Baggrund, inddragelse og høring
På baggrund af initiativ fra Viborg Kommune og Limfjordsrådet har Limfjordsrådet sammen med de 10 oplandskommuner Ikast- Brande, Silkeborg, Herning, Holstebro, Mariagerfjord, Randers, Rebild, Skive, Vesthimmerland og Viborg indbudt interessenter til at deltage i et lokalt partnerskab om et kystvandråd.
Rebild Kommune har tilsluttet sig kystvandrådets arbejde for kystoplandet for den centrale del af Limfjorden, herunder Hjarbæk Fjord den 12. april 2023, hvor det blev fremlagt til beslutning på Teknik og Miljøudvalgets møde punkt 73 "Oprettelse af kystvandråd for den centrale del af Limfjorden", idet Rebild Kommune er en del af oplandet hertil.
I "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug" har et flertal i Folketinget bl.a. afsat midler til udviklingstiltag for at reducere landbrugets klima- og miljøbelastning. I udkastet til vandområdeplanerne 2021-2027 omsættes disse ambitioner i et udviklingsspor for kystvande, hvori indgår "lokalt funderede analyser", forstået som nedsættelse af kystvandråd.
Der er på landsplan nedsat fire kystvandråd, der skal bidrage med lokal viden og har til opgave, sammen med anerkendte eksperter, at klarlægge hvad der skal til for at opnå målopfyldelse og på det grundlag udarbejde kvalificerede forslag til et indsatsprogram, der sikrer målopfyldelse i kystvandet, jf. EU's vandrammedirektiv.
Resultatet af kystvandrådets arbejde
Kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden, delområde 157 og 158 afholdt sit afsluttende møde den 5. december 2023. Kystvandrådet besluttede på mødet i enighed:
- To prioriterede scenarier med forslag til lokalt tilpassede og forankrede indsatsprogrammer der sikrer målopfyldelse i kystvandsområdet (bilag 1),
- Overordnede bemærkninger fra kystvandrådet til miljøministeren og byrådene i oplandet (bilag 2)
De to prioriterede scenarier samt kystvandrådets overordnede bemærkninger til miljøministeren og byrådene i oplandet er fremsendt til Miljøstyrelsen med bemærkning om, at kystvandrådets rådgivning af kommunalbestyrelserne i oplandet og overordnede bemærkninger er behandlet politisk i Limfjordsrådet den 26. januar og efterfølgende i kommunerne i oplandet i januar - marts 2024 (bilag 3).
Kystvandrådets rådgivning og forslag til indsatsprogram er opsummerende beskrevet i dette resumé https://online.fliphtml5.com/kttlz/kcib/ . For en fuldstændig oversigt over møder, mødereferater og teknisk baggrundsmateriale henvises til hjemmesiden Kystvandråd for den centrale del af Limfjorden.
Kystvandrådet har arbejdet godt og konstruktivt - også selvom det er meget svære afvejninger, der er arbejdet med. De præcise indsatsscenarier fremgår af bilag 1 og resumérapport, der kan tilgås via dette link https://online.fliphtml5.com/kttlz/kcib/ samt kystvandrådets tilknyttede bemærkninger, der fremgår af bilag 2. Kystvandrådets højest prioriterede scenarie for indsatsen har fokus på at reducere behovet for udtagning af omdriftsjord i oplandet mest muligt. Det sker ved at maksimere arealet med vådområder og en maksimal indsats overfor fosfor fra renseanlæg, dambrug og erosion i oplandet. I det andet forslag til indsatsscenarie er indsatserne i forhold til fosfor fra dambrug og erosion reduceret, hvilket resulterer i en forøgelse af udtagningen af omdriftsjord i oplandet. Der kan i øvrigt fremhæves følgende hovedkonklusioner fra kystvandrådets rådgivning:
- Behovet for at reducere udledningen af næringsstoffer fra oplandet, "indsatskravet", er beregnet til 897 tons kvælstof for Hjarbæk Fjord og 718 tons kvælstof for Skive fjord, Lovns bredning, Risgårde Bredning og Bjørnsholm bugt
- Det er ikke muligt med marine virkemidler (primært muslingeopdræt og udplantning af ålegræs) at mindske kravet til reduktion i udledningen af næringsstoffer fra oplandet
