I budgetaftale 2022-2025 var partierne enige om at indstille til forvaltningen, at det fremover indgår som en naturlig del af den indledningsvise dialog med udstykkeren af større udviklingsprojekter, hvordan projektet samordnes med den infrastruktur, som vil være en naturlig følge af projektet.

På baggrund af dette har forvaltningen fået udarbejdet et notat om, hvilke muligheder, der er for Rebild Kommune til at sikre bygherres (med)finansiering af fysiske infrastruktur anlæg i forbindelse med byudvikling.

I notatet peges på følgende muligheder:

• Planlovens kriterier for anvendelse af udbygningsaftaler
• Vejbidrag og vilkår ved adgangstilladelser jf. vejloven
• Frivillige aftaler
• Andre muligheder

Udbygningsaftaler

Udbygningsaftaler kan som udgangspunkt kun indgås med grundejere. Der er tale om frivillige udbygningsaftaler, og opfordringen skal komme fra grundejerne. Det kan således ikke være et krav forvaltningen stiller i forbindelse med vedtagelse af ny planlægning.

Det er en forudsætning for at indgå udbygningsaftaler, at det er i forbindelse med et ønske fra grundejer om bedre kvalitet i byrum/infrastruktur, fremrykning af planlægningen i forhold til kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller for at ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af gældende planlægning. Der kan således ikke indgås en udbygningsaftale, hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt.

Udbygningsaftaler kan indgås i forbindelse med ny lokalplanlægning og kan kun indgås for fysiske infrastrukturanlæg som kan omfatte vejanlæg, stier, broer, stoppesteder, kanaler, vådområder, udbygning af eksisterende anlæg, områder til ophold, parker, torve samt øvrigt teknisk infrastruktur.

Det er en kommunal opgave at foretage de fornødne investeringer i forbindelse med udbygning af infrastruktur, dvs. det som ifølge det gældende plangrundlag ellers ville påhvile kommunen at finansiere. Planlovens mulighed for udbygningsaftaler (§ 21b) ændrer ikke på dette.

Udbygningsaftalens indhold skal fremgå af lokalplanens redegørelse. Redegørelsen skal indeholde beskrivelse af, hvordan lokalplanforslagets indhold og udformning af bestemmelser har sammenhæng med aftalen. Kravet gælder i alle tilfælde, hvor en lokalplanbestemmelse er udformet, fordi der foreligger et ønske om at lave en udbygningsaftale. Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres.

Vejloven

Vejloven giver mulighed for, at grundejere (der grænser til eller kommer til at grænse til offentlig vej, og som har vejret) helt eller delvist kan pålægges at finansiere nye veje/stier eller udvidelse/ombygning af eksisterende. Det er en grundlæggende forudsætning for anvendelsen af bestemmelserne, at det pågældende område ligger i byzone eller har bymæssigt karakter. Ejendommene kan pålægges at betale udgifterne til anlæg af nye offentlige veje og udvidelse af befæstede arealer af eksisterende offentlige veje. Brugen af pålæg af vejbidrag kræver som udgangspunkt politisk godkendelse, og der skal gennemføres en høring af berørte grundejere i mindst 4 uger, inden den endelige beslutning kan træffes

I forbindelse med tilladelse til etablering af nye vejadgange giver vejloven hjemmel til at lade de(n) grundejer(e), der tildeles en adgang, afholde omkostninger til ”tilpasning” af eksisterende infrastruktur i forbindelse med ejendommens adgang til offentlig vej. Det kan fx. være etablering af lysregulering, rundkørsel eller ombygninger af vejen med helleanlæg eller lign.

Frivillige aftaler

Der er mulighed for, at kommunen kan indgå frivillige aftaler med bygherre uden lovgrundlag. Derfor vil parterne befinde sig i en juridisk gråzone, hvor rammerne for indgåelse af aftalerne er præget af uklarhed og manglende offentlighed.

Kommunen må sikre sig, at den i den konkrete aftale holder sig inden for rammerne af kommunalfuldmagten og lovgivningen i øvrigt. Generelt gælder bl.a., at kommuners adgang til at foretage økonomiske dispositioner er underlagt krav om kommunal interesse og økonomisk forsvarlighed. Samtidig skal det sikres, at der ikke sker forskelsbehandling.

Det er kun under helt bestemte omstændigheder, som defineret i planloven bestemmelser om udbygningsaftaler, at det klart kan lade sig gøre at indgå aftaler mellem kommune og private om betaling for infrastruktur og planlægning herfor.

Som et alternativ til pålæg af vejbidrag, kan der anvendes privatretlige (frivillige) aftaler, hvorigennem de respektive lodsejere tiltræder en aftalt fordeling af anlægsudgifterne. Privatretlige aftaler giver mulighed for, at det eksempelvis kun er ejendomsudviklere, som skal i gang med at udvikle ejendomme, der betaler vejbidraget, så det ikke pålægges ejendomme, der ikke har foranlediget i vejprojektet – f.eks. tilgrænsende parcelhuskvarterer, der allerede har tilstrækkelige adgangsforhold.

Andre muligheder

Rådgiver har desuden i notatet beskrevet en del om OPP. Dette belyses ikke yderligere i denne sag, da det ikke vedrører infrastruktur.

