Sagsfremstilling
I budgetaftalen for budget 2022 var der enighed om, at der i forbindelse med godkendelse af regnskabet, skulle vurderes hvorvidt der var mulighed for at prioritere en pulje af et eventuelt nettooverskud til presserende nye opgaver.
I forbindelse med overførselssagen på byrådsmøde den 24. marts 2022 punkt 37 blev der overført 3,8 mio. kr. til kultur og Fritid anlægspulje - foreningsprojekter. Der er i forvejen afsat 2,22 mio. kr. i denne pulje i budget 2023.
Den samlede pulje udgør således nu 6 mio. kr. i budget 2022 og 2023.
Der er tilkendegivet et politisk ønske om, at puljen disponeres til følgende projekter i 2022 og 2023 indenfor Kultur-, fritids- og sundhedsudvalgets område:
- 0,5 mio. kr. til tribune i Suldrup
- 0,8 mio. kr. til indgangsparti ved Kinorevuen i Skørping
- 1,2 mio. kr. til padeltennisanlæg fordelt med 0,4 mio. kr. i henholdsvis Støvring, Skørping og Bælum
- 0,5 mio. kr. Skørping Idrætscenter (Spektrum)
- 0,7 mio. kr. Støvring Idrætsforening (fodbold)
- 0,3 mio. kr. til lysanlæg i Øster Hornum
- 0,5 mio. kr. til at vende fodboldbane i Haverslev
- 1 mio. kr. til kunstgræsbane i Rebild syd
I alt svarer ovenstående disponering til 5,5 mio. kr.
Her udover er der tilkendegivet et politisk ønske om disponering til følgende fra Kultur- og fritids anlægspuljen til foreninger:
- 0,3 mio. kr. til natursti i Rebild Øst
- 0,2 mio. kr. til undersøgelse af forskellige forhold vedrørende lydgener fra skydebane i Støvring
I alt svarende til 0,5 mio. kr., disse 2 projekter hører retteligt til i Teknik- og Miljøudvalget og er derfor medtaget i sag på møde i Teknik- og Miljøudvalget den 6. april 2022.
Der er ikke en opsplitning på om det de enkelte projekt ligger i 2022 eller 2023, der skal derfor i forbindelse med beslutningen tages stilling til, hvilke projekter der skal ligge i 2022 - svarende til 3,3 mio. kr. og hvilke der skal ligge i 2023 - svarende til 2,2 mio. kr.