Byrådet vedtog i 2013 ”Vandforsyningsplan 2013-2023” for Rebild Kommune. Planen samlede og opdaterede vandforsyningsplaner fra de 3 tidligere kommuner.

Sidenhen er der opstået et behov for et redskab til at prioritere investeringerne i grundvandsbeskyttende indsatser, så de foretages der, hvor det giver bedst mening i forhold til at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning i kommunen. På den baggrund er der i vandforsyningsplantillægget foretaget en kategorisering af kommunens 41 almene vandværker (Primær, Basis+, Basis eller Distributionsselskab) og en prioritering af vandværkernes 51 kildepladser (Høj, Mellem eller Lav). Med kategoriseringen defineres de enkelte vandforsyningers rolle i den fremtidige forsyningsstruktur og prioritering af kildepladserne kan anvendes til at afveje omfang og rækkefølgen af de grundvandsbeskyttende tiltag, der skal iværksættes. I første omgang beskyttes de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvilket er et arbejde, vi allerede er i gang med, men senere skal der foretages beskyttelse af de vigtigste indvindingsoplande, og det skal planlægges i indsatsplaner.

Prioriteringen af kildepladser kan vi bruge til at målrette grundvandsbeskyttelsen. Kategoriseringen kan vi bruge til at sikre, at der er vandværker, som kan overtage de vandværker, som f.eks. ønsker at lukke eller får problemer med vandkvaliteten. I de kommende år skal vandforsyningsplantillægget anvendes i en dialog med de almene vandværker, som skal bidrage til planlægningen af den fremtidige vandforsyningsstruktur i kommunen.

Tillægget er vedlagt ved bilag 1 og består af 4 kapitler. Rebild Kommunes almene vandforsyninger er placeret i fire overordnede geografiske samarbejdsgrupper og der angives hvilken langsigtet kapacitet, som skal sikres indenfor disse grupper (Kapitel 1). Herefter gennemgås de afvejningsparametre, som ligger til grund for vandværkskategoriseringen (Kapitel 2). Efterfølgende præsenteres kildepladsprioriteringen, som dels baseres på en afvejning af trusselsniveauet og dels baseres på det pågældende vandværks vigtighed i forsyningsstrukturen (Kapitel 3). Afslutningsvist skitseres de opgaver og forventninger, der knytter sig til de forskellige vandværkskategoriseringer og kildepladsprioriteringer (Kapitel 4). Alle vurderinger er fortaget ud fra aktuelle data som vandkvalitet, arealanvendelse, vandværkers fremtidsplaner, vandmængder og naturlige beskyttelse.

Udkast til tillæg til vandforsyningsplanen er præsenteret for de almene vandværker den 9. september 2021 på det årlige vandværksmøde og herefter sendt ud til kommentering i perioden 17. september 2021 til den 30. september 2021. Der er ikke modtaget bemærkninger. Udkast til tillæg til Vandforsyningsplanen har været i 8 ugers offentlig høring fra perioden 28. januar 2022 til den 25. marts 2022. Forvaltningen har modtaget 2 høringssvar (Haverslev og Skørping Vandværk). Deres høringssvar er indarbejdet i tillægget. Vi har endvidere præciseret at basis+ vandværker også skal arbejde med at forbedre forsyningssikkerheden. Hvidbogen er vedlagt ved bilag 2.

Vandforsyningsplan 2013-2023 skal revideres i 2023.

Fokus i Tillæg til Vandforsyningsplan 2013-2023 og i selve vandforsyningsplanen er, at indvindingen af drikkevand sker bæredygtigt på velbeskyttede kildepladser spredt ud over hele kommunen. Samtidig sikres, at påvirkningen på omgivelser minimeres. Tillæg til Vandforsyningsplan 2013-2023 er en strategisk indsats til at sikre fremtidens drikkevandsforsyning, da den skal anvendes som et redskab til at prioritere, hvor beskyttelsen af drikkevandet skal ske, så det både er økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. Der er også fokus på samarbejdet mellem vandværkerne, som kan sikre en robust vandforsyningsstruktur, hvor flere vandværker kobler sig sammen og har en bedre beredskabsplan.

