Referat

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender dagsordenen.

Hermed præsenteres årets tredje økonomivurdering for Økonomiudvalgets område. Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget i 3. kvartal 2018, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten af året.

På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 232,2 mio. kr. Det giver en samlet afvigelse på 9,7 mio. kr. i mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 242,0 mio. kr. Korrigeret budget indeholder overførsler fra regnskab 2017, som er besluttet på byrådets møde i april 2018. Økonomiudvalget har samlet fået overført 17,0 mio. kr. i overskud fra regnskab 2017. Der er således en samlet nedsparing på 8,3 mio. kr. i 2018.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, som er vedlagt som bilag.

Det indstilles, at Økonomiudvalget drøfter økonomivurderingen.

Hermed årets tredje vurdering af forventet resultat for 2018 for Rebild Kommune. Som udgangspunkt er vurderingen på baggrund af forbruget pr. 30. september 2018, dog er der i videst muligt omfang taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.

Merforbruget på driften dækker over store forskelle mellem udvalgene. Især på Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalgets områder er der mindreforbrug, mens der især på Sundhedsudvalget er et merforbrug.

På arbejdsmarked er det især lav ledighed og integration der giver færre udgifter til forsørgelse, mens det på Økonomiudvalgets område er de tværgående fællesudgifter, der er mindre end budgetteret, herunder især overførsler af mindreforbrug fra tidligere år.

Hovedparten af merforbruget for Sundhedsudvalget er på ældreområdet, der er udfordret af implementering af Nexus-systemet og akutpladser. Der er dog også merforbrug på det specialiserede voksenområde, hvor der er større tilgang, samt på medfinansiering til regionerne af sundhedsvæsenet.

Befolkningstallet i Rebild Kommune faldt i august og september, hvilket formentlig skyldes fraflytning af unge til uddannelsesbyer. Befolkningen er nu stigende igen og pr. 1. november var der 29.888 indbyggere i kommunen.

Nedenfor ses budget, forventet regnskab og afvigelse for drift og anlæg.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag.

Den vedhæftede økonomivurdering læses sådan.

• Første side viser: Hovedtal for kommunens regnskab med pil for markering af, om der er tale om mer- eller mindreforbrug, samt en graf med likviditet og en med befolkning.
• Herefter kommer sider med finansiering, serviceudgifter og anlæg.

På de efterfølgende sider vises første side fra økonomivurderingerne for de enkelte udvalg. 

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen drøftes. 

Til KL's Kommunalpolitiske Topmøde, som i 2019 finder sted den 21.-22. marts, mødes repræsentanter for KL's medlemskommuner for at fastlægge de politiske rammer for bestyrelsens arbejde.

I h.t. §4, stk. 1 i KL's love udpeger medlemskommunerne 1 stemmeberettiget delegeret og 1 personlig stedfortræder pr. påbegyndt 8000 indbyggere.

Som delegerede og stedfortrædere kan alene udpeges byrådsmedlemmer.

Følgende blev udpeget i forbindelse med delegeretmødet i 2018:

Leon Sebbelin med Holger Pedersen som personlig stedfortræder

Peter Hansen med Tommy Degn som personlig stedfortræder

Jeppe Ugilt med Bente Søgaard som personlig stedfortræder

Allan Busk med Lars Hørsman som personlig stedfortræder

Forvaltningen indstiller, at der udpeges 4 delegerede samt 4 personlige stedfortrædere.

Bælum Varmeværk har i samarbejde med Verdo Energi udarbejdet et projekt på etablering af et solvarmeanlæg som supplement til det eksisterende naturgas drevne motor- og kedelanlæg. Solvarmeanlægget installeres på grunden Håndværkervej 21, Bælum (øst for Bælum by) med tilslutning til det eksisterende varmeværk på Grønnegade 4, Bælum. I følge projektbeskrivelsen er solvarmeanlæggets integration med Bælum Varmeværks eksisterende energianlæg afgørende for, at der opnås optimal varmeproduktion. Solvarmeanlægget er projekteret af Verdo Energi (den tekniske beskrivelse er vedlagt som bilag).

Den samlede investeringssum kan specificeres således:

Da Bælum Varmeværk egenfinansierer kr. 500.000, bliver lånerammen således på kr. 14.000.000.

Der er vedlagt 5 års driftsprognose i forbindelse med investeringen i solvarmeprojektet samt de sidste 3 års regnskaber.

Bælum Varmeværk har oplyst, at man efter investeringen i solvarmeanlægget forventer en årlig stigning for forbrugerne på ca. kr. 2.800/forbruger. Stigningen skyldes dog ikke investeringen i solvarmeanlægget men derimod, at der indtil udgangen af 2018 har været et tilskud fra staten til værker med gasmotorer, som med udgangen af 2018 bortfalder. Hvis man ikke investerer i solvarmeanlægget, forventes den årlige stigning/forbruger at være ca. kr. 3.500.

Kommunegarantien påvirker ikke den kommunale låneadgang. 

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet indstiller, at der meddeles garanti på 14 mio. kr. til projektet.

Rebild Vandværk I/S ønsker, med henblik på beskyttelse af drikkevandet i Rebild, at indgå en frivillig aftale om køb af et jordareal på 22,24 ha, der grænser op vil boringen på Stensdalsvej i Rebild.

Den nuværende ejer af jordarealet vil anvende arealet til dyrkning af juletræer til konventionel dyrkning - altså med sprøjtning og kunstgødskning af juletræerne. Arealet har frem til den nuværende ejers overtagelse i 2017 været dyrket økologisk. Rebild Vandværk I/S ønsker at beskytte drikkevandet, og har derfor forhandlet med ejeren om køb af arealet, og er nået til enighed om en pris på kr. 3.320.000 incl. beplantning m.v. (nuværende ejer har på nuværende tidspunkt tilplantet 1/3 af arealet med juletræer).

Rebild Vandværk I/S kan selv finansiere 7-800.000 kr. af købet og får således et lånebehov i størrelsesorden kr. 2.700.000 når der tages højde for påløbne låneomkostninger.

Rebild Vandværk I/S påtænker at leje jordarealet ud til økologisk landmand med klausul om økologisk dyrkning m.v. Den forventede årlige leje er på ca. kr. 100.000.

Der er vedlagt budget for 2019-21, samt de sidste 3 års regnskaber.

En optagelse af nye lån, vil indebære at forbrugernes pris for vand stiger. Rebild Vand har beregnet, at en standard husstand med et forbrug på 120 kbm/år vil få en stiging på ca 200 kr. pr. år.

Garantien påvirker ikke den kommunale låneadgang.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet indstiller, at der meddeles garanti på 2,7 mio. kr. til køb af jordareal. 

Ved mølledammen står der to monumenter, dels monumentet fra 1888 og dels et nyere monument fra 1988, der markerer 200-året for Stavnsbåndets ophævelse. Det seneste monument er udformet sådan, at det udgør en samlet enhed med monumentet, der er 100 år ældre.

Monumentet fra 1888 består af en opretstående flad stenstøtte. Den øverste del er af uforgængelig granit, men værre er det med fundamentet/den nederste del af monumentet, som er lavet af beton. Betondelen fremstår nu med så store revner, at det ikke længere er muligt at reparere den og der er fare for, at monumentet på et tidspunkt kollapser.

Olderlauget har indhentet tilbud/overslag på arbejdet fra en lokal virksomhed. Genopbygning af den nederste del af monumentet i beton og rengøring og renovering af den øverste del vil koste 116.000 kr. ex moms. For en tillægspris af ca. 20.000 kr. vil den del af betonen, hvor indskriftspladen sidder, kunne erstattes med granit. Renovering af skadet udsmyking i toppen af granitsøjlen er ikke indregnet i overslaget.

Terndrup Olderlaug har fået afslag fra Statens Kunstfond til projektet, da de kun kan yde tilskud til vedligeholdelse af kunstværker, og dette monument kommer ikke ind under denne kategori. Olderlauget skal derfor ud og søge midler andre steder, og i den forbindelse oplyser Olderlauget, at det vil det være en fordel for dem, hvis der foreligger et tilsagn fra Rebild kommune om støtte.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter sagen.

Byrådet har i forbindelse med budgetlægningen for 2018 prioriteret 650.000 kr. til projekter i byzonebyerne. Det årlige grundbeløb på 65.000 kr. er uddelt til hver af de 9 lokalråd. Restpuljen udgør 336.425 kr. og forvaltningen ønsker derfor Økomiudvalgets stillingtagen til, hvad der skal ske med de resterende midler for 2018.

