Referat

Økonomiudvalget.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender dagsordenen

Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender økonomivurderingen.

Generelt

I forlængelse af regnskab 2022 og den første økonomivurdering i 2023 blev budget 2023 delvis genåbnet med henblik på budgetoverholdelse i 2023. Genåbningen medførte en række besparelser og tilpasninger af service. Økonomivurderingerne her pr. 31. juli 2023 indeholder en økonomisk opfølgning herpå i det omfang det er muligt. Det skal igen nævnes, at det stadig er yderst vigtigt med fokus på budgetoverholdelse og tilpasninger i forhold til budget 2023, men også i forhold til 2024 og fremadrettet.

Udvalgets område

Økonomivurderingen for økonomiudvalgets område viseret mindreforbrug på 4,3 mio. kr., heri indgår et overført mindreforbrug fra 2022 på 8,2 mio. kr. og en budgetreduktion i året på 3 mio.kr. I forhold til det oprindelige budget 2023 forventes et merforbrug på 0,9 mio. kr.

På det Administrative område forventes mindreforbrug på 4,7 mio.kr. som primært skyldtes et overført mindreforbrug. Området er særligt udfordret på udbetaling af en stor arbejdskade, ekstraordinære udgifter til husning af Ukrainske flygtninge samt en urealisereret rammebesparelse fra tidligere år. I forbindelse med genåbning af budget 2023 blev der på økonomiudvalgets møde godkendt en række forslag, der medfører besparelser på ca. 3,9 mio.kr. Disse besparelser forventes endnu ikke fuldt realiseret, da tilpasningen har taget længere tid end forventet, og udgifterne er steget mere end forventet på nogle områder.

Området Fælles lønpuljer, Personale er udfordret af store udgifter til barselsudligning.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingen for udvalget, der er vedlagt som bilag.

Økonomiudvalg, byråd

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen godkendes.

I nedenstående sagsbehandling behandles følgende:

- Forventet midtvejsregulering

- Resultatet af den aktuelle økonomivurdering

- Likviditet

- Serviceramme

Midtvejsregulering

I forbindelse med regeringen og KL's økonomiforhandlinger for 2023 blev der aftalt en midtvejsregulering af kommunernes finansiering for 2023. Den samlede midtvejsregulering betyder at Rebild Kommune modtager yderligere 38,8 mio. kr. i tilskud. De største reguleringer overførsler(forsørgelsesudgifter) med ca. 16,5 mio. kr., pris og lønudvikling med 8,5 mio. kr. og fordrevne fra Ukraine med 11,5 mio.kr. (incl. rest fra 2022 samt covid-19 fra 2022). Sidste Økonomiske redegørelse viser dog, at priserne ikke er steget helt så meget.

Eventuelle budgetreguleringer som følge af midtvejsreguleringen vil indgå i næste økonomivurdering (ØKV3).

Resultat af den aktuelle økonomivurdering

Økonomivurderingen viser et merforbrug på drift på 31,4 mio. kr. og et mindre forbrug på 101 mio. kr. på anlæg. I forhold til oprindelige budget er der tale om et merforbrug på driften på 36,9 mio. kr. og på anlæg forventes et merforbrug på 17,3 mio. kr.

Der har været en mindre stigning i udgifterne på 5 mio. kr. på driften. Stigningen skyldes større udgifter til forsørgelsesudgifter, der er steget med ca. 10 mio. kr. i forhold til sidste vurdering. Disse udgifter bliver modsvaret af midtvejsreguleringen hertil på 16,5 mio. kr.

Der ses stadig et stort merforbrug på Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, den proces der er igangsat med forskellige tiltag begynder nu at have positiv effekt. På Børne- og Familieudvalget er det især skoleområdet, her specialundervisning og NT kørsel der medfører merudgifter.

På anlæg forventes udgifter på 90,2 mio. kr. Byrådet besluttede på sit møde i maj, at anlæg skulle nedjusteres til et forbrug på 98 mio. kr. Der er således tale om mindreudgifter på 8 mio. kr. forhold til det anlægsniveau Byrådet har vedtaget for 2023. De uforbrugte anlægsmidler forventes brugt i 2024-2027. Dette likviditetstrækket indgår i budgetforslaget 2024-2027.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten samt til de særskilte ØKV-sager fra fagudvalgsmøderne.

Likviditet

Ved vurdering af likviditeten vurderes indtægter og udgifter op mod hinanden. I det oprindelige budget 2023 er der budgetteret med et forbrug af likviditeten på 16,3 mio. kr.

Ovenstående forventning til overskridelse af det oprindelige budget på både drift og anlæg, samt indfrielse af lån i forbindelse med moderniseringsplanen giver et likviditetsforbrug i 2023 på 47 mio. kr.

Det er forbedring i forhold til sidst på ca. 60 mio. kr., det skyldes især at indfrielse af lån på Haverlev Ældrecenter er udskudt til 2024, markant større midtvejsregulering end forventet og mindreforbrug på anlæg.

En stor del af forbedringen skyldes engangsbeløb og udskudte handlinger. Det er derfor fortsat meget vigtigt, at især driften tilpasses budgetterne. Nedenfor ses den gennemsnitlige likviditet pr. måned samt estimat for resten af året. Estimatet er under forudsætning af at forventningerne i denne økonomivurdering realiseres.

Økonomiudvalget.

Forvaltningen indstiller, at udvalget træffer beslutning om det videre arbejde med rammeudmeldingen jævnfør Økonomiudvalgets beslutning den 14. august 2023.

