Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Skørping områdefornyelse tager fat i nogle af udfordringerne i Skørping by på baggrund af helhedsplanen for Skørping. I områdefornyelsen er der tidligere udarbejdet et program som er politisk godkendt, og her belyses de indsatser som områdefornyelsen arbejder med. Selve rundkørslen ved skolen er ikke undersøgt trafikalt i områdefornyelsen. Den kommer bl.a. til at indgå i det videre arbejde om skolevejsanalyser.

Programmet for områdefornyelsen er brugt til at reservere midler ved Bolig- og Planstyrelsen (tidligere Trafik, Bygge og Boligstyrelsen), og derved er vi fastlåst af programmet og de indsatser som er med i programmet. Der kan derfor ikke inddrages helt nye områder som eksempelvis rundkørslen, mens detaljer i udmøntning af de enkelte tiltag først fastlægges i næste fase, som en del af projekteringen.

I forlængelse af den alvorlige ulykke i rundkørslen ved skolen er der nedsat en lokal interessegruppe, som i dialog med Skørping-Rebild Lokalråd har fået udarbejdet et supplerende materiale. Forvaltningen vil vurdere om der er input, som kan realiseres og som kan holdes indenfor rammerne af de prioriterede indsatser og det afsatte budget.

I områdefornyelsen er der flere indsatsområder, men dette dagsordenspunkt omhandler indsatsområdet; Bløde trafikanter. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som sammen med forvaltningen har arbejdet med udfordringerne i byen indenfor indsatsområdet. En trafiksikkerhedsrevisor fra Rambøll har været inde over processen for at vurdere de trafikale løsninger i forhold til trafiksikkerhed, herunder med særlig fokus på de bløde trafikanter og skolebørnene. Der er blevet arbejdet med at sikre et samlet flow for de bløde trafikanter. På strækningen er der nedslagspunkter, hvor Rambøll har skitseret og vurderet forskellige løsninger. De har anbefalet en løsning for hvert nedslagspunkt.

På strækningen er der følgende nedslagspunkter:

  • Krydset Under Broen/Møldrupvej
  • Møldrupvej
  • Krydset Møldrupvej/Jyllandsgade
  • Sverriggårdsvej - Stationsforpladsen

Rambølls trafiksikkerhedsrevisor har deltaget i flere møder sammen med forvaltningen og arbejdsgruppen for indsatsområdet Bløde trafikanter. Rambølls Trafiksikkerhedsrevisor har vurderet og skitseret de trafikale løsninger, som de har anbefalet for hvert nedsalgspunkt.

Herunder er de anbefalede løsninger kort opridset, og ved yderligere uddybning henvises der til notatet fra Rambøll, se bilag 2. De specifikke løsninger er også vedlagt, se bilag 3.

Krydset Under Broen/Møldrupvej

I dette kryds er der anbefalet en knækket prioritet, som betyder at trafikken fra Møldrupvej nord og Under Broen får prioritet, og at det er trafikken fra Møldrupvej syd som får vigepligt. Ved denne løsning tilpasses krydset de store trafikstrømme i krydset. Indretning med den knækkede prioritet gør krydsningen af Møldrupvej mere enkel for lette trafikanter.

Møldrupvej

For at højne det trafiksikkerhedsmæssige niveau og forbedre trygheden for cyklisterne, som bruger den sydlige del af Møldrupvej, er der skitseret en løsningen med en 2 minus 1 vej. 2 minus 1 vejen forløber mellem krydset Møldrupvej/Under Broen og byzonetavlen på Møldrupvej i den sydlige del af Skørping. For at sikre, at hastigheden er lav, anbefaler Rambøll at der etableres hævede flader ved Tværvej og Sdr. Kirkevej.

Krydset Møldrupvej/Jyllandsgade

I dette kryds anbefales det at der etableres en hævet flade. Rambøll anbefaler at supplere løsningen med en cykelshunt for de højresvingende. Etableringen af shunten skal dog vurderes i forhold til indretning af torvet ved bageren i øvrigt.

Sverriggårdsvej – Stationspladsen

I den anbefalede løsning er der arbejdet med fællesstier og cykelbaner, perron for buspassagererne, længdeparkering, og hævet flade med fortov ved Herman Bangs Vej. Den skitserede løsning højner trafiksikkerheden og trygheden for de lette trafikanter. Løsningen har den konsekvens, at antallet af parkeringspladser ved Kulturstationen bliver reduceret betragteligt (fra 17 til ca. 8 pladser), hvilket mangler en endelig afklaring i forhold til de forskellige brugere af Kulturstationen.