Forvaltningen foreslår, at de resterende midler for 2018 uddeles ved at lave en ansøgningsrunde i januar/februar 2019, hvor restsummen disponeres til max. 2 projekter. Ansøgninger til byzonepuljen skal fremme projekter, der ligger i forlængelse af byrådets vision 2030 "et aktivt liv - sammen", og som understøtter visionens formål som er følgende:

Vi gør det sammen. Vi inddrager og involverer. Vi samarbejder med alle, der vil og lader os inspirere - også udefra. Samarbejdet skaber idéer, erkendelser og muligheder. Sammen udvikler vi velfærden og vores kommune.

Vi forebygger. Vi er på forkant. Vi tager det i opløbet og sætter tidligt ind. Den rettidige omhu kræver måske noget ekstra nu, men betaler sig på den lange bane. Med forebyggelse kommer vi længst.

Vi ser sammenhængen. Vi kommer hele vejen rundt. Tingene skal hænge sammen - og afbalanceres ud fra det samlede billede. Helhedstænkningen sikrer forståelse, tryghed og sammenhæng.

Forvaltningen foreslår endvidere, at projekter der adresserer et eller flere af fokusområderne i vision 2030, prioriteres højest ved uddelingen af de resterende midler.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om,

Flextur

Det foreslås, at der spares 300.000 kr. ved forhøjelse af taksten for kørsel med Flextrafik fra 3,5 kr/km til 5,5 kr/km. Ændringen får virkning fra 01.01.2019. Ordningen med Plustur vurderes at sikre et fornuftigt serviceniveau, idet Plustur er et billigt alternativ til Flextur. Det ekstra tilskud på 20 kr. pr. Flekstur foreslås også fjernet. Kun 56 borgere har benyttet sig af ordningen i 2017 og der er en betydelig administration forbundet med kontrol og udbetaling af tilskuddet. I 2017 blev der i alt udbetalt 63.120 kr. til ekstra Flexturtilskud.

Kollektiv trafik

På kollektiv trafik spares 0,750 mio. kr. på busdriften. Det foreslås, at de tidlige dobbelture som ikke har konsekvenser for skolekørslen på rute 103 og 104 ophører. Herudover spares eftermiddagsture på 12 lokalruter, efter princippet færrest passagerer. Der skal tages forbehold for om besparelserne kan udmøntes i forhold til indgåede aftaler. NT oplyser at det vil være uhensigtsmæssigt, at ændre køreplaner uden for den almindelige planlægning. Praksis er, at ændringer slår igennem fra august måned. Der bliver muligvis udgifter til kompensation til de vognmænd, der er indgået kontrakt med, idet ændringerne ligger ud over de småjusteringer, kontrakterne giver mulighed for.

Besparelserne udmøntes så vidt muligt 1.1.2019. Udvalget får en orientering om de gennemførte besparelser, herunder ikrafttræden af ændringer.

Vejvedligeholdelse

Det foreslås, at spare i alt 500.000 kr. på vejvedligeholdelse. 200.000 kr. på udskiftning af autoværn, da de dårligste betonautoværn efterhånden er udskiftet til stålautoværn. 100.000 kr ved neddrosling af den lovpligtige udskillelse af de offentlige veje. 100.000 kr. på reduceret afhøvling af rabatter. Til sidst spares der 100.000 kr. på reparationer på gadelyset, da alt gadelys nu er udskiftet til LED belysning.

Et alternativ til de ovennævnte besparelser, er en samlet besparelse på 500.000 kr. på asfaltkontoen til udlæggelse af slidlag.

Vandløbsvedligeholdelse 

Her spares 70.000 på at undlade eksternt tilsyn på vandløbsstrækninger. Det er politisk besluttet for mange år siden og tilsynet udføres både i vandløb som skæres af Driftsenheden og vandløb som skæres af to eksterne entreprenører. Forvaltningen vurderer at det eksterne tilsyn med Haslevgård å skal opretholdes og derfor vedrører besparelsen de øvrige vandløb og beløber sig til kr. 70.000

Vedligeholdelse af grusveje

På vedligeholdelse af grusveje kan spares kr. 180.000,-. Rebild kommune vedligeholder årligt ca. 92 km offentlige grusveje. Grusvejene høvles/afrettes ca. 6 gange årligt. Der kan her findes en besparelse ved at reducere til ca. 4 gange pr. år.

Nedsættelse af serviceniveau på græsklipning, rabatter og grønne områder

Besparelsen udgør kr. 250.000. Plejefrekvensen i vejrabatter, parkanlæg og i det hele taget grønne områder nedsættes – eller ændres. Bede med ”sort jord” kan omlægges og ændres så de kræver mindre vedligeholdelse.  Udvalgte zoner i græsarealerne kan braklægges. Græsarealer brydes derved op, og der skabes mosaikker hvor klippefrekvensen rykkes fra ugentligt til ingen klipning. Biodiversiteten i både flora og fauna vil højnes markant i sådan et tiltag. I vejrabatter fokuseres på klipning om omkring skilte og ved oversigtsforhold. I alt udgør besparelsen kr. 250.000,-

Besparelserne udmøntes så vidt muligt 1.1.2019. Udvalget får en orientering om de gennemførte besparelser, herunder ikrafttræden af ændringer. 

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, hvilke besparelser der skal gennemføres for 2019 og efterfølgende år. 

Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2018, pkt. 172:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Anna Oosterhof, Jeanette Sagan og Ole Frederiksen besluttede at fjerne det ekstra tilskud til flexture på 20 kr (63.000 kr.), at hæve taksten på fleksture til 5 kr pr. km (300.000 kr.), at nedlægge en formiddagsaf-gang på rute 103 og på 104 (250.000 kr.) og at rute 382 reduceres ved at fjerne den mindst benyttede afgang (100.000 kr.).

Søndagsafgangen til Østhimmerlands Ungdomsskole forventes fjernet efter endelig evaluering (48.000 kr.). Den tidlige og sene start i Solbjerg på rute 55 forventes fjernet efter endelig evaluering (10.000 kr.).

Flertallet besluttede endvidere at spare 200.000 kr. på udskiftning af autoværn, 100.000 kr. på matrikulær udskillelse af veje, 100.000 kr. på reduceret afhøvling af rabatter og 100.000 kr. på reparationer af gadelys.

Herudover spares 70.000 kr. på ekstern tilsyn med vandløbsvedligeholdelse, 80.000 kr. på omlægning af bede og 350.000 kr. på asfaltudlægning.

Kim Edberg og Morten Lem ønskede ikke at spare på asfaltudlægning og begærede sagen i byrådet.

Der ansøgt om godkendelse af 19 almene familieboliger på Gl. Skørpingvej 35, Skørping. Projektet omfatter etagebyggeri opført i 3 etager med 15 lejligheder på 94,7 m² og 4 tæt-lav boliger på 101 m² i 2 etager.

Der er ansøgt om godkendelse af 4-værelses boliger. Der ansøges i alt om 1825 m² bruttoetageareal til boliger.

Den overordnede disponering af byggeriet er udformet som en etagebebyggelse på 3 etager, med adgang via elevator og rækkehuse i 2 plan. Etagebebyggelsen ligger i den østlige del af grunden, mens rækkehusene ligger i den nordlige del. Etagebebyggelsen er trukket tilbage på grunden og der er placeret en parkeringsplads mellem naboerne og etagebebyggelsen, for at skabe en afstand til de nærmeste naboer.

Fællesarealerne er placeret bag bebyggelsen i den sydvestlige del af grunden.
I forhold til at bygge attraktive og bæredygtige boliger arbejdes der med en række bæredygtige løsninger, herunder anvendelsen af robuste og langtidsholdbare løsninger og materialer.

Det er bygherrens ambition, at opføre en variation i boligtyper med henblik på at sikre en bred målgruppe, idet de henvender sig til mennesker i forskellige livsfaser, herunder familier og seniorer.

Projektet er i overensstemmelse med lokalplan 317. Ved detailprojekteringen skal det påses, at projektet lever op til lokalplanens krav, herunder veje og stier. Byggeriet skal overholde det gældende bygningsreglement og energiklasse.