Hensynet til kommunens likviditet har medført behov for at fremrykke proces for budgetforbedringer i budget 2024-2027, således at det nødvendige budgetforbedringsbehov kan udmøntes i forbindelse med vedtagelse af budgettet d. 12. oktober.

På den baggrund har Økonomiudvalget på sit ekstraordinære møde d. 20. juni besluttet, at forvaltningen skal fremlægge en plan for fremrykning på Økonomiudvalgets møde d. 14. august.

Beslutningen indebærer, at et eventuelt budgetforbedringsbehov i budget 2024-2027 skal indarbejdes i budget i balance i august som en pulje, der skal udmøntes via en fælles udmøntningsproces i august og september.

Fremrykning af udmøntning af det nødvendige råderum indebærer bla.:

• at der på økonomiudvalgsmødet d. 14. august 2023 skal vedtages og udmeldes et budgetforbedringsbehov/rammer til fagudvalgene sammen med en forenklet og justeret budgetlægningsproces.
• at der gennemføres en proces i fagudvalg sideløbende med den oprindelige proces for et budget i balance i forhold til førstebehandling mv.
• at der bliver to behandlinger i fagudvalg af budgetforbedringer. Den første behandling i august, hvor Økonomiudvalgets beslutning samt rammeudmelding sendes dagen før. Og den anden i september, hvor budgetforbedringsforslag endeligt skal behandles. Disse til indgå i 1. behandlingen af budgettet.
• at høring er flyttet til perioden 11. - 22. september, så høringssvar netop kan være tilgængelige dagen før d. 3. forhandlingsrunde. Høringsparter kan i øvrigt lægge deres høringssvar løbende på kommunens hjemmeside i takt med de er udarbejdet. På hjemmesiden vil de være tilgængelige straks.

Der er som udgangspunkt vedlagt konkret udvalgsspecifikt materiale til dagsorden, der beskriver forskellige muligheder for at håndtere budgetudfordringen.

Høringsmaterialet i form af fagudvalgenes behandling af spareforslag udsendes i høring den 11. september. Økonomiudvalgets behandling af egne spareforslag eftersendes i høringsprocessen torsdag, den 14. september.

Sammenskrivning af beslutninger fra fagudvalgenes budgetdrøftelser i august og september er vedlagt.

Økonomiudvalg, Byråd

 Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender budgetforslaget til byrådets 1. behandling.

Budgetforslaget der oversendes til byrådets 1. behandling tager udgangspunkt i følgende:

1. Basisbudget 2022-2026 som forelagt byrådet d. 21. august 2023. Resultatopgørelse for basisbudgettet er vedlagt.
2. Siden Økonomiudvalgets behandling af sagen "Budget 2024 - Rammeudmelding og procesplan" d. 14. august 2023 er der fremkommet tekniske ændringer, som er indarbejdet i den vedlagte resultatopgørelse.
3. Forvaltningens forslag til budget i balance, der er udarbejdet med baggrund i den aktuelle økonomiske situation. Fremgår af tabel 3.

Budgetforslaget består af basisbudgettet, tekniske ændringer samt forvaltningens forslag til budget i balance, som gennemgåes herunder:

Økonomiudvalget behandlede følgende hjørneflag for budgetlægningen på sit møde d. 14. august 2023.

1. Kassebeholdning skal genetableres til målsætningen i økonomisk politik på ca. 95 mio. kr. i løbet af budgetperioden 2024- 2027.
2. Fagudvalgenes budget skal samlet set overholdes. Servicereduktioner inden for eget udvalg kan være del af løsning i forhold til at overholde budgettet.
3. Budgettet skal være realistisk. Der skal tages højde for alle merudgifter/mindreindtægter i budgetlægningen.
4. Der skal budgetlægges med et årligt likviditetsoverskud på 10 mio. kr. til imødekommelse af udefrakommende mindreindtægter eller merudgifter indtil likviditeten har den målsatte størrelse, der indebærer mulighed for at imødegå tilfældige udsving. Dog ikke i 2024, da det ikke anses for muligt at reducere så meget i anlæg.

Økonomiudvalgets godkendte hjørneflagene med følgende beslutning:

Den 10 årige investeringsoversigt for anlæg 2024 – 2033.

I basisbudgettet indgår den 10 årige investeringsoversigt med 75 mio. kr. årligt. Oversigten er vedlagt sagen.

På mødet i maj besluttede Økonomiudvalget blandt andet, at der ikke skulle igangsætte nye anlæg i 2023 og at forvaltningen skulle "udarbejde et forslag til en 10-årig investeringsoversigt 2024-2033, hvor nettoanlægsudgiften i 2024 skulle udgøre 85 mio. kr. og i den resterede del af budgetperioden 2025-2027 skulle udgøre netto 75 mio. kr. Bemærk at tidligere års godkendte anlægsprojekter indgår i investeringsoversigten i budget perioden.

Dette forslag til investeringsoversigt blev forelagt for Økonomiudvalget på mødet i juni. Økonomiudvalget godkendte forslaget, og oversendte investeringsoversigten til budgetforhandlingerne. Forslaget til investeringsoversigt er vedlagt.

I investeringsoversigten indgik Sundhedshuset i 2024 med 15 mio. kr. Da budgettet til Sundhedshuset tidligere er bevilget, er det flyttet fra anlæg til finansforskydninger, så det ikke indgår i opgørelse af bruttoanlægsrammen i den fælleskommunale budgetkoordinering.

