Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd indstiller:

at der gives tilladelse til, at bestyrelsen optager et energilån til LED-belysning på 500.000 kr., - med en kommunal garanti og med en løbetid på max. 5 år.
at lånet optages i henhold til de generelle principper for garantiafgivelse i Rebild Kommune. 

Økonomi

Om energilån

Såfremt et projekt kan klassificeres som energibesparende, kan der optages et energilån til projektet. Til forskel fra et ordinært lån belaster et energilån ikke den kommunale låneramme. Det er forvaltningens vurdering, at dette projekt lever op til de generelle krav omkring lån, der kan klassificeres som energibesparende og dermed ikke belaster den kommunale låneramme.

I lignende sager omkring energilån til hallerne, har Byrådet tidligere besluttet, at hallerne selv betaler renter og afdrag på lånet, og det kommunale driftstilskud til hallen forhøjes således ikke pga. det nye lån. Dvs. at der ikke er kommunale udgifter forbundet med hallens optagelse af energilån. Dvs. det er den selvejende hal, der bærer alle udgifter i forbindelse med eventuel lånoptag, samt til renter og afdrag.  

Arena Rebild ønsker at finansiere energiprojekterne ved at optage et lån via Kommunekredit, hvor renten vurderes at være mest gunstig. Det er en forudsætning for låneoptagelsen ved Kommunekredit, at der ydes kommunal garanti. Det bør, i tilfælde af, at ansøgningen imødekommes, forudsættes at låneoptagelsen sker i henhold til de gældende principper for garantiafgivelse i Rebild Kommunes finansielle politik.

Forvaltningen forudsætter, at Arena Rebilds bestyrelse har vurderet, at hallens økonomi kan bære udgiften til renter og afdrag på et nyt lån i ovennævnte størrelsesorden. Forvaltningen anbefaler en løbetid, der matcher tilbagebetalingstiden. Dvs. et lån med en løbetid på cirka 5 år.

I tilfælde af at Byrådet giver kommunal garanti til energilånet vil dette ikke belaste den kommunale låneramme eller give Rebild Kommune udgifter. Den selvejende hal skal selv bære alle udgifter forbundet med lånoptag, renter og afdrag. Rebild Kommunes driftstilskud påvirkes/ forøges ikke ved et eventuelt lånoptag. Kommunen påtager sig dog en risiko, hvis garantien udløses, f.eks. i tilfælde af at hallen går konkurs. Risikoen udgør det konkrete lån.

Sagsfremstilling

Arena Rebild arbejder på en udskiftning af lys til LED. Hallernes bestyrelse anmoder nu om lov til at optage et energilån, samt kommunal garanti til dette lån, i forbindelse med projektet.

Projektet omfatter udskiftning af lys til LED lys, inkl. armaturer og nødvendige reguleringer i tre haller: Arena Himmerland (gammel hal), Støvringhallen og Stensbohallen. Ved at udskifte lyskilderne med LED lys, kan der opnås en væsentlig energibesparelse på cirka 141.000 kr. årligt, på basis af en 500.000 kroners investering. Dermed opnås en tilbagebetalingstid på cirka 3 år. Hallens bestyrelse har selv estimeret 5 år, når renter regnes med. Hallen anmoder derfor om et lån med en løbetid på 5 år.  

Materiale omkring projektet er vedlagt som bilag, inkl. beregning vedr. energibesparelse. Endvidere er vedlagt vedtægter og regnskaber 3 år tilbage. Driftsbudgetter for de kommende 3 år. Relevant referat fra bestyrelsen m.v.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Arena Rebild arbejder med en plan for udskiftning af lys til LED. Hallernes bestyrelse anmoder nu om lov til at optage et energilån, samt kommunal garanti til dette lån, i forbindelse med projektet.

Beslutning

Følgende deltog i mødet:


Lene Schmidt Aalestrup

Rasmus Rask

Pia Britt Elberg

Niels Peter Giliamsen

Stefan Berg


Beslutning

Taget til efterretning


Der blev orienteret om:


- Åbning af klimakunst

- DGIs årsmøde

- Invitation til Idrætsmøde


Beslutning

Taget til efterretning


Der blev orienteret om møde i:


- Bestyrelsen for Kulturaftalen.


Beslutning

Drøftet.


Udvalget kan tilslutte sig beslutningen i Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget.


Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0