Byggeriet udnytter det fulde maksimumbeløb på 19.855 kr./m² (inklusiv energitillæg på 1.135 kr., da der er tale om en blanding af tæt-lav bebyggelse og etage bebyggelse), der ikke må overskrides ved alment byggeri. Den samlede anskaffelsessum for projektet udgør 36.230.000 kr. og fordeles som vist herunder

Anskaffelsessummen på 36.230.000 kr. finansieres som vist herunder, hvor procentsatserne er lovfæstede:

Udover den kommunale grundkapital på 10 % af anskaffelsessummen giver kommunen ved godkendelse af skema A tilsagn om at stille kommunal garanti for den del af kreditforeningslånet, der overstiger 60 % af ejendommens markedsværdi. Kommunegarantien underskrives først når byggeriet er opført, og kreditforeningen har vurderet byggeriets markedsværdi. Derfor kendes omfanget af kommunegarantien ikke på nuværende tidspunkt.

Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten.

Huslejen er beregnet til 7.174 kr./mdr for lejlighed på 94,7 m² og på 7.651 kr./mdr for tæt-lav boliger på 101 m², hvilket medfører en årlig kvadratmeterpris på 909 kr., hvoraf udgør kapitaludgifterne 609 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forbrugsudgifter 300 kr. pr. m² pr. år. Sammenlignet med øvrige lejeboliger i Skørping virker huslejeniveauet fornuftigt.

Frem mod 2021 er der afsat 17,1 mio kr. til grundkapital til nyt alment boligbyggeri. Den kommunale grundkapital udgør i dette projekt 3,623 mio kr.

I forbindelse med byggeriets afslutning, skal der stilles kommunegaranti for den del af kreditforeningslånet, der overstiger 60 % af ejendommens værdi.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2018, pkt. 176:

Godkendt.

Projektet omfatter godt 6.600 m² af sygehusgrundens areal, og der er ansøgt om godkendelse af 18 familieboliger på den nordligste del af grunden. Projektet omfatter tæt-lav boliger i form af dobbelthuse på 99 m² i ét plan. Der er ansøgt om godkendelse af 10 treværelsesboliger og 8 fireværelsesboliger. Der ansøges i alt om 1.782 m² bruttoetageareal til boliger.

Bebyggelsen indrettes i fire rækker på langs med Hadsundvej og den vestligste række placeres op mod Mølleskoven. Der etableres to fælles opholdsarealer mellem boligrækkerne samt et fælles opholdsareal i den østligste del af området op mod skoven. Derudover etableres der private opholdsarealer i tilknytning til hver bolig. Boligselskabet arbejder generelt for at holde driftsudgifter nede ved at opføre byggeri i gedigne materialer med en lang levetid og som kræver minimalt vedligeholdelse, og for at arbejde med velafprøvede løsninger, som kan modstå klima og slid over en lang periode.

Projektet er i overensstemmelse med lokalplan nr. 313 for så vidt angår boligtype, bebyggelsesprocent, parkering og private og fælles opholdsarealer. Ved detailprojekteringen skal det påses, at projektet lever op til de resterende af lokalplanens krav, herunder udseende, veje og stier. Projektet lever op til det gældende bygningsreglement og energiklasse.

Byggeriet udnytter det fulde maksimumbeløb på 19.730 kr/m² (inklusiv energitillæg på 1010 kr/m² for tæt-lav byggeri), der ikke må overskrides ved alment byggeri. Den samlede anskaffelsessum for projektet udgør 35,159 mio. kr., og den fordeles som vist herunder:

Den godkendte anskaffelsessum på 35,159 mio. kr. skal overholdes og må ikke overskrides uden kommunens godkendelse. Anskaffelsessummen finansieres som vist herunder, hvor procentsatserne er lovfæstede:

Udover den kommunale grundkapital på 10 % af anskaffelsessummen giver kommunen ved godkendelse af skema A tilsagn om at stille kommunal garanti for den del af kreditforeningslånet, der overstiger 60 % af ejendommens markedsværdi. Kommunegarantien underskrives først når byggeriet er opført, og kreditforeningen har vurderet byggeriets markedsværdi. Derfor kendes omfanget af kommunegarantien ikke på nuværende tidspunkt.

Huslejen er beregnet til 7.350,00 kr./mdr for både 3- og 4-værelsesboliger, hvilket medfører en årlig kvadratmeterpris på 891 kr., hvoraf driftsudgifterne udgør 289 kr. Sammenlignet med øvrige lejeboliger i Terndrup virker huslejeniveauet fornuftigt. 

Frem mod 2021 er der afsat 17,1 mio. kr. til grundkapital til nyt alment boligbyggeri. Den kommunale grundkapital udgør i dette projekt 3,516 mio. kr.

I forbindelse med byggeriets afslutning, skal der stilles kommunegaranti for den del af kreditforeningslånet, der overstiger 60 % af ejendommens værdi.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2018, pkt. 177:

Godkendt.

Ejerne af de foreslåede områder har indsendt supplerende bemærkninger i forbindelse med forhøringen. Der er modtaget høringssvar fra DN Rebild samt ejeren af et ubebygget areal i Terndrup, som kan tilbageføres til landzone. Herudover har ejeren af område 13. Vilhelms Allé i Øster Hornum (se vedlagte oversigtskort) indsendt et høringssvar med ønske om arealet udlægges til boliger.

Der er i foråret 2018 lavet en prognose for antallet af nye boliger i hver af kommunens byzonebyer, og ud fra denne kan beregnes en ny opgørelse af restrummelighed. Det vurderes, at der frem mod 2028 er behov for yderligere 54 ha i Rebild Kommune i forhold til det, som er udlagt i Kommuneplan 2017. Ca. 90 % af det øgede behov stammer fra Støvring.

Ejerne af områderne 1. Kronhjorten/Rådyret, 2. Ådalshøj, 4. Høje Støvring, 6. Buderupholmvej 28, 8. Skørpingvej (Syd) og 11. Bælumvej har i deres høringssvar tilkendegivet, at områderne kan opdeles i flere etaper, hvis dette skulle være nødvendigt. Bortset fra område 11. Bælumvej vurderes det ikke relevant at etapeopdele områderne. En etapeopdeling vil give øget administrativt arbejde samt samfundsøkonomisk spild, da der ikke sker en optimal udnyttelse af infrastruktur m.v.

Øster Hornum

Under punkt 52 på Byrådets møde den 21. marts 2018 blev det besluttet, at planlægning for område 12. Cirkelslaget og 13. Vilhelms Allé afventer ny opgørelse af restrummelighed.

Med udgangspunkt i prognosen vurderes det, at der ikke er behov for yderligere udlæg i Øster Hornum. Udkast til lokalplan nr. 319 for et nyt boligområde i Øster Hornum (Cirkelslaget) sikrer tilstrækkelig areal i indeværende planperiode. Det indstilles derfor, at der ikke udlægges mere boligareal i Øster Hornum.

Terndrup

I Terndrup indstilles område 9. Skørpingvej (Nord). Området ligger ved indkørslen til Terndrup og tæt ved skole og idrætsfaciliteter. Subsidiært indstilles område 11. Bælumvej, som ligger i den østlige del af byen lidt længere væk fra skole m.v. Område 8. Skørpingvej (Syd) ligger også godt i forhold til ankomsten til byen. Der må dog forventes mere støj fra Omfartsvejen i område 8, selvom de vejledende støjgrænser overholdes.

Område 9. Skørpingvej (Nord) er kun 0,5 ha. Der kan formentlig kun være 4 parcelhusgrunde. Jf. prognosen fra 2018 forventes det, at der frem mod 2028 er behov for ca. 1,4 ha mere end hvad der i dag er udlagt i Terndrup. Det vurderes, at underskuddet på 0,9 ha er acceptabelt frem mod næste kommuneplanrevision i 2021. Område 11. Bælumvej er væsentlig større end 1,4 ha. Men området kan deles op i flere etaper med 1. etape på 1,4 ha.

Ejeren af matr. nr. 6l Terndrup By, Lyngby (se vedlagte kort) er blevet spurgt, om de har indvendinger imod, at arealet tilbageføres til landzone. Ejeren ønsker ikke arealet tilbageført til landzone, da ejer ønsker at kunne afhænde grunden til en selvstændig byggegrunde. Det indstilles derfor, at arealet ikke tilbageføres til landzone.

