Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:
- Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere
- Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
- Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger
Det kvalitative ledelsestilsyn i børne- og ungesager foretages ud fra Deloittes skabelon.
Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie og Handicap på socialområdet 2. kvartal 2021
Det primære fokusområde i 2.kvartal 2021 er handleplaner. På socialområdet er der udvalgt 10 sager.
Handleplaner
I alle 10 sager er der truffet afgørelse om iværksættelse af børnefaglige undersøgelser i 8 ud af de 10 sager er de børnefaglige undersøgelser udarbejdet rettidigt dvs. inden for 4-måneders fristen. Der er iværksat foranstaltninger i alle 10 sager, og opfølgningen er foretaget rettidigt.
Der er god kvalitet i målene i handleplanerne. Målene kan omsættes til handling, og der kan følges op på, i hvilket omfang målene er nået.
Målene er desuden generelt i handleplanerne beskrevet så præcist, at det er muligt for både barnet, familien mv. at vurdere sagen, og tage stilling til om og hvornår målene er opnået. Det er et udtryk for kvalitet i sagsbehandlingen, at barnet og familien ved hvad der skal til, for at sagen kan lukkes.
Opmærksomhedspunkter
Der er ikke punkter i dette ledelsestilsyn, der kræver særlig opmærksomhed. De mangler der forefindes rettes der op på hurtigst muligt via sparring og dialog med rådgiverne.
Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på børnehandicapområdet 2. kvartal 2021
Det primære fokusområde i 2. kvartals ledelsestilsyn på børnehandicapområdet er ligeledes handleplaner. På børnehandicapområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er udvalgt tilfældigt med en sag fra hver rådgiver i børnehandicapteamet.
Handleplaner
I alle 5 sager er der truffet afgørelse om iværksættelse af børnefaglige undersøgelser i 3 ud af de 5 sager er de børnefaglige undersøgelser udarbejdet rettidigt dvs. inden for 4 måneders fristen. Der er iværksat foranstaltninger i alle 5 sager, og opfølgningen er foretaget rettidigt i 4 ud af 5 sager.
Der er god kvalitet i målene i handleplanerne. Målene kan omsættes til handling, og der kan følges op på, i hvilket omfang målene er nået.
Der er generelt udarbejdet præcise og konkrete mål, som er forståelige for både borgere og udførerled. Indsatserne anvendes relevant, og der er få overskuelige mål ligesom der er fastsat mål, der både har et udviklende, behandlende og kompenserende sigte.
Opmærksomhedspunkter
For at give et mere retvisende og aktuelt billede af barnets støttebehov, vil det være formålstjenligt at opdatere 2 af de 5 børnefaglige undersøgelser i de gennemgåede sager. Det erfares, at der mangler elementer i enkelte af sagerne. Dette rettes der op på hurtigst muligt via sparring, undervisning og dialog med rådgiverne.