Vandløb klassificeres enten som offentlige eller private. Det er henholdsvis Rebild Kommune eller private lodsejere, der står for den praktiske vedligeholdelse (grødeskæring og oprensning af aflejringer).
For at sikre miljøhensyn på de rigtige strækninger og ensartet serviceniveau for bredejerne, er det nødvendigt, at nogle private vandløb skal opklassificeres til offentlige vandløb og nogle offentlige vandløb skal nedklassificeres til private.
Ved en opklassificering skal der udarbejdes et vandløbsregulativ, der beskriver hvilke pligter og rettigheder, der er gældende ved vandløbet. Ved en nedklassificering skal berørte lodsejere høres og vandløbet skal "afleveres" i regulativmæssigt vedligeholdt stand.
Generelle principper
Den hidtidige praksis har været at harmonisere serviceniveauet i Rebild Kommune over en årrække, ved f.eks. at foretage op- og nedklassificeringer i forbindelse med regulativrevision.
Forvaltningen har nu opstillet en række generelle kriterier for omklassificering, som enkeltvis eller tilsammen kan danne grundlag for ændring af klassifikationen. Baggrunden for kriterierne er uddybet i bilag 1.
Kriterierne er i overensstemmelse med forvaltningspraksis i nabokommunerne samt anbefalinger fra Kommunernes Landsforening.
Det bemærkes, at de opstillede kriterier ikke er en fast "tjekliste" for, om der kan tages beslutning om omklassificering.
En afgørelse om op- eller nedklassificering skal foretages ud fra et samlet skøn over alle relevante omstændigheder i sagen. De anførte kriterier er ikke udtømmende, men er en angivelse af de hensyn, der normalvis som minimum vil indgå i den samlede afvejning. Rebild Kommune er forpligtet til at træffe en konkret afgørelse baseret på omstændighederne i hver enkelt sag.
Kriterier for opklassificering
Opklassificering af et privat vandløb kan foretages i de tilfælde, hvor Rebild Kommune ønsker at sikre naturtilstanden, eller hvor der på anden vis er større offentlig interesse i vandløbet. Følgende kriterier bør vurderes for det enkelte vandløb eller strækning, før der træffes beslutning om opklassificering:
- Naturlige vandløb.
- Vandløb, som er målsatte i Vandområdeplanerne til god økologisk tilstand.
- Vandløbet modtager betydelige mængder regnvand fra offentlige arealer eller -veje.
- Vandløbet modtager spildevand fra større spildevandsanlæg eller forsinkelsesbassiner.
- Vandløbskvaliteten - såvel vandløbets fysiske tilstand som vandkvaliteten - er god, eller der er et stort potentiale for forbedring af forholdene.
- Vandløbet er en del af et samlet vandsystem, som har betydning for økologien, eller arealerne omkring vandløbet er en del af et særligt naturområde.
- Større vandløb med et betydeligt opland.
- Mange interessenter, der er afhængige af vandløbet som afledning for drænvand m.v.
- Vandløbet har stor rekreativ betydning for befolkningen, udover hvad der er sædvanligt for private vandløb.
- Der er foretaget større restaureringer i vandløbet, herunder genslyngning, hævning af vandløbsbund, etablering af gydebanker m.m.
Kriterier for nedklassificering
Nedklassificering af offentlige vandløb kan gennemføres i de tilfælde, hvor det vurderes, at de primært tjener private formål og kun har en begrænset eller ingen offentlig interesse. Følgende kriterier bør vurderes for det enkelte vandløb eller strækning, før der træffes beslutning om nedklassificering:
- Vandløb anlagt til særlige, private formål.
- Vandløb, som ikke er målsatte i Vandområdeplanerne til god økologisk tilstand.
- Vandløb, som ikke modtager betydelige mængder overfladevand fra offentlige arealer eller offentlige veje.
- Vandløb, som ikke modtager spildevand fra større spildevandsanlæg eller forsinkelsesbassiner.
- Vandløbskvaliteten - såvel vandløbets fysiske tilstand som vandkvaliteten - er ringe, og der er ikke potentiale for forbedring af forholdene.
- Vandløbet er ikke en del af et samlet vandsystem, som har betydning for økologien, eller arealerne omkring vandløbet er ikke en del af et særligt naturområde.
- Mindre vandløb med beskedent opland.
- Få interessenter, der er afhængige af vandløbet som afledning for drænvand m.v.
- Vandløbet har ikke stor rekreativ betydning for befolkningen, udover hvad der er sædvanligt for private vandløb.
- Der er ikke foretaget større restaureringer i vandløbet.
Proces for omklassificering
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt at proces for omklassificering, igangsættes dette. Processen omfatter, at det sikres, at vandløbene afleveres i regulativmæssig stand, og Forvaltningen sender høringsbreve til de berørte lodsejere. Høringssvarene fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget til endelig beslutning, herunder fastsættes en dato for ikrafttrædelse af omklassificeringen. Forvaltningen fremsender herefter en endelig afgørelse til lodsejeren, som kan påklages.
Konkrete vandløb
Med afsæt i ovenstående kriterier er der udvalgt to vandløb, som forvaltningen indstiller til opklassificering: de nedre ender af Hyldal Møllebæk og Tilløb til Vaseholmgrøften, samt fire vandløb, som forvaltningen indstiller til nedklassificering: Boldrup Kanal og de øvre ender af Halvkærs Rende, Kragebækken og Tøttrup Bæk. Se kortmateriale i bilag 2.
