Med den nye lov om infrastruktur til alternative drivmidler (AFI-loven) bliver det muligt for kommuner at opstille offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer. Der er imidlertid en række krav, der skal opfyldes, herunder krav om tilgængelighed og opsætning på markedsvilkår. Loven forventes at træde i kraft til april 2022. Det bliver ligeledes muligt for kommuner at finansiere opsætningen frem til 2024 indenfor egen anlægsramme.

I Rebild Kommune står transportområdet for ca. 17 % af de samlede drivhusgasudledninger, hvor en stor del kommer fra privatbilisme. Derfor spiller udbygning af ladeinfrastruktur en væsentlig rolle i reduktionen af drivhusgasser, idet det kan understøtte elektrificering af biler. Indsatsen kan derfor indgå i Rebild Kommunes arbejde med den kommende klimahandlingsplan under grøn mobilitet.

Derudover oplever Rebild Kommune en stor stigning i købet af elbiler, der overgår den procentvise stigning på regions- og landsplan. Dette skaber et behov for tilhørende udvidelse og understøttelse af ladeinfrastrukturen. Staten er i gang med at udbygge ladeinfrastrukturen langs motorvejsnettet, hvor der er fokus på langfart og lynladere. Kommunerne anbefales derfor at fokusere på destinationsladere, der hvor borgere opholder sig i længere perioder. Destinationsladere er typisk normalladere og i nogle tilfælde hurtigladere.

For Rebild Kommune er det ligeledes væsentligt, at langt de fleste boliger er parcelhuse eller rækkehuse med egen parkering. Størstedelen af kommunens borgere vil derfor have mulighed for at opsætte en ladestander ved egen bolig til at dække behovet for ladning i eget hjem. Behovet for destinationsladning vil derfor være præget af stigningen i pendling ind i kommunen i form af medarbejdere, der skal kunne lade ved arbejdspladsen. Derudover forventes både borgere og gæster at have behov for at lade ved fritidsaktiviteter og turistattraktioner.

I forbindelse med en indledende kortlægning af potentielle kommunale arealer til opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere, er der identificeret i alt 85 placeringer. Placeringerne omfatter:

• 22 parkeringspladser ved eksisterende bygninger, hvor Rebild Kommune senest i 2025 skal have opsat minimum 1 ladestander jævnfør ladestanderbekendtgørelsen.
• 63 øvrige potentielle placeringer, hvor der parkeres på kommunale arealer, herunder pendlerpladser.

Se Bilag 1 Kortlægning - Offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer i Rebild Kommune

Som en del af kortlægningen kunne kommunens borgere på sociale medier komme med kommentarer og ønsker til placeringer. Her blev der lagt vægt på behov for geografisk spredning. De mange forslag kunne forenes til 22 placeringer på kommunale parkeringsarealer. Ud af de 22 borgerønsker på kommunale arealer, er de fleste omfattet af anbefalede placeringer. De få undtagelser har en maksimal afstand til nærmeste anbefalede placering på 2 kilometer.

På baggrund af kortlægningen anbefaler forvaltningen, at i alt 49 placeringer bringes videre til kvalificering i markedsdialog inden et udbud. De 49 placeringer består af de 22 parkeringspladser med krav ifølge ladestanderbekendtgørelsen samt 27 udvalgte placeringer af væsentlig karakter i forhold til turisme, fritidsaktiviteter og pendling. Der er ligeledes lagt vægt på geografisk spredning.

Se Bilag 2 Kort og liste over anbefalede placeringer

Ved at sætte gang i den videre proces for offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer, kan Rebild Kommune bidrage til at understøtte den grønne omstilling. Det er samtidig potentielt muligt at opnå en besparelse ved at opsætte offentligt tilgængelige ladestandere på de parkeringspladser, hvor der alligevel skal opsættes ladestandere ifølge ladestanderbekendtgørelsen.

Ved opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer, er det vigtigt at være opmærksom på, at disse parkeringspladser ikke må reserveres til medarbejdere, men skal være tilgængelige for alle.

Vurderingskriterier

Vurderingskriterierne er til udvælgelse og prioritering af tilbud fra operatører. Forvaltningen foreslår, at placeringerne udbydes åbent, fremfor i forhåndsdefinerede pakker. Dermed kan operatører byde ind med pakker af placeringer, de selv sammensætter fremfor at byde på forhåndsdefinerede pakker.