Tekniske ændringer til basisbudgettet

Siden budgettet blev behandlet i Økonomiudvalget d. 14. august er der fremkommet tekniske ændringer til basisbudgettet.

1. Tekniske ændringer (moderniseringsplan):
   Der er indarbejdet tekniske ændringer vedrørende moderniseringsplanen, som ikke var medtaget i basisbudgettet.
2. Ejendomskatter
   En ændring i Skatteministeriets skøn for kommunernes indtægter fra grundskyld medfører en forventet engangsmerindtægt på 10,4 mio. kr. i 2024.
3. Forøgelse af rammen, andel af 650 mio. kr. fra regering:
   Regeringen har udmeldt yderligere 650 mio. kr. til kommunerne som en vedvarende budgetforøgelse. Det svarer til en forøget indtægt på 3,2 mio. kr. årligt i Rebild kommune.
4. Tidsforskydning af anlæg fra 2023 til efterfølgende år:
   Der forventes mindreudgifter i ØKV2 på anlæg i 2023 på 8 mio. kr. i forhold til de 98 mio. kr. som Økonomiudvalget besluttede skulle prioriteres i 2023 efter indførelse af aflægsstop på mødet d. 17. maj 2023. De tidsforskudte anlæg på 8 mio. kr. forventes brugt ligeligt med 2 mio. kr. årligt i budgetperioden 2024-2027.

Disse tekniske ændringer er gengivet i tabel 1 herunder, samt i nederst i vedlagte resultatopgørelse for basisbudgettet.

Tabel 1: Basisbudgettet og tekniske ændringer

Valg af statsgaranti

I basisbudgettet er der taget udgangspunkt i valg af statsgaranti frem for selvbudgettering ved budgetlægning af skatter, tilskud og udligning. Senest ved byrådets 2. behandling af budgettet skal Byrådet tage stilling til valget mellem statsgaranti og selvbudgettering.

Budgettet tager på indtægtssiden udgangspunkt i følgende forudsætninger:

1. Kommunal udskrivningsprocent 25,33 %
2. Kirkeskatteprocent 1,20 % (der mangler en udmelding fra Provstiet).
3. Grundskyldspromille på 7,200 på produktionsjord og 8,9 promille på øvrige ejendomme.
4. Dækningsafgift for grundværdien af de statslige ejendomme på 13,045 promille, for andre offentlige ejendomme 12,070 promille og offentlige ejendommes forskelsværdi 5,000 promille.
5. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag og befolkningstal.

”Budget i balance”

Afledt af hjørneflag er der udarbejdet et forslag til budget i balance, som fremgik af sagen 14. august 2023 og uddybet i et vedlagt notat. Her gives kort status.

I ØKV2 forventes en ultimo kassebeholdning på 54 mio. kr. svarende til omkring 2.000 kr. pr. indbygger for 2023 opgjort efter kassekreditregel. Afledt af hjørneflag 1 om genetablering af kassen i budgetperioden 2024-2027, skal der som følge af det nye skøn i gennemsnit lægges 12 mio. kr. i kassen årligt, jævnfør tabellen herunder.

Tabel 2: Hjørneflag 1 og kassehenlæggelser

De tekniske ændringer (jævnfør ovenstående afsnit) til basisbudgettet samt nyt skøn for kassehenlæggelser er indarbejdet i et ”Budget i balance” i tabellen herunder.

Tabel 3: Budget i balance

De enkelte poster er gennemgået herunder

Ad 1. Fælles udfordringer

Afledt af hjørneflag 3 om at Budgettet skal være realistisk er der identificeret en række udfordringer, som skal håndteres, eksempelvis årlige merudgifter til NT på 9,1 mio. kr. Det samlede beløb til merudgifter, som skal håndteres udgør 20-22 mio. kr. årligt. De fælles udfordringer på 20-22 mio. kr. er specificeret i vedlagte notat om et budget i balance side 10-11.

Ad 2 og 6. Anlæg

For at sikre overholdelse af hjørneflag, er der i "Budget i balance" forudsat leasing af to dagtilbud og yderligere anlægsreduktioner, som ikke er nærmere defineret.

Ad 3, 4 og 5. Omlægning af lån, indskud i landbyggefonden og affaldsområdet

Der er tale om en række tekniske omlægninger.

7. Drift

De forudsatte ændringer af fagudvalgenes driftsrammer i et "budget i balance" behandles af fagudvalgene i august og september.

9. Overskydende råderum

Tekniske ændringer samt nyt likviditetsskøn medfører et overskydende råderum på henholdsvis 20, 0, 8 og 9 mio. kr. i 2024-2027.

1.Ydre krav til budgetlægning (serviceramme og anlægsramme)

Servicerammen er tillagt Rebilds andel på 3,2 mio. kr. af de 650 mio. kr. regeringen har tilført kommunerne sidst i budgetlægningen. Den betydelige fri anlægsramme i "Budget i balance" skyldes leasing dagtilbud -27 mio. kr., reduktion af anlæg på -18 mio. kr. samt tidsforskudte anlæg på 2 mio. kr.

Tabel 4: Opgørelse af service og anlægsramme

* inklusiv andel af 650 mio. kr.

2.Forhandlingsprocessen

I den videre budgetproces fremgår, at der i lighed med sidste år gennemføres følgende forhandlingsmøder om budgettet.

Møderne afholdes kl. 16-20. Møderne indledes med en rammesætning af borgmesteren samt fælles drøftelse, hvor hele byrådet har mulighed for deltagelse. Derefter overgår møderne til forhandlinger efter de retningslinier, som er beskrevet i budgetproceduren.