Støvring

I Støvring indstilles, at der arbejdes videre med områderne 1. Kronhjorten/Rådyret, 2. Ådalshøj og 3. Ræven. De 3 områder er tilsammen ca. 31 ha. Jf. prognosen fra 2018 vil det dække behovet i Støvring frem mod 2023, hvilket sikrer arealer til efter kommuneplanrevisionen i 2021. Det indstilles, at der indarbejdes en rækkefølgebestemmelse for lokalplanlægningen af de 3 områder med rækkefølgen område nr. 1. Kronhjorten/Rådyret, 3. Ræven og 2. Ådalshøj.

Område 1. Kronhjorten/Rådyret er en naturlig afslutning af de 2 kvarterer Kronhjorten og Rådyret.

Område 2. Ådalshøj er omfattet af landskabsudpegninger i kommuneplanen. Der skal i forbindelse med en lokalplan laves en nærmere vurdering af tilpasningen af boligområdet til landskabet. Realisering af området er afhængig af, at skydebanen nedlægges.

Område 3. Ræven er arealet lige syd for Haren. Ejeren har i forbindelse med forhøringen anmodet om, at der også gives mulighed for boliger på 2 små arealer på hver ca. 1 ha øst for søen (se høringssvaret). Arealerne er lavtliggende og omkranset af beskyttet natur. Det bliver svært at lede spildevand væk fra arealerne. De foreslåede områder bør ikke medtages til fremtidig byudvikling.

Område 4. Høje Støvring er sidste etape af Høje Støvring.

Område 5. Østre Allé påvirkes af trafikstøj. Inden der kan planlægges for boliger skal der redegøres for, at man kan afskærme tilstrækkelig mod støjen. På den anden side af Hobrovej ligger erhvervsområdet omkring Hagensvej. Omdannelse af området til boliger vil begrænse virksomhederne i deres udvidelsesmuligheder og muligvis også deres eksisterende aktiviteter. Påvirkningen af/fra erhvervsområdet skal undersøges nærmere, hvis der skal planlægges for boliger. Samtidig bør det undersøges, om der fortsat er behov for, at arealet er udlagt til erhverv fx til udvidelse af de eksisterende aktiviteter i området.

Område 6. Buderupholmvej 28 ligger syd for Buderupholmvej og bør afvente, at de andre områder er udnyttet først.

Område 7. Over Bækken er i dag udlagt til en del af det grønne område omkring Mastrupsøerne. Det er en del af en mindre ejendom, hvorfra der tidligere er udstykket parcelhusområder. Det indstilles, at der meddeles afslag til inddragelse af område 7 til boliger.

Hvis arealer tilbageføres til landzone, kan ejere kræve erstatning for faktisk afholdte udgifter med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone samt godtgørelse for grundskyld.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler

Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2018, pkt. 178:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Ole Frederiksen, Anna Oosterhof og Morten Lem besluttede, at planlægning af områderne i prioriteres i rækkefølgen 1. Kronhjorten/Rådyret, 2. Ræven i Støvring, 3. Skørpingvej (Nord) i Terndrup.

Planlægningen af Ådalshøj i Støvring udsættes, og de øvrige områder prioriteres ved en senere lejlighed.

Endvidere besluttedes at matr. nr. 6l Terndrup By, Lyngby ikke tilbageføres til landzone.

Jeanette Sagan og Kim Edberg var imod, idet der ønskes en anden prioritering.

Udarbejdelse af planlægning har taget udgangspunkt i en udstykningsplan fremsendt af projektudvikler. Udvikler har planer om at udvikle arealet mellem Estrupvej og Nibevej i Øster Hornum med i alt 42 parceller med tilhørende grønne arealer, regnvandsbassiner, vej- og stianlæg. Planforslagene omfatter kun første etape af udstykningsplanen.

Planområdet omfatter et areal på ca. 3 ha og fremstår som dyrkningsarealer med hækbeplantning mod boligerne i den nordlige afgræsning af lokalplanområdet. 

Beskrivelse af forslag til lokalplan nr. 319
Lokalplanen udlægger 15 boliggrunde ved Estrupvej. Grundene er af varierende størrelser fra ca. 950 m² til 2.100 m². Ved placering og udformning af grundene har der været fokus på at skabe attraktive grunde med mulighed for udsigt mod bakkelandskabet mod vest og med en hensigtsmæssig placering i forhold til solen. Der er udlagt stisystem i boligområdet, som forbinder Estrupvej og det nye boligområde med idrætsanlæggene ved Nibevej.

Området er beliggende indenfor indvindingsoplandet til Øster Hornum Vandværk, der har i planlægningen derfor været særligt fokus på beskyttelse af grundvandet. Ydermere har der i planlægningen været fokus på sikre en passende afstand til de mindre erhvervsvirksomheder øst for Estrupvej.

Beskrivelse af forslag til tillæg nr. 15 kommuneplan 2017 – 2029
Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde til boliger på maks. 2 etager og med en maks. bygningshøjde på 8,5 m.

Derudover tager tillægget ca. 1,8 ha ud af boligramme 13.B190 i Kommuneplan 2017, beliggende syd for Harrildvej i det vestlige Øster Hornum.

Miljøvurdering
Planen er omfattet af Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Der er foretaget en screening af planforslagenes mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering.

Grundejer har underskrevet en fraskrivelseserklæring, som medfører at lokalplanområdet ikke efterfølgende kan kræves overtaget af Rebild Kommune efter Planlovens bestemmelser.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at lokalplan nr. 320 og tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2017-2029 sendes i 8 ugers høring.

Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2018, pkt. 180:

Teknik- og Miljøudvalget besluttede over for Økonomiudvalg og byråd at anbefale, at lokalplan nr. 319 og tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2017-2029 sendes i 8 ugers høring.

Lokalplan nr. 319 forventes at pålægge fremtidige ejendomme tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Det kræver dog godkendelse af et projektforslag for udvidelse af fjernvarmeværkets forsyningsområde til at dække det kommende boligområde.

Der er i projektforslaget regnet med et parcelhus på 180 m² med et varmeforbrug på 6,4 MWh om året.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 318.000 kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Efter projektforslaget er sendt ind, har Energistyrelsen offentliggjort nye forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger. Der skal laves en genberegning af samfundsøkonomien, inden projektforslaget sendes i høring. Så resultatet for samfundsøkonomien kan ændre sig.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 86.000 kr. per år ekskl. moms for Øster Hornum Varmeværk ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk merudgift på ca. 1.850 kr./år inkl. moms ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 11.850 kr/år og varmepumper ca. 10.000 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

Projektforslaget viser en reduktion i udledningen af CO₂-ækvivalenter med ca. 154 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Dette skyldes det forhold, at fjernvarme i Øster Hornum er produceret på CO₂-neutral halm.

Det forhold at individuelle luft-til-vand varmepumper er billigere end fjernvarme skal holdes op imod, at der er bedre samfunds- og virksomhedsøkonomi ved fjernvarme og CO₂ udledningen er mindre. Herudover må forventes mere bekvemmelighed ved fjernvarme, da det er varmeværket, som står for drift og vedligeholdelse af produktionsenheden. Ligeledes kan en luft-til-vand varmepumpe give anledning til støjgener udendørs.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2018, pkt. 181:

Godkendt.

Ansvaret for driften af genbrugsafdelingen blev overdraget fra kommunen til RenoNord i 2014 ved "Aftale om Opgaveoverførsel fra Mariagerfjord kommune til I/S RenoNord". Af aftalen fremgår at Mariagerfjord kommune er berettiget til at opsige hele aftalen eller dele af den med mindst et års varsel til ophør pr. 31. december. En fravigelse fra denne aftale skal godkendes af interessentkommunerne i RenoNord.

Mariagerfjord kommune ønsker at kunne disponere frit i forbindelse med salg af ejendommen, og ønsker derfor aktiviteterne i genbrugsafdelingen afviklet hurtigst muligt. Bestyrelsen i RenoNord er under forudsætning af interessentkommunernes godkendelse indstillet på at godkende et forkortet opsigelsesvarsel, dog betinget af, at Mariagerfjord kommune afholder alle omkostninger i forbindelse med ophøret. Dette har Mariagerfjord kommune accepteret.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at godkende Mariagerfjord Kommunes ønske om et forkortet opsigelsesvarsel, under forudsætning af at Mariager kommune afholder de dermed forbundne udgifter

Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2018, pkt. 175:

Godkendt.

