Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, hvorvidt der ønskes yderligere besparelsesforslag belyst

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter om, der er forslag, der ønskes yderligere kvalificeret forud for de politiske drøftelser i august.

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de budgetmæssige udfordringer for 2017

Arbejdsmarkedsudvalget, 6. juni 2016, pkt. 45:

Godkendt som indstillet. Efter ønske fra Udvalget udarbejder Forvaltningen yderligere forslag til besparelseskataloget til det kommende møde.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling 

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet d. 6. juni 2016, at der skulle udarbejdes yderligere forslag til sparekataloget. Center Arbejdsmarked og Borgerservice har efterfølgende udarbejdet to konkrete forslag til besparelser.  

Forvaltningen foreslår en videreudvikling af forslag 4, "Medfinansiering af løntilskud" i besparelseskataloget. Der er i 2016 budgetteret med en nettoudgift på 645.000 kr. svarende til 7,2 helårspersoner på Arbejdsmarkedsudvalgets område. Dette går til den del af lønudgifterne, som ikke er dækket af løntilskuddet. Således holdes de enkelte arbejdspladser udgiftsfri ved ansættelse af forsikrede ledige med løntilskud, dog har den enkelte arbejdsplads en delvis medfinansiering på 2.000-4.000 kr. pr. måned, hvis pågældende ikke går i job eller uddannelse. 

For at hente en besparelse på 110.000 kr., skal der reduceres med ca. 1,3 helårspersoner i løntilskud, svarende til 6 personer med løntilskud i 2,5 måneder. 

Forslag 1: Lønudgiften til borgere fra andre kommuner

I første halvår af 2016 har der været en udgift på ca. 100.000 kr. vedrørende borgere fra andre kommuner, som er ansat i løntilskud i Rebild Kommune. Det svarer til den samlede udgift for hele 2015. Det tyder således på en stigning fra 2015 til 2016. Der forventes derfor at kunne opnås en besparelse på mindst 110.000 kr., hvis medfinansieringen bortfalder i de tilfælde, hvor arbejdspladsen ansætter ledige fra andre kommuner i løntilskud. Dette vil samtidig kunne have den sidegevinst, at arbejdspladserne i højere grad prioriterer at samarbejde og tilbyde løntilskudsjobs til ledige fra Rebild Kommune.

Forslag 2: Lønudgiften til borger med mindre end et års sammenlagt ledighed

En anden mulighed for at reducerede udgifterne på området, er ved at afgrænse den del af målgruppen, hvor arbejdspladsen holdes fri for udgifter. Med udgangspunkt i de ledige dagpengemodtagere, der har været i løntilskud de seneste måneder, ville en besparelse på mindst 110.000 kr. kunne opnås ved at sætte grænsen ved 9 måneder, således at arbejdspladsens udgiften alene finansieres af Arbejdsmarkedsudvalgets område ved mere end 9 måneders ledighed. Gennemførsel af besparelsesforslaget ville samtidig styrke incitamentet til i stedet at ansætte ledige på kontanthjælp og uddannelseshjælp samt langtidsledige i løntilskud.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter de nye besparelsesforslag.

Arbejdsmarkedsudvalget, 15. august 2016, pkt. 56:

Forslagene blev taget til efterretning. Andre nordjyske kommuners praksis i forhold til medfinansering af løntilskud ønskes undersøgt forud for endelig stillingtagen til reduktionsforslagene.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling

Sagen genoptages.

Svar på rundspørge vedrørende finansiering af offentlige løntilskud:

Forvaltningen har undersøgt de Nordjyske Kommuners praksis i forhold til medfinansiering af offentlige løntilskud. Der er modtaget følgende svar:

I Mariagerfjord og Morsø Kommune afholder institutionerne/de offentlige arbejdspladser selv egenudgiften ved ansættelse af medarbejdere i offentlige løntilskud.

I de øvrige kommuner er det fortsat en pulje under Arbejdsmarkedsudvalgene som medfinansierer de offentlige løntilskud, således at institutionerne/arbejdspladserne ikke har udgifter forbundet med at ansætte ledige i løntilskud.

