Sagsresume:

Nordjyllands Beredskab blev dannet pr. 1.1.2016 som et §60-selskab med de elleve nordjyske kommuner som interessenter. Første plan for risikobaseret dimensionering blev godkendt i 2017.

Nordjyllands Beredskab skal jf. Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab udarbejde en plan for den risikobaserede dimensionering. Planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode. Beredskabet har nu udarbejdet forslag til Plan for den risikobaserede dimensionering for Nordjylland 2025.

Bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab godkendte på mødet den 8.6.2021 ”Nordjyllands Beredskab 2025 - Plan for risikobaseret dimensionering”. Planen fremsendes herved til godkendelse i alle elleve kommunalbestyrelser/byråd.

”Nordjyllands Beredskab 2025” udstikker den fremtidige retning og indeholder mål og ambitioner for det fremtidige beredskab. Planen suppleres af en række bilag, der er behandlet i bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

Bestyrelsen har tidligere godkendt, at grundlaget for ”Nordjyllands Beredskab 2025” er det nuværende og tidligere godkendte serviceniveau.

Bestyrelsen har i samarbejde med Nordjyllands Beredskab formuleret fokusområder og dermed rammer for den kommende planperiode. Nordjyllands Beredskab fylder rammerne ud med faglige mål og initiativer med afsæt i denne plan.

Sagsbeskrivelse:

Nordjylland skal være trygt og sikkert for alle borgere, virksomheder og kommuner.

Nordjyllands Beredskab forholder sig løbende til det nordjyske risikobillede og tilpasser beredskabet. Bestyrelsen og beredskabet har i fællesskab formuleret en række fokusområder for beredskabets arbejde i den kommende planperiode.

• Færre hændelser, som kræver beredskabets indsats.
• Rettidig og forsvarlig indsats, der skaber værdi.
• Et robust og bæredygtigt beredskab, der håndterer forebyggelse og indsatser kompetent.

Der er tæt sammenhæng mellem beredskabets to grundlæggende opgavetyper: det forebyggende og det operative beredskab. Det forebyggende arbejde mindsker antallet og omfanget af brande og hændelser. De operative medarbejdere rykker ud, når en hændelse ikke kan undgås. En stærk sammenhæng, i løsningen af de to opgavetyper, sikrer, at vi kan forebygge nye brande og hændelser, og afhjælpe når noget sker. Derfor vil vi videreudvikle den metodiske tilgang med at dele og anvende viden og erfaringer i alle led.

”Nordjyllands Beredskab 2025” opsætter en række handlingsplansmål, der på tværs af planen sætter retningen i den kommende planperiode. Fælles for alle mål er, at de bygger oven på den viden og de erfaringer, der er opnået i den forrige planperiode gennem ”Nordjyllands Beredskab 2021”.

Arbejdet med udviklingen af Nordjyllands Beredskab i de kommende år beskrives i det vedlagte bilag ”Nordjyllands Beredskab 2025 – Plan for risikobaseret dimensionering”, hvor også de konkrete handlingsmål bliver præsenteret. Hensigten er at gennemføre arbejdet på alle områder i løbet af perioden frem mod 2025.

Bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab vil løbende blive informeret om status på implementeringsarbejdet samt præsenteret for beslutningsoplæg vedrørende specifikke initiativer.

Det har været et væsentligt parameter at få ”Nordjyllands Beredskab 2025” forankret de steder, der også senere får en stor rolle i implementeringen af planen.

Involveringsprocessen har indeholdt to involveringsrunder med de 11 ejerkommuner på både politisk- og administrativt niveau. Involveringsrunderne har været planlagt som dialogrunder, der har resulteret i, at fokusområderne kunne formuleres i fællesskab.

Internt i beredskabet har arbejdet med planen været forankret hos de fagrelevante teamledere, der har involveret egne medarbejdere i arbejdet med planen, gennem workshops, faglig sparring, videndeling mm.

