Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På mødet d. 14/11-2019 besluttede Økonomiudvalget at igangsætte en proces for bæredygtigt boligbyggeri på Stendalsvej 1 i Rebild. Der er udarbejdet et studieprojekt om grunden på Aalborg Universitet. Det projekt er blevet præsenteret for byrådet. Der skal tages stilling til den videre proces, og om der skal udarbejdes udbudsmateriale med fokus på bæredygtighed.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler


at forslag til tillæg nr. 2 til kommuneplan 2021 sendes i offentlig høring i 4 uger

at forslag til lokalplan nr. 348 sendes i offentlig høring i 4 uger

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. januar 2022, pkt. 15:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. januar 2022, pkt. 19:

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt (inhabil) og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Beskrivelse af lokalplanforslag

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 10. marts 2021 at prioritere planlægning for Volstrup Golfcenter.


Formålet med lokalplanen er at give Volstrup Golfcenter mulighed for at udvide med flere ferie- og fritidsaktiviteter samt at opføre yderligere bebyggelse.

Lokalplanområdet er ca. 2,4 ha, og omfatter bebyggelsen omkring golfcenterets klubhus. Det er beliggende ved Rosbjergvej og er omkranset af golfbanerne, som hører til centeret. Oversigtskort er i Bilag 1.


Der er en eksisterende lokalplan 289 for området med tilhørende tillæg. Lokalplanen med tillæg ophæves med denne lokalplan. Denne lokalplan indeholder hovedsageligt de samme bestemmelser som de eksisterende lokalplaner, men giver mulighed for yderligere bebyggelse og udvider anvendelsen fra golfformål til en bredere anvendelseskategori indenfor ferie- og fritidsformål.


Udkast til forslag til lokalplan 348 er i Bilag 2 og udkast til forslag til Kommuneplantillæg 2 er i Bilag 3.


I planlægningen har der været et særligt fokus på det landskabelige indtryk af bebyggelsen ved regulering af bebyggelsens ydre fremtræden samt på beskyttelsen af naturværdier omkring Simested Å.

Lokalplanen regulerer følgende for at sikre hensyn til landskab og naturværdier:

  • at ny bebyggelse skal opføres indenfor udlagte byggefelter for at placere ny bebyggelse i tilknytning til den eksisterende,
  • at facader på bygninger ud mod ådalen skal fremstå med farver med et sortindhold på mindst 70% på NCS-skalaen,
  • at ny bebyggelse højst må opføres i 8 m højde.


Ejer af Volstrup Golfcenter ejer også en pelsdyrfarm, som ligger ca. 210 m øst for lokalplanområdet. I følge planloven må man ikke planlægge for rekreative formål indenfor lugtbelastede områder. Der er ikke beregnet en lugtkonsekvenszone på farmen, men med udgangspunkt i beregning på et tilsvarende dyrehold formodes lugtkonsekvenszonen at strække sig ind over lokalplanområdet, som det kan ses på kortet i bilag 4. Den nye lokalplan kommer ikke nærmere på farmen end den eksisterende lokalplan nr. 4.5 for golfbane i området, som vil indgå ved vurdering af evt. udvidelser.


Kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2021. Derfor er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

Med tillægget hæves byggehøjden fra 6,5 m til 8 m og etagetallet hæves fra 1,5 etager til 2 etager. Foruden bebyggelsens højde og etagetal ændres der ikke i rammen.


Miljøvurdering

Planen og tillægget er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagenes mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at igangsætte planlægning for bebyggelsen ved Volstrup Golfcenter er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 348 og kommuneplantillæg nr. 2. Der skal tages stilling til, om planforslagene skal sendes i offentlig høring.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at tillæg nr. 16 vedtages til offentliggørelse.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. januar 2022, pkt. 14:

Indstilles godkendt. Mads Holm Danielsen blev udpeget til en eventuel ekspropriation.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. januar 2022, pkt. 18:

Indstilles godkendt, idet udpegningen af Mads Holm Danielsen tiltrædes.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

Dette tillæg ændrer på et eksisterende kloakopland ved Støvring Erhverv Nord, så kloakoplandet omfatter hele "Lokalplan 345 - Aflastningsområde". Derudover giver tillægget mulighed for ekspropriation i forbindelse med etablering af nyt regnvandsbassin, udvidelse af to regnvandsbassiner, ledningsarbejde m.v.


Det eksisterende kloakopland A05.6, Erhverv Nord E2 er et planlagt separatkloakeret kloakopland, hvor spildevandet ledes til Aalborg Renseanlæg Vest. Regnvandet ledes til et eksisterende regnvandsbassin, som skal udvides, syd for området med udløb via to andre regnvandsbassiner til Katvadgrøften. Kloakoplandet er omfattet af en eksisterende lokalplan 154 – Erhverv Nord – Hermesvej. En del af lokalplanen ændres med en ny lokalplan Lokalplan 345, Aflastningsområde ved Hobrovej, Støvring.


Kloakoplandet forbliver separatkloakeret.


Udkast til tillæg nr. 16 har været i 8 ugers offentlig høring og der er ikke blevet indsendt høringssvar.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0