Økonomiudvalget udmelder den 5. september 2016 budgetramme for fagudvalgene, jfr. vedlagte bilag: sagsfremstilling til Økonomiudvalget. Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget med udgangspunkt her i:

• drøfter og prioriterer besparelsesforslag på Arbejdsmarkedsudvalgets ramme
• sender forslag og prioritering i høring i LokalMED i Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

Nedenfor er der lavet en samlet oversigt over fagudvalgenes andel af en besparelse på henholdsvis 1 og 2 % af servicerammen.

På Arbejdsmarkedsudvalgets område er de budgetgaranterede områder udtaget besparelsesberegningen. De såkaldte budgetgaranterede områder, dækker over arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, som kontanthjælp, førtidspension, revalidering, ledighedsydelse, introduktionsydelse m.v. Omprioriteringsbidraget er beregnet af servicerammen og efter samme forudsætninger.

Forvaltningen har udarbejdet et samlet besparelseskatalog med en række forslag for udvalgene som samlet udgør ca. 2 %, således at der er et prioriteringsgrundlag for udvalg og Byråd.

Det er planen, at forslagene præsenteres for fagudvalg og Økonomiudvalg på Deres møder i juni, og at de herefter kan indgå i de politiske budgetforhandlinger, der starter i august, alt afhængig af hvilken økonomisk udfordring Rebild Kommune får, blandt andet som følge af økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL.

Det samlede besparelses katalog er grupperet efter udvalg og forvaltningen vil præsentere de konkrete forslag yderligere på mødet.

Udover drøftelse af sparekataloget fremgår det af den vedtagne budgetprocedure for 2017-20, at budgetopgaven i fagudvalgene før sommerferien er drøftelser af indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger/omstillinger af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget.

Dette kunne eksempelvis være med udgangspunkt i eventuelle udfordringer i forhold til resultatet af den løbende økonomiopfølgning på de respektive områder.

Fagudvalgene kan herefter forelægge ideer til drøftelse i det samlede byråd via Økonomiudvalget på en eventuel temadrøftelse før Byrådets møde i juni måned.  Vedlagt som bilag har forvaltningen beskrevet de væsentligste udfordringer for udvalgets område for 2017.

- at byrådet træffer en principbeslutning om deltagelse i et fælles §60-selskab for de 11 nordjyske kommuner til varetagelse af beredskabsopgaverne.

- at arbejdet med at etablere selskabet igangsættes med baggrund i de anbefalinger, der fremgår af rapporten ”Fremtidigt beredskab i Nordjylland – baggrundsrapport april 2015” med iagttagelse af KKR’s

bemærkninger.

- at endelig forslag til etablering af selskabet behandles på novembermødet i byrådet.

Økonomiudvalget, 20. maj 2015, pkt. 154:

Indstilles godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Et foreløbigt overslag over Rebild Kommunes betaling i 2016 viser en udgift på 5.689.009 kr. Beløbet skal kvalificeres i samarbejde mellem det kommende beredskab og kommunerne inden endelig etablering af selskabet.

KKR Nordjylland anbefalede den 24. april 2015, efter at have drøftet et administrativt oplæg til et fremtidigt fælles beredskab, at de 11 nordjyske kommuner træffer en principbeslutning om at indtræde i et fælles beredskabsselskab fra den 1. januar 2016.

Anbefalingen følges af nogle bemærkninger, om at der i processen frem mod en endelig etablering af selskabet:

• udarbejdes en beskrivelse af hvordan serviceopgaver og -indtægter håndteres.

• fastlægges en fast nøgle/et udgangspunkt for fordeling af udgifter efter befolkningstal, der kan danne baggrund for en fremtidig finansieringsmodel.

• at det i det endelige aftalesæt sikres, at udbud af en større del at de operative opgaver kræver tiltræden af stedkommunen.

KKR gjorde i øvrigt opmærksom på, at nogle kommuner ikke har praksis for at indarbejde fuld prisfremskrivning i budgetterne. Dette aspekt bør inddrages, når den endelige procedure for regulering af kommunernes betaling fastlægges.

