Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget godkender plan for evaluering af KUI.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 7. september 2021, pkt. 72:

Godkendt.

Der er ingen umiddelbare økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Baggrund
Fra 1. august 2019 har kommunerne haft ansvaret for, at alle unge under 25 år får den nødvendige støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller får fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen omfatter lovgivningsmæssigt unge mellem 15 og 25 år. Rebild kommune besluttede at udvidede målgruppen til at omfatte unge mellem 13 - 30 år. Argumentationen for at udvide målgruppen var at sikre sammenhæng og koordinering af udsatte og sårbare unge forløb. Udover de helt unge valgte Rebild Kommune ligeledes at udvide målgruppen med de 25-30 årige uden uddannelse eller beskæftigelse, da den uddannelsesrettede beskæftigelsesindsats er den samme som for de 18-25 årige.

Den kommunale ungeindsats er en fælles kommunal opgave. Rebild Kommune har valgt at organisere KUI ud fra, at en stor del af de opgaver, der skulle varetages i KUI allerede i Rebild Kommune blev håndteret i de enkelte centre. Den sammenhængende kommunale ungeindsats skulle sikres via en relationel forpligtende koordinering mellem Center Arbejdsmarked og Borgerservice, Center Børn og Unge, Center Familie- og handicap samt Center Sundhed, Kultur og Fritid.
KUI er forankret i Ungeenheden i Center Arbejdsmarked og Borgerservice, uden ændringer i den overordnede organisering og varetagelsen af myndighedsopgaverne. Alle medarbejdere har bibeholdt forankring til eget center/afdeling. Alle faggrupper fokuserer på lovgivning indenfor eget område.Hvad evaluerer vi?
Ved etablering af KUI blev der udpeget følgende fem fokusområder for at sikre, at de unge oplever en samlet og koordineret indsats: 1) Én indgang, 2) én uddannelsesplan, 3) styrke det tværgående, helhedsorienterede og koordinerede samarbejde, 4) én ungeguide (kontaktperson) og 5) nyt tværgående samarbejdsforum. De fem fokusområder blev udpeget for at sikre, at de unge og forældrene oplever en samlet og koordineret indsats, hvor den unge er omdrejningspunktet. Evalueringen vil derfor have fokus på, om implementeringen af de fem fokusområder er lykkedes, og at de unge får en koordineret og sammenhængende indsats.

Hvordan evaluerer vi?
I evalueringen af den sammenhængende kommunale ungeindsats vil der dels være interview med udvalgte nøglemedarbejdere/ledere ansat i Center Arbejdsmarked og Borgerservice; Center Børn og Unge; Center Familie- og handicap samt Center Sundhed, Kultur og Fritid i Rebild Kommune. De udvalgte nøglemedarbejdere/ledere interviewes med fokus på hvad, vi lykkes med, hvad vi vil fastholde og hvad, vi vil gøre bedre.

Evalueringsmetoden bygger på en undersøgelsesfase, hvor der ved hjælp af interviews med udvalgte nøglemedarbejdere/ledere vil blive dannet grundlag for det næste skridt i evalueringen. Her vil det afklares i hvilket omfang, det vil være relevant at målrette en spørgeskemaundersøgelse til ungemålgruppen, om deres oplevelse af KUI. Her vil der primært være tale om unge, som har en sag der varetages af flere forvaltningsområder.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter opsamlingen på inspirationsturen.

Formålet med inspirationsturen var at se og få inspiration fra forskellige boligtyper på tværs af generationer, samt at se og få inspiration til seniorbofællesskaber. Herudover var målet at høre om andres erfaringer med at udvikle seniorboliger og seniorbofællesskaber.

Generationernes Hus

Generationernes Hus er et bofællesskab hvor både børn, unge, voksne og ældre lever, bor og deler hverdagen sammen. I huset er der handicapboliger, ældreboliger, plejeboliger, ungdomsboliger og familieboliger, tilsammen omkring 300 forskellige boliger. Herudover er der en integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år og en cafe.

Huset er opført i samarbejde med Århus Kommune og Brabrand Boligforening. De første beboere flyttede ind for 9 måneder siden.

Brabrand Boligforening står for udlejning af ungdomsboliger og familieboliger, og Århus Kommune står for udlejningen af de resterende boliger.

I huset har de både det, de kalder naboskaber og bofællesskaber. I naboskaberne bor beboerne ved siden af hinanden, og har fælles arealer hvor de kan dyrke deres fællesskab. I bofællesskaberne er der lagt op til mere fællesskab ved f.eks., at have et fælles køkken.

Chef for Generationernes Hus fortæller at ældreboligerne i bofællesskaberne, hvor beboerne har et fælles køkken, er sværest at leje ud.

Ældreboligerne er mellem 50 og 80 kvm. De ældreboliger som er placeret i de såkaldte naboskaber, er større end dem, der er placeret i et bofællesskab.

For nuværende er der omkring 200 beboere bosat i huset. Inklusiv 40 plejehjemsbeboere. Plejehjemsboligerne er delt op med 14 boliger i een boenhed, som har et fællesskab.

I Generationernes Hus er ideen at skabe et omfavnende minisamfund under samme tag. Samt at skabe:

- Et hus hvor beboerne inspirerer hinanden, skaber nye relationer og opnår mindre ensomhed og højere trivsel i hverdagen.

