Beskæftigelsesudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

I forhold til overholdelse af serviceramme og anlægsramme er det væsentlig at være opmærksom på, at det er i forhold til det oprindeligt vedtagne budget for 2023 samt, at det er samlet set for alle landets kommuner.

Denne økonomivurdering skal betragtes som en foreløbig pejling på resultatet for 2023. Eftersom vurderingen er udarbejdet i januar, er der ingen forbrugsdata for 2023. Vurderingen er baseret på forbrug i 2022 samt de kendte udfordringer og udvikling i 2023, der ikke er medtaget i budget 2023, enten fordi de ikke var kendte på budgettidspunktet, eller fordi der ses ind i en anden udvikling end den, der var grundlaget i budget 2023. Der er vedlagt oversigt over det foreløbige regnskab på bevillingsniveau, det skal dog her bemærkes, at de endelige statsrefusioner på det sociale område endnu ikke er beregnet og bogført.

I nedenstående tabel er der anvendt pile som indikator for udfordringer på udvalg/sektorniveau. En grøn pil er udtryk for, at der for nuværende ikke vurderes budgetoverskridelser. En rød pil er omvendt udtryk for, at her forventes budgettet at blive presset. Vurdering er foretaget både i forhold til oprindeligt budget 2023 og budget 2023 inkl. forventede overførsler fra 2022. Der er enkelte områder, der med overførselsreglerne bliver udfordret på budgetoverholdelsen.

I forhold til overholdelse af servicerammen er det væsentlig at være opmærksom på, at servicerammen er i forhold til det oprindeligt vedtagne budget for 2023. Det er en forudsætning i regeringsaftalen, at kommunerne samlet set overholder det aftalte niveau for serviceudgifter. På samme måde er det en forudsætning, at kommunerne samlet overholder det aftalte niveau for anlægsudgifter, men der er endnu ikke vedtaget sanktioner på overskridelse af anlægsrammen.

Vurderingen er som nævnt på sektorniveau. Der kan derfor være delområder på de enkelte sektorer, der er udfordret, men på nuværende tidspunkt er det vurderet, at det kan rummes i andre områder på samme sektor.

Samlet for 2023 er vurderingen pt., at der for de fleste politikområder forventes at være balance mellem budget og opgaver i 2023. Dog forventes skole- og ældreområdet være udfordret, da det er forventningen, at de økonomiske udfordringer i 2022 fortsætter ind i 2023. Hertil kommer en bekymring for om Økonomiudvalget - efter en markant nedsparing i 2022 - kan genoprette balancen i sin økonomi. Se bilag for yderligere beskrivelse af områderne.

I budget 2023-2026 var forudsat et kassetræk på 16 mio. kr. i 2023 og 17 mio. kr. i 2024. Allerede med det forudsatte kassetræk i det vedtagne budget forventes kommunens kassebeholdning pr. indbygger at falde under minimumsstørrelsen i kommunens økonomiske politik på 3.000 kr. pr indbygger i 2024. Med udsigterne til budgetoverskridelser på især skole og ældreområdet må det forventes, at kassetrækket bliver endnu større.

Afledt heraf er det vigtigt at kommunens fagudvalg har fokus på initiativer, der kan sikre budgetoverholdelse inden for udvalgets samlede bevillinger i 2023.

For Pleje og Omsorgsområdet er der vedlagt et notat for de økonomiske perspektiver for 2023 og et notat om mellemkommunale betalinger på ældreområdet.

Konsulenter deltager efter aftale under behandling af punktet.

Forvaltningen indstiller, at økonomiopfølgningen drøftes med henblik på initiativer der kan medvirke til budgetoverholdelse.

Beskæftigelsesudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet.

Hvis forsøget med fritagelse for forelæggelse af visse jobafklaringssager for rehabiliteringsteamet ikke forlænges, vil flere sager skulle behandles i rehabiliteringsteamet. Det kræver flere møder og dermed øgede udgifter (konto 6) til den regionale sundhedskoordinatorfunktion.

Beskæftigelsesministeren har besluttet at forlænge Frikommuneforsøg II til udgangen af 2023. Forsøgsperioden var i første omgang aftalt for perioden 2017-2021, men en række af forsøgene. Byrådet besluttede i november 2021 at forlænge tre af forsøgene til udgangen af 2022 (pkt. 213). Forvaltningen anbefaler, at forsøgene forlænges til udgangen af 2023. Dette underbygges herunder i en kort præsentation og en faglig vurdering af de tre forsøg.

Lægeattest til rehabiliteringsteammøde

Forsøget:

LÆ265 er en lovpligtig lægeattest, der indhentes i forbindelse med, at sagen skal behandles på et rehabiliteringsteammøde. Rehabiliteringsteamet består af en sundhedskoordinator fra regionen, samt kommunale repræsentanter fra socialområdet, sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Målgruppen er personer, der skal have deres sag forelagt rehabiliteringsteamet forud for stillingtagen vedrørende fleksjob, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og førtidspension. Attesten er en fremmødeattest, der udfyldes af praktiserende læge. Forsøget giver mulighed for at fravige kravet om at indhente denne attest i de tilfælde, hvor der i forvejen foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger.