Infrastruktur og planlægning

Forvaltningen vil i den indledende fase af en lokalplanproces vurdere, om der er behov for et nærmere analyse af de trafikale forhold samt om der er behov for udbygning af infrastruktur som fx. etablering af cykelstier langs offentlig vej eller ombygning af eksisterende veje. I så fald vil det blive undersøgt, om udgifter til stien kan afholdes af grundejer med hjemmel i vejlovens bestemmelser om vejbidrag, eller om stien eller ombygningen af vejen skal indgå ved budgetlægning.

Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, at hvis en udstykning eller bebyggelse er i overensstemmelse med kommuneplanen, så skal kommunen snarest- og jf. praksis inden for et år - offentliggøre et forslag til en lokalplan, uanset om der i budgettet er afsat midler til den nødvendige infrastruktur. Hvis der er tale om stier og veje inden for området, så kan disse kræves etableret som forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse. Men hvis der er tale om større offentlige infrastrukturanlæg, så bør kommuneplanlægning og budgetlægning koordineres, så det sikres, at områderne ikke kan planlægges, før der er midler til den nødvendige infrastruktur.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at orienteringen tages til efterretning

I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2021 besluttede byrådet den 8. oktober 2020, hvilke bygninger, som skulle udpeges i kommuneplanen som bevaringsværdige. Forvaltningen havde indstillet, at bygninger vurderet som bevaringsværdi 1-4 blev udpeget som bevaringsværdige. Det blev besluttet, at bygninger, der alene er bygninger med bevaringsværdi 1-2, der udpeges som bevaringsværdige. Det blev samtidigt besluttet, at der gives mulighed for støtte til bevaringsværdige bygninger i de tilfælde, hvor der er givet afslag på nedrivning, eller der er udarbejdet bevarende lokalplan.

Det fremgik af sagsfremstillingen, at hvis det blev besluttet, at der skulle ydes støtte til bevaringsværdige bygninger, ville der skulle afsættes et beløb i budgettet.

Før der kan gives støtte, skal der være opstillet en række kriterier over kravene til at få støtte. Der lægges derfor op til en drøftelse af kriterierne for støtte til bevaringsværdige bygninger.

Nedenstående er en række emner til drøftelse, hvor der er oplistet en række muligheder. Listen er ikke udtømmelig. Forvaltningen vil på mødet gennemgå emnerne.

Hvilke bygninger kan få støtte?
Der skal tages stilling til hvilke bygninger, som kan søge om støtte. Der er f.eks. følgende muligheder:

• Ejer- og andelsboliger der er opført før 1960 som vurderes til en SAVE-værdi på mellem 1 og 4.
• Forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse beliggende i landsbyer og landdistrikter under 4.000 indbyggere
• Bevaringsværdige bygninger som er udpeget i kommuneplanen (dvs. 1 og 2)
• Bevaringsværdige bygninger som er udpeget i kommuneplanen, som får afslag på nedrivning eller er omfattet af bevarende lokalplan?

Hvad kan der gives støtte til?

Der kan gives støtte til istandsættelse af bygningens klimaskærm, herunder fx. tage, tagrender, kviste, ydermure, facadeudsmykninger, vinduer, døre, porte, karnapper, altaner, fundamenter og indgangspartier.

Det kan også omfatte støtte til energiforbedrende foranstaltninger, der er foreslået i en energimærkningsrapport.

Arbejdet skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele.

Der skal udarbejdes en præcis beskrivelse af de elementer der er omfattet af støtten.

Hvor meget kan man få i støtte?
Der er flere måder at regulere støtten efter f.eks.:

• Der kan gives en fast procentsats
• Der kan fastsættes forskellige procentsatser ud fra hvilke udvendige bygningsdele som skal istandsættes
• Der kan fastsættes et maksimal støttebidrag pr. ansøgning

Hvordan behandles ansøgningen?
Der skal tages stilling til hvordan ansøgningerne skal behandles, herunder om der skal nedsættes et bygningsforbedringsudvalg, der kan uddele midler.

Det er f.eks. muligt at fastsætte ansøgningsfrister, hvor alle ansøgninger samles, og hvor det efterfølgende prioriteres hvem der kan gives midler til ud fra de afsatte kommunale midler.

Det er bæredygtigt at bevare og istandsætte eksisterende bebyggelse i forhold til at bygge nyt.

Derudover skal der tages stilling til hvordan støtten skal finansieres, og om der skal afsættes et særskilt budget til dette, eller udgifterne skal afholdes fra landsbypuljen/nedrivningspuljen.

Det er muligt at benytte landsbyfornyelsesrammerne, som kommunen kan få andel i hvert år ved Bolig- og Planstyrelsen. Rammen til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Rammen kan anvendes til forskellige tiltag som: områdefornyelse, istandsættelse af ejerboliger mv., nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger, kondemnering af sundheds- eller brandfarlige boliger osv. Der er i 2022 en statslig ramme på 1.883.534 kr. til landsbyfornyelse. Den statslige refusionsprocent på 2022-rammen udgør 60 %, hvilket betyder, at kommunen skal afsætte 1.255.589 kr. for at kunne udnytte den samlede ramme maksimalt. Det er dog de samme midler, der også anvendes til refusion ved områdefornyelser, nedrivninger og skimmelsvampssager. Der er ikke afsat budget i 2022 i nedrivningspulje mv.

Støvring by har over 4.000 indbyggere, og bygninger i Støvring kan derfor ikke få refusion fra landsbyfornyelsesrammerne.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter kriterierne for støtte til bevaringsværdige bygninger.