Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Støvring Tennisklub ønsker at etablere to padel tennisbaner, som erstatning for en nedslidt kunststofbane. Padelbanerne placeres i forlængelse af de fire grusbaner, som klubben råder over. Kultur- og Fritidsudvalget er på udvalgsmødet, den 11. marts 2021, blevet orienteret om tennisklubbens arbejde med etableringen herom.

I ansøgningen lyder det:

Støvring er et godt og meget attraktivt sted at bosætte sig. Her finder man fx handels-, forenings-, og fritidsaktiviteter, som man ellers skal til langt større byer for at finde. Men for at bibeholde denne status, skal byen også følge med tiden, og på fritidsområdet er padel en af de sportsaktiviteter, der virkelig rykker. Banerne vil derfor bidrage positivt til Støvrings ”bosætningsimage”, og samtidig underbygge byens borgeres oplevelse af en by i udvikling.

Støvring Tennisklub forsøger at tiltrække flere medlemmer, som kan være aktive og være en del af foreningslivet. Det er tennisklubbens vurdering, at der er behov for nye aktivitetsmuligheder i Rebild Kommune. Ifølge tal fra DGI, vil etablering af to padel tennisbaner, kunne give mindst 100 nye spillere.

Tennisklubben oplyser, at de på nuværende tidspunkt har søgt og fået støtte fra mange fonde. Derudover er de i gang med at søge støttebeviser fra medlemmer og andre private folk.

Ved orienteringen, den 11. marts 2021, blev det forelagt Kultur- og Fritidsudvalget, at tennisklubben har behov for en arealudvidelse på ca. 5 meter, hvis anlægget skal anlægges.

Nedenfor skitseres finansieringsforslag og anlægsbudget, mens den fulde ansøgning og projektbeskrivelse, fremgår af det vedlagte bilag.


Finansiering

Egenfinansiering

175.000 kr.

Fonde

250.000 kr.

Rebild Kommune

500.000 kr.

Lån

175.000 kr.

I alt:

1.100.000 kr.


Anlægsbudget

Bundopbygning, afvanding mv.

240.000 kr.

Levering og opstilling af bane

490.000 kr.

Tilslutning, hegn, låsesystem mv.

100.000 kr.

Reetablering af udearealer, øvr. udg.

50.000 kr.

Moms

220.000 kr.

I alt

1.100.000 kr.


Forvaltningens bemærkning

Driftsomkostninger i dag:
For nuværende betaler Center Sundhed, Kultur og Fritid ét samlet beløb for, at Kommunens Driftenhed vedligeholder samtlige tennis- og petanquebaner. Hos Støvring Tennisklub dækker Driftenheden de fire grusbaner. Kunststofbanen som ønskes nedlagt, og erstattet med to padel baner, har Støvring Tennisklub selv ansvaret for at vedligeholde. Det er forvaltningens anbefaling, at drift og vedligehold påhviler tennisklubben, såfremt der anlægges padel tennisbaner.

Vedrørende lokalplan:
Støvring Tennisklub har fået Center Plan, Byg og Vej til at se på sagen og besigtiget de eksisterende baner. Center Plan, Byg og Vej vurderer, at de to padel tennisbaner kan anlægges inden for lokalplanens ramme, også ved udvidelse af arealet med 5 meter. Det vurderes ydermere, at det ikke bliver nødvendigt med en fuldmagt fra Kommunen, såfremt byggeansøgningen lever op til gældende krav. Det er dog ikke endeligt godkendt, at Støvring Tennisklub kan inddrage de ekstra meter i byggeriet.

Rebild Kommune har endnu ikke modtaget en formel byggeansøgning fra Støvring Tennisklub. Jævnfør tingbogsattesten er det Støvring Tennisklub, der er adkomsthavere for bygningen. Det er Center Plan, Byg og Vej, der administrerer og vedligeholder området.

Forvaltningen gør opmærksom på, at den er vidende om flere padel projekter i kommunen. Fritidsrådets Start- og Udviklingspulje har, med forbehold, bevilget 50.000 kr., til Støvring Tennisklub, Skørping Tennisklub og Terndrup IF. Disse foreninger har fået tilsagn om støtte, hvis projekterne går i gang. Udover det, arbejder Bælum-Solbjerg IF også med et padel tennis projekt. Denne ansøgning har været behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgsmødet, den 8. september 2021. Ansøgningen blev taget til efterretning og oversendt til budgetforhandlingerne, med anbefaling om støtte på 10 % af anlægssummen. Dette skyldes en særlig opmærksomhed på den kommercielle del af projektet.

Padel tennis har på kort tid fået meget opmærksomhed og der er et stort, kommercielt fokus på sporten. Størstedelen af de etablerede padel baner drives kommercielt, mens padel tennis i foreningsregi udgør en mindre del.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget


Støvring Tennisklub søger om anlægstilskud på 500.000 kr. til etablering af to padel tennisbaner. Kultur- og Fritidsudvalget er på udvalgsmødet, den 11. marts 2021, blevet orienteret om tennisklubbens ideer med etablering og udvikling af sporten i Rebild Kommune. Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur og Fritidsudvalget træffer beslutning om plan for udmøntning af nye anlægsmidler i år 2023 i budget 2022.

