Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

I forhold til overholdelse af serviceramme og anlægsramme er det væsentlig at være opmærksom på, at det er i forhold til det oprindeligt vedtagne budget for 2022, samt at det er samlet set for alle landets kommuner.

Sagsfremstilling

Denne økonomivurdering skal betragtes som en foreløbig pejling på 2022. Eftersom vurderingen er udarbejdet i januar, er der ingen forbrugsdata for 2022. Vurderingen er baseret på forbrug i 2021 samt de kendte udfordringer og udvikling i 2022, der ikke er medtaget i budget 2022, enten fordi de ikke var kendte på budgettidspunktet, eller fordi der ses ind i en anden udvikling end den, der var grundlaget i budget 2022.

I nedenstående tabel er der anvendt pile som indikator for udfordringer på udvalg/sektorniveau. En grøn pil er udtryk for, at der for nuværende ikke vurderes budgetoverskridelser. En rød pil er omvendt udtryk for, at her bliver budgettet presset.

Endelig er vurdering set både i forhold til oprindelig 2022 og budget 2022 inkl. forventede overførsler fra 2021. Der er enkelte områder, der med overførselsreglerne bliver udfordret på budgetoverholdelsen.


I forhold til overholdelse af servicerammen er det væsentlig at være opmærksom på, at servicerammen er i forhold til det oprindeligt vedtaget budget for 2022. Det er en forudsætning i regeringsaftalen, at kommunerne samlet set overholder det aftalte niveau for serviceudgifter. På samme måde er det en forudsætning, at kommunerne samlet overholder det aftalte niveau for anlægsudgifter.


Vurderingen er som nævnt på sektorniveau, der vil derfor være delområder på de enkelte sektorer, der er udfordret, men på nuværende tidspunkt er det vurderet, at det kan rummes i andre områder på samme sektor.

Samlet for 2022 er vurderingen pt., at der for de fleste politikområder forventes at være balance mellem budget og opgaver i 2022. Dog forventes ældreområdet udfordret, hvor forventningen er, at de økonomiske udfordringer fortsætter ind i 2022.

Se bilag for yderligere beskrivelse af områderne.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Her følger en første pejling på overholdelse af budget 2022. Samlet for 2022 er vurdering pt., at der for de fleste politikområder forventes at være balance mellem budget og opgaver i 2022. Dog er nogle områder udfordret af udsigt til overførsel af betydelige underskud 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter oplægget.

Økonomi

Beskæftigelsesudvalgets økonomi gennemgås på mødet.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har tilrettelagt et introduktionsprogram med seks tema-introduktioner til Beskæftigelsesudvalgets område. Der vil her i anden del af introduktionen være fokus på økonomien – herunder særligt investeringstankegangen. Endvidere vil der blive præsenteret forskellige muligheder for ledelsesinformation og aktivitetsopfølgning. Beskæftigelsesområdet er komplekst og kan ikke rummes i enkelte nøgletal, hvis der skal tegnes et forholdsvis retvisende billede på området. Forvaltningen præsenterer på mødet en række forskellige bud på ledelsesinformation, som kan understøtte udvalgets mulighed for at følge de overordnede tendenser i udviklingen på beskæftigelsesområdet. Formålet med informationen er, at Beskæftigelsesudvalget har den rette information for at kunne træffe relevante politiske beslutninger på fagudvalgets område.

Præsentationerne gennemgås og udleveres på mødet.Funktionsleder Helle Ravn, Fællescenter Økonomi og IT, deltager i fremlæggelse af dette punkt.

Resume

Sagen afgøres i: Beskæftigelsesudvalget

Forvaltningen fortsætter den generelle introduktion til Beskæftigelsesudvalgets område og arbejde.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0