på den ene side at minimere antal besøg til borgere uden behov.  Men på den anden side er det også at sikre, at borgere med behov ikke ender som en aflysning eller et forgæves besøg. Dette vurderer forvaltningen gøres bedre gennem telefonopkald funderet i faglige metoder til opsporing end ved som nu at afsende et brev. Forvaltningen er positivt indstillet overfor at gennemgå de faglige metoder, som anvendes i opsporingssamtaler på et møde i Ældrerådet og sparre omkring metoderne.

Dertil ønsker Ældrerådet en kortere frist for sorgbesøg i forbindelse med ægtefælles dødsfald. Fristen er sat til maksimalt 2 måneder efter dødsfaldet i kvalitetsstandarden. Forvaltningen kan ikke anbefale at fremrykke tidspunktet for sorgbesøget. Tidsperspektivet er ikke foreslået til 2 måneder på grund af ressourcemangel på området. Tidsperspektivet bunder i faglige erfaringer, der viser, at det optimale tidspunkt at iværksætte en kommunal indsats i for sørgende, er 1-2 måneder efter dødsfaldet.

Ændringen har ingen økonomiske konsekvenser, da ressourcerne omprioriteres indenfor området.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at godkende kvalitetsstandarden.

Sundhedsudvalget, 14. august 2018, pkt. 88:

Godkendt.Dansk Folkeparti tog forbehold for beslutningen.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 188:

Indstilles godkendt

Dansk Folkeparti ønsker at fastholde den nuværende ordning.

De to modeller til organisering af akutfunktionen i Center Pleje og Omsorg er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger i kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, idet kravene gælder uanset, hvordan akutfunktionen etableres.

Det anbefales, at akutpladserne får en central geografisk placering i kommunen, hvor der er god kollektiv trafik, hvilket er af stor betydning for de praktiserende læger - både af hensyn til lægerne og deres transporttid på vejene og af hensyn til de pårørende, som gør brug af offentlig transportmidler og af hensyn til at kunne rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. Den centrale placering har endvidere stor betydning for driften af sygeplejen, som skal køre rundt til alle borgere i kommunen.

Fordelen ved at samle alle funktioner i ét hus er blandt andet, at borger vil få et sammenhængende forløb med flerfaglighed – både i den akutte fase og herefter/eller sideløbende med den rehabiliterende fase. Der vil være et tværfagligt samarbejde omkring borgerne og en optimal udnyttelse af viden på tværs af faggrupper. Samtidig sikres en bedre udnyttelse af personaleressourcer og der et tæt samarbejde mellem den udekørende hjemmesygepleje og akutfunktionen. Herudover skal sygeplejen koordinere alle henvendelser om udskrivelser og øvrigt samarbejde med sygehus og praktiserende læger.

Det er vigtigt, at akutfunktionen samles som en selvstændig enhed på et af ældrecentrene, idet pladserne forventes benyttet af ca. 250 forskellige borgere i løbet af et år. Det bliver således en "livlig" afdeling med stor borgerudskiftning, mange besøgende og et flerfagligt forløb, som skal koordineres.

Modellerne, som præsenteres i nedenstående, tager udgangspunkt i model 1 og 2 fra notatet, der blev behandlet af Sundhedsudvalget d.15.5.2018. Flere lokationer har efterfølgende været overvejet som mulig base for den permanente akutfunktion. De øvrige lokationer og begrundelserne for valget af lokation til model 1 og model 2 beskrives i det vedhæftede notat.

I model 1 samles alle aflastningspladser. I model 2A og 2B fastholdes muligheden for at komme på et aflastningsophold decentralt i kommunen i henhold til Servicelovens § 84.

To modeller - tre lokationer

1.  Alle pladser samles i ét hus – herunder aflastnings-, rehabiliterings- og akutpladser. Sygeplejen skal flytte og får base i samme hus i Haverslev.