Stationerne har været inviteret til informationsmøder om den risikobaserede dimensionering, møder der har været tilpasset medarbejdernes arbejdstider og restriktioner omkring fysiske møder. Efterfølgende har der været dialog og mulighed for at komme med input til planens faglige indhold.

Sideløbende er samtlige medarbejdere i Nordjyllands Beredskab løbende orienteret gennem månedlige nyhedsbreve.

”Nordjyllands Beredskab 2025 - Forslag til plan for risikobaseret dimensionering” har været i offentlig høring, og de elleve ejerkommuner har haft mulighed for at indsende bemærkninger til forslaget.De indkomne høringssvar bekræfter retningen i Planen og kvitterer for en gennemarbejdet plan. Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af planen. I arbejdet med implementeringen indarbejdes synspunkter og bemærkninger fra høringssvarene.

Forslag til plan for den risikobaserede dimensionering ”Nordjyllands Beredskab 2025” har i overensstemmelse med Beredskabsloven været forelagt Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Det er Beredskabsstyrelsen vurdering, at Nordjyllands Beredskab med den planlagte dimensionering vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats ved de almindeligt forekommende hændelser. Beredskabsstyrelsen vurderer endvidere, at Nordjyllands Beredskab i et væsentligt omfang har planlagt for håndteringen af større, komplekse og længerevarende hændelser. Samtidig bemærker Beredskabsstyrelsen, at konklusionerne fra de analyser, der ligger til grund for risikoprofilen ikke viser områder, der kræver en ændret dimensionering. I forhold til serviceniveauet beskriver Beredskabsstyrelsen, at planforslaget har fokus på den tekniske forebyggelse, herunder brandsyn og den holdings- og adfærdsrettede forebyggelse. Samtidig beskrives, at der løbende skal følges op på afgangs- og responstider samt udrykningens sammensætning og bemanding, herunder indsatsledelsen. Beredskabsstyrelsen ønsker endvidere at blive orienteret om en række initiativer, som status på implementering af vandforsyningsstrategi, indgåelse af den sidste aftale om fridisponering og samarbejdsaftaler med kommunerne vedrørende indkvartering og forplejning.

I udviklingen af planen har der løbende været faglig sparring med Beredskabsstyrelsen, omkring retning i den risikobaserede dimensionering. Denne løbende dialog fortsættes i implementeringsarbejdet og Beredskabsstyrelsen orienteres helt naturligt om de initiativer de ønsker.

Bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab fremsætter hermed Nordjyllands Beredskab 2025 – Plan for risikobaseret dimensionering til endelig behandling i de 11 ejerkommuner. Planen skal i henhold til Nordjyllands Beredskabs vedtægter godkendes i alle elleve kommunalbestyrelser/byråd.

Efter planens vedtagelse vil Nordjyllands Beredskab gå i gang med implementeringen og opfyldelse af de opsatte handlingsplansmål.

Selve målopfyldelsen og igangsætte af specifikke initiativer, vil foregå med bred faglig involvering.

Nordjyllands Beredskab vil gennem hele perioden følge udviklingen af den nordjyske risikoprofil og dermed tilpasse beredskabet dynamisk. Når der opstår ny viden om behov, risici og metoder, vil Nordjyllands Beredskab tage stilling til, hvordan den nye viden kan komme i spil i beredskabet og dermed komme nordjyderne til gavn.

Forvaltningen indstiller:

At kommunaldirektør Christian Hesthaven bemyndiges til at underskrive sammen med borgmester Leon Sebbelin eller 1. viceborgmester Tommy Degn

At direktør Vibeke Lei Stoustrup eller direktør Charlotte Larsen eller direktør Jytte Gad Lauritsen eller centerchef Maj Ragner Laursen bemyndiges til - i Christian Hesthavens fravær - at underskrive sammen med borgmester Leon Sebbelin eller 1. viceborgmester Tommy Degn

At tegningsretten ved ansøgninger om værgemål fortsat tillægges funktionsleder Pernille Bay Pedersen i Fællescenter Sekretariat og i dennes fravær funktionsleder Susan Starbæk Nielsen i Center Pleje og Omsorg.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. august 2021, pkt. 196:

Indstilles godkendt.

