Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 348 for Volstrup Golfcenter og kommuneplantillæg nr. 2 har været i offentlig høring i 8 uger.


Et oversigtskort over området kan ses i bilag 1. Forslag til lokalplan kan ses i bilag 2 og forslag til kommuneplantillæg i bilag 3. Planerne kan også findes digitalt her: Lokalplan og Kommuneplantillæg


Lokalplanen giver mulighed for, at Volstrup Golfcenter kan udvide med flere ferie- og fritidsaktiviteter i området samt at opføre yderligere bebyggelse i tilknytning til det eksisterende klubhus.


Kommuneplantillægget giver mulighed for at hæve byggehøjden fra 6,5 m til 8 m og at hæve etagetallet fra 1,5 etager til 2 etager. Foruden bebyggelsens højde og etageantal ændres der ikke i rammen.


Høringssvar

I høringsperioden er der indkommet 1 høringssvar.


Høringssvaret omhandler en fejlformulering i kommuneplantillæggets redegørelse. I en sætning vedrørende økologiske forbindelser er der beskrevet at ”de dele af området, som er omfattet af økologisk forbindelse, ligger langt fra bebyggelsen og vil føre til yderligere bebyggelse”.


Forvaltningen vurderer, at det er en fejl. Der skulle stå, at det er langt fra bebyggelsen, hvor der ikke vil kunne opføres yderligere bebyggelse.


Forvaltningen indstiller, at kommuneplantillægget ændres ved, at formuleringen rettes på baggrund af høringssvaret.


Ændringerne medfører ikke supplerende høring.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til lokalplan nr. 348 og kommuneplantillæg nr. 2 har været i offentlig høring i 8 uger. Kommunen har modtaget 1 høringssvar til planforslagene. Der skal tages stilling til, om planforslagene skal vedtages.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende Tillæg til Vandforsyningsplan 2013-2023 endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. maj 2022, pkt. 105:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. maj 2022, pkt. 136:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Tillæg til Vandforsyningsplan 2013-2023 beskriver, hvordan kommunens vandværker kategoriseres som primær-, basis+-, basis- og distributionsvandværker og kildepladser prioriteres som enten høj, mellem og lav prioriteret i forhold til grundvandsbeskyttelsesindsatser. Udgifter til f.eks. beskyttelse af kildepladser finansieres af forbrugerne via vandværkernes takster. Godkendelse af Tillæg til Vandforsyningsplan 2013-2023 er derfor udgiftsneutral for kommunen.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i 2013 ”Vandforsyningsplan 2013-2023” for Rebild Kommune. Planen samlede og opdaterede vandforsyningsplaner fra de 3 tidligere kommuner.

Sidenhen er der opstået et behov for et redskab til at prioritere investeringerne i grundvandsbeskyttende indsatser, så de foretages der, hvor det giver bedst mening i forhold til at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning i kommunen. På den baggrund er der i vandforsyningsplantillægget foretaget en kategorisering af kommunens 41 almene vandværker (Primær, Basis+, Basis eller Distributionsselskab) og en prioritering af vandværkernes 51 kildepladser (Høj, Mellem eller Lav). Med kategoriseringen defineres de enkelte vandforsyningers rolle i den fremtidige forsyningsstruktur og prioritering af kildepladserne kan anvendes til at afveje omfang og rækkefølgen af de grundvandsbeskyttende tiltag, der skal iværksættes. I første omgang beskyttes de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvilket er et arbejde, vi allerede er i gang med, men senere skal der foretages beskyttelse af de vigtigste indvindingsoplande, og det skal planlægges i indsatsplaner.

Prioriteringen af kildepladser kan vi bruge til at målrette grundvandsbeskyttelsen. Kategoriseringen kan vi bruge til at sikre, at der er vandværker, som kan overtage de vandværker, som f.eks. ønsker at lukke eller får problemer med vandkvaliteten. I de kommende år skal vandforsyningsplantillægget anvendes i en dialog med de almene vandværker, som skal bidrage til planlægningen af den fremtidige vandforsyningsstruktur i kommunen.

Tillægget er vedlagt ved bilag 1 og består af 4 kapitler. Rebild Kommunes almene vandforsyninger er placeret i fire overordnede geografiske samarbejdsgrupper og der angives hvilken langsigtet kapacitet, som skal sikres indenfor disse grupper (Kapitel 1). Herefter gennemgås de afvejningsparametre, som ligger til grund for vandværkskategoriseringen (Kapitel 2). Efterfølgende præsenteres kildepladsprioriteringen, som dels baseres på en afvejning af trusselsniveauet og dels baseres på det pågældende vandværks vigtighed i forsyningsstrukturen (Kapitel 3). Afslutningsvist skitseres de opgaver og forventninger, der knytter sig til de forskellige vandværkskategoriseringer og kildepladsprioriteringer (Kapitel 4). Alle vurderinger er fortaget ud fra aktuelle data som vandkvalitet, arealanvendelse, vandværkers fremtidsplaner, vandmængder og naturlige beskyttelse.

Udkast til tillæg til vandforsyningsplanen er præsenteret for de almene vandværker den 9. september 2021 på det årlige vandværksmøde og herefter sendt ud til kommentering i perioden 17. september 2021 til den 30. september 2021. Der er ikke modtaget bemærkninger. Udkast til tillæg til Vandforsyningsplanen har været i 8 ugers offentlig høring fra perioden 28. januar 2022 til den 25. marts 2022. Forvaltningen har modtaget 2 høringssvar (Haverslev og Skørping Vandværk). Deres høringssvar er indarbejdet i tillægget. Vi har endvidere præciseret at basis+ vandværker også skal arbejde med at forbedre forsyningssikkerheden. Hvidbogen er vedlagt ved bilag 2.

Vandforsyningsplan 2013-2023 skal revideres i 2023.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Tillæg til Vandforsyningsplan 2013-2023 skal godkendes endeligt.

Byrådet vedtog i 2013 ”Vandforsyningsplan 2013-2023” for Rebild Kommune. Planen samlede og opdaterede vandforsyningsplanerne fra de 3 tidligere kommuner. Der er nu behov for at sikre fremtidens drikkevand bedre og herunder anvende de økonomiske ressourcer bedre. Der er derfor udarbejdet et tillæg til vandforsyningsplanen, hvor de almene vandværkers rolle er defineret og hvor vandværkernes kildepladser er prioriteret.

I de kommende år vil vandforsyningsplantillægget være det bærende element i dialogen med de almene vandværker og det kan ved revision af vandforsyningsplanen i 2023 anvendes til at afveje omfang og rækkefølge af grundvandsbeskyttende tiltag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at Rebild Kommune er villig til at ekspropriere den del af de 99 matrikler med landbrugsdrift, der ligger inden for de 48 BNBO, der skal beskyttes i Rebild Kommune

at Rebild Kommune er villig til at ekspropriere et lidt større areal af de 99 matrikler end blot den del, der ligger inden for BNBO, så arealet kan tilpasses brugsgrænser

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. maj 2022, pkt. 104:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 11. maj 2022, pkt. 135:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Sagen er udgiftsneutral for Rebild Kommune. Vandværkerne afholder udgifterne i forbindelse med aftalerne.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0