Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Forvaltningen gør opmærksom på, at der ikke er frie driftsmidler indenfor Kultur- og fritidsområdets budget.

Sagsfremstilling

I 2021 så en ny tilskudsordning dagens lys fra Statens Kunstfond. Formålet med ordningen er udbredelse af rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet til flest mulige. Navnet på puljen er Netværks- og genrespillested.


STUBhuset er i samarbejde med kollegaer på spillestederne KEC, Aabybro og Alfa, Aars – blevet udpeget som Netværks- og genrespillested for 2021 og fik tilført en halv million til deling.


En ny ansøgning skal nu indsendes inden 1. oktober 2021. Denne gang gælder det en 3-årig periode. Der vil blive givet 1 mio. kr. i støtte fra Statens Kunstfond pr. år, og der vil blive udpeget omkring 10 spillesteder i Danmark. I ”forsøgsperioden” 2. halvår 2021 er der 17 spillesteder udpeget, så ikke alle vil have mulighed for at blive genudpeget.


Stubhuset ser følgende muligheder og potentialer og vil:


  1. få mulighed for at præsentere endnu flere kulturelle oplevelsestilbud. I STUBhuset har vi øget tilbud til børnefamilierne i efteråret. 2 x Popsi og Krelle koncert, 1 x Pippis Jul med Katrine Bille og en omgang juletræ.


  1. arbejde målrettet på at involvere øvrige lokale arrangører og arrangere koncerter i samarbejde med dem. Det kunne f.eks. være på Kulturstationen, Kig-Ind, Kulturmøllen, i forsamlingshuse, osv. I efteråret 2021 er der arrangeret en koncert på Kulturstationen i samarbejde med Musikstationen. STUBhuset er arrangør og betaler udgifterne, sørger for billetsalget og markedsføringen. Musikstationen vil afvikle koncerten på dagen. De får barsalget for deres indsats. 24. november er i øvrigt datoen. Holtsø & Wittrock er musikerne.


  1. have fokus på at arrangere koncerter for psykisk sårbare. Ca. en koncert om måneden, som afvikles i dagtimerne. Koncertbilletten vil give mulighed for at invitere en ven, en nabo, en bekendt eller et familiemedlem gratis med til koncert. I alt 10 alsidige koncerter med professionelle musikere og forskellige genre, fx fællessang, pop, folk, jazz, viser, osv. Og så kaffen og kagen bagefter – så er der noget at snakke om, noget at glæde sig til, noget at ser frem til. Første koncert i STUBhuset bliver 13. december med Esben Just. Der er indledt dialog med en række foreninger herunder Onsdagsklubben, Tusindfryd og Støvring Seniorer – og Rebild Kommune, som finder konceptet meget interessant.


  1. arbejde på at bidrage til udvikling af talenter og vækstlag i samarbejde med Korma og Rebild Kulturskole. I oktober, nærmere den 6. vil 4 amatørbaserede talentfulde bands stå på scenen i STUBhuset. Det er et samarbejde med URFUN, som er et tværregionalt samarbejds-udvalg under KIN, som har til opgave at udvikle og styrke de lokale rytmiske musikmiljøer.


  1. Projekt Album. STUBhuset samarbejder også med Det regionale spillested Det Musiske Hus i Frederikshavn, og igen også sammen med Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt og Vesthimmerlands Musikhus Alfa. Vi fire har et godt nordjysk netværk og samarbejde, og vi samarbejder f.eks. om projektet ”ALBUM”. Album er et koncertformat, hvor et kendt musikalbum opføres af lokale/regionale professionelle musikere. Formål: at hylde de musikere, der bor her og som prøver at leve af musikken. “Album” har også til formål at præsentere musikken for publikum i en ny ramme: At lytte til en kunstners værk, valg af numre og rækkefølge. “Album” drives af de involverede musikere, og produceres af Det Musiske Hus sammen med STUBhuset, Jammerbugt Kulturcenter og Alfa i Vesthimmerland. Eksterne fondsmidler samt koncertindtægter udgør grundfinancieringen. Næste gang bliver i april 2022, hvor vi spiller Fleetwood Mac, Rumours .


  1. arbejde på at udvikle en koncertklub, med inspiration fra Biografklub Danmark.


Stubhuset har brug for kommunal opbakning og søger i den forbindelse om forøgelse af driftstilskud på 200.000 kr. pr. år i en 3-årig periode, forudsat at Stubhuset bliver genudpeget som Netværks- og genrespillested.


Stubhuset oplyser, at der siden starten 2001 er modtaget et driftstilskud fra Rebild Kommune. I 2001 var beløbet 500.000 kr. og her i 2021 er beløbet steget til ca. 800.000 kr. Heraf er 150.000 kr. øremærket til honorarstøtte, som opbakning til vores ansøgning til Statens Kunstfond, hvorfra vi de sidste mange år har modtaget honorarstøtte på godt 70.000 kr. årligt.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget


Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra STUBhuset om øget driftstilskud på 200.000 kr. i forhold til genudpegning som Netværks- og genrespillested.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter anlægsansøgningen fra IK Frem Sønderup/Suldrup.

Økonomi

Forvaltningen gør opmærksom på, at der ikke er frie anlægsmidler på budgettet.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for IK Frem Sønderup /Suldrup har gennem de seneste år arbejdet med fornyelse og forbedringer af idrætsanlægget omkring Stensbohallen. Formålet er at skabe nogle fantastiske rammer for børn, unge samt voksne i Suldrup.


Bestyrelsen og lokale ildsjæle har siden 2013 lavet forskellige ting, ved hjælp af midler fra Rebild kommune og div. fonde samt en stor andel af frivilligt arbejde, det gælder blandt andet en Multisandbane, som kan bruges til Beach Håndbold, Beach Volley, Beach Fodbold og forbedring af lysanlæg på stadion.


Bestyrelsen er efter en periode med Corona nu klar til at igangsætte det næste projekt som er etablering af tribune.


Projektet er centreret om en tribune til stadion, hvor der skal være plads til 50 personer + ca. 30 stående (20x4,5 Meter) til en vurderet pris på 750.000 kr. Projektet indeholder jord og beton arbejde, stålspær og tag konstruktion, trækonstruktion, el og montage arbejde af sæder, samt belægnings arbejde - se illustration i vedhæftede bilag.


Finansiering:

Eget bidrag

50.000 kr.

Rebild Kommune

500.000 kr.

Fonde

200.000 kr.

I alt

750.000 kr.


Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen gør opmærksom på, at der tidligere ved disponering af anlægsmidler til store Kultur- og Fritidsprojekter, har været en proces med konkretisering af principper for tildeling af anlægsmidler, samtidig med at projekterne er blevet vurderet samlet.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget


IK Frem Sønderup/Suldrup søger om anlægstilskud på 500.0000 kr. til etablering af tribune. Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget fortsat arbejder med at skabe økonomisk råderum indenfor eget budgetområde. Råderumskataloget drøftes.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0