Jævnfør basisbudget 2024 – 2027.

Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

at vedhæftede høringssvar til NT godkendes

at budgetudfordringen overgår til budgetforhandlingerne for 2024

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. september 2023, pkt. 145:

Indstilles godkendt, hvor der skal kigges ind i områder med store stigninger.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. september 2023, pkt. 116:

Udkast til høringssvar til NT oversendes til Økonomiudvalget. Udvalget ønsker, at Økonomiudvalget skærper og præciserer høringssvaret overfor NT.

NT’s bestyrelse har fastsat og drøftet principper og forudsætninger for budgetoplægget for 2024. Budgettet er behandlet på NT’s repræsentantskabsmøde og godkendt af NT’s bestyrelse til bestyrelsesmøde 23. juni 2023. Budgettet sendes til høring hos ejerne af NT – de nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Høringsfristen for budgetforslaget for 2024 er 30. september 2023, men justeringer og ændringer til den enkelte kommunes eget serviceniveau med betydning for budgettet, vil kunne indmeldes til NT frem til 20. oktober 2023. Det endelige budget for 2024 godkendes til NT’s bestyrelsesmøde 27. oktober 2023.

To helt centrale forhold har fortsat en markant indvirkning på den samlede økonomi for den kollektive trafik, og dermed også på budgetforslaget for det kommende år. Det første er den markant stigende inflation – og specielt de voldsomt stigende energipriser – der i perioden fra midten af 2021 til udgangen af 2022 satte omkostningerne for den kollektive trafik under voldsomt pres. I den periode beløb meromkostningen til indeksering i NT’s kontrakter med de private vognmænd i Nordjylland sig således til omkring 110 mio. kr Udover den markante stigning i energipriserne sætter efterveerne fra COVID-19 fortsat præg på økonomien i den kollektive trafik i Danmark og således også i Nordjylland. Her i Nordjylland er det glædeligt, at kunderne begynder at finde vej tilbage i busser, tog og flextrafik. Det sker dog i et langsommere tempo end tidligere antaget, hvilket påvirker passagerindtægterne. Derudover betyder den meget høje inflation i specielt 2022, at det nationale takststigningsloft for 2024 er på hele 10,3 %. Taksterne i den kollektive trafik vil således blive genstand for en markant forhøjelse i 2024, som en konsekvens af inflationsefterslæbet fra 2021 og 2022.

De afgørende forudsætninger for NT-budgettet bygger på:
1. Takststigning på 7,26 % fra 2024
2. Prisreguleringer i gældende kontrakter med operatører
3. Prisreguleringer på øvrige omkostninger foretages kun på lønudgifter og samarbejdsaftaler iht. branche-prisindekset
4. Stigninger i priser på nye udbud

Budgetforslaget fra NT på bustrafik og flextrafik for Rebild Kommune vises nedenfor. Til sammenligning er NT's budget 2023 medtaget.

I budgetforslaget ses en stigning på 10,0 mio. kr. fra NT's budget 2023 til budgetforslaget for 2024. Der er i forhold til 2023 indregnet en køreplansreduktion med helårseffekt i 2024 for Rebild Kommune. Ændringen fra 2023 til 2024 skyldes bl.a. stigninger i NT´s operatørudgifter på den almindelig bustrafik, men langt de største stigninger er under flextrafikken. Udover prisreguleringer og udbudseffekter, ses en stor stigning i antallet af passagerer på flexskoleordningen. Stigningen fra 2023 til 2024 er på 31 %.
Derudover kan en del af differencen tilskrives en regulering vedr. tidligere år på samlet 1,2 mio.kr., der afregnes i 2024.

Nedenfor ses fordelingen af NT's budgetforslag sammenlignet med Rebild Kommunes basisbudget for 2024.

Rebild kommunes basisbudget udgør 29,8 mio. kr. mod NT´s budgetforslag på 38,9 mio.kr., en difference på 9,1 mio.kr. i merudgifter. I NT's budgetforslag for 2024 er indregnet reguleringer vedr. 2023.

Budgetforslag og udkast til høringssvar er vedlagt som bilag.

NT's budgetforslag for 2024 er 9,1 mio. kr. større end Rebild Kommunes basisbudget.

Som tidligere år anbefaler forvaltningen, at Rebild Kommunes budget tilpasses budgetforslaget fra NT, reguleret for Rebild Kommunes egne vurderinger. Derfor bør Rebild Kommunes budget for NT-aftalen reguleres op til 38,9 mio. kr., ved at budget 2024 øges med 9,1 mio. kr.

Økonomiudvalget, alle fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor fagudvalg og byråd anbefaler, at aftaleteksten for arbejdet med frisættelse og afbureaukratisering i Rebild Kommune godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 152:

Anbefales godkendt med den bemærkning, at Hovedudvalget skal udpege medarbejderrepræsentanter til følgegruppen.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 5. september 2023, pkt. 69:

Anbefales godkendt.

Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. september 2023, pkt. 151:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 5. september 2023, pkt. 82:

Godkendt.Nicolai Niemann deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. september 2023, pkt. 117:

Anbefales godkendt.Udvalget ønsker, at papiret udmønter sig i konkrete handlinger.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 6. september 2023, pkt. 106:

Godkendt.

Med budgetaftalen 2023-2026 i Rebild Kommune blev aftaleparterne enige om, at der på tværs af fagområder skulle iværksættes et grundigt arbejde med hele vejen rundt at analysere og vurdere, om der i dag udføres opgaver, der ikke længere er et behov for, eller hvor behovets omfang som minimum kan genvurderes. Sigtet skulle være at afdække et potentiale i forhold til afbureaukratisering og frigøre ressourcer til kerneopgaven. Direktionen fik ansvaret for, i dialog med Økonomiudvalget, at gennemføre processen under inddragelse af både medarbejdere og ledere.

Direktion og centerchefer har nu gennemført en fælles proces i regi af strategisk ledergruppe, hvor udmøntningen af punktet i budgetaftalen er drøftet. I forlængelse heraf anbefaler Direktionen at igangsætte en flerårig proces, hvor de gode erfaringer med frisættelse fra dagtilbudsområdet (Velfærdsaftalen) sættes i spil i hele kommunen samtidig med, at der i administration og fagudvalg arbejdes på at nedbringe bureaukrati ved afskaffelse af unødige opgaver og arbejdsgange.

På den baggrund er der udarbejdet et udkast til en ”Aftale om frisættelse og afbureaukratisering i Rebild Kommune” (se bilag), der anbefales som et politisk og administrativt afsæt for den fælles proces, som i perioden 2023-2027 skal medvirke til, at medarbejderne i højere grad sættes fri til at fokusere på kerneopgaven.

Kommunerne er i en tid, hvor det er kritisk nødvendigt at finde innovative løsninger på en række udfordringer - og frisættelse og afbureaukratisering kan være en del af løsningen for at ressourcer kan fokuseres på kerneopgaven. SVM-regeringen lægger op til yderligere frisættelse i kommuner samtidig med kravet om omfattende administrative besparelser i kommunerne (0,7 mia. kr. i 2024). Aftalen er et forsøg på at være på forkant hermed og udvise rettidig omhu ved at imødegå et presserende udviklingsbehov for at tilpasse den kommunale service og velfærd til fremtiden. Formålet er at skabe størst mulig kvalitet for borgerne med de ressourcer, der er til rådighed, og så vidt muligt at tage afsæt i borgernes og civilsamfundets ressourcer.

Aftalen understreger en fælles forpligtelse og et fælles ansvar. Friheden skal udmøntes i fællesskab og kræver, at der inden for hvert fagområde, på tværs og i samspil med borgere, virksomheder og civilsamfund kigges ind i mulighedsrum for frisættelse og afbureaukratisering inden for lovgivningen for sammen at finde nye kloge veje i opgaveløsningen.

Aftalen sætter den overordnede ramme for udmøntningen i kommunen; fagudvalg, forvaltning og i de udførende led, men vejen derhen rummer fleksibilitet og frihed. Aftalen indeholder fem principper (se bilag s. 2), som de forskellige fagområder og centre kan arbejde med på forskellig vis og i flere tempi.

Som angivet i aftalen nedsættes en bredt repræsenteret politisk følgegruppe. Den politiske følgegruppe orienteres løbende om fremdrift og udfordringer i processen. Følgegruppen skal medvirke til, at der er viden og opbakning på tværs af de politiske partier og udvalg i kommunen – og kan give anbefalinger til arbejdet med frisættelse og afbureaukratisering. Derudover forankres processen i Strategisk Ledergruppe, et tværgående netværk for centerchefer og -tovholdere samt i Lederforum. Den politiske og ledelsesmæssige forankring er væsentlig, for frisættelse handler ikke om at undgå styring og ledelse, men kræver tydelig retning og rammer og derfor facilitering, understøttelse og ledelse tæt på for at udmønte processen på egne fagområder og på tværs.

Aftalen er gældende fra 1. november 2023 til 1. november 2027.

Array

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og byrådet anbefaler

at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger til projektet i Skørping med en støtteberettiget anskaffelsessum på 17,615 mio. kr.

at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitaltilskud på 1,409 mio. kr., svarende til 8% af anskaffelsessummen, og

at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. september 2023, pkt. 146:

Indstilles godkendt.

Himmerland Boligforening har ansøgt om tilsagn om støtte til opførelse af 9 almene familieboliger på Enggården 40, Skørping. Byrådet godkendte skema A for projektet i 2020, men et uforudset behov for ekstra fundering under tre boliger gjorde, at licitationen oversteg projektets budget. Derfor ansøges nu om et tilrettet projekt.

Projektmaterialet kan ses i bilag 1. Boligerne opføres som rækkehuse i et plan fordelt i to blokke med 3 boliger og 6 boliger. De opføres som 3-værelsesboliger på 85 og 88 m². Det samlede boligareal er på 777 m². Byggeriet udformes, så det indpasses i de omkringliggende almene boliger. Der etableres fælles opholdsareal i tilknytning til boligerne, og parkering samles ved den eksisterende parkering i området.

Projektet er i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. P.B.1 for området. Ved detailprojekteringen skal det påses, at projektet lever op til lokalplanens krav. Byggeriet skal overholde det gældende bygningsreglement.

Det indberettede skema A kan ses i bilag 2. Projektets anskaffelsessum er 17,615 mio. kr., svarende til det fulde maksimumsbeløb. Maksimumsbeløbet er den maksimale sum, som projektet må koste. Maksimumsbeløbet fastsættes med udgangspunkt i antallet af boliger og boligernes størrelser. Maksimumsbeløbet fastsættes (afhængig af boligtype) pr. bolig til 378.250 kr. (2023) og pr. kvadratmeter boligareal til 18.360 kr. (2023). Maksimumsbeløbet må ikke overskrides ved støttet boligbyggeri og reguleres årligt. Anskaffelsessummen fordeles som vist herunder:

Forvaltningen vurderer, at omkostningsfordelingen i dette projekt virker fornuftig, idet størstedelen af udgifterne ligger på entreprisen, som giver den direkte værdi i byggeriet. Som hovedregel bør udgifter til grundkøb ikke overstige 20% af anskaffelsessummen, der skal ligge mindst 60% af de samlede udgifter på entreprisen og højst 20% på omkostninger og gebyrer, som er overholdt i dette projekt.

Anskaffelsessummen finansieres af et realkreditlån, et kommunalt grundkapitaltilskud og et beboerindskud. Procentsatserne for disse er lovfæstede. Ved almene familieboligprojekter afhænger grundkapitaltilskuddet af boligernes gennemsnitsstørrelse. For familieboliger med en størrelse på under 90 m² er grundkapitalen på 8 % af anskaffelsessummen, ved 90-104 m² udgør det 10 % og boliger større end 105 m² 12 %. Anskaffelsessummen for dette projekt finansieres som vist herunder:

Udover den kommunale grundkapital på 8% af anskaffelsessummen giver kommunen ved endelig godkendelse af skema A også tilsagn om at stille kommunal garanti for den del af kreditforeningslånet, som overstiger 60% af ejendommens markedsværdi. Kommunegarantien underskrives først, når byggeriet er opført, og kreditforeningen har vurderet byggeriets markedsværdi. Derfor kendes omfanget af kommunegarantien ikke på nuværende tidspunkt.

Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten.

Huslejen er beregnet til 7.428 kr./mdr. for en bolig på 88 m² ekskl. forbrugsudgifter. Det giver en årlig kvadratmeterpris på 1.013 kr./m² ekskl. forbrugsudgifter. Heraf udgør kapitaludgifterne 680 kr./m², og de øvrige driftsudgifter ekskl. forbrugsudgifter udgør 333 kr./m² årligt. Sammenlignet med øvrige lejeboliger i Skørping er huslejeniveauet lidt højere, men ikke meget. Med de stigende priser på byggeri er dette huslejeniveau forventeligt for et nybyggeri i dag. Der er ikke tomgang i familieboligerne i Skørping i dag, hvilket viser et behov for flere lejeboliger i byen. Derfor vurderer forvaltningen, at huslejeniveauet virker fornuftigt.

Projektet fik forhåndstilkendegivelse ved prioritering af projekter for perioden 2018-2021. Ved prioritering af restpuljen for støttemidler for perioden 2022-2025 den 15. februar 2023 besluttede Økonomiudvalget at tildele yderligere 0,19 mio. kr. til projektet, så den samlede kommunale grundkapital blev hævet til 1,41 mio. kr., svarende til det ansøgte i dette projekt.

I forbindelse med byggeriets afslutning skal der stilles kommunegaranti for den del af kreditforeningslånet, som overstiger 60% af ejendommens værdi. Realkreditlån, der optages af den almene boligorganisation, vil ikke påvirke den kommunale låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor den del af lånet heller ikke have indflydelse på kommunens generelle låneadgang.

Ved godkendelse af ansøgningen vil kommunen modtage et støttesagsgebyr på i alt 2,5 promille af anskaffelsessummen, svarende til 0,044 mio. kr. Støttesagsgebyret foreslås at tilgå kommunekassen.

Array

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger til projektet i Skørping med en støtteberettiget anskaffelsessum på 86,492 mio. kr.

at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitaltilskud på 6,919 mio. kr., svarende til 8 % af anskaffelsessummen, og

at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. september 2023, pkt. 147:

Indstilles godkendt

Himmerland Boligforening har ansøgt om tilsagn om støtte til opførelse af 43 almene familieboliger på Torvegyden 3, Skørping (Rytters Plads). Byrådet godkendte skema A for projektet i 2020, men projektet blev kompliceret af miljøforhold og trafikale ændringer, som krævede tilretninger af projektet. Derfor ansøges nu om et tilrettet projekt.

Projektmaterialet kan ses i bilag 1. Boligerne opføres som en blanding af 10 rækkehuse og 33 etageboliger. Rækkehusene opføres i et plan som 4-værelsesboliger på 105 m². Etageboligerne opføres i to blokke af 3 etager med en blanding af 2- og 3-værelseslejligheder. De 2-værelseslejligheder er på 66 m². De 3-værelseslejligheder varierer med boligstørrelser mellem 77 og 106 m². Det samlede boligareal er på 3800 m². Der etableres fælles opholdsareal mellem boligblokkene, og parkering samles langs vejen rundt i området.

Projektet er i overensstemmelse med lokalplan nr. 277 for området. Ved detailprojekteringen skal det påses, at projektet lever op til lokalplanens krav. Byggeriet skal overholde det gældende bygningsreglement.

Det indberettede skema A kan ses i bilag 2. Projektets anskaffelsessum er 86,492 mio. kr., svarende til det fulde maksimumsbeløb. Maksimumsbeløbet er den maksimale sum, som projektet må koste. Maksimumsbeløbet fastsættes med udgangspunkt i antallet af boliger og boligernes størrelser. Maksimumsbeløbet fastsættes (afhængig af boligtype) pr. bolig til 378.250 kr. (2023) og pr. kvadratmeter boligareal til 18.360 kr. (2023). Maksimumsbeløbet må ikke overskrides ved støttet boligbyggeri og reguleres årligt. Anskaffelsessummen fordeles som vist herunder:

Forvaltningen vurderer, at omkostningsfordelingen i dette projekt virker fornuftig, idet størstedelen af udgifterne ligger på entreprisen, som giver den direkte værdi i byggeriet. Som hovedregel bør udgifter til grundkøb ikke overstige 20% af anskaffelsessummen, der skal ligge mindst 60% af de samlede udgifter på entreprisen og højst 20% på omkostninger og gebyrer, som er overholdt i dette projekt.