I forlængelse af temamødet om grundvand på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. juni 2018 har forvaltningen udarbejdet et forslag om opsætning af skilte ved sårbare drikkevandsområder.

Skiltene skal medvirke til at øge befolkningens fokus på beskyttelse af drikkevandet bl.a. i forbindelse med beredskabssituationer. I Sverige og Tyskland er også opsat permanente skilte i indvindingsområder og vandbeskyttelsesområder for at øge fokus på beskyttelsen af drikkevandet. Forvaltningen forventer, at skiltning også i Rebild Kommune vil kunne gøre en forskel og medvirke til en ændret adfærd hos private grundejere samt et større fokus i beredskabssituationer.

Udkast til udformning af skilte, lovgivning ifht. skiltning herunder tilladelser samt foreløbige forslag til placeringen af skiltene er vist i bilag 1.

Der foreslås opsat 24 skilte langs større veje i 2 pilotområder, hvor grundvandet er sårbart. Pilotområderne ligger ved Torsted og Skørping / Rold Skov hvor der p.t. er indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i høring. Områderne inkluderer indvindingsoplande til vandværkerne: Skørping, Gammel Skørping, Rebild, Rebild Skovhuse, Sejlstrup, Aarestrup, Ersted Hede og Suldrup - Hjedsbæk Vandværk. Disse vandværker er kontaktet og har vist interesse for idéen.

Forvaltningen foreslår, at opsætning af skilte ledsages af en informationskampagne. Skiltningen evalueres efterfølgende, og herefter besluttes, om der skal opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder i den resterende del af kommunen.

Økonomi

Permanente ikke-reflekterende skilte kan laves for ca. 900 kr. pr. m2. Det vil sige, at hvis skiltet ca. skal være 50X50 cm kommer skiltet ca. til at koste 225 kr. Dertil skal lægges ca. 600 kr. til en galge til at holde skiltet, samt ca. 900 kr. til at grave galgen ned samt montere skiltet i galgen, det vil sige at prisen på et skilt med galge og montering ca. bliver 1.725 kr. For de 24 skilte som foreslået i pilotprojektet bliver det en pris på 41.400 kr som findes på Center Natur og Miljøs drift.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at der opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder i de 2 foreslåede pilotområder.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 124:

Kim Edberg og Morten Lem ønskede at godkende som indstillet.

Jeanette Sagan forbeholdt sig stillingtagen.

Ole Frederiksen og Anna Oosterhof begærede sagen i byrådet.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 185:

Et flertal (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Den sociale Fælleliste) indstiller, at forvaltningen undersøger holdningen hos alle vandværker.

Venstre ønsker sagen i byrådet.

Byrådet, 30. august 2018, pkt. 140:

For godkendelse som indstillet af ØK stemte 17 (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Den sociale Fællesliste)

Imod stemte 8 (Venstre)

Godkendt

Venstre ønsker ikke at bruge kommunale midler på at opsætte og administrere drikkevandsskilte rundt i landskabet.

Fornyet sagsfremstilling:

Forvaltningen har, på baggrund af byrådets beslutning i august 2018, undersøgt holdningen hos almene vandværker til at der opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder. Det er lykkedes at få svar fra 43 af kommunens 44 almene vandværker.

Vandværkerne er både blevet spurgt, om deres holdning til at opsætte skilte langs med større veje ved sårbare drikkevandsområder, og om vandværket er villigt til at medfinansiere skiltene, hvis det bliver nødvendigt. 34 af 44 vandværker synes at skiltene er en god ide, 5 vandværker synes ikke at skiltene er en god idé og 4 vandværker er ikke afklarede.

Alle store vandværker (indvinder mere end 100.000 m3/år): Støvring, Terndrup, Nørager, Haverslev, Suldrup-Hjedsbæk og Skørping vil medfinansiere skiltene, mens nogle af de mindre vandværker er mere forbeholdne.

Samlet set er 15 vandværker umiddelbart villige til at medfinansiere, hvis det bliver nødvendigt. Derudover er en halv snes vandværker uafklarede i forhold til medfinansiering, og endelig er der en rest, fortrinsvis de helt små vandværker, som ikke ønsker at medfinansiere. Undersøgelsen er vedlagt i bilag 1.

På baggrund af undersøgelsen vurderer forvaltningen, at der er baggrund for at fortsætte med pilotprojektet med ca. 24 skilte i 2 områder.

Vi har tilsagn fra de større vandværker i projektområdet om at bidrage til at afholde udgifter til opsætning af skilte. Udgiften for de 24 skilte i pilotprojektet er i alt ca. 40.000 kr.

Hvis vandværkerne skal være med til at finansiere en del af omkostningen ved opsætning af skilte skal der findes en model for, hvilke vandværker der skal bidrage og med hvor meget.  

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder i de 2 foreslåede pilotområder. Forvaltningen justerer projektområderne i forhold til interesse og tilsagn om medfinansiering fra de respektive vandværker.

Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2018, pkt. 174:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Kim Edberg, Morten Lem og Jeanette Sagan besluttede at godkende som indstillet.

Ole Frederiksen og Anna Oosterhof var imod.

Hermed fremlægges til endelig vedtagelse, Indsatsplan Støvring-Torsted (se bilag A) og Indsatsplan Rold Skov-Hellum (se bilag B).

Indsatsplanerne indeholder blandt andet retningslinjer for kommunens sagsbehandling, samt de indsatser kommunen og vandværkerne skal stå for.

Indsatsplanerne

Den 21. marts 2018 besluttede Byrådet at sende de to udkast til indsatsplaner i høring. De to udkast til indsatsplaner var i offentlig høring fra den 5. april 2018 til den 6. august 2018.

Høringssvar

Af bilagene fremgår, bemærkninger til høringssvarene, samt hvorvidt de har ført til rettelser af planerne (bilag A).

Høringssvarene omhandler blandt andet, erstatning, retningslinjerne og beskyttelsen af drikkevandet.

Der indkom i høringsperioden 10 høringssvar til udkast til Indsatsplan Rold Skov-Hellum (bilag B).

Høringssvarene omhandler blandt andet, placering af kildepladser, retningslinjerne og beskyttelsen af drikkevandet.

Ændringer i planerne

Der er kun foretaget få ændringer i de to indsatsplaner. Blandt andet er:

• retningslinjen omhandlende kommunens forpagtningskontrakter præciseret, så det nu fremgår, at der i forpagtningskontrakterne skal stå, at man ikke må bruge pesticider og gødning på arealerne,
• målsætningen om at den fremtidige indvinding baseres på de eksisterende vandværker er slettet, da det kan opfattes som om vandværkerne ikke må etablere nye kildepladser.

På baggrund af kommentarer fra Regionen er planerne opdateret i forhold til jordforureningslokaliteter.

Det videre arbejde

En indsatsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Når indsatsplanerne er vedtaget, offentliggøres planerne på kommunens hjemmeside med bilag og ejere og lejere skal skriftligt underrettes.

De interaktive kort i indsatsplanerne vil løbende blive opdateret med ny viden i planperioden (fx. nye jordforureningslokaliteter).

Ingen direkte økonomisk påvirkning af kommunens økonomi.

Vandværkerne afholder som udgangspunkt selv udgifterne til de indsatser, de skal udføre.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2018, pkt. 173:

Godkendt.

I januar 2018 blev Serviceloven ændret, således at rammeaftalerne skal være toårige. Socialministeriet har den 25. juni 2018 oplyst Socialstyrelsen, at ministeriet tolker lovgivningen således, at der i 2018 skal godkendes en rammeaftale, som er gældende for 2019 og 2020. Det blev benævnt eksplicit, at dette også gælder for Nordjylland og Sjælland som har toårige rammeaftaler for 2018-2019. På baggrund af udmeldingen fra ministeriet er Nordjysk Socialaftale revideret, så den også omfatter 2020.

Fortsættelse af vision og fokusområder

Der er arbejdet efter en minimumsmodel, hvor det er de samme temaer, der indgår, og man dermed benytter det ekstra år til at komme i dybden med temaerne. Der er dermed kun udarbejdet få ændringer til den nye socialaftale som et nyt forord samt en række mindre ændringer, fx opdateret Nordjyllandskort og opdateret status på udgiftsreduktionen.