Hyldal Møllebæk
Hyldal Møllebæk (nedre ende) ligger i en mindre ådal, hvor alle de omkringliggende arealer er beskyttet natur. Der er én bredejer.
- Den nedre del af Hyldal Møllebæk blev i 2017 restaureret og der blev lavet et omløbsstryg for at skabe passage for fisk og smådyr i vandløbet. Som en forudsætning for bredejerens deltagelse i projektet, aftaltes det, at Rebild Kommune skulle stå for vedligeholdelsen af omløbsstryget. I forvejen havde Støvring Kommune tidligere påtaget sig vedligeholdelsen af en fisketrappe. En opklassificering vil derfor blot formalisere den nuværende praksis.
- Hyldal Møllebæk er et naturligt vandløb.
- Det er en strækning på 370 meter fra Hyldal Møllevej til udløbet i Sønderup Å, der ønskes optaget som offentligt vandløb.
- Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand, og der er målopfyldelse, vandløbets fysiske tilstand og vandkvaliteten er høj.
- En del af vandløbet og de omkringliggende arealer ligger i et natura 2000-område.
Tilløb til Vaseholmgrøften
Tilløb til Vaseholmgrøften (nedre ende) er en mindre grøft på ca. 130 meter, der løber til det offentlige vandløb Vaseholmgrøften, ca. 200 meter inden udløbet i Lindenborg Å. Der er tre bredejere.
- Regnvandet fra et nyt, stort forsinkelsesbassin forøger vandføringen væsentligt, hvilket kan medføre en forøgelse af vedligeholdelsesbyrden.
- Vandløbet ligger i et område med beskyttet natur, og det grænser op til et natura 2000-område.
Boldrup Kanal
Boldrup Kanal er opmålt i 2021 og efterfølgende bragt i regulativmæssig stand, og dermed fysisk klar til nedklassificering. Der er seks bredejere (fire privatpersoner og to virksomheder).
- Vandløbet er ikke et naturligt vandløb, men en kunstigt gravet, blødbundet kanal på 1500 meter med et beskedent opland.
- Vandløbet modtager ingen betydelige mængder spildevand eller overfladevand fra offentlige arealer.
- Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand, men er pt. i dårlig økologisk tilstand, og uden udsigt til at dette kan ændres.
- Vandløbet har lav rekreativ værdi, og det er ikke en del af et særligt naturområde.
Halvkærs Rende
Halvkærs Rende (øvre ende) er opmålt i 2021. Der er fire bredejere. Vandløbsstrækningen er ikke i regulativmæssig stand. Inden en eventuel nedklassificering skal dette løses ved oprensning af de delstrækninger, hvor regulativet ikke er overholdt.
- Vandløbet er 1150 meter med et beskedent opland, det er kanaliseret og med sand/grusbund.
- Vandløbet modtager ingen betydelige mængder spildevand eller overfladevand fra offentlige arealer.
- Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand, og der er målopfyldelse. Dette skyldes dog, at der gennemsnitligt er målopfyldelse i hele vandområdet. Ved målestationen, der ligger nærmest den øvre ende af Halvkærs Rende er der ikke målopfyldelse, og der er ikke udsigt til, at dette kan ændres.
- Vandløbet har lav rekreativ værdi, og det er ikke en del af et særligt naturområde.
Kragebækken
Kragebækken (øvre ende) er opmålt i 2021. Der er 5-7 bredejere, afhængigt af hvor vandløbet præcist har løbet.
- Vandløbet er ca. 300 meter med et beskedent opland, hvoraf de første 166 meter ikke længere er vandførende, og de sidste 134 meter vedligeholdes som en vejgrøft.
- Vandløbet modtager ingen betydelige mængder spildevand eller overfladevand fra offentlige arealer.
- Vandløbsstrækningen er ikke målsat i de statslige vandplaner, så der er ikke krav om god økologisk tilstand.
- Vandløbet har ingen rekreativ værdi, og det er ikke en del af et særligt naturområde.
- I det seneste regulativ for Kragebækken fra 1986 starter Kragebækken ved Brøndumvej. I det forrige regulativ fra 1965 starter Kragebækken ca. 300 meter opstrøms for Brøndumvej. Der findes ikke en afgørelse om nedklassificering af strækningen, så den er principielt stadigvæk et offentligt vandløb, selvom det ikke har været forvaltet som sådan siden 1986.
Tøttrup Bæk
Tøttrup Bæk (øvre ende) er opmålt i 2016 og efterfølgende bragt i regulativmæssig stand, og dermed fysisk klar til nedklassificering. Der er tre bredejere.
- Vandløbet er ikke et naturligt vandløb, men en kunstigt gravet, blødbundet kanal på 565 meter med et beskedent opland.
- Vandløbet modtager ingen betydelige mængder spildevand eller overfladevand fra offentlige arealer.
- Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand, men er pt. i ringe økologisk tilstand, og uden udsigt til at dette kan ændres på strækningen.
- Vandløbet har lav rekreativ værdi, og det er ikke en del af et særligt naturområde.
Udskriv
Læs højt