- Et hus med inspirerende arbejdsfællesskaber på tværs af faglighed.

- Et hus med en fælles vision og een fælles ledelse.

Generationernes Hus vil med deres rammer skabe værdifulde fællesskaber på tværs af generationer. Husets indretning og opbygning understøtter fællesskaber udenfor lejlighederne, ved f.eks. at have små sofakroge, tagterrasser, fitnessrum og fælles køkkener og spisestuer. En gang om ugen er der eksempelvis sang og dans for plejehjemsbeboerne sammen med børnehavebørnene i deres multisal. Lederne af de to institutioner fortæller, at det er nemt at få planlagt og gennemført et sådant arrangement fordi, de er under samme tag og nemt kan gå til hinanden.

Chef for Generationernes Hus udtaler, at hele huset beriges af den forskellighed, der findes hos husets beboere og brugere.

Det fremhæves dog også af både medarbejdere og beboere, at det tager tid at få etableret et godt fællesskab på tværs, og at det kræver noget ekstra fra alle parter. Ledelsen og medarbejderne i huset skal gøre en ekstra indsats for at involvere og motivere beboerne. Der bliver således lagt en stor ressource fra Århus kommune i driften af huset og i opbygningen af fællesskabet på tværs af husets forskellige beboere. Bl.a. konstruktionen med drift på tværs af Århus Kommunens forvaltningsområder udfordrer fællesskabet.

Seniorbofællesskabet Trekanten

Seniorbofællesskabet Trekanten blev opført i 2006 med 15 lejligheder. De beboere der flyttede ind, var også med i planlægnings- og byggeprocessen. Beboerne havde derfor medindflydelse på bl.a. beliggenhed, lejlighedernes udformning og materialevalg. Der har således været brugerinvolvering igennem hele processen, hvilket bidrog til et godt fællesskab allerede ved indflytning.

Lejlighederne blev opført i samarbejde med OK-Fonden. OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation, som bl.a. opfører plejehjem, ældreboliger og seniorbofællesskaber.

Horsens Kommune stillede byggegrunden gratis till rådighed.

Bofællesskabet Trekanten er i dag selvejende, men de administreres af OK-Fonden. Driften følger principperne på almen boligområdet.

De 15 lejligheder er placeret som rækkehuse i en hestesko med et fælleshus i midten. Alle lejlighederne har indgang og en lille have ind mod fælleshuset. Denne placering af lejlighederne indbyder til fællesskab, da beboerne naturligt ser hinanden i hverdagen.

De 15 lejligheder er af forskellig størrelse mellem 70 og 100 kvm. Alle lejligheder har køkken, stue, soveværelse og badeværelse. De største lejligheder har også et lille ekstra værelse. Ved besøget fortalte beboerne at lejlighedernes størrelse i høj grad har betydning for dem. Det er vigtigt at lejlighederne er store med gode store rum, og det ekstra værelse er vigtigt for dem.

Herudover fortalte beboerne, at bofællesskabets beliggenhed også har stor betydning for dem. Det er vigtigt for dem, at det er tæt på f.eks. offentlig transport, indkøb, apotek osv.

Beboerne er enige om, at fælleshuset og andre fælles faciliteter er vigtige for fællesskabet. Det er vigtigt at have et rum hvori det er naturligt at være sammen.

Fælleshuset bliver brugt til bl.a. fællesspisning, fester, koncerter og andet samvær. Desuden er der et lille gæsteværelse i fælleshuset, hvor beboernes gæster mod betaling kan overnatte.

Alle lejligheder afgiver 10 pct. af deres areal til fælleshuset, og alle beboere betaler dermed til fælleshuset gennem deres husleje.

Beboerne lavede i forbindelse med indflytningen en rapport, hvori det fremgår hvordan de ønsker deres fællesskab skal se ud. Eksempelvis er det beskrevet at fælles hobbyer blandt beboerne, kan være med til skabe et sammenhold, og at der derfor skal være mulighed for samvær omkring hobbyer.

Desuden fremhæves det i rapporten, at Trekanten er et forpligtende bofællesskab, og at beboerne har en gensidig forpligtelse overfor hinanden. Udover den sociale forpligtelse til hinanden, er der således også beskrevet at beboerne skal hjælpe hinanden med praktiske ting, f.eks. indkøb eller hænge billeder op. Herudover hjælper de hinanden ved sygdom, f.eks. at ringe til læge eller familie, køre med i ambulance, hente medicin osv. Alle beboere er dog enige om, at grænsen for at hjælpe hinanden går ved personlig pleje.

Et vigtigt element og som også blev nævnt af beboerne under besøget, er den tryghed det giver dem, at de har et tæt fællesskab, og at beboerne holder øje med hinanden. Eksempelvis blev der berettet om, at de kigger ind til hinanden, hvis et gardin ikke er trukket fra en morgen som vanligt.

Oplevelsen ved besøget var, at der er et rigtig godt fællesskab i Trekanten, og at beboerne i høj grad nyder godt af både hjælpen, trygheden og det sociale der følger med, når de lever og bor i et fællesskab med andre.

Særligt blev det nævnt, at det har haft stor betydning for dem under samfundets nedlukning ifm. Corona epidemien. Beboerne har ikke følt sig så alene og isoleret, som de frygter at kunne have følt.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender kontraktudkastet