Baggrund

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at der skal ske en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet for at opnå betydelige effektiviseringsgevinster med et fortsat højt serviceniveau for borgerne. Aftalen betyder, at kommunernes beredskaber senest den 1. januar 2016 skal etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af beredskabsenheder.

På den baggrund aftalte KKR på mødet den 6. juni 2014, at kommunaldirektørkredsen skulle udarbejde et oplæg til drøftelse af den fremtidige struktur på beredskabsområdet. Forslag til pejlemærker for det videre arbejde blev godkendt på KKR’s møde den 12. september 2014 sammen med nedsættelse af arbejdsgrupper samt tidsplan.

Overordnet for de tre arbejdsgrupper blev oplistet et pejlemærke om en struktur med tre niveauer:

• Fællesopgaver for alle 11 kommuner

• Opgaver, der kan ligge i klyngebaserede samarbejder

• Opgaver og kompetence for den enkelte kommunalbestyrelse

Rapporten ”Fremtidigt beredskab i Nordjylland – baggrundsrapport april 2015” indeholder følgende anbefalinger vedrørende organisering, økonomi og plan for implementering.

Organisering

Organiseringen af et fælles nordjysk beredskab tager udgangspunkt i, at der etableres ét beredskab for hele regionen i et § 60-selskab. Den øverste myndighed i Beredskab Nordjylland er en ny fælles beredskabskommission (såfremt ny beredskabslov giver mulighed herfor) og bestyrelse bestående af repræsentanter fra de 11 deltagerkommuner.

Beredskabet får derforuden en fælles beredskabsdirektør. Stillingen som beredskabsdirektør forventes besat med tiltrædelse den 1. juni 2015.

 KKR har tidligere besluttet en struktur bestående af et fælles beredskab med opgaveløsning i fire klynger til varetagelse af de operative opgaver og myndighedsopgaverner.

• Nord (Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Jammerbugt og Brønderslev)

• Midt (Aalborg)

• Vest (Thisted og Morsø)

• Syd (Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland).

Der nedsættes et forretningsudvalg med en bestyrelsesrepræsentant fra hver af de fire klynger. Der etableres én vagtcentral.

For at sikre beredskabets dialog med de forskellige eksterne interessenter anbefales nedsat en dialoggruppe, der kan varetage denne opgave. Der tænkes især her på dialogen med de frivillige, med politiet og med medarbejderrepræsentanter

Der er hovedsagelig tre love, der ligger til grund for arbejdet med etablering af nyt fælles beredskab, beredskabsloven, kommunestyrelsesloven og lov om virksomhedsoverdragelse.

Beredskabsloven danner baggrund for det indholdsmæssige i beredskabet, kommunestyrelsesloven fastlægger rammerne for etableringen af §60-selskabet, og lov om virksomhedsoverdragelse udstikker rammerne for overdragelsen af medarbejdere fra de enkelte kommuner til det nye fælles beredskab.

Økonomi

I forbindelse med sammenlægningen af de kommunale beredskaber reduceres det samlede bloktilskud med 75 mio. kr. i 2016. For det nye nordjyske beredskab indebærer dette et besparelseskrav på 7,5 mio. kr., hvis reformen skal være udgiftsneutral for de 11 nordjyske kommuner under ét.  

Det vurderes på baggrund af arbejdet, at besparelseskravet kan indfries via følgende parametre:

1. Samlet administration og ledelse

2. Én døgnbemandet vagtcentral frem for tre

3. Enkelte justeringer i det operative beredskab under den nuværende dimensionering

4. Genforhandling af kontrakter.

Dertil kommer, at en fælles risikobaseret dimensionering vil kunne generere yderligere besparelser på sigt. Der henvises til rapporten for en uddybning. Der arbejdes med en fasemodel for i forhold til økonomien i det nye fælles selskab.

• De 11 deltagende kommuner overdrager deres eksisterende materiel, kontrakter m.v., der vedrører kerneopgaven, bortset fra bygninger.