Forvaltningen vil arbejde videre med de anbefalede løsninger fra Rambøll, og opstarte projekteringen af løsningerne. Videre afklaring/involvering af brugerne, som vil blive berørt af ændringerne, vil ske i forbindelse med projekteringen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Forvaltningen ønsker at orientere udvalget om områdefornyelsen i Skørping og det arbejde som er blevet arbejdet med i indsatsområdet Bløde trafikanter. I forbindelse med indsatsområdet Bløde trafikanter har en trafiksikkerhedsrevisor fra Rambøll været inde og vurdere de trafikale løsninger. Forvaltningen vil påbegynde projekteringen på baggrund af de skitserede forslag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til lokalplan nr. 327 sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. september 2021, pkt. 204:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. september 2021, pkt. 230:

Indstilling godkendt.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Lokalplanforslag

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at området kan benyttes til åben-lav boligbebyggelse i form af fritliggende enfamiliehuse med tilhørende veje og grønne fælles opholdsarealer. En den af området kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse.

Lokalplanområdet ligger i det nordøstlige Terndrup ud til Fuglevænget og Bælumvej og har et areal på ca. 4,9 ha samt et udlæg på ca. 0,45 ha til regnvandsbassin.

I planlægningen har der været et særligt fokus på at indpasse det nye boligområde i de eksisterende omkringliggende boligområder.


Lokalplanen inddeler planområdet i 4 delområder:

  • Delområde 1 udlægges til åben-lav boliger
  • Delområde 2 kan udnyttes til både åben-lav og tæt-lav boligformål
  • Delområde 3 er en eksisterende parcel, som ikke kan udstykkes yderligere, men blot overføres til byzone, da den med udstykningen vil omgives af byområder
  • Delområde 4 kan anvendes til etablering af regnvandsbassin


Der gives vejadgang til området fra Fuglevænget. Langs Bælumvej er der mulighed for at etablere en støjvold til afskærmning mellem vejen og boligerne.


Kommuneplanrammen for planområdet fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 30. Bygherre har i den supplerende høring af forslaget til Kommuneplan 2021 indsendt et høringssvar med ønske om, at denne sættes op til 40 % for tæt-lav boligbebyggelse. Dette ønske er imødekommet i det fremlagte lokalplanforslag, da det er den bebyggelsesprocent der oftest fastsættes i rækkehusområder i Rebild Kommune, fordi grundene ofte er væsentligt mindre. Vedtagelse af lokalplanen med bebyggelsesprocent på 40 forudsætter derfor, at byrådet accepterer ændringen af kommuneplanrammen til den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021. Skulle ændringen ikke accepteres i kommuneplanen vil bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 % for hele området i den endelige lokalplan for området.


Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at igangsætte planlægning for boliger ved Bælumvej i Terndrup, er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 327. Der skal tages stilling til om planforslaget skal sendes i offentlig høring.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at forslag til lokalplan nr. 333 sendes i offentlig høring i 4 uger

at vejnavnene "Ilderen" og "Skovmåren" godkendes og lokalplanen navngives derefter.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. september 2021, pkt. 202:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. september 2021, pkt. 229:

Indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslag

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at opføre boliger i den sydlige del af Støvring Ådale, der vil afslutte bydelen mod syd.  

Lokalplanområdet er ca. 22 ha stort, og ligger syd for vejen Ny Kærvej i Støvring.

I planlægningen har der været et særligt fokus på, at sikre boligernes integration i landskabet, da det ligger ud mod Lindenborg Ådal, et stort sammenhængende og højt prioriteret landskabs- og naturområde. Lokalplanen har også haft fokus på sikre et større rekreativt fællesareal med mulighed for stiforbindelser og rekreative regnvandsbassiner, der vil fungere som en overgang til ådals landskabet mod øst.

Lokalplanen fastlægger bestemmelser om højden, variation på etageantal og farve på tag og facader for boligerne, for at bebyggelsen er mindst muligt synligt i landskabet samt for at mindske støjgenerne fra jernbanen og erhvervsområdet vest for lokalplanområdet.

Den digitale version af lokalplanen kan ses her: http://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=443

Kommuneplan

Lokalplanområdet er i forslaget til Kommuneplan 2021 udlagt som et nyt område til byudvikling. Lokalplanen forudsætter derfor vedtagelsen af Kommuneplan 2021 før lokalplanen kan vedtages.  

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Vejnavn

Teknik og Miljøudvalget besluttede på mødet af den 2. april 2014, at boligområderne i Støvring Ådale skal navngives "Pindsvinet", "Vildsvinet" og "Egernet". Lokalplan 333 disponerer ikke boligområdet i tre dele som dispositionsplanen lagde op til, men i stedet deles området op i to dele med to separate vejadgange.

Bygherre har udtrykt ønske om at navngive boligområderne efter "Ilderen" og "Skovmåren". Forvaltningen har lavet en umiddelbar vurdering, og vejnavnene falder indenfor temaet, der har været i Støvring Ådale, der er pattedyr, som kan findes i den danske eng- og ådalsnatur.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0