Anskaffelsessummen finansieres af et realkreditlån, et kommunalt grundkapitaltilskud og et beboerindskud. Procentsatserne for disse er lovfæstede. Ved almene familieboligprojekter afhænger grundkapitaltilskuddet af boligernes gennemsnitsstørrelse. For familieboliger med en størrelse på under 90 m² er grundkapitalen på 8 % af anskaffelsessummen, ved 90-104 m² udgør det 10 % og boliger større end 105 m² 12 %. Anskaffelsessummen for dette projekt finansieres som vist herunder:

Udover den kommunale grundkapital på 8% af anskaffelsessummen giver kommunen ved endelig godkendelse af skema A også tilsagn om at stille kommunal garanti for den del af kreditforeningslånet, som overstiger 60% af ejendommens markedsværdi. Kommunegarantien underskrives først, når byggeriet er opført, og kreditforeningen har vurderet byggeriets markedsværdi. Derfor kendes omfanget af kommunegarantien ikke på nuværende tidspunkt.

Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten.

Huslejen er beregnet til 7.884 kr./mdr. for en bolig på 89 m² ekskl. forbrugsudgifter. Det giver en årlig kvadratmeterpris på 1.063 kr./m² ekskl. forbrugsudgifter. Heraf udgør kapitaludgifterne 702 kr./m², og de øvrige driftsudgifter ekskl. forbrugsudgifter udgør 361 kr./m² årligt. Sammenlignet med øvrige lejeboliger i Skørping er huslejeniveauet lidt højere, men ikke meget. Med de stigende priser på byggeri er dette huslejeniveau forventeligt for et nybyggeri i dag. Der er ikke tomgang i familieboligerne i Skørping i dag, hvilket viser et behov for flere lejeboliger i byen. Derfor vurderer forvaltningen, at huslejeniveauet virker fornuftigt.

Projektet fik forhåndstilkendegivelse ved prioritering af projekter for perioden 2018-2021. Ved prioritering af restpuljen for støttemidler for perioden 2022-2025 den 15. februar 2023 besluttede Økonomiudvalget at tildele yderligere 0,32 mio. kr. til projektet, så den samlede kommunale grundkapital blev hævet til 6,92 mio. kr., svarende til det ansøgte i dette projekt.

I forbindelse med byggeriets afslutning skal der stilles kommunegaranti for den del af kreditforeningslånet, som overstiger 60% af ejendommens værdi. Realkreditlån, der optages af den almene boligorganisation, vil ikke påvirke den kommunale låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor den del af lånet heller ikke have indflydelse på kommunens generelle låneadgang.

Ved godkendelse af ansøgningen vil kommunen modtage et støttesagsgebyr på i alt 2,5 promille af anskaffelsessummen, svarende til 0,216 mio. kr. Støttesagsgebyret foreslås at tilgå kommunekassen.

Array

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at ændringerne vedr. beplantning og adgangsforhold indarbejdes i lokalplan nr. 339 og vedtages

at forslag til tillæg nr. 5 til kommuneplan 2021 vedtages

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. september 2023, pkt. 148:

Indstilles godkendt

Forslag til lokalplan nr. 339 og kommuneplantillæg nr. 5 har været fremlagt i offentlig høring i 9 uger. Et oversigtskort over planområdet kan ses i bilag 1. Forslag til kommuneplantillæg kan ses i bilag 2 og forslag til lokalplan i bilag 3. Planerne kan også findes i digital version her:

Kommuneplantillæg nr. 5
https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=68

Lokalplan nr. 339
https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=436

Lokalplanen giver mulighed for en udvidelse af den eksisterende fødevarevirksomhed, Nørager Mejeri. Lokalplanområdet udlægges til erhvervsområde i form af fødevarevirksomhed indenfor miljøklasse 2-5. Der kan etableres en butik til salg af virksomhedens egne produkter på op til 250 m2, og der kan opstilles et solenergianlæg i områdets sydlige del.

En forudsætning for ibrugtagning af byggeri inden for lokalplanen er udvidelse af Troldvej. Der er ikke afsat midler til udvidelsen i Budget 2023.

I høringsperioden er der indkommet 5 høringssvar, som omhandler emnerne:

• Adgangsforhold
• Vejbyggelinje ved Bredgade
• Beplantning
• Støjgener
• Lysgener
• Udsigt

Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 5.

Beplantning

Aalborg Stift ønsker en mere præcis bestemmelse for alle træer i kantzonen, hvor der fremgår bestemmelser om træartsvalg og minimumsafstande mellem træerne. Derudover ønskes det, at der er pligt til, at træplantningen opretholdes.

Der har været dialog mellem Rebild Kommune, bygherre, bygherres rådgiver og Aalborg Stift, hvor der er nået frem til en enighed omkring en ændring af §8.4.

Forvaltningen indstiller, at §8.4 i lokalplanen ændres som beskrevet i bilag 5.