Tommy Degn og Jesper Greth deltog ikke i behandlingen af sagen.

Køb og salg af fast ejendom samt optagelse af lån, påtegning af garantiforpligtelser mm.:

Af § 32 i Lov om kommunernes styrelse fremgår det:

"Dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtegnelse af garantiforpligtelser, skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen".

Alle de udpegede skal være personligt udpegede af byrådet, således at deres navne fremgår af beslutningsprotokollen. Det er ikke tilstrækkeligt, at beføjelsen er knyttet til en bestemt stilling.

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan udpeges, men det er forudsat, at det enten er et medlem af byrådet eller en person, der er ansat i kommunen.

Værgemål

Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at ansøge om værgemål jævnfør værgemålslovens §§ 5 og 6. Tegningsretten ved ansøgninger om værgemål er i dag tillagt funktionsleder i Fællescenter Sekretariatet og i dennes fravær, funktionsleder i Center Pleje og Omsorg.

Ansøgninger om etablering/ændring af værgemål sker som oftest i forbindelse med ansøgning om varigt ophold på ældrecenter eller botilbud og hvor der ikke kan gives et informeret samtykke fra borgeren eller hvor borgeren modsætter sig en ansøgning.

Sagsbehandlingen af ansøgningen varetages i praksis af rådgivere og visitatorer i Center Familie Handicap samt Center Pleje Omsorg.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler;

- At budgetudfordringer i forbindelse med realisering af erhvervsområder oversendes til budgetforhandlingerne

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. august 2021, pkt. 195:

Indstilles godkendt, således at Borgmesteren bemyndiges til at gå i dialog om eventuel køb af erhvervsareal i Terndrup og Støvring Nord.

Økonomiudvalget indstiller, at udgift til udarbejdelse af lokalplan for etape 1 i Støvring syd finansieres af provenu fra køb og salg, samt at lokalplan for etape 1 i Støvring Syd igangsættes ved køb af ressourceperson/konsulenthjælp.

Tommy Degn og Jesper Greth deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udbud af facadegrunde i Støvring, realisering af aflastningsområde samt erhvervsområdet i Terndrup forventes at forudsætte en anlægsramme på 17.8 mio.kr. til jord-/ejendomskøb i 2022. Erhvervelse af landbrugsjord kan lånefinansieres med 85 % af købsprisen. Der er endvidere opgjort udgifter til byggemodning på 3,7 mio. kr. og udgifter til nedrivning på 0,5 mio. kr.

Rebild Kommune har i de sidste år positioneret sig som en attraktiv erhvervskommune med gode betingelser for at drive erhverv, bosætte sig og have et attraktivt fritidsliv. En langsigtet erhvervsstrategi, tydelig kommunikation og tæt dialog har båret frugt, og der har været stor tilgang af nye erhvervsdrivende samt attraktive muligheder for at fastholde eksisterende. Dette har medført at der er solgt for i alt ca. 40 mio. i 2020 og 2021.

I kommuneplan 2021 er der som bekendt udlagt nye erhvervsområder. Derfor er det aktuel med politisk stillingtagen til, hvordan vi kan understøtte den fortsatte positive udvikling og mulighed for at erhvervsudvikle Rebild Kommune, idet der i Haverslev, Terndrup og Støvring stort set er udsolgt i dag. I forhold til lokaliteter skal det bemærkes, at der allerede er erhvervsjord tilgængelig i oplandsbyerne, som markedsføres og tilbydes på attraktive vilkår.

