Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om prisfastsættelse for grundene i Sørup

Sagsfremstilling

Salg af kommunens grunde skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Heraf følger, at salget skal ske på baggrund af et offentligt udbud, som skal ske mindst en gang årligt. Endvidere skal salg ske til den højeste pris, som kan opnås i handel og vandel, det vil sige markedspris. Som baggrund for salget skal der fastsættes minimumspriser.

Rebild Kommune udstykker 16 grunde på Råbjergvej i Sørup. Anlægsarbejdet udføres i efteråret 2021. Grundene planlægges udbudt inden sommerferien og med budrunde i august 2021.

Den sidste etape, der blev lavet i Sørup bestod af 5 grunde - nr. 19-27. Disse grunde blev solgt i årene 2015-2018, havde en gennemsnitlig størrelse på 1070 m2 og blev solgt til en gennemsnitspris på 210.000 kr. + tilslutningsafgifter. To af grundene blev solgt med 30% rabat under en salgskampagne. Når grundene udbydes til salg indledes salget med en budrunde, hvor der sælges til højstbydende. Derefter sælges til de fastsatte minimumspriser.

Der er ikke taget højde for udsigt eller evt. byggelinjer. De foreløbige grundstørrelser er mellem 910-1280 m2, og med de relativt små forskelle i grundstørrelser sammenholdt med andre faktorer som nærhed til veje, grønt område mv. foreslåes en enhedspris for grundene

En priskalkulation som alene tager afsæt i kommunens forventede omkostninger til byggemodning - inklusiv den udgift til arealerhvervelse der blev indgået i januar 2021, giver en prisfastsættelse på 255.000 kr. incl. moms, men excl. tilslutningsafgifter.

Med den seneste beslutning om ikke at etapeopdele byggemodningen, er der opnået en rationaliseringsgevinst. Dette og markedsprisen i nærliggende byer taler for at grundene kan afsættes til en lidt højere pris end den kalkulerede kostpris.

Bebyggelsesprocenten i området er på 30 og der må højst bygges i en højde på 8,5 meter/1,5 etager.

Afsætningsplan er vedhæftet som bilag.

Det forventes at anlægsarbejderne er færdige inden udgangen af 2021 med forbehold for vejrforhold i anlægsperioden med overtagelsesdato i starten af 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler overfor byrådet, at finansiere 400.000 kroner ekstra til arkæologisk udgravning og at udgiften finansieres fra køb og salg.

Økonomi

I det oprindelige budget er der sat penge af til den arkæologiske forundersøgelse. Museet har imidlertid fundet tre fundområder, som kræver en regulær udgravning hvilket har en meromkostning på 400.000 kroner. Denne udgift skal betales for at museet kan færdiggøre deres nødvendige udgravning af arealet til frigivelse til byggemodning.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 25/03-2021 lokalplanen for boliger ved Nøragervej, Nørager. Projektet omhandler byggemodning af 13 boliggrunde.

Til efteråret påbegyndes byggemodningen af 13 grunde i Nørager (Torsdal).


Nordjyllands Historiske Museum har ifbm. deres arkælogiske forundersøgelse fundet tre fundområder (se vedhæftede bilag), som kræver en regulær arkæologisk udgravning. Museets overslag lyder på maksimalt 400.000 kr. Denne udgift er ikke med i budgettet og der skal derfor træffes beslutning om der vil finansieres 400.000 kr. ekstra til udgravningen. Museet er presset på mandskab og kan tidligst få tid til udgravningen (som varer 4-5 uger) i oktober.



Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler at der arbejdes videre med et fælles I/S for AVV I/S og I/S Reno-Nord (model 2) med virkning fra 1. januar 2022.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0