Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at tilgængelighedshandleplanen udarbejdes som beskrevet for type 1. Planen baseres på principperne i tilgængelighedsplanen.

Allan Busk  deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø drøfter, hvilken type tilgængelighedshandleplan der ønskes udarbejdet.

Økonomi

Der skal gives en ekstra bevilling, hvis Tilgængelighedshandleplan type 2 eller 3 vælges.

Tilgængelighedshandleplan type 2 forventes at koste i størrelsesorden af 100.000 kr. + midler til projekterne

Tilgængelighedshandleplan type 3 forventes at koste i størrelsesorden af 250.000 kr. + midler til projekterne

Sagsfremstilling

I 2009 og 2010 blev der udarbejdet 4 trafikplaner, hvor en af disse var en tilgængelighedsplan for Rebild kommune - planen blev godkendt 8. marts 2011.

Tilgængelighedsplanen indeholder beskrivelser og illustrationer af tilgængelighedsnettet i Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager, samt et virkemiddelkatalog med forslag til virkemidler, der kan afhjælpe uhensigtsmæssigheder i forhold til tilgængeligheden for de ældre og handicappede.

På byrådsmødet d. 26. november 2015 besluttede byrådet, at forvaltningen skal udarbejde en tilgængelighedshandleplan. Da der allerede er en tilgængelighedsplan for Kommunen, er forvaltningen i tvivl om, hvilken type tilgængelighedshandleplan udvalget forventer der udarbejdes.

Forvaltningen forslår, at der tages stilling til, hvilke af de 3 nedenstående typer tilgængelighedshandleplan der ønskes udarbejdet.

Tilgængelighedshandleplan type 1.

Der udarbejdes principper for, hvornår og hvordan forvaltningen skal tænke tilgængelighed.

Her vil der være tale om et princip om, at når vi alligevel er ude i vejarealet og arbejde, at der sikres tilgængelige løsninger. Hvordan det indarbejdes vil fx være ved beskrivelse af hvilke typer ledelinier og opmærksomhedsfelter vi i forvaltningen vil bruge.

Tilgængelighedshandleplan type 2.

Med udgangspunkt i den nuværende tilgængelighedsplan udarbejdes en rapport for, hvilke tiltag der er nødvendige for at tilgængelighedsnettet i de 4 byer (Støvring, Skørping, Terndrup og Nørager) er tilgængelig for ældre, handicappede og andre gangbesværet. Herefter udarbejdes en tidsplan for, hvornår projekterne udarbejdes og en prioriteret liste og der bevilliges midler til projekterne.

Tilgængelighedshandleplan type 3.

Alle byerne i kommunen gennemgås for at finde de vej- og andre arealer der har behov for nytænkning eller ombygning, således at gangbesværede eller andre handicapgrupper kan færdes let i byrummene. Ud fra gennemgangen udarbejdes en rapport, hvor de nødvendige tiltag og konkrete vejprojekter prioriteres. Herefter udarbejdes en tidsplan for, hvornår projekterne udarbejdes og der bevilliges midler til projekterne. Det er i praksis en type 2, som blot er udvidet til alle byerne i kommunen

Tilgængelighedshandleplan type 1 kan udarbejdes af forvaltningen. Både tilgængelighedshandleplan type 2 og 3 kræver rådgiverydelse og at der bevilliges midler til projekterne.

OBS. Den besluttede tilgængelighedshandleplan omfatter ikke tilgængelighed til/i offentlige bygninger.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Rebild Kommune har en tilgængelighedsplan fra 2011 der blev udarbejdet for at skabe bedre tilgængelighed i kommunen. Den 26. november 2015 besluttede byrådet, at forvaltningen skal udarbejde et forslag til handleplan for, hvordan ældre og handicappede i Rebild Kommune sikres bedre tilgængelighed i det offentlige rum.

Forvaltningen har i den forbindelse behov for at forventningsafstemme med udvalget, hvilket produkt det forventes at forvaltningen udarbejder.

Sagsfremstilling

UDVALGSMEDLEMMERNE SKAL TRYKKE PÅ KNAPPEN "GODKENDT" EFTER MØDET.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0