Vejdirektoratet har også bemærkninger til beplantning. De gør opmærksom på, at beplantningen ikke bør begrænse oversigten for adgange, og at træer ikke må stå indenfor sikkerhedszonen langs statsvejen. Forvaltningen vurderer ikke, at bemærkningen har indflydelse på lokalplanen, men at det er en oplysning til bygherre.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Adgangsforhold

Vejdirektorat ønsker bl.a. at få beskrevet, at Løgstørvej/Bredgade er statsvej, og at Vejdirektoratet er vejmyndighed. Det er fra denne statsvej, at Nørager Mejeri skal have vejadgang.

Forvaltningen vurderer, at dette kan tilføjes til redegørelsen for at tydeliggøre, hvem der skal rettes henvendelse til i forhold til tilladelser mv.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres på baggrund af høringssvaret. Der tilføjes en frase til afsnittet ”tilladelser eller dispensation efter anden lovgivning” for at konkretisere, at Løgstørvej/Bredgade er en statsvej, og at det er Vejdirektoratet, der er vejmyndighed på denne. Formuleringen er beskrevet i bilag 5.

Støjgener

Høringssvarene omhandler, at der opleves støjgener allerede fra nuværende bebyggelse, og at der ønskes, at der tages hånd om dette både i forhold til eksisterende forhold og for udvidelsen af Nørager Mejeri.

Forvaltningen kan oplyse, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier skal overholdes, og i miljørapporten er emnet omkring støj blevet belyst, hvor der er udarbejdet støjberegninger. Derudover er det sikret i lokalplanbestemmelser, at der ikke kan gives ibrugtagningstilladelse, hvis aktiviteter i lokalplanområdet påfører omgivelserne eller påvirkes af et støjniveau, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Supplerende høring

Ændringerne vedr. beplantning kræver supplerende høring af ejer. Ejer er hørt, og har været med i dialogen om den nye formulering.
Ændringen omkring adgangsforhold medfører ikke supplerende høring.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven, og der er udarbejdet en miljørapport, som har været sendt ud sammen med lokalplanen i høringsperioden. Miljørapporten kan ses i bilag 6. Efterfølgende er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse med overvågningsprogram. Den sammenfattende redegørelse kan ses i bilag 7.

Bygherre har underskrevet en erklæring om fraskrivelse af overtagelsespligt for hele ejendommen. Den er tinglyst. Det betyder, at Rebild Kommune ikke kan blive pålagt at overtage ejendommen.

En forudsætning for ibrugtagning af byggeri inden for lokalplanen er udvidelse af Troldvej. Der er ikke afsat midler til udvidelsen i Budget 2023.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget og Byråd anbefaler:

- at godkende byggeregnskabet.

- at overskuddet på 87.016 kr. tilføres kommunekassen.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 6. september 2023, pkt. 105:

Indstilles godkendt.

"100 Personers Salen", eller som den er omdøbt til "100-Salen", er et samarbejde mellem Rebild Kommune, Kinorevuen og Kulturstationen i Skørping. 100-Salen er en tilbygning til Kinorevuen, som er opført mellem Kinorevuen og Kulturstationen i Skørping.

Omfanget af tilbygningen omfatter:

- Salen med lyd- og lyssluse

- Foyer

- Sidescene (kunstnerrum).

- Køkkenfaciliteter

- Toiletfaciliteter

- Garderobe

- Depot

- Teknikrum

som i sin helhed er på 254 m² inkl. sammenbygning med Kinorevuen.

Projektet blev først udbudt i offentlig licitation i fagentrepriser, men det ikke lykkedes at komme i mål med det udbudte projekt indenfor budgetrammen. Økonomiudvalget godkendte d. 12. september 2019, at udbudsformen blev ændret til totalentreprise udført som begrænset licitation.

Efter prækvalifikation og udsendelse af supplerende udbudsmateriale, samt 2 forhandlingsrunder med 2 totalentreprenører, blev forhandlingsresultatet indstillet og godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget d. 12. august 2020, og resterende anlægsmidler blev frigivet af Byrådet d. 26. august 2020. Efterfølgende blev der kontraheret med totalentreprenør Henriksen & Madsen (HMC), og byggeriet blev opført fra april 2021 med aflevering 19. november 2021 og officiel indvielse 11. marts 2022.

Arkitektfirmaet Nord A/S var tilknyttet projektet, først som totalrådgiver og efterfølgende som bygherrerådgiver under totalentreprisen. Bygherrerådgiver bistod under udbud og forhandling af projektet i totalentreprise, samt ved kontraktindgåelse og gennemgang og kvalitetssikring af totalentreprenørens projektmateriale i samarbejde med forvaltningen.

Der var et samlet anlægsbudget på ca. 7,25 mio. kr.

Der er bevilget 5,5 mio. kr. fra Rebild Kommune.

Der er ydet et tilskud fra Real Dania Kampagnen "Underværker" på 1,0 mio. kr., hvoraf brugerne har disponeret 0,2 mio. kr. til faste installationer til driften af biograf i salen. Disse blev ikke tilført Rebild Kommunes kasse, men er fortsat en del af det samlede anlægsbudget jf. vedlagt regnskabsafslutning.

Der blev tilført ca. 0,25 mio. kr. fra den nedlagte gadelysforening i Skørping.

Dertil valgte Kinorevuen og Kulturstationen at tilføre projektet 0,5 mio. kr. af egne midler.

Det samlede anlægsprojekt er udført med en totaludgift på 7.164.251 kr. ex. moms.

Ved sammenstilling af budget på de anførte udgifter er der et mindreforbrug 87.016 kr., som foreslås tilført kassen.

Økonomiudvalget.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Gensidig orientering fra udvalg og forvaltning.