Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.


Sagsfremstilling

I februar 2022 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at igangsætte et pilotprojekt med bæredygtighed som fast punkt i sagsfremstillingerne resten af året. Pilotprojektet blev oprindeligt foreslået af Verdensmålsudvalget (et rådgivende § 17, stk. 4 udvalg) og fremhævet som deres stjerneanbefaling i 2020.

Formålet med pilotforsøget var at opnå erfaring med anvendelse af afsnittet, både i forvaltningen og i udvalget. I forbindelse med igangsætning af forsøget blev rammerne for en efterfølgende evaluering ligeledes opsat. Her blev der lagt vægt på, at pilotforsøget skulle bidrage til, at der blev tilført værdi til sagsfremstillingerne som grundlag for beslutninger. Dertil skulle der indsamles eksempler til brug ved en potentiel bredere implementering i Rebild Kommune.

Efter omkring et år med pilotforsøget, er det blevet klart for forvaltningen, at opbygningen af erfaring og fortrolighed med anvendelse af punktet tager længere tid end forventet. Punktet har i perioden bidraget til et øget fokus på bæredygtighed. Her er det særligt blevet klart, at der er behov for, at overvejelser omkring bæredygtighed og eventuelle bæredygtige alternativer med fordel kan integreres tidligere i mange processer.

I en del sagsfremstillinger er punktet ikke udfyldt, selvom der vurderes at have været potentiale for det. Kvaliteten af de udfyldte punkter er meget varierende. En del af punkterne er udfyldt med standardtekster. Der kan imidlertid findes nogle gode eksempler imellem de resterende udfyldte punkter. Her har det blandt andet været anvendt til at fremhæve udvalgte bæredygtige effekter, eksempelvis drivhusgasudledning. Det tyder på, at den miljømæssige bæredygtighed er mere tilgængelig. Men der er ligeledes eksempler på social bæredygtighed, som fremhævning af konsekvens for særligt sårbare grupper.

Det øgede fokus på bæredygtighed har skabt en opmærksomhed omkring kompleksiteten i arbejdet med de tre parametre; social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Det har vist, at der stadig er et stort potentiale for at øge kompetencerne indenfor området og kunne redegøre for bæredygtighed og de antagelser, der ligger bag. Samtidig har det igangsat arbejdet med at integrere overvejelserne tidligere i de forudgående interne processer.

På baggrund heraf, vurderes pilotprojektet med bæredygtighed som fast punkt i sagsfremstillingerne, stadig at have et uforløst potentiale til at kvalificere handlemuligheder og alternativer i det videre arbejde med FN’s verdensmål og Vores Klimaplan. En forlængelse af pilotprojektet forventes at give bedre mulighed for at vurdere om punktet bidrager til et forbedret beslutningsgrundlag. På længere sigt fastholdes forventningen om, at bæredygtighed som selvstændigt punkt i sagsfremstillingerne kan bidrage til følgende effekter: øget fokus og fælles sprog, flere bæredygtige alternativer og mere langsigtede og bæredygtige valg.

Ved en forlængelse af pilotforsøget vil forvaltningen gentage vejledning til udfyldelse af punktet samt have et skærpet fokus på den løbende opfølgende indsats. Her vil der desuden være opmærksomhed på, at punktet ikke udfyldes med standardtekster, og at punktet reelt anvendes til at belyse fx. de forskellige indvirkninger af alternative beslutninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at pilotprojektet med bæredygtighed som fast punkt i sagsfremstillinger til Teknik- og Miljøudvalget forlænges til august 2023 med efterfølgende evaluering

Resume

Siden februar 2022 har Teknik- og Miljøudvalget som pilotprojekt haft "bæredygtighed" som fast punkt i sagsfremstillingerne. Pilotprojektet har bidraget til at sætte fokus på bæredygtighed, men det har indenfor perioden ikke været muligt at høste de nødvendige erfaringer. Forvaltningen vurderer imidlertid, at der er et uforløst potentiale i arbejdet med punktet. Derfor foreslås en forlængelse, der kan danne grundlag for en kvalificeret, retfærdig og retvisende evaluering.

Text

Array

Økonomi

Denne beslutning har ingen direkte økonomisk effekt for Rebild Kommune. Udmøntning af Vores Klimaplan er imidlertid endnu ikke finansieret. Efter endelig vedtagelse af klimaplanen vil der i forbindelse med budgetforliget for det kommende år samt fremtidige budgetprocesser forventes at skulle prioriteres midler til konkrete klimaindsatser for at kunne leve op til ambitionerne.


Sagsfremstilling

I august 2020 besluttede byrådet i Rebild Kommune at tilslutte sig det nationale DK2020 projekt ’Klimaplaner for hele Danmark’.

