Denne økonomivurdering pr. 30. september, er som så meget andet, stadig påvirket at corona situationen i løbet af året. Der er i vurderingen forsøgt at tage højde for de udfordringer og merudgifter der er kendte på nuværende tidspunkt.
Den vedhæftede vurdering af økonomien skal læses som et øjebliksbillede af økonomien pr. 30. september, hvor de på nuværende tidspunkt, kendte ændringer er indarbejdet.
I forhold til tidligere år har Byrådet på deres møde den 18. februar besluttet, at budgetoverholdelse skal ses i forhold til overholdelse af det oprindelige budget og ikke som tidligere, hvor budgetoverholdelse skulle ses i forhold til det korrigerede budget (inkl. overførsler). Der er dog en undtagelse om, at man kan bruge at de oveførte midler, hvis der i 2020 er indgået bindende aftaler om betaling i 2021.

Årets forventede resultat for Kultur og Fritidsudvalget fremgår af ovenstående tabel.
På udvalgets område er der et oprindeligt budget på 49,4 mio. kr. og et korrigeret budget (inkl. overførsler) på 54,1 mio. kr. Årets forbrug forventes af blive 49,8 mio. kr., hvilket i 2021 giver et forventet mindreforbrug, i forhold til det korrigerede budget, på 4,3 mio. kr. (Indeholdt i dette resultat er der en overførsel fra 2020 på 4,7 mio. kr.).
I forhold til Byrådets beslutning om at budgetoverholdelse skal opgøres i forhold til det oprindelige budget, så er forventningerne på nuværende tidspunkt, at der vil være et merforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
For en nærmere beskrivelse af det forventede regnskabsresultat henvises der til den vedhæftede økonomivurdering (se bilag).