Sagsfremstilling

Budgetaftalen for Kultur og Fritidsudvalgets område indeholder følgende:


Partierne er enige om, at gode internetforbindelser er afgørende for udviklingen af lokalområderne. Det har senest hjemmearbejde under Corona-nedlukningerne vist. Med henblik på at styrke mulighederne for at opnå støtte fra den nationale bredbåndspulje afsættes der derfor 0,2 mio. kr. til kommunalt tilskud til understøttelse af private ansøgninger.


Rebild Kommunes foreningsliv spiller en aktiv rolle for borgerne. Ordningen med fritidspas sikrer, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i aktiviteterne. Efterspørgslen er stigende, og det er derfor i budgetforliget aftalt, at tilføre Fritidspasordningen yderligere 0,1 mio. kr. om året i 2022 - 2024.


En god skiltning og information om kommunens cykelruter er med til at øge det aktive friluftsliv. Der afsættes derfor 0,1 mio. kr. (engangsbeløb) til formålet.


Finansiering: 400.000 kr. forventet overført mindre forbrug på budget for haltilskud (engangsbeløb).


Budgettilførelsen vedrørende bredbåndstilskud og fritidspas håndteres administrativt. Forvaltningen udarbejder et oplæg til udmøntning af indsatsen vedrørende cykelruter til politisk godkendelse.


Anlæg:


På fritids- og kulturområdet er der i 2023 afsat 2,22 mio. kr. som kan anvendes til anlægsprojekter på området.


Kultur- og Fritidsudvalget har på deres møder, drøftet følgende ansøgninger om anlægsmidler, som der ikke er truffet beslutning om i forbindelse med godkendelse af budgetaftalen for 2022:


Dato

Forening/Hal

Projekttitel

Projektets samlede budget

Ansøgt anlægstilskud

9. juni 2021

Kulturstationen i Skørping

Renovering af Rotunden

900.000 kr.

900.000 kr.

11. august 2021

Haverslev Kultur og Idrætscenter

Udviklingsprojekt - finansiering af øgede udgifter til byggematerialer mm.

1.308.000 kr.

1.308.000 kr.

8. september 2021

Støvring Idrætsforening

Udvikling af Klubhus og baneanlæg

10.829.000 kr.

8.829.000 kr.

8. september 2021

Bælum-Solbjerg Idrætsforening

Anlæg af padeltennis

KFU besluttede at en evt. støtte skulle svare til 10% af anlægssummen.

1.086.375 kr.

500.000 kr.

29. september 2021

Skørping Idrætscenter

Fremtidens Skørping Idrætscenter

59.000.000 kr.

20.000.000 kr.


Forvaltningens bemærkninger:

Det bemærkes at de foreninger, som fremgår af ovenstående liste, afventer at få besked fra Kultur og Fritidsudvalget på, hvorvidt deres projekt opnår støtte med anlægsmidler jf. budgetaftalen for 2022.


Resume

Sagen afgøres i: Kultur og Fritidsudvalget


Budgetforliget for 2022 til 2025 blev godkendt på Byrådets møde, den 14. oktober 2021. Kultur og Fritidsudvalget drøfter det videre arbejde med budgetaftalens indhold.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur og Fritidsudvalget tager økonomivurderingen pr. 30. september til efterretning.

Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

Denne økonomivurdering pr. 30. september, er som så meget andet, stadig påvirket at corona situationen i løbet af året. Der er i vurderingen forsøgt at tage højde for de udfordringer og merudgifter der er kendte på nuværende tidspunkt.


Den vedhæftede vurdering af økonomien skal læses som et øjebliksbillede af økonomien pr. 30. september, hvor de på nuværende tidspunkt, kendte ændringer er indarbejdet.


I forhold til tidligere år har Byrådet på deres møde den 18. februar besluttet, at budgetoverholdelse skal ses i forhold til overholdelse af det oprindelige budget og ikke som tidligere, hvor budgetoverholdelse skulle ses i forhold til det korrigerede budget (inkl. overførsler). Der er dog en undtagelse om, at man kan bruge at de oveførte midler, hvis der i 2020 er indgået bindende aftaler om betaling i 2021.


Årets forventede resultat for Kultur og Fritidsudvalget fremgår af ovenstående tabel.
På udvalgets område er der et oprindeligt budget på 49,4 mio. kr. og et korrigeret budget (inkl. overførsler) på 54,1 mio. kr. Årets forbrug forventes af blive 49,8 mio. kr., hvilket i 2021 giver et forventet mindreforbrug, i forhold til det korrigerede budget, på 4,3 mio. kr. (Indeholdt i dette resultat er der en overførsel fra 2020 på 4,7 mio. kr.).

I forhold til Byrådets beslutning om at budgetoverholdelse skal opgøres i forhold til det oprindelige budget, så er forventningerne på nuværende tidspunkt, at der vil være et merforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.


For en nærmere beskrivelse af det forventede regnskabsresultat henvises der til den vedhæftede økonomivurdering (se bilag).


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0