- Ved en øget indsats for at reducere udledningen af både kvælstof og fosfor fra punktkilder (primært renseanlæg og dambrug) kan kravet til reduktion i udledningen af kvælstof fra oplandet reduceres med 200-300 ton. Indsatsen på renseanlæg kan finansieres over forbrugstaksterne. Den nuværende ophørsordning for dambrug kan ikke finansiere udtagning af, eller forbedret rensning på moderne dambrug
- Kravet til reduktion i udledningen af kvælstof fra oplandet kan reduceres med yderligere 45 - 76 tons ved at lave en indsats mod fosfor i oplandet. Primært ved træplantning langs vandløb, der mindsker erosionen. Der mangler ordninger til at finansiere indsatsen
- Der skal laves en meget ambitiøs vådområdeindsats. Kystvandrådet foreslår at knap 10.000 ha udlægges som vådområde eller lavbundsprojekter
- Der vil stadig være behov for en stor indsats for at reducere kvælstofudvaskningen fra markfladen, herunder med betydelig målrettet udtagning af omdriftsjord - særligt i oplandet til Hjarbæk fjord. Der er ingen ordning der kan finansiere omkostningerne herved
- Der er, specielt i Simested Å's opland, stor tidsforsinkelse på effekten af tiltag på markfladen. Alle reduktioner er derfor ikke slået igennem endnu. Hvis vi gør noget i dag vil det tage tid før vi kan se den fulde effekt på kvælstoftilledningen til fjorden
- Der bør fra statslig side etableres mulighed for at kystvandrådet i samarbejde med kommunerne kan fortsætter arbejdet
Limfjordsrådets anbefaling
Limfjordsrådet drøftede på sit møde den 26. januar 2024 kystvandrådets bemærkninger og oplæg til indsatsprogram. Limfjordsrådet besluttede på mødet at anbefale, at kommunerne i oplandet tilslutter sig kystvandrådets rådgivning (endeligt referat foreligger endnu ikke).
Forvaltningens bemærkninger
Som det påpeges af kystvandrådet, er det væsentligt, at indsatsen for at nå god økologisk tilstand i den centrale del af Limfjorden ses i sammenhæng med de øvrige mål for natur, biodiversitet og klima og at multifunktionalitet indgår som et element i de arealkrævende indsatser i oplandet.
Det skal understreges, at selvom der i indsatsprogrammerne anvendes et bredt spekter af virkemidler, så er den samlede udtagning af omdriftsjord til anden anvendelse, også i kystvandrådets prioriterede scenarie, betydelig og varierer afhængigt af oplandet fra 10% til godt 30 %, størst i oplandet til Hjarbæk Fjord, som det fremgår af Kystvandrådets resumérapport: https://online.fliphtml5.com/kttlz/kcib/. Samtidig betyder den foreslåede store indsats med vådområder og andre indsatser på lavbundsjord, at dyrkning i ådalene reelt skal opgives. Disse forhold og det forhold at udtagning i de scenarier, kystvandrådet foreslår, målrettes i forhold til kvælstofretentionens størrelse, betyder, at indsatsen potentielt kan have større økonomiske konsekvenser for enkeltbedrifter i oplandet.
Det er derfor afgørende, at der for det første er de nødvendige støtte-/tilskudsordninger og for det andet at puljerne udformes på en måde, så en række virkemidler kan kombineres og det bl.a. bliver muligt at finansiere større helhedsprojekter i f.eks. ådale.
I forlængelse heraf bemærkes også, at den forsknings- og erhvervsmæssige udvikling løbende introducerer nye virkemidler. Det understreger behovet for en dynamisk tilgang til indsatsprogrammets sammensætning af virkemidler, så nye virkemidler løbende kan introduceres, når den nødvendige faglige dokumentation for effekterne er tilvejebragt.
Det er forvaltningens vurdering, at en sådan mere dynamisk tilgang til indsatsprogrammets sammensætning bedst understøttes af en lokal forankring af indsatsprogrammets udformning, som det her er sket i regi af kystvandrådet.
Forvaltningen vurderer i den sammenhæng, at en organisering som den vi har arbejdet med i Limfjorden, der rummer en arbejdsdeling mellem et politisk kystvandråd og en ekspert/teknikergruppe, bør indgå ved tilrettelæggelsen af et fremtidigt kystvandrådsarbejde.