I den nye kommuneplan 2021 er der udlagt erhvervsområder på de efterspurgte lokaliteter. Arealet Støvring sydvest (Sørup-området) og arealet i Haverslev ejes i dag af Rebild Kommune. I forbindelse med lokalplanlægning tages dialog med jordejere, men det må forventes at realisering af øvrige områder forudsætter at kommunen opkøber arealerne.

Udlæg af et erhvervsområde i kommuneplanen udløser ikke i sig selv pligt ift. kommunal overtagelse, det sker først i forbindelse med vedtagelse af en lokalplan for området. Her forholder det sig således at kommunen er forpligtet til at overtage ejendomme, der overgår fra landzone til byzone, hvis de er landbrug, planteskole, frugtplantage eller gartnerier. I disse tilfælde kan ejeren kræve hele eller dele af ejendommen overtaget af kommunen efter planlovens §47A inden for 4 år efter lokalplanens endelig vedtagelse. Denne forpligtelse gælder ikke for boliger, som er placeret i de lokalplanlagte områder.

Rebild Kommune har modtaget en anmodning fra ejeren af Præstevej 77 om køb af dennes ejendom, som ligger inden for det udlagte erhvervsområde Støvring Syd. Spørgsmålet er opstået som følge af, at Præstevej 77 har været til salg, og ejeren havde indgået købsaftale med en køber, som efterfølgende fortrød sit køb efter offentliggørelse af kommuneplanforslag.

Udgangspunktet er, at det ikke er en lovlig kommunal opgave at erhverve fast ejendom. En af undtagelserne hertil er, at kommunen lovligt kan erhverve jord med henblik på at sikre et tilstrækkeligt udbud af erhvervsgrunde i kommunen, hvis kommunen har behov for dette. Forvaltningens vurdering er på det foreliggende grundlag, at erhvervelse af Præstevej 77 vil være nødvendigt for at kunne realisere etape 1 af Støvring Syd, idet erhvervelse vil muliggøre placering af virksomheder i Miljøklasse 1-5 i stort set hele området.

Normal praksis er at erhvervelse af ejendom sker i forbindelse med vedtagelse af lokalplan. For privat ejendom er der imidlertid ikke nogen skatttemæssig gevinst ved overtagelse på ekspropriationslignende vilkår.

Status for lokalplaner er, at lokalplan for Industrivej i Terndrup er sendt i offentlig høring jf. pkt. 84 på byrådsmødet den 28. april og indstilles godkendt af byrådet 25. august 2021, som oplyst i sagsfremstilling kan ejeren af industrivej 8 kræve hele eller dele af ejendommen overtaget af kommunen efter planlovens §47A inden 4 år efter lokalplanens endelig vedtagelse.

Lokalplaner for henholdsvis Støvring Nord og Haverslev samt option for Erhvervsområdet ved Sørup/vest for motorvejen i Støvring er godkendt igangsat af TMU og ØK i marts 2021. Der er ikke taget stilling til igangsætning af lokalplan for Støvring Syd.

Vedhæftet som bilag 2 er analyse af markedspotentiale for erhvervsjord, som er samlet og skrevet af Bussiness Rebild med afsæt i deres netværk og tilgængelige data. Nærværende analyse viser at udvikling af etape 1 i Støvring syd med fordel kan prioriteres, idet der aktuel er meget stor efterspørgsel og lille udbud af facadegrunde langs E45 i og omkring Ålborg syd.

Investeringsbehovet kan reduceres, hvis Byrådet vælger at udvikle erhvervsområdet i Sørup, idet kommunen her ejer jorden. Dette vil dog betyde, at den aktuelle store efterspørgsel efter facadegrunde i Støvring ikke kan imødekommes, idet området ved Sørup på grund af terræn, natur- og ledningshensyn kun giver et meget begrænset antal regulære facadegrunde.

Vedhæftet er som bilag 1 budgetnotat, der viser estimeret investeringsbehov.