Beskrivelse af lokalplanforslaget
Lokalplanens område er beliggende i Støvring By, og udgør et større grønt område midt i byen. Området er på ca. 27 ha, og er beliggende i byzone.
Området omfatter naturområderne ved og omkring søerne i Mastrupslugten i Støvring. Naturområderne grener sig ind mellem de eksisterende boligområder ved Slugten, Mastruphøj og Søndervang. I området er der i dag 2 eksisterende boliger i området.
Formålet med lokalplanen er bl.a.:
- At sikre Mastrup Bæk føres uden om søerne og i et forløb for sig
- At sikre at der kan laves vandhåndtering i området
- At sikre at der kan etableres gode forhold til rekreative aktiviteter i området
Anvendelsen af området vil ikke ændres væsentligt i forhold til den eksisterende anvendelse. Området anvendes i dag til rekreative formål, hvilket ikke ændres fremover. Området vil få et mere naturligt udtryk efter realiseringen, men den grundlæggende anvendelse af området vil ikke blive ændret.
I planlægningen har der været et særligt fokus på at sikre og styrke områdets kvaliteter, herunder de naturmæssige hensyn.
Lokalplanen fastlægger byggefelter for at sikre, at der ikke opføres for meget bebyggelse i området, så det fortsat fremstår som naturområde.
Miljøvurdering
Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af en miljøscreening er det vurderet, at planforslaget kan have væsentlige indvirkninger på miljøet. Derfor er der udarbejdet en miljørapport, som er vedlagt i bilag 1.
Udkast til lokalplan er vedhæftet som bilag 3 og den digitale version af lokalplanen kan ses her: http://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=437