Der vurderes at blive behov for 25 boliger inkl. 3 aflastningspladser ved en samling af alle pladser – heraf skal minimum 6 boliger være til akutpladser. De 25 boliger kan etableres på Haverslev Ældrecenter, hvor alle plejeboliger inddrages. I model 1 samles alle aflastningspladser - og der bliver ingen decentrale aflastningspladser. For at skabe plads til sygeplejen vil det kræve en større ombygning af ældrecentret.

2A.  Alle pladser samles i ét hus – dog med bevarelse af en enkelt aflastningsplads på ældrecentrene. Sygeplejen har allerede i dag base i samme hus i Skørping.

I model 2A forslås akutpladser, rehabiliteringspladser og aflastningspladser samlet på Skørping Ældrecenter med 19 boliger. Af de 19 udvalgte boliger skal der minimum være 6 boliger til akutpladser. De øvrige 13 boliger vil blive brugt efter behov til rehabilitering og aflastning. Sygeplejen skal også i model 2A køre ud fra den fælles base på samme vis som i model 1. Etableres akutfunktionen i Skørping vil der efterfølgende være 22 af de nuværende 41 plejeboliger til rådighed til faste plejeboliger.

2B.  Alle pladser samles i ét hus – dog med bevarelse af en enkelt aflastningsplads på ældrecentrene. Sygeplejen skal flytte og får base i samme hus i Støvring.

I model 2B forslås akutpladser, rehabiliteringspladser og aflastningspladser samlet på Støvring Ældrecenter med 18 boliger. Af de 18 udvalgte boliger skal der minimum være 6 boliger til akutpladser. De øvrige 12 boliger vil blive brugt efter behov til rehabilitering og aflastning. Sygeplejen skal også i model 2B køre ud fra den fælles base på samme vis som i model 1. Etableres akutfunktionen i Støvring vil der efterfølgende være 19 af de nuværende 37 plejeboliger til rådighed til faste plejeboliger. For at skabe plads til sygeplejen, som skal ligge i umiddelbar forlængelse af akutfunktionen, er der brug for de lokaler, som rummer Center Sundhed, Kultur og Fritid i dag, hvorfor der skal findes en anden placering hertil. Et perspektiv kunne være et nyt Sundhedshus i Støvring Ådale.

Bygningsmæssige bemærkninger

Gældende for alle tre ældrecentre medfører projektet inddragelse af areal, der er omfattet af støttet byggeri, hvorfor det kræver en nærmere undersøgelse og beregning for at prisfastsætte tilbagebetaling af støtte. Projektet medfører i varieret omfang bygningsmæssige ændringer, renovering og istandsættelser. Omfattende i hovedtræk: Delvist nye overflader på gulve/vægge/lofter, eventuelt tilpasning af vægge/døre, fast inventar, edb-, el-, vvs- og ABA-installationer og tilpasning af ventilation. Projektet vil højst sandsynligt kræve en byggeansøgning. Ansøgning forventes udført af ekstern rådgiver. 

Høring

Når der er truffet en politisk beslutning om valg af lokation sendes sagen om den permanente løsning i høring ved Ældrerådet.

Anlægsudgifter skal beregnes på baggrund af Sundhedsudvalgets beslutning.

Beskrivelse af driftsøkonomien samt etablering af engangsudgifter er justeret i forhold til nyeste beregninger.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om, hvilke model/modeller der skal arbejdes videre med set i forhold til den permanente akutfunktion.