DK2020 er igangsat af Realdania i samarbejde med landets kommuner og regioner. Projektet tager udgangspunkt i det globale storbynetværk C40’s arbejde med klima. CONCITO, den grønne tænketank, er rådgivende og skal forhåndsvurdere klimaplanerne. Region Nordjylland varetager en sekretariatsfunktion, der koordinerer og vejleder de nordjyske kommuner i arbejdet.

Ved at deltage i DK2020 har kommunen forpligtet sig til leve op til Parisaftalens målsætninger og løfte det lokale klimaarbejde. Det betyder både, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres for at nå klimaneutralitet og samtidig, at konsekvenserne af klimaforandringerne skal håndteres for at nå klimarobusted i 2050. For at vise vejen dertil, kræver det en ambitiøs og handlingsorienteret klimaplan. Den skal leve op til kravene i Climate Action Planning Framework (Bilag 1 – CAPF overblik), et rammeværktøj udarbejdet af C40. Udover krav til indhold, er der ligeledes et stort fokus på, processen og at planen er udviklet i samarbejde med lokalsamfundet og nøgleaktører.

Hvis klimaplanen vurderes at leve op til kravene, modtages et stempel fra C40, som bevis på international best practice.

Rebild Kommune blev officielt optaget i DK2020 i efteråret 2021 i den tredje og sidste runde. Siden da har samskabelsesprocessen omkring klimaplanen været i gang. Her har der blandt andet været dialog med landbyrådet og alle lokalråd samt indsamling af input til forskellige arrangementer i regi af Klima Rebild. Da forslaget til klimaplanen er udviklet sammen, hedder den 'Vores Klimaplan' (Bilag 2 – Forslag til Vores Klimaplan).

Det er et forslag til en ambitiøs klimaplan, med konkrete indsatser, der dækker hele Rebild Kommune som geografisk område. I forslaget til Vores Klimaplan sættes den strategiske retning for klimaindsatsen i Rebild Kommune, og der sættes samtidig et 2030-mål, hvor vi skal nå en 60 % reduktion af drivhusgasudledningen i forhold til udledningen i basisåret 1990.


Klimaplanen er inddelt i fem temaer;
Læring og Levevis, Natur, Skov og Landbrug, Energi og Mobilitet, Cirkulær Økonomi og Klimatilpasning. Hvert tema har et overordnet mål og en række klimaindsatser.

Fra forslaget fremhæves følgende strategiske indsatser:

  • Få flere med i klimaindsatsen
  • Øge arealerne med vådlagte lavbundsjorde og skov
  • Fremtidssikre fødevareforsyning gennem reduceret udledning fra husdyr og planteproduktion
  • Omstille til CO2 neutrale varmekilder
  • Overgå til grønnere og mere aktiv mobilitet
  • Producere mere vedvarende energi
  • Indtænke cirkularitet i byggeri og anlæg
  • Øge samarbejde og koordinering omkring klimatilpasning

Vores Klimaplan skal ses som et bruttokatalog over klimaindsatser. Igangsætning af de enkelte initiativer forudsætter en efterfølgende politisk behandling, hvori prioritering af midler og ressourcer vil indgå.

Klimaplanen vil løbende blive opdateret med nye relevante indsatser og indeholder dertil en klimaproces, som skal sikre en gennemsigtig, inddragende og ensartet proces for planen fremadrettet.

Proces frem mod forventet godkendelse hos C40:

  • Forslaget godkendes til offentlig høring og offentliggøres fra uge 10 til og med uge 13. I klimaugerne - uge 11 og 12 - gøres en ekstra indsats for at sætte fokus på forslaget. Der er blandt andet udarbejdet et grafisk overblik over forslaget (Bilag 3 - Grafisk overblik over Vores Klimaplan). Interesserede kan i høringsperioden indsende deres bemærkninger. Sideløbende sendes klimahandlingsplanen til forhåndsvurdering hos CONCITO.
  • Kommentarer og input samles og behandles. Forvaltningen udarbejder en opsamling samt et rettelsesblad med forslag til ændringer ved endelig vedtagelse.
  • Forslag til en tilrettet udgave af Vores Klimaplan sendes til endelig politisk behandling i maj*.
  • Efter endelig politisk vedtagelse sendes Vores Klimaplan til godkendelse ved C40. Her modtager vi deres stempel, hvis de vurderer, at vi lever op til deres krav om en ambitiøs klimahandlingsplan.


*
Ved ændringsforslag, der giver anledning til politisk stillingstagen inden tilretning sendes disse til politisk behandling i maj og den endelige politiske behandling udskydes til juni.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at forslaget til Vores Klimaplan godkendes til offentlig høring, og
at forslaget sendes til forhåndsvurdering ved CONCITO

Monsido - statistik

Cookieinformation