I forbindelse med et udbud af kommunalt ejede arealer, foreslås følgende fem vurderingskriterier anvendt:

• Attraktivitet på materiel: Vurdering af hvordan ladestanderne passer ind i omgivelserne (Vægtning: 10 %)
• Samlet indbudt ’pakke’ af ønskede lokaliteter: Vurdering af om pakken kombinerer mere og mindre attraktive placeringer. En placerings attraktivitet baseres her udelukkende på en vurdering af markedsværdien for operatøren. (Vægtning: 40 %)
• Prisstruktur og tilgængelighed: Vurdering af pris for slutbrugeren og tilgængelighed gennem skiltning og kortbetaling. (Vægtning: 20 %)
• Antallet af ladeudtag og ladehastighed: Vurdering af antal ladestanderudtag samt ladehastighed (Vægtning: 10 %)
• Tidsplan (og evt. Økonomi): Vurdering af tidsplanen for opsætning. Ved identificeret behov for kommunal medfinansiering tilføjes den samlede økonomi under dette kriterie (Vægtning: 20 %)

Proces

Udbuddet forventes gennemført inden sommerferien. Derefter behandles indkomne tilbud ud fra vurderingskriterierne. Efter sommerferien forelægges resultatet af udbuddet byrådet.

Marts: Kortlægningen udvides med input fra markedsdialog

Marts-Maj: Udbudsmaterialet udarbejdes (afhænger af endelig vedtagelse af AFI-loven)

Juni: Udbuddet igangsættes

Juni-Juli: Udbudsproces

August: Politisk behandling

Hvis der bliver behov for kommunal medfinansiering forventes udbudsprocessen forlænget med endnu en fase. Der vil i dette tilfælde søges puljemidler efter afklaring. Tidsplanen er med forbehold for, hvornår det er muligt at opnå tilstrækkelig klarhed over den kommende lovgivning.

Bæredygtighed

Opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer medvirker til en indirekte positiv klimaeffekt, hvor drivhusgasudledningen fra privatbilismen forventes reduceret. En veludbygget ladeinfrastruktur understøtter en hurtigere overgang fra biler på fossile brændsler til elbiler. Livscyklusvurderinger af elbiler peger på, at de efter ca. at have kørt 50.000 km medvirker til en klimagevinst sammenlignet med biler på fossile brændsler og hybridbiler.

På de 22 parkeringspladser, hvor der i følge ladestanderbekendtgørelsen skal opsættes minimum 1 ladestander senest i 2025, vil der potentielt kunne hentes en besparelse på opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere igennem et samlet udbud i forhold til løbende opsætning af ladestandere.

Som følge af den stigende efterspørgsel på opsætning af ladestandere i kombination med, at kommunen har store yderområder, må det forventes, at der skal afsættes midler til finansiering. Der må imidlertid først disponeres midler på baggrund af et konkret behov identificeret ved et udbud. En eventuel finansiering skal først findes med 2023 budgettet i anlægsrammen for 2023.

Det vil efter et udbud være muligt at søge medfinansiering ved den kommende pulje til opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer. Puljen tildeles efter først-til-mølle-princippet og kan først søges, når der viser sig et behov for kommunal betaling på baggrund af et konkret udbud. Rebild Kommune kan opnå medfinansiering på op til 50 % af den kommunale betaling og maksimalt 1 mio. kr. Puljen forventes åbnet til april med deadline for ansøgning til november.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der træffes beslutning om

at der på baggrund af kortlægningen igangsættes markedsdialog til kvalificering af de anbefalede placeringer

at de anbefalede vurderingskriterier, med tilhørende vægtning, anvendes til udvælgelse og prioritering af indkomne tilbud fra operatører

at forvaltningen kan udarbejde udbudsmateriale og sende i udbud.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 9. marts 2022, pkt. 61:

Indstilles godkendt, hvor anbefalede placeringer også omfatter Ravnkilde.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. marts 2022, pkt. 74:

Teknik- og Miljøudvalgets indstilling indstilles godkendt med en bemærkning om, at det i det videre arbejde bør overvejes, om en placering i Terndrup kan ændres til en placering ved Terndrup Hallen.

Byrådet behandlede på mødet den 22. juni 2021 alternative linjeføringer for Ny Nibevej og besluttede, at vælge "linjeføring 3 med tilslutning til Vestre Primærvej og med en lidt sydligere krydsning af Hobrovej idet det i forbindelse med projekteringen undersøges hvilke muligheder, der er for fartreduktion på hele Vester Primærvej til 60 km i timen, og hvordan der kan etableres cykelsti langs Vestre Primærvej."

På baggrund af dette er der efterfølgende afholdt møder med de lodsejere, som skal afgive jord til projektet. Udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten (VVM) for projektet er igangsat. Overordnet tidsplan for miljøvurdering og planproces er i bilag 1. Planlægningen for vejforbindelsen koordineres med udarbejdelsen af en strukturplan for området.

Som en del af miljøvurdering skal der gennemføres en for-offentlighed af udkastet til afgrænsningsnotat. Den forventes afholdt i uge 13-16. De indkomne høringssvar skal danne grundlag for udarbejdelse af det endelige afgrænsningsnotat for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten. Formålet med høringen er at kvalificere oplysningsgrundlaget om, hvordan det ansøgte projekt forventes at påvirke naboer, miljøet samt at undersøge, om der er ideer til andre løsninger, om der kan foretages kompenserende foranstaltninger mv.

Særlige fokuspunkter, som under alle omstændigheder medtages i miljøkonsekvensvurderingen, er: krydsning af Mastrup Bæk, støjreducerende tiltag og indvirkning på naturen i øvrigt.

Præcisering af projekt

Oversigtskort, der viser forslag til krydsningsforslag er i bilag 2. Teknisk notat med nærmere redegørelse for nedenstående er i bilag 3.

Krydsning af Hobrovej

Der er vurderet 3 forslag til placeringer af vejtracéet og rundkørsel ved Hobrovej:

• Det røde forslag - vejen placeres, så rundkørslen netop ikke berører haven til Hobrovej 180.
• Det blå forslag - vejen placeres, så rundkørslen netop ikke berører den anlagte sø til Hobrovej 180
• Det grønne forslag - vejen placeres syd for søen, så Fløevej kan kobles på den nye rundkørsel

Rådgiverne anbefaler i det tekniske notat (bilag 3) det grønne forslag. Forslaget er overslagsmæssigt 2,84 mio. kr dyrere end det oprindelige forslag, og vejføringen er ca. 145 meter længere. Forslaget vil betyde, at indgrebet i forhold til ejendommen Hobrovej 180 er væsentlig reduceret, og kun den sydligste del af fredskovsarealet bliver berørt. Støjgenerne vil blive reduceret markant. Forvaltningen er derfor enig i anbefalingen

I forhold til vejens geometriske forløb og kørekomfort er forslaget på niveau med de øvrige forslag.

Ejeren af Hobrovej 180 har oplyst, at de ikke er interesserede i at blive boende når den nye vej kommer, og ønsker at ejendommen overtages af Rebild Kommune på almindelige markedsvilkår.

Krydsudformning ved Vestre Primærvej

Der skal tages stilling til krydsudformning ved vejens tilslutning til Vestre Primærvej.

I det tekniske notat anbefales der etableret en rundkørsel, da dette vurderes trafiksikkerhedsmæssigt at give den bedste gevinst. Løsningen vurderes med baggrund i trafikmodelberegninger og aktuelle trafiktællinger at kunne afvikle trafikken hensigtsmæssigt – også i en fremtidig situation.

Rundkørslen skal sideforskydes i forhold til det nuværende kryds for at give plads til cykelsti og for at bevare den eksisterende støjvold. Et mindre areal i et §3-området, umiddelbart vest for Vestre Primærvej, vil blive berørt.

Rundkørslen friholdes for cyklister ved at etablere en dobbeltrettet cykelsti i nordsiden af Nibevej, som kobles på rundkørslen ved Juelstrupparken, og der kan etableres enkeltrettede stier langs Vestre Primærvej. Cyklister som skal på tværs af Vestre Primærvej skal krydse i et helleanlæg. Vestre Primærvej foreslås samtidig skiltet med 60 km/t.

Ønsker fra møder med lodsejere

Beboerne på ejendommen Præstevej 74 ønsker, at vejtraceet flyttes længere fra ejendommen pga. mulige støjgener og udsigten fra haven.

Mulighederne for at flytte vejtraceet er begrænset af krydspunktet på Mastrup Bæk, tilslutningen ved Vestre Primærvej og af vejgeometriske forhold. Med baggrund i ovenstående forhold vil vejtraceet på det nuværende skitseniveau kunne flyttes ca. 35 m længere mod syd. (se bilag 3, side 13)

Beboeren på ejendommen Porthusvej 5 ønsker vejtraceet flyttet længere væk fra ejendommen. Primært pga. mulige støjgener, men udsigtsgener kan også spille en rolle. (Se bilag 3, side 14)

Hvis vejen flyttes væsentligt længere mod nord, skal der pga. terrænforholdene ske en større udgravning, og skråningsanlæggene vil fylde mere. Endvidere vil det være begrænset, hvor meget vejen kan flyttes mod nord i forhold til at bibeholde en fornuftig vejgeometri. Vejen foreslås flyttet den nødvendige afstand (10 - 15 meter), som gør det muligt at anlægge en støjvold, som kan sikre at støjgrænserne overholdes.

Ejeren af Porthusvej 5 er usikker på, hvordan vejen vil påvirke forholdene på ejendommen, og har derfor ytret ønske om, at ejendommen overtages af Rebild Kommune på almindelige markedsvilkår, hvis generne bliver for store eller ejendommens værdi forringes væsentligt.

Niveaufri stikrydsninger af vejen

Der er kvæghold på ejendommene Præstevej 68 og Fløevej 8, hvis marker til dels bliver afskåret af den nye vej. Ejer af ejendommene ønsker, at der etableres over/undergange, så han kan få kreaturerne sikkert på tværs af vejen, da han mener, det vil være afgørende for at kunne opretholde den nuværende driftsform. Det vil være hensigtsmæssigt, i forhold til kvægdriften og i forhold til vejens indpasning i terrænet, at placere en stikrydsningen umiddelbart nord for Mastrup Bæk.

Kommunen er ikke forpligtiget til at opretholde eksisterende adgangsforhold, men kan blive erstatningspligtig i forhold til de gener, der kan komme som følge af, at adgangsforholdene ændres i forbindelse med vejprojektet.

Placeringen af stikrydsningen skal afstemmes med strukturplanen for området, så den i en fremtidig situation, kan benyttes som cykel-gangforbindelser for de nye boligområder.

I forhold til at skabe en sikker forbindelse for cyklende og gående mellem Støvring byområde og Rold Skov, er der på et lodsejermøde ytret ønske om en stibro, hvor Buderupholmvej afskæres, da der observeres motionscyklister, som kører ind i Rold Skov det pågældende sted. Forbindelsen vil blive endnu mere attraktiv for gående og cyklende, når Buderupholmvej lukkes for gennemkørende trafik.

De to stikrydsningerne vurderes samlet at koste 3-4 mio. kr. Det anbefales at medtage de to stikrydsninger i miljøkonsekvensrapporten. Beslutning om hvorvidt de skal realiseres samtidig med vejprojektet, kan afvente beslutning om ekspropriation for vejens realisering.

Alternativ syd om Porthusvej

I forbindelse med overvejelserne om at flytte krydsningen af Hobrovej længere mod syd, er det undersøgt, om det vil være fordelagtigt at flytte hele vejen til en placering syd for Porthusvej.

Lindenborg Å er udpeget som Natura2000-område, og det vurderes som vanskeligt at opnå tilladelse til at føre vejen igennem dette, særligt når der forekommer et anvendeligt alternativ. Hvis der vælges en linjeføring, der inddrager noget af Natura2000-området, skal der udarbejdes en væsentlighedsvurdering, der vurderer om områdets integritet kan opretholdes, og hvorvidt udpegede naturtyper og arter påvirkes. Hvis påvirkning ikke kan afvises, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering baseret på en række feltregistreringer, hvilket vil forsinke projektet betydeligt og medføre øget risiko for tilbagevisning.

En linjeføring, der ikke kommer i berøring med Natura2000-området, vil betyde, at Porthusvej 16 skal totaleksproprieres, mens Porthusvej 12 helt eller delvist også må eksproprieres.

En sydlig linjeføring vil gå gennem et område der er mere kuperet end nord for Porthusvej, hvilket vil betyde, at skråningsanlæggene bliver større. Der skal udføres relativt mere gravearbejde, og linjeføringen vil derfor alt andet lige blive dyrere. Der skal sikres vejadgang til ejendomme (7 stk) langs Lundehusvej. En sydlig linjeføring vil stort set have samme længde som hovedforslaget nord om Porthusvej.

En sydlig linjeføring vil på sigt give mulighed for lidt mere byudvikling mellem den nye vej og eksisterende byområde, svarende til skønnet 15 ha. Det skal påpeges, at hovedforslaget nord om Porthusvej ikke er til hinder for byudvikling mod syd, og at der i strukturplanen arbejdes med udnyttelse af området syd for hovedforslaget og Porthusvej til boligformål. Byudvikling i den sydlige del af strukturplanen har et langt tidsperspektiv og forudsætter nedlæggelse af husdyrbrug.

Bæredygtighed

Projektet vil bidrage til et mere effektivt transportsystem og et mere glidende trafikflow. Da vejen i sig selv ikke vurderes at generere mere trafik, vurderes trafikkens samlede energiforbrug i området at være neutralt eller mindre. I anlægsfasen vil projektet bidrage til et øget CO2 udslip. Projektet vil have en positiv indvirkning på den sociale bæredygtighed, da den vurderes at øge trafiksikkerheden og understøtte byudviklingen. Projektet vil have en negativ effekt i forhold til landskab og miljø i de områder, hvor vejen anlægges, men vil samtidig aflaste eksisterende veje hvor landskabsværdier og miljø kan forbedres.

Hovedforslaget (tidligere alternativ 3) er overslagsmæssigt vurderet at koste 56,7 mio. kr, det røde forslag til linjeføring ved Hobrovej vurderes ikke at fordyre projektet.

Det blå forslag vurderes at give en meromkostning på 1,15 mio. kr, og det grønne forslag - der anbefales - en meromkostning på 2,84 mio. kr.

Overslagene er incl. rådgiverydelser men excl. udgifter til arealerhvervelser og arkæologiske undersøgelser.

Der er på investeringsoversigten 2022-25, afsat 3 mio. kr i 2022, 34,1 mio. kr i 2023 og 11,67 mio. kr. i 2024. Samlet 48,77 mio. kr.

Udgifter til arealerhvervelse er ikke vurderet for de 3 forslag, da dette alene vil bero på den konkrete taksationsafgørelse, men jo større sammenhængende areal der bliver omkring bygninger, jo mindre vurderes arealerstatningen at blive.

I henhold til vejloven må der kun ske ekspropriation af de nødvendige arealer for realisering af vejprojektet, og der kan kun foretages en totalekspropriation, hvis vejen placeres således, at ejendommen må betragtes som ubeboelig. Hvis kommunen skal erhverve de resterende dele af en ejendom, skal det ske med baggrund i et sagligt kommunalt formål (f.eks. for at realisere en kommunal planlægning, hvor kommunen skal bruge arealet til jordforsyning), og/eller efter principperne for ekspropriation.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at der træffes beslutning om, hvilken linjeføring ved Hobrovej, der skal indgå som hovedforslag i miljøkonsekvensrapporten, idet forvaltningen anbefaler det grønne forslag

at de foreslåede justeringer af traceet, stikrydsninger ved Mastrup Bæk og Buderupholmvej samt krydsløsning ved Vestre Primærvej, indarbejdes i hovedforslaget

at der tages stilling til, om en løsning syd om Porthusvej, som ikke berører Natura2000-området, skal medtages i det videre arbejde som alternativ til hovedforslaget

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 9. marts 2022, pkt. 57:

Indstilles godkendt med den grønne linjeføring som hovedforslag i miljøkonsekvensrapport, hvor løsning syd om Porthusvej undersøges som alternativ.

Flemming Larsen stemte imod, idet han finder udgifter og påvirkning af natur er for høj. Morten Lem undlod at stemme.

Passage og sikkerhed for de bløde trafikanter på tværs af Ny Nibevej, Hobrovej og langs Vestre primærvej ønskes vurderet som en del af miljøkonsekvensrapport.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. marts 2022, pkt. 71:

Jesper Greth, Jeppe Ugilt, Mads Holm Danielsen og Nicolai Niemann stemte for at indstille, at Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendes.

Peter Hansen, Allan Busk og Morten Kamstrup stemte imod.

Peter Hansen, Allan Busk og Morten Kamstrup ønsker, at projektet skal sættes på pause, fordi der først skal tages hånd om en række andre anlægs- og infrastrukturprojekter i kommunen.

Udvalget finder – som også anført af Teknik- og Miljøudvalget den 11. august 2021 under dagsordenspunkt 185 – anledning til at bemærke, at udvalget ønsker at prioritere dialog under processen med det samlede projekt.