Sundhedsudvalget, 14. august 2018, pkt. 84:

Sundhedsudvalget besluttede, at der arbejdes videre med model 2b. Sagen sendes i høring i Ældrerådet.Sundhedsudvalget påpeger, at der som følge heraf bliver behov for etableringen af et nyt Sundhedscenter i Støvring gerne i forbindelse med Støvring Ådale samt på sigt for flere plejeboliger i Støvring, som følge af et stigende antal ældre. Herunder behov for flere pladser til demente i forbindelse med Ådalscentret.Sundhedsudvalget ønsker, at der udarbejdes en plan for implementeringen af beslutningen, hvor udgiften kan indarbejdes i overslagsårene.Sundhedsudvalget ønsker uddybning af beregningen af belægningen på plejeboliger i det udarbejdede notat. Forvaltningen udsender information om beregningsmodellen til udvalget med inddragelse af input fra Ole Frederiksen.Et flertal i Sundhedsudvalget indstiller i forhold til finansieringen af de midlertidige akutpladser i 2018 til Økonomiudvalget på baggrund af Økonomivurdering 2, at der bevilges en tillægsbevilling på 3,6 mio. kr.

Venstre ønsker, at spørgsmålet om finansieringen af de midlertidige akutpladser i 2018 oversendes til Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 189:

Et flertal (Venstre, Radikale Venstre, Konservative) anerkender udfordringen men finder, at en beslutning om finansieringen bør træffes ved regnskabsafslutningen.

Dansk Folkeparti, Den sociale Fællesliste og Socialdemokraterne indstiller, at der gives en tillægsbevilling.

Dansk Folkeparti ønsker behandlet muligheden for at tage kontakt til Banedanmark med henblik på at få hævet broen på Bækkedalsvej, det ønsker vi af følgende grund. 1) Man må forvente en stigning i trafikken fra Skørping og Gamle Skørping hvis der på et tidspunkt udstykkes ud mod Gamle Skørping. 2) Ligeledes må man forvente at der med tiden kunne komme øget landbrugsdrift på ejendommen hvor Bækkedalsvej er hjemmehørende, med øget brug landevejen hvis Bækkedalsvej til den tid er nedlagt. 

Disse 2 ting gør at vi gerne vil have drøftet om det er trafikmæssig forsvarlig at nedlægge broen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter sagen.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 133:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Kim Edberg, Ole Frederiksen og Anna Oosterhof ønskede, at der rettes henvendelse til Banedanmark om muligheden for at få hævet broen ved Bækkedalsvej 13, fordi trafikken på Bækkedalsvej forventes at blive øget på strækningen mellem Gl. Skørping og Buderupholmvej.

Morten Lem ønskede ikke, at der rettes henvendelse til Banedanmark om den private bro.

Morten Lem begærede sagen i byrådet.

Jeanette Sagan forbeholdt sig stillingtagen.

Administrativ bemærkning

Det bemærkes at Rebild Kommune, hvis Banedanmark følger en opfordring om at forhøje broen ved Bækkedalsvej, vil miste et tilskud på 13,7 mio. kr. til opførelse af Klepholmbroen.

Rebild Kommune har som vejmyndighed den 16.3.2017 i en faglig vurdering af trafikforholdene konkluderet at ”Den ekstra trafik med lastbiler og landbrugsredskaber, som nedlæggelsen medfører, vurderes at kunne håndteres på den offentlige del af vejnettet. I det omfang nedlæggelsen, skulle give anledning til trafikale problemer, vil disse indgå i Kommunens almindelige prioritering af midler til forbedring af det offentlige vejnet“.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 191:

Venstre og Dansk Folkeparti indstiller godkendt som indstillet af flertallet i TMU.

Socialdemokraterne og Radikale Venstre tilslutter sig indstillingen fra Morten Lem.

Den sociale Fællesliste og Konservative forbeholder deres stillingtagen.

Allan Busk har bedt om at få følgende optaget på dagsordenen:

"Ang. Sag om godkendelse af omlægning af bedrift fra køer til grise på Skibstedvej 9. Skibsted 9293 Kongerslev skal jeg på vegne af Den Sociale Fællesliste venligst anmode om sagen  behandles politisk.Forløbet og dialogen med borgerne, samt påstande fra flere borgere om urigtigheder ved div. godkendelser gør at vi må have undersøgt og redegjort for denne sag ned i mindste detalje rent politisk.Vi ønsker sagen behandlet på førstkommende møde".

Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.