Den overordnede vision i Nordjysk Socialaftale er således fortsat et fokus på hvordan de nordjyske kommuner og regionen kan styrke samarbejdet omkring borgerens muligheder og potentiale for i højere grad at kunne mestre eget liv. For at understøtte og fokusere visionen om øget egenmestring er der tre fokusområder:

• Socialfagligt fokus på beskæftigelse
• Samarbejde mellem kommunerne og behandlingspsykiatrien
• Nye samarbejdsformer

Der er udarbejdet en status på den foreløbige udmøntning af visionen og fokusområderne, som kan ses HER: http://www.rammeaftalernord.dk/media/1602/faelleskommunal-socialaftale_status.pdf

Udbud/efterspørgsel

Det indgår, som en del af lovgivningen, at der i rammeaftalen skal indgå en vurdering af, om der er balance mellem udbud og efterspørgsel. Der er lavet en vurdering heraf i august 2018, og på baggrund heraf konkluderes det, at der overordnet set er balance mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede socialområde i Nordjylland.

Det forstærkede samarbejde

Det forstærkede samarbejde er en overbygning til Nordjysk Socialaftale, hvor man samarbejder om at holde hånden under de mest specialiserede tilbud. Tilbud er omfattet af det forstærkede samarbejde for to år af gangen. Næste aftaleperiode gælder for 2019-2020, og det anbefales, at de tilbud der har været omfattet af det forstærkede samarbejde i de seneste to år fortsætter i næste aftaleperiode. Undtaget heraf er dog Taleinstituttet, som har en særlig finansieringsaftale samt Rehabiliteringscenter Strandgården som fremadrettet forventes sammenlagt med Neurocenter Østerskoven. Den Administrative Styregruppe på Socialområdet har haft sammenlægningen i høring og vurderer ikke, at denne giver udfordringer i forhold til kommunernes behov for samlede kompetencer på området. Den endelige beslutning herom træffes på Regionsrådets møde den 30. oktober 2018. 

Nordjysk Socialaftale 2018-2020 lægger rammerne for prisudvikling af tilbud omfattet af aftalen. Med aftalen for 2017 blev det besluttet, at de nordjyske kommuner og Region Nordjylland skulle sikre en udgiftsreduktion på tilbud omfattet af Nordjysk Socialaftale på i alt 5 pct. i perioden 2017-2020. Halvdelen af taktreduktion skal ligge direkte på taksten og den anden halvdel skal opnåes gennem mere præcis visitering af tilbud. Udgiftsreduktionen fordeler sig med samlet 2% i 2017 og 1% samlet i årene 2018-2020.

Rebild kommune har to tilbud omfattet af Nordjysk Socialaftale - Børnecenter Himmerland og Boformen Søparken. Byrådet har besluttet, at budgetterne i kommunen fremskrives med KL´s skøn over løn- og prisudviklingen fratrukket 0,5%. Dermed opnår Rebild Kommune 0,5% takstreduktion årligt i 2018 og 2019.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

Sundhedsudvalget, 13. november 2018, pkt. 121:

Godkendt.

Børne- og Familieudvalget, 14. november 2018, pkt. 159:

Indstilles godkendt.

Baggrund

I 2017 blev der udarbejdet en analyse af fremtidig placering af 10. klasse i Rebild Kommune. Sagen blev på daværende tidspunkt sendt i høring i forhold til, hvorvidt 10. klasse fremadrettet skulle placeres på enten Bavnebakkeskolen eller Karensmindeskolen. Sagen blev efterfølgende politisk behandlet i december 2017. Udvalget besluttede dengang, at 10. klasse skulle forblive på Bavnebakkeskolen i skoleåret 2018/2019, og at spørgsmålet om den fremtidige placering af 10. klasse skulle indtænkes i den samlede løsning for håndtering af kapacitetsudfordringerne på skoleområdet i Støvring.

Fra analysen i 2017

Den 15. november 2017 fik Børne- og Ungdomsudvalget forelagt en analyse vedrørende mulige fremtidige placeringer af kommunens 10. klasse. Analysen indeholdt følgende scenarier:

- beholde 10. klasse på Bavnebakkeskolen

- flytte/etablere en 10. klasser i ungdomsskoleregi

- flytte 10. klasse til anden lokalitet i folkeskoleregi

- indgå aftaler med omegnskommuner om køb af pladser i 10. klasse

Analysen mundede ud i en konklusion om, at et fremtidigt 10. klassestilbud bør placeres i Støvring, da de fleste elever kommer derfra og nærmeste omegn. De elever, der bor i den sydlige del af kommunen, vælger 10. klasse i Vesthimmerland grundet kortere transporttid. En evt. flytning af tilbuddet skal endvidere ses i lyset af muligheden for, at eleverne kan tage bus til/fra skole. Konklusionen på daværende tidspunkt var således, at der var et politisk ønske om at have en 10. klasse i Rebild Kommune og at 10. klasse bør placeres i Støvring - og dengang blev forslagene om henholdsvis Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen sendt i høring.

Analysen indeholdt desuden en undersøgelse af, hvordan Rebild Kommune fremover kan sikre det lovpligtige erhvervsrettede 10. klassestilbud (EUD10), samt om der skal etableres et EUDflex-tilbud i kommunen. Beslutningen blev, at der købes EUD-pladser hos andre kommuner.

Høringsvarene i 2017 pegede helt overordnet på, at fokus i forhold til den fremtidige placering af 10. klasse bør være på skabelsen af et attraktivt og eftertragtet 10. klassestilbud. Der opfordres til, at der tænkes i en fremadrettet og helhedsorienteret løsning.

Kapacitetsudfordringer i Støvring

På byrådsmødet den 20. september besluttede byrådet, at de fremtidig kapacitetsudfordringer i Støvring skal håndteres via en udbygning af de to eksisterende skoler. Idet Bavnebakkeskolen allerede fra kommende skoleår vil være udfordret i forhold til de fysiske rammer, er det nødvendigt med en beslutning om placering af 10. klasse nu.

I den renovering, der pågår på Karensmindeskolen, er det muligt at indtænke plads til 10. klasse fremadrettet og allerede fra kommende skoleår. Det betyder, at der er den fornødne kapacitet tilstede på Karensmindeskolen, hvorimod Bavnebakkeskolen vil være udfordret og være nødt til at anvende lokaler udenfor skolen.

Fordele ved at flytte til 10. klasse Karensmideskolen (jf. Analysen i 2017)

Fordele

• Tilbuddet forbliver i Støvring by, hvor der er gode transportmuligheder og gode samarbejdsmuligheder med virksomheder

• Tilbuddet etableres sammen med en grundskole, hvilket giver fleksibilitet ift. undervisningen, fællesskab for elever og lærere samt stordriftsfordele (bl.a. ift. administrationen)

• Tilbuddet etableres et sted, hvor der er større kapacitet end på Bavnebakkeskolen

• Tilbuddet etableres et sted, hvor der er et erfarent lærerteam

Befordring

Kommunen er forpligtet til at sørge for transport til/fra skole til 10. klasse jf. regler omkring befordring i Folkeskoleloven. Det betyder, at alle elever der har over 9 km til skole (eller skal på en strækning, der er erklæret trafikfralig for elever i 10. klasse) skal tilbydes transport til/fra skole. Det er muligt at håndtere dette ved at give eleverne et buskort til de eksisterende busruter. Såfremt 10. klasse fastholdes i Støvring vil det være muligt at tage offentligt transport til/fra skole og udgiften vil være et buskort til de elever, der er berettiget hertil. Udgiften vil være tilsvarende den nuværende udgift ved at have tilbuddet på Bavnebakkeskolen.

Samarbejde med FGU og andre uddannelsesnstitutioner

Uanset hvor kommunens 10.klasse fremadrettet vil blive placeret er det vigtigt, at der arbejdes på at etablere et tæt samarbejde til den nye FGU, samt andre uddannelsesintitutioner for eleverne i 10. klasse i Rebild Kommune.

Høringssvar 

Ved høringsfristens udløb var der indkommet seks høringssvar fra henholdsvis Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen, Kilden Børne- og Ungeunivers, Skørping Skole og Øster Hornum Børneunivers (bestyrelse og MED for sig). I de fremsendte høringssvar udtrykkes der overordnet tilslutning til forslaget om at flytte 10. klasse til Karensmindeskolen. Høringssvarene understreger desuden vigtigheden af en høj grad af kvalitet i tilbuddet.