• I det omfang beredskabet skal have råderet over bygninger, hvor der ikke i dag betales leje, fastsættes en leje ud fra markedsprincipper. Stedkommunens udgangsbudget korrigeres for denne leje, således at tilpasningen er neutral for både den afleverende kommune og beredskabet.

• Stedkommunerne stiller vederlagsfrit lokaler m.v. til rådighed for klyngeadministrationerne i det omfang Beredskabet har behov for lokaler udover det, der er tilknyttet bygninger, der anvendes til de operative opgaver.

• Beredskabets budget til løsning af kerneopgaverne udgøres af betalingerne fra kommunerne, der svarer til budget 2014 niveau fratrukket besparelsen på i alt 7,5 mio. kr.

• Der tages udgangspunkt i det oprindelige budget 2014, da dette budget er dannet, inden der var kendskab til strukturreformen på beredskabsområdet. Budgetdata kvalitetssikres ved sammenligning med regnskabsdata for regnskabsår 2014

• Budgettallene fremskrives fra 2014 til 2016 med KL´s pris- og lønfremskrivningsprocenter.

• Budgettet for det nye fælles beredskab reduceres med besparelsespotentialet på 7,5 mio. kr. (i budget 2014 p/l-niveau) ved opstart i 2016. Besparelsen fordeles til de deltagende kommuner ud fra indbyggertallet pr. 1. januar 2015.

• I løbet af 2016 skal bestyrelsen vurdere potentialerne for yderligere reduktioner på sigt udover de 7,5 mio. kr.

• Øvrige serviceopgaver, der i dag udføres af beredskabet, overdrages med mandskab og materiel til det nye beredskab, med en betaling svarende til det hidtidige budget. Kommuner, der i dag får løst sådanne opgaver, er forpligtet til at lade beredskabet løse disse i en to-årig periode – og beredskabet er forpligtet til at løse disse i to-årsperioden, med mindre andet aftales.

• I løbet af 2016 fastsættes principper for fremtidig betaling. Udgangspunktet for de fremtidige betalinger er indbyggertallet. Bestyrelsen får mulighed for at aftale en indfasningsmodel med sigte på at principperne er fuldt indfaset, når der er lavet en fælles risikobaseret dimensionering. Der kan eventuelt foretages justeringer i forhold til et differentieret serviceniveau jævnfør dimensioneringen.

• I løbet af 2016 udarbejder beredskabet en investeringsplan med tilhørende finansieringsplan, der tager udgangspunkt i en finansiering indenfor rammen.

• Tjenestemænd overgår ikke til det nye fælles beredskab, men lejes ud af ejerkommunerne.

• Der laves en åbningsbalance for de 11 kommunernes aktiver og passiver. Åbningsbalancens opgørelse skal ske på baggrund af aktivernes faktiske værdi vurderet af en sagkyndig person pa området.

Implementering

Fase 1 - etableringsfasen

2016 betragtes som et etableringsår og håndteres særligt. Alle kommuner betaler et beløb svarende til det afsatte i budget 2014 fratrukket egen andel af besparelsen på 7,5 mio. kr. Budget 2014 er valgt som udgangspunkt med baggrund i, at det er opstillet uden kendskab til aftalen mellem KL og regeringen.

Fase 2 - indfasning

Der indbygges en indfasningsperiode på maksimalt fire år fra 2017 til 2020. Indfasningsperioden kan bruges til at harmonisere de 11 kommuners bidrag til det nye fælles beredskab, hvis man ikke ønsker at begynde med én fælles takst allerede i 2017.

Fase 3 - drift

Kommunernes betaling anbefales fastsat som en pris pr. indbygger - eventuelt justeret i forhold til et differentieret serviceniveau jævnfør dimensioneringen

Videre proces

Beredskabet – med den nye direktør i spidsen – vil være den drivende for at få beskrevet snitflader og ”komme i gang”.

For at understøtte beredskabets arbejde foreslås det, at borgmesterkredsen frem til udgangen af 2015 fungerer som politisk styregruppe. Det foreslås endvidere, at den nuværende administrative styregruppe fortsætter som ad-ministrativ sparrings/styregruppe i etableringsfasen.