Den faglige vurdering:

Frikommuneforsøget har betydet, at der kan fokuseres på kun at indhente relevant helbredsmæssig dokumentation, hvor primær behandler kan være sygehus, psykiatri osv. For borgerne har det betydet, at de ikke unødigt skal til egen læge i de tilfælde, hvor det er en anden instans, der varetager behandlingen. I de tilfælde hvor egen læge inddrages, har det desuden været muligt at anmode om den attest, der bedst muligt beskriver borgers helbredsmæssige situation i stedet LÆ265. Det giver en hurtigere sagsbehandling, hvor vi samtidig sikrer, at vi får de rette oplysninger uden at overbelyse en sag.

Fritagelse for forelæggelse af visse jobafklaringssager for rehabiliteringsteamet

Forsøget:

En sygemeldt kan modtage sygedagpenge i op til 22 uger. Hvis borgeren fortsat er uarbejdsdygtig grundet egen sygdom, men ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene, vil borgeren i stedet have ret til et jobafklaringsforløb i op til 2 år. Ved overgangen til jobafklaringsforløb er det et lovkrav, at borgeren skal have sin sag behandlet på et rehabiliteringsteammøde i forhold til, hvilke indsatser der skal være i jobafklaringsforløbet. Forsøget giver mulighed for at undlade eller udskyde behandling af sager om første jobafklaringsforløb på rehabiliteringsteammøde, hvis der alene er behov for en beskæftigelsesrettet indsats.

Den faglige vurdering:

Under forsøget har det været sådan, at kun hvis borger ønskede at få behandlet sin sag i forbindelse med overgang til jobafklaringsforløb, eller hvis der var behov for en tværfaglig drøftelse, har sagen været behandlet jævnfør lovgivningen. Øvrige sager har været fritaget. Borgerne har allerede fra perioden på sygedagpenge en plan, som beskriver indsatser mhp. at kunne blive raskmeldt hurtigst muligt, og forsøget giver derfor mulighed for at arbejde videre med denne uden unødig spildtid, mens der ventes på, at sagen kan behandles på et rehabiliteringsteammøde. I sager med et klart forløb var det før forsøget sjældent, at rehabiliteringsteamet kunne pege på nye indsatser, og mødet bidrog derfor ikke med nye perspektiver og heller ikke til hurtigere raskmelding. Forsøget har dermed medført en mere fleksibel og individuelt tilpasset behandling af sager. Det vurderes, at forsøget har medført en smidigere, og for borgeren mere meningsfuld, sagsbehandling, hvor borgeren ikke unødigt skal igennem et rehabiliteringsteammøde, hvilket for mange opleves som et stort pres. Samtidig sikres, at der ikke oversagsbehandles i de mere enkle sager, og at ressourcerne i stedet anvendes der, hvor der er mest behov; nemlig i de komplekse sager.

Evaluering ved Rambøll

Rambøll har i 2020 evalueret de to ovenstående forsøg, som er blevet gennemført i de fleste nordjyske kommuner. I den forbindelse har de interviewet både medarbejdere, ledere og læger. Overordnet konkluderes, at der gennem forsøgene er opnået kortere varighed i jobafklaringsforløbene, mens andelen af borgere, som efterfølgende opnår beskæftigelse, samt deres grad af beskæftigelse, er bevaret. Desuden er opnået en række procesmæssige forenklinger og besparelser ift. mødeaktivitet. Fritagelsesmuligheden skaber dermed en mere enkel og smidig sagsbehandling uden at gå på kompromis med kvaliteten af kerneydelsen overfor borgeren.

Ledighedsydelse – fritagelse for årlig revurdering

Forsøget:

Ifølge den gældende lovgivning skal kommunen hver gang der er gået et år vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt. Der er en række krav til, hvilke forhold der skal redegøres for i revurderingerne. Med forsøget er kommunerne fritaget for at skulle udarbejde den årlige revurdering, da der i forvejen sker en kvalificeret revurdering i kontaktforløbet ved opfølgningssamtaler. De mange forskellige vurderinger var medvirkende til at skabe et unødigt pres på borgerne og gav dem en usikkerhed omkring forsørgelsesgrundlag, hvormed fokus på job kunne mistes. Endvidere var det oplevelsen, at regelsættet bidrog til, at kommunerne anvendte ressourcer på at gennemføre en rettidig revurdering, uden værdi for sagen eller borger men med spildte ressourcer, der i højere grad kunne have været anvendt på jobskabelse i samarbejde med borgerne. Formålet med forsøget er at skabe en forenkling i regelsættet, så borgerne oplever sammenhæng mellem behov og tiltag.

Den faglige vurdering:

Forsøget har betydet, at der ikke udføres meningsløs sagsbehandling eller oversagsbehandles, og har i stedet frigivet ressourcer til øget jobfokus, og til at borgerne får et tilbud på rette tidspunkt.