For de to skoler der berøres mest af ændringen - Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen, kan der fremhæves følgende hovedpointer fra deres høringssvar:

Bavnebakkeskolen: Tilslutter sig ændringen, idet den bidrager til løsningen af skolens kapacitetsmæssige udfordringer. Udtrykker dog stor bekymring for, om skoleudbygningerne i Støvring igangsættes for sent, og vil meget gerne i dialog med udvalget om dette.

Karensmindeskolen: Tilslutter sig ændringen og ser frem til at etablere et attraktivt tilbud. Skolen gør dog opmærksom på, at man forventer at få dækket etableringsomkostninger ifbm. tilvejebringelse af 10.klasses-tilbuddet. Konkret peges der på udgifter til computere, møblement samt relevante undervisningsmaterialer.

I forhold til sidstnævnte gøres der fra forvaltningens side opmærksom på, at der i tildelingsmodellen allerede gives midler pr. elev til undervisningsmaterialer, herunder IT. Sidstnævnte skal bl.a. bidrage til at finansiere, at de udskolingselever der ikke selv kan medbringe en computer (i henhold til "Bring-your-own-device"-strategien) skal have én stillet til rådighed af skolen.

Den økonomiske ramme vil være uændret.  

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor økonomiudvalg og byråd anbefaler, at 10. klasse flyttes fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen fra skoleåret 19/20

Børne- og Familieudvalget, 14. november 2018, pkt. 170:

Børne- og Familieudvalget indstiller til økonomiudvalg og byråd, at 10. klasse flyttes fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen fra skoleåret 19/20.

Rebild Kommune skal have en ny sammenhængende Børne- og ungepolitik.

Børne- og ungepolitikken er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem Center Børn og Unge, Center Familie og Handicap, Center Arbejdsmarked og Borgerservice samt Center Sundhed, Kultur og Fritid.

Politikken er udarbejdet på baggrund af en proces, som har involveret alle elevråd, Ungerådet, repræsentanter fra forskellige andre råd, forældre, medarbejdere, ledere og politikere.

Sammen har de på en fælles temadag sat deres aftryk og været med til at skabe en fælles Børne- og ungepolitik med engagement, ejerskab og følgeskab. Alle deltagere fra temadagen har haft arbejdsgruppens sammenskrivning af input fra temadagen til gennemsyn, og har derfor på et tidligt tidspunkt i skriveprocessen haft mulighed for at komme med yderligere input til politikken.

Børne- og ungepolitikken sætter en fælles retning for alle, der har med børn og unge at gøre i Rebild Kommune. Den udstikker de overordnede rammer for vores daglige arbejde, så både borgere og medarbejdere ser kommunens indsatser på børne- og ungeområdet som del af en helhed. På denne måde skal politikken medvirke til at skabe sammenhæng mellem vores tiltag og højne kvaliteten i børnenes og de unges dagligdag. Dens succes skal først og fremmest måles på, om vi formår at omsætte ordene til handling og tænke den ind som en naturlig del af hverdagen.

Politikken folder sig ud i fire fokusområder, som sammen sætter retning for dialog og handling både centralt og lokalt. Disse er følgende:

· Børn og unges stemme

· Fællesskaber der rummer

· Leg, lær og skab!

· I bevægelse

Fokusområderne er alle brikker i puslespillet, som bidrager til at skabe det gode liv for børn og unge.

Udkastet til en ny Børne- og ungepolitik har nu været sendt i høring. Høringssvarene er vedhæftet og forsøgt imødekommet i den sidste revision af politikken.

Der er indkommet 22 høringssvar fra medarbejderudvalg samt forældrebestyrelser i daginstitutioner, skoler og PPR. Hovedparten af høringssvarene er indsendt af daginstitutionsområdet.

Der er generel tilfredshed med udkastet til Børne- og ungepolitikken. Høringssvarene har dog givet anledning til mindre ændringer i politikken, som hovedsageligt vedrører trivsel og mere fokus på 0-6 årige. Derudover nævnes det, at politikken er for overordnet, og der savnes konkrete anvisninger på tiltag og handlinger. Når politikken er politisk godkendt, vil der blive fremlagt en implementeringsplan, således at politikken lokalt kan udmøntes i handleplaner. Endelig er et gennemgående tema i høringssvarene, at der bør være overensstemmelse mellem politikkens visioner og ressourcetildelingen. 

Vedlagt dagsordenen er det udkast til politikken, som har været i høring inkl. forvaltningens rettelser indsat som kommentarer i pdf'en. Vedlagt er desuden den reviderede politik, hvor alle rettelser er indarbejdet i politikken.

Der er ingen økonomiske- eller bevillingsmæssige konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd indstiller, at den nye Børne- og ungepolitik godkendes

Arbejdsmarkedsudvalget, 13. november 2018, pkt. 102:

Indstilles godkendt.

Sundhedsudvalget, 13. november 2018, pkt. 123:

Godkendt.

Børne- og Familieudvalget, 14. november 2018, pkt. 161:

Indstilles godkendt.

Udvalget kvitterer for de mange konstruktive høringssvar og et stort engagement.

Kultur- og Fritidsudvalget, 14. november 2018, pkt. 121:

Godkendt.

Baggrund

Den 1. september 2017 besluttede det daværende byråd i Rebild Kommune at indføre tilskud til pasning af egne børn, gældende fra 1. november samme år, og med virkning et år frem. Samtidig blev det besluttet at evaluere ordningen i maj 2018. Sidstnævnte er baggrunden for nærværende sag.

Muligheden for at give forældre tilskud til pasning af egne børn følger af Dagtilbudslovens §86, der fastlægger, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre, med børn i alderen 24 uger og frem til skolestart, mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn som alternativ til en plads i et dagtilbud. I forbindelse med byrådets beslutning fra september 2017 blev det dog vedtaget, at tilbuddet i Rebild Kommune alene skulle gælde forældre med børn i alderen 24 uger til 2 år og 11 måneder. Ydermere besluttede byrådet, at fastlægge forældrenes tilskud til 85 procent af nettodriftsudgiften for det billigste kommunale dagtilbud til samme aldersgruppe, hvilket er det maksimale tilskud som Dagtilbudsloven giver mulighed for.

Siden tilskud til pasning af egne børn blev indført i Rebild Kommune, er der gennemført en ændring af dagtilbudsloven, som generelt søger at øge fleksibiliteten for forældre med børn i 0-6 årsalderen. I forhold til tilskuddet til pasning af egne børn indebærer ændringerne, at det bl.a. er blevet muligt for forældre at dele tilskudsperioden for et barn mellem sig, og afvikle tilskudsperioden af to omgange (tidligere skulle tilskudsperioden afvikles som en sammenhængende periode).

Foruden de dele af lovændringen som specifikt vedrører tilskuddet til pasning af egne børn, er der også lavet andre ændringer ift. at øge fleksibiliteten for forældrene. Dette indebærer bl.a. at forældre på barsel har fået ret til en deltidsplads.

Hvorfor vælger forældrene denne pasningsmulighed? 

I maj måned gennemførte forvaltningen en spørgeskemaundersøgelse blandt de forældre, der på daværende tidspunkt havde modtaget tilskud til pasning af egne børn. I undersøgelsen blev forældrene bl.a. spurgt til baggrunden for, at da havde valgt at hjemmepasse deres barn. Da der er tale om en mindre undersøgelse blandt de 16 tilskudsmodtagere, må resultaterne ikke overfortolkes.

Af forældrenes svar fremgår det først og fremmest, at forældrene er rigtigt glade for tilskudsmuligheden. Og for langt flertallet af forældrene gælder det, at de har valgt denne pasningsmulighed fordi de mener, at det er det bedste for deres barn, og fordi det giver dem mulighed for at have en tæt relation til deres barn i barnets første leveår. Herudover angiver nogle, at tilskudsmuligheden passer godt ift. deres aktuelle familiesituation, mens enkelte begrunder det med, at man ser denne pasningsmulighed som et godt alternativ til en kommunal vuggestue, der vurderes af de adspurgte, at have en for lav normering. Der gives desuden udtryk for, at de ønsker tilskudsmuligheden gjort permanent og så gerne at tilskuddet udvides til også at omfatte børn i børnehavealderen.