Tillæg til Vandforsyningsplan 2013-2023 beskriver, hvordan kommunens vandværker kategoriseres som primær-, basis+-, basis- og distributionsvandværker og kildepladser prioriteres som enten høj, mellem og lav prioriteret i forhold til grundvandsbeskyttelsesindsatser. Udgifter til f.eks. beskyttelse af kildepladser finansieres af forbrugerne via vandværkernes takster. Godkendelse af Tillæg til Vandforsyningsplan 2013-2023 er derfor udgiftsneutral for kommunen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende Tillæg til Vandforsyningsplan 2013-2023 endeligt.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er områder omkring almene vandværkers boringer, hvor grundvandet og drikkevandet er særligt sårbart mod forurening med blandt andet pesticider. I disse områder kan f.eks. en væltet marksprøjte have store konsekvenser, da der kun er en lille fortynding og kort transporttid til boringerne. Der er pt. 51 BNBO i Rebild Kommune.

Der er i januar 2019 vedtaget en tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2020 i Folketinget med bred politisk opbakning. Tillægsaftalen har blandt andet til formål at reducere risikoen for forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO. Erhvervsmæssig brug af pesticider kan ske i forbindelse med landbrugsdrift, men også i forbindelse med andet erhverv. Der er 99 matrikler med landbrugsdrift, der ligger delvist inden for de 48 BNBO, der skal beskyttes. De 99 matrikler er listet i bilag 1 og kan ses på kort i bilag 2.

Tillægsaftalen indeholder en indsats inddelt i to faser:

• FASE 1, som er gennemgang/risikovurdering af alle BNBO og frivillige aftaler mod fuld erstatning på markedsvilkår via vandtaksten. FASE 1 kører indtil udgangen af 2022.
• FASE 2 kommer kun i spil, hvis aftaleparterne vurderer, at kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen i FASE 1. Der vil så ved lov blive indført et generelt sprøjteforbud mod kompensation for tab i alle BNBO.

Hvis aftaleparterne beslutter sig for ikke at igangsætte FASE 2 vurderes det, at kommunerne i stedet skal udstede forbud mod brug af pesticider på de matrikler, hvor der ikke kan indgås en frivillig aftale. Dette forbud vil også være mod fuld erstatning.

Vandsamarbejdet i Rebild Kommune A.M.B.A. (VSRK) er godt i gang med arbejdet med at indgå frivillige tinglyste aftaler med lodsejerne om beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) mod erhvervsmæssig brug af pesticider og for nogle BNBO også mod udvaskning af nitrat. Målet er at opnå tinglyste frivillige lokalt forankrede aftaler, hvor der tages højde for lodsejernes ønsker til brugsgrænser mv. Frivillige dyrkningsaftaler med lodsejerne i BNBO er mod fuld erstatning på markedsvilkår. Vandsamarbejdet betaler for de aftaler, som vandsamarbejdet indgår på vegne af medlemsvandværkerne. Der er også enkelte af vandværkerne, der står uden for VSRK, der er i gang med at indgå frivillige aftaler.

Nogle af lodsejerne har under forhandlingerne med VSRK tilkendegivet, at de kun ønsker at indgå frivillig aftale, hvis det kan ske på ekspropriationslignende vilkår. Da der nu er mindre end ét år inden FASE 1 slutter, vurderer forvaltningen, at det er mest hensigtsmæssigt, at der nu træffes beslutning om, at kommunen er ekspropriationsvillig på alle de landbrugsarealer, der jf. kommunens risikovurdering skal beskyttes. På denne måde bliver den politiske behandling ikke stopklods for, at vandværkerne og vandsamarbejdet kan nå i mål med beskyttelsesindssatsen inden udgangen af 2022.

I forbindelse med forhandlingerne om frivillige aftaler kan aftalearealerne tilpasses lodsejernes behov og brugsgrænser. Da forhandlingerne med lodsejerne i mange tilfælde er i gang og ikke er afsluttede kendes de præcise aftalearealer endnu ikke. Forvaltningen vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, at der træffes beslutning om, at kommunen er ekspropriationsvillig på et lidt større areal end BNBO, så aftalearealerne kan tilpasses brugsgrænser.

Sagen er udgiftsneutral for Rebild Kommune. Vandværkerne afholder udgifterne i forbindelse med aftalerne.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler