Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ansættelser finansieres indenfor arbejdspladsernes eksisterende lønbudget. Eventuelle udgifter i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskud finansieres af jobcenterets driftsbudget.

Sagsfremstilling

Der blev ultimo 2021 nedsat en arbejdsgruppe i regi af strategisk ledergruppe, der skulle drøfte muligheden for at styrke samarbejdet mellem Rebild Kommune og Jobcenter Rebild. Der har igennem årene eksisteret et godt samarbejde om rekruttering mellem især Center Pleje og Omsorg og jobcentret, ligesom der også har være samarbejde mellem jobcentret og mange andre af kommunens arbejdspladser på en række områder. Ambitionen fra strategisk ledergruppe er at systematisere samarbejdet og udvide det til alle kommunens arbejdspladser, samt generelt at hæve ambitionsniveauet for samarbejdet til gavn for både arbejdspladserne og borgerne.

Rebild Kommune er kommunens største arbejdsplads og har mange jobfunktioner og jobmuligheder fordelt over hele kommunen, hvilket gør kommunen til en oplagt samarbejdspartner for jobcentret. Der er derudover også et stærkt signal i, at Rebild Kommune som arbejdsplads går foran ift. opkvalificering og ansættelse af egne ledige. Samtidig kan et styrket samarbejde medvirke til løsningen af rekrutteringsudfordringerne inden for visse kommunale arbejdsområder.

Formålet ved det styrkede samarbejde er således

  • at bidrage til løsning af rekrutteringsproblemet på ”velfærdsområderne”, indtil videre især tydeligt ift. manglen på faglærte til SOSU-området og ift. dagplejere, men forventeligt også fremover ift. øvrige kommunale opgaver.
  • at bidrage til reduktion af/forebyggelse af ledighed i Rebild Kommune ved at give unge og voksne mulighed for at bidrage på de kommunale arbejdspladser

Arbejdsgruppens forslag til samarbejde er efterfølgende blevet drøftet i strategisk ledergruppe, hvor alle positivt har tilkendegivet at ville indgå i et øget samarbejde som foreslået af arbejdsgruppen. Der er på den baggrund udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Rebild Kommune som arbejdsplads, herunder alle kommunes centre, og Jobcenter Rebild, se bilag 1 "”Samarbejdsaftale mellem Rebild Kommune som arbejdsplads og Jobcenter Rebild” De kommunale arbejdspladser forpligter sig til at samarbejde om følgende:

  • Ordinære ansættelser, faste stillinger
    Alle faste ordinære stillinger skal slås op, og det er derfor ikke muligt med direkte ansættelse af ledige.
    Som arbejdsplads forpligter vi os derfor til gennem løbende samarbejde om virksomhedspraktikker og løntilskud til ledige fra Rebild Kommune at bibringe ledige kompetencer, der kan hjælpe i den videre jobsøgning – både i og udenfor Rebild Kommune. Derved sikrer vi også Rebild Kommune et godt rekrutteringsgrundlag blandt ledige med erfaring fra jobfunktioner i kommunen.
  • Vikariater
    Vikariater skal ikke slås op.
    Som arbejdsplads forpligter vi os til først at forsøge at rekruttere til vikariater gennem jobcentret således, at Jobcenter Rebild spørges forud for andre ift. bistand til rekruttering til vikariater i Rebild Kommune. Der aftales en frist for tilbagemelding i hvert enkelt tilfælde, så der ikke opleves forsinkelser som følge af den nye procedure.
  • Fleksjob
    Fleksjob skal ikke slås op.
    Som arbejdsplads forpligter vi os til at være mere åbne for at bruge fleksjob som supplement eller alternativ til ordinære ansættelser.
    Fleksjob kan anvendes til både håndtering af mindre opgaver, der ikke kræver fuld tid, og til håndtering af opgaver, der kan frigøre tid for øvrige ansatte til andre opgaver. Fleksjob kan derudover anvendes til besættelse fuldtidsstillinger ved ansættelse af to eller flere fleksjobbere til en stilling.
  • Småjob (midlertidige ansættelser på få timer)
    Småjob skal ikke slås op.
    Som arbejdsplads forpligter vi os til at være åbne for at ansætte ledige til håndtering af mindre opgaver over en begrænset periode. Småjob kan bl.a. anvendes til at frigøre tid for fast personale til andre opgaver.
  • Samarbejde om borgere langt fra arbejdsmarkedet
    Borgere langt fra arbejdsmarkedet, der endnu ikke er klar til individuelt tilrettelagte virksomhedspraktikker og løntilskud, har brug for øvebaner mhp. at udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer.
    Som arbejdsplads forpligter vi os til at stille sådanne øvebaner til rådighed på kommunens arbejdspladser. Vi stiller, efter konkret aftale, et antal faste pladser med et givent indhold til rådighed for jobcentret på forskelligartede arbejdspladser i kommunen, så vi kan dække så bredt et jobindhold som muligt.

Strategisk ledergruppe har for at signalere vigtigheden af samarbejdet ønsket at fastsætte måltal, hvor dette var muligt. Der er således fastsat måltal på følgende områder:

Etablerede praktikker/løntilskud på Rebild Kommunes egne arbejdspladser

  • Realiseret 2022: 123
  • Mål 2023: 175
  • Mål 2024: 200


Antal ansatte i fleksjob på Rebild Kommunes egne arbejdspladser

  • Realiseret december 2022: 120
  • Mål december 2023: 125
  • Mål december 2024: 135


Antal småjobs, under 20 timer etableret på Rebild Kommunes egne arbejdspladser

  • Realiseret 2022: 2
  • Mål 2023: 10
  • Mål 2024: 15


Rebild Kommunes Beskæftigelsesplan 2023 sætter i tråd med ovenstående også fokus på Rebild Kommune som arbejdsplads. Beskæftigelsesplanen blev vedtaget af Byrådet den 15. december 2022 (dagsordenspunkt nr. 186)

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Børne- og Familieudvalget, Kultur-Fritids og Sundhedsudvalget, Teknik-og Miljøudvalget, Ældre- Pleje og omsorgsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Resume

På baggrund af forslag fra en arbejdsgruppe nedsat af strategisk ledergruppe foreligger der nu en samarbejdsaftale om at styrke samarbejdet mellem Rebild Kommune som arbejdsplads og Jobcenter Rebild. Alle centre i kommunen har positivt tilkendegivet, at de ønsker at deltage i samarbejdet.

Ønsket er, at man gennem et styrket samarbejde kan bidrage til både at bringe flere ledige i beskæftigelse og bidrage til at imødekomme nuværende og kommende rekrutteringsudfordringer på kommunale arbejdspladser.


Børne- og Familieudvalget, Kultur-Fritids og Sundhedsudvalget, Teknik-og Miljøudvalget, Ældre- Pleje og omsorgsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget.

Text

Beskæftigelsesudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik-og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget

Sagsfremstilling

Udvalget er ansvarligt for udarbejdelsen af en erhvervs- og beskæftigelsespolitik.


Grundet politikkens bredde er det administrationens forslag, at udvalget efter egen temadrøftelse i marts beder Økonomiudvalget samt Teknik og Miljøudvalget om at bidrage med input fra deres ressortområder til politikken.


Det er ligeledes administrationens forslag, at inddragelsen i udarbejdelse af politikken primært via sker via møderne der i forvejen afholdes i regi af fora, eller i etablerede samarbejder. Forslaget til hvilke aktører og fora der skal inddrages, fremgår af tidsplanen vedlagt som bilag 1.


Der er i tidsplanen indskrevet inddragelse af nedenstående:


  • Lokalt arbejdsmarkedsråd
  • Business Breakfast Rebild
  • Rebild Erhvervsudviklingsråd
  • Uddannelsesrådet
  • Handicapperåd
  • Relevante branchespecifikke netværk
  • Relevante ledergrupper internt i kommunen
  • Hovedudvalget og Relevante MED-udvalg


Hertil kommer den almindelige offentlige høring, når politikken er formuleret.


Udvalget vil som ønsket løbende blive inddraget og orienteret undervejs. Næste gange bliver på udvalgsmødet i marts hvor der afholdes en temadrøftelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender tidsplanen og dermed at Økonomiudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget opfordres til at bidrage med input til politikken.

Resume

Den 29.november 2022 godkendte udvalget kommissoriet for udarbejdelse af ny Erhvervs- og beskæftigelsespolitik. Der er til udvalgets godkendelse udarbejdet en mere detaljeret tidsplan - vedlagt som bilag 1. Af bilaget fremgår det hvem der inddrages i arbejdet med ny politik.

Text

Beskæftigelsesudvalget.

Monsido - statistik

Cookieinformation