Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Text

Teknik- og Miljøudvalget


Økonomi

Forundersøgelsen er fuldt finansieret af staten og EU, og er dermed omkostningsneutralt for Rebild Kommune.

Sagsfremstilling

Som udmøntning af det EU-udarbejdede vandrammedirektiv har staten udarbejdet vandplaner, der beskriver hvordan Danmark kan leve op til kravene for godt vandmiljø, som beskrives i vandrammedirektivet.


Vandplanerne rummer blandt andet et mål for, hvor meget kommunerne skal reducere kvælstofudledning til kystvandene. Dette kan gøres ved at etablere vådområder, ekstensivere jorde, rejse skov og udtage lavbund. Rebild Kommune har derfor siden vedtagelsen af første runde af vandplaner, gennemført flere vådområder, som bidrager til en reduktion af kvælstofudledning til Limfjorden. Rebild Kommune arbejder fortsat med indsatser fra vandplanerne,


I samarbejde med Limfjordssekretariatet har Rebild Kommune i 2022 ansøgt om iværksættelse af en forundersøgelse på et lavbundsprojekt langs dele af Guldbækken. Området er delt i to, hvor det ene omfatter Hæsum mose, mens det andet starter nedstrøms Hæsum by og slutter syd for Godthåb. På den sidste del mellem Guldbæk og Godthåb er der lodsejere i Aalborg Kommune. Se vedlagte kortbilag for en præcisering af området, som forundersøgelsen involverer.


Formålet med forundersøgelsen er at undersøge om det kan lade sig gøre at gennemføre et lavbundsprojekt, hvad effekterne vil være, hvordan det kan udføres og om lodsejerne på strækningerne er interesserede i at deltage. Grundlæggende er formålet, at reducere kvælstofudledningen til Limfjorden, men med nye klimalavbundsordninger kan formålet også være CO2 binding. Forundersøgelsen vil klarlægge, hvilke hovedformål et eventuelt projekt kan have. Gennemførelse af projektet er frivilligt. Det betyder, at hvis lodsejerne ikke vil deltage, så vil deres arealer blive skåret fra projektet, eller hele projektet kan ende med at blive droppet. I praksis vil en eventuel gennemførelse af et projekt vil typisk være en jordfordeling. Jordfordelingen kan give bedre sammenhænge af arealer for de deltagende lodsejere.


Efter endt forundersøgelse vil det blive tydeligt om projektet kan gennemføres og med hvilke virkemidler formålene bedst opnås (eksempelvis genslyngning af vandløbet, ekstensivering af jorder eller afskæring af dræn). Viser forundersøgelsen at præmisserne for en realisering er tilstede, vil forvaltningen vurdere, om der skal søges en realisering af projektet.


Arbejdet med at gennemgå arealerne og tage jordprøver opstartes i februar. Lodsejerkontakt vil blive opstartet omkring sommer/tidligt efterår. Her vil alle holdninger til et projekt blive noteret og lodsejere kan dele deres tanker, input og ønsker. Alle lodsejere er orienteret om at projektet opstartes.


Indstilling

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til underretning.

Resume

Rebild Kommune er i samarbejde med Limfjordssekretariatet igangsat forundersøgelser om mulighederne for at gennemføre et lavbundsprojekt på dele af Guldbækken og i Hæsum Mose.


Forundersøgelsen vil beskrive muligheder for gennemførelse, effekter af et projekt og i hvad omfang der er lodsejertilslutning.

En gennemførelse vil være frivillig for lodsejerne at deltage i.

Text

Array

Sagsfremstilling

Projektet ved Mastrup søerne er godt i gang og har været det siden starten af oktober. De to regnvandsbassiner og rentvandssøen er i grove træk blevet udgravet, forløbet af Mastrup Bæk er ligeledes gravet, og der foretages nu en finpudsning af vandløbet med udlæg af gydegrus og skjulesten.

Arbejdet over de næste måneder kommer hovedsageligt til at bestå i kloakarbejde, som hører under Rebild Forsynings del af projektet. Afslutningsvis skal terrænet i området tilrettes. Vandløbet skal stå færdigt d. 1. marts, det resterende område forventes at stå færdigt i slutningen af august.

I forbindelse med projektet er sedimentet fra søerne blevet kørt til midlertidigt depot på Nibevej 30 og Banesvinget 15. Det forventes at sedimentet skal køres ud på dyrkningsjord til foråret.

I forbindelse med projektet er nogle af skråningerne omkring projektområdet blevet ryddet for at gøre området mere lysåbent og for at sikre biodiversiteten, der er i forbindelse med egetræerne.

I løbet af foråret vil TMU blive præsenteret for en samlet procesplan for færdiggørelse, indvielse af projektet og den videre drift af området.

Indstilling

Forvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget, at orienteringen tages til efterretningen.

Monsido - statistik

Cookieinformation