Endelig er de adspurgte forældre i spørgeskemaundersøgelsen også blevet spurgt til, hvilken pasningsform de ville have valgt til deres barn, hvis tilskudsmuligheden ikke havde eksisteret. Hertil har 50 procent svaret, at de ville have passet barnet hjemme uden tilskud, 31 procent ville have valgt privat børnepasser, 6 procent en kommunal dagplejer mens 13 procent ville have valgt andre privatfunderede løsninger udenfor det kommunale regi.

Omfang

I oktober er der 13 forældre som benytter tilbuddet om at modtage tilskud til pasning af egne børn. Af disse stopper 3 i oktober. Samlet har 21 forældre benyttet sig af tilbuddet siden indførslen i november 2017, heraf kommer ca. en tredjedel fra Støvringområdet, en tredjedel fra Nøragerområdet og en tredjedel fra Skørping/Terndrup-området.

I henhold til reglerne for tilskuddet kan der minimum gives tilskud i otte uger og maksimalt i et år. Af de tilskudssager der indtil nu har været, ses det, at omkring 2/3 af forældrene har søgt om tilskud til pasning af egne børn i et år, mens 1/3 har søgt om tilskud for en kortere periode. Nedenfor ses tabel for antal børn med tilskud pr. måned:

Med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal børn pr. måned, kan den årlige udgift til pasning af egne børn udregnes til 828.949 kr. (11 børn gange årlig udgift på 75.359 kr.). Da en del af de børn som passes hjemme ellers ville have været passet i dagpleje eller institution kan det være vanskeligt at afgøre kommunens reelle merudgift ved ordningen. Overordnet kan man sige, at tilskuddet giver en besparelse for kommunen, hvis barnet ellers ville have gået i kommunal eller privat vuggestue eller modtaget økonomisk friplads. Tilskuddet indebærer til gengæld en merudgift for kommunen i de tilfælde, hvor barnet ellers ville have været passet hjemme uden tilskud, eller ville have været indskrevet i kommunal eller privat dagpleje (i vedlagte bilag fremgår de økonomiske udgifter ved forskellige pasningsmuligheder nærmere).

Hvis man tager udgangspunkt i svarene fra spørgeskemaundersøgelsen (velvidende at det er et lille grundlag), og overfører dette forbrugsmønster til 11 pasningssager med helårsvirkening, anslås den årlige udgift til at være omkring 550.000 kr. Hertil skal tillægges udgifter til kommunens administration af ordningen.

Skal ordningen fortsætte?

Som nævnt indledningsvist blev tilskuddet til pasning af egne børn indført i november 2017 - i første omgang for et år. Idet tilskuddet til pasning af egne børn gives for en periode på op til et år, vil ordningen - såfremt den besluttes afviklet igen - have en vis udfasningsperiode. Som det ses, er forældrene der benytter ordningen overordnet glade for denne tilskudsmulighed, som dog bruges af et begrænset antal borgere (gennemsnitligt 11 pr. måned i det første år).

Den nye dagtilbudslov giver forældrene nogle nye fleksible pasningstilbud i form af deltidspladser samt mulighed for kombinationstilbud (dagtilbudsplads kombineret med fleksibel pasningsordning)- begge dele noget som ikke fandtes, da pilotprojektet med tilskud til pasning af egne børn blev besluttet. På den baggrund samt set i lyset af de få brugere og den relativt omfattende administrative opgave foreslår forvaltningen, at den midlertidige ordning ikke forlænges.

Som nævnt ovenfor er den årlige udgift ved at give tilskud til pasning af egne børn (udregnet med baggrund i det hidtidige gennemsnitlige antal hjemmepassede børn) 828.949 kr. Heraf anslås den faktiske merudgift til at være omkring 550.000 kr. - afhængig af om forældre der vælger at passe deres barn hjemme ville have gjort det alligevel, eller om de istedet ville have fået barnet passet i kommunalt eller i privat regi. Hertil skal lægges kommunens udgifter til administration.

For 2019 er der afsat budget til tilskud til pasning af egne børn på 750.000 kr. Budgettet svarer til, at 10 børn passes hjemme med tilskud hele året.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter, om den midlertidige ordning med tilskud til pasning af egne børn skal fortsætte

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor økonomiudvalg og byråd anbefaler, om den midlertidige ordning med tilskud til pasning af egne børn forlænges eller afvikles

Børne- og Familieudvalget, 14. november 2018, pkt. 169:

Et flertal i Børne- og Familieudvalget bestående af Jesper Greth, Lene Schmidt Aalestrup, Tommy Degn og Maybritt Toft Pedersen indstiller til økonomiudvalg og byråd, at den midlertidige ordning med tilskud til pasning af egne børn gøres permanent.

Thøger Elmelund Kristensen ønsker ordningen afviklet.

Den nye dagtilbudslov rummer en række tiltag, der skal give forældre øget fleksibilitet og valgfrihed. Formålet med de nye regler, som det følgende vedrører, er specifikt at forbedre forældres mulighed for at få det dagtilbud, de ønsker.

I forbindelse med den nye dagtilbudslov er det vedtaget, at forældre pr. 1. januar 2019 skal have mulighed for at ønske plads i og komme på venteliste til alle kommunens daginstitutioner, enheder i daginstitution og konkret dagplejehjem. Dette er allerede praksis i Rebild Kommune. Forældrene har også ret til at ønske en plads i og komme på venteliste til alle dagtilbud i en anden kommune, med mindre denne har lukket for venteliste. Ved ønske om en plads i en anden kommune sker ansøgning mv. efter den pågældende kommunes retningslinjer herfor. Forældrenes ret til at ønske plads og komme på venteliste gælder én gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 0-2 år og én gang til dagtilbud målrettet aldersgruppen 3 år og frem til skolestart.

Forældre som har sagt ja til en plads i medfør af pladsgarantien, har endvidere ret til at lade barnet blive stående på en eventuel venteliste til den plads, de måtte ønske. Det gælder også, hvis forældrene takker nej til en plads efter pasningsgarantien. Dette er allerede praksis i Rebild Kommune, hvorfor det ikke medfører nogle ændringer.

Derudover skal anciennitet medtages i administrationen af dagtilbud inden for de eksisterende rammer af de eksisterende retningslinjer for pladsanvisning. Dette har en stor betydning for, hvordan pladser fremadrettet tildeles forældre. I dag er det således, at pladser fordeles efter barnets alder - og ikke hvem der først har skrevet sit barn op til en plads. Denne praksis er ikke længere mulig jf. den nye lovgivning.

Forvaltningen foreslår derfor, at pladsanvisningsprincipperne fremadrettet bliver efter følgende prioritering

- Behovsdato

- Søskende

- Anciennitet

- Diversitet

Dette er en stor ændring for den enkelte forældre i og med, at det nu betyder noget hvor hurtigt efter barnets fødsel, de skriver barnet op til en plads. Forvaltningen foreslår derfor, at ændringen i praksis først træder i kraft den 1. april 2019, således de gamle principper om barnets alder fortsat gælder frem til 1. april. Pladser til dagtilbud til og med februar på daginstitutionsområdet er allerede fordelt - og pladserne til 1. marts fordeles medio november. Endvidere foreslår forvaltningen, at der orienteres ud herom på kommunens hjemmeside - samt via sundhedsplejerskerne.

Uanset lovændringen vil der fortsat være pladsgaranti, dvs. fra ansøgningsdatoen er barnet sikret en plads senest 3 måneder efter med garantidato til den 1. i måneden.

Endelig betyder de nye regler, at et barn kan fjernes fra ventelisten med forældrenes samtykke, med henblik på at holde ventelisten opdateret.

Lovens tilføjelser medfører en ændring af Bilag 3 til Styrelsesvedtægten for dagtilbud i Rebild Kommune. Udkast til nyt Bilag 3 er vedlagt sagen. Endvidere er bilaget konsekvensrettet i forhold til tidligere politisk beslutning om, at det i forhold til anvisning i oprindelig skoledistrikt.

I og med at rettelser udelukkende er grundet lovændringer og tidligere politiske beslutninger sendes bilaget ikke i høring.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende de ændrede anvisningsprincipper i bilag 3 til Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Rebild Kommune med virkning fra 1. april 2019.

Børne- og Familieudvalget, 14. november 2018, pkt. 168:

Indstilles godkendt.

Økonomiudvalget og direktionen var i perioden 23. og 24. oktober 2018 på studietur. Afrapportering af studieturen er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.