Baggrund
I maj 2019 blev der fremlagt en evaluering af den økonomiske tildelingsmodel på specialundervisningsområdet i Rebild Kommune. Evalueringsrapporten indeholdt en række anbefalinger til udvikling af specialundervisningsområdet, en af de væsentligste anbefalinger var udarbejdelse af en fælles retning for den inkluderende praksis. Herefter blev der igangsat en involverende proces med både elever, forældre, medarbejdere, ledere og interessenter på hele børne- og ungeområdet. Dette resulterede i en fælles vision og fem pejlemærker for inkluderende praksis "Udviklende Fællesskaber". Visionen blev vedtaget på møde i Børne- og Familieudvalget den 2. september 2020. Visionen viser, hvordan børn, unge og forældre skal oplever sig set, hørt og mødt af alle profesionelle omkring børnene og de unge. Fokus er på at skabe muligheder for, at alle børn og unge udvikler deres potentiale bedst muligt og lykkes i livet.

De overordnede mål for visionen er:

• at alle distriktets børn så vidt muligt inkluderes i distriktets dagtilbud og skoler
• at børnene mødes med tilpas støtte og faglige udfordringer til at få det maksimale ud af deres potentiale
• at der sker vidensdeling på tværs af børne- og ungeområdet, der der kontinuerligt sker udvikling af den inkluderende praksis
• at borgerne kan forvente at blive mødt af et ensartet serviceniveau overalt i kommunen, idet der alle steder er opbygget stærke inkluderende fællesskaber samt rammer og kompetencer til effektivt at kunne imødegå inklusionsudfordringer

Efter godkendelsen af visionen var næste fase, at udvikle og igangsætte prøvehandlinger, som skal understøtte udfoldningen og implementeringen af visionens mål, mindset og pejlemærker. Derudover afdækkes behovet og muligheder for kompetenceudvikling. Eksperimenterende praksis gennem prøvehandlinger
Igangsætningen og systematikken omkring arbejdet med prøvehandlinger har været udfordret siden godkendelsen af visionen om "Udviklende fællesskaber" da COVID-19 retningslinjer og tilpasninger har haft en meget stor opmærksomhed det sidste år. Der er i perioden gjort mange nye erfaringer med online undervisningens betydning, mindre grupper, kendte voksne og meget mere i relation til COVID-19 retningslinjerne, som har både positive og negative betydninger i forhold til børn og unges muligheder for at være deltagende i udviklende fællesskaber. Disse erfaringer udgør i sig selv større og mindre prøvehandlinger, som skal opsamles og deles i lighed med de prøvehandleringer, der skal iværksættes, evalueres og videndeles mere systematisk.

Da udsigterne til at COVID-19 restriktionerne ikke blev lempet i foråret, blev der i marts 2021 afholdt et virtuelt møde med alle daginstitutionsledere, skoleledere og mellemledere med fokus på at få omsat visionen og pejlemærkerne i praksis. På workshoppen blev arbejdsmetoden Prøvehandlinger udfoldet sammen med Andreas Granhof Juhl fra Agora. Herunder systematikken i at arbejde med prøvehandlinger.

Prøvehandlinger er en mulighed for at eksperimentere og videreudvikle på den viden, erfaring og praksis, der allerede er, eller for at arbejde med de udfordringer eller ambitioner der er i dagtilbuddet eller skolen, på den enkelte stue, i klasselokalet eller i institutionen/skolen. Med Prøvehandlinger bliver den gode idé grebet og sat i spil. Idéen afprøves og justeres, måske forkastes idéen eller også arbejdes der videre, når man kan se, at den nye handling giver værdi i arbejdet med at skabe udviklende fællesskaber. Prøvehandlingerne er kendetegnet ved indsatser af kortere varighed og med få deltagere, så der er stor grad af handling og mindre grad af koordinering og planlægning.

En væsentlig målsætning for den fælles retning er videndeling på tværs af børne- og ungeområdet. Desværre har coronasituationen begrænset rigtig meget fællesskab og videndeling på tværs af dagtilbud, skoler og PPR. Der afventer derfor fortsat en systematisk indsats og fokus på videndeling. Prøvehandlingerne skal udover den lokale læring være udgangspunkt for videndeling på skoler og dagtilbud.

Lederne har som hjælp og som et fælles afsæt for det lokale arbejde med processerne om Udviklende Fællesskaber fået en række inspirationsmaterialer, som de kan anvende. Inspirationsmaterialet består af små videoklip med rammesætning for arbejdet, introduktioner og til arbejdet med prøvehandlinger og arbejdet med dem i praksis. Eksempelvis er der lavet en fælles skabelon for arbejdet med prøvehandlinger. (Vedhæftet som bilag).Et væsentligt perspektiv i skole- og dagtilbudsledernes arbejde med de lokale processer om Udviklende fællesskaber er, at de i høj grad sammentænker dem med de øvrige initiativer på områderne. Det betyder, at de eksempelvis på dagtilbudsområdet sammentænker arbejdet med velfærdsaftalen og udviklende fællesskaber og på skoleområdet sammentænker den problembaserede tilgang til læring med prøvehandlingerne for udviklende fællesskaber.Kompetenceudvikling
Skolecheferne i de Nordjyske kommuner har gennem de sidste par år drøftet udfordringerne omkring inklusion og er gået sammen om at afdække behovet for et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med UCN og AP Møller fonden.

Vision for kompetenceudviklingsprojeketet

• Projektet skal bidrage til at styrke alle børn og unges mulighed for trivsel, læring og deltagelse i folkeskolens almene læringsmiljøer samt i overgangen til folkeskolen.
• Visionen er at bidrage til en større mangfoldighed i den danske folkeskole med endnu mere kvalificeret rettethed mod trivsel, læring og deltagelsesmuligheder for alle børn.
• Det er visionen at skabe en folkeskole hvor diversitet og mangfoldighed i folkeskolen ses som et grundvilkår - og hvor alle børn og unge gives ret til deltagelse. 
• Det langsigtede mål er, at færre børn og unge ekskluderes fra skolens betydningsfulde læringsfællesskaber samt segregeres til specialtilbud.

Der arbejdes på nuværende tidspunkt med en afdækning af den enkelte kommunes kompetenceudviklingsbehov i relation til udfordringer i forhold til inklusion samt kommunens strategiske indsatsområder. Den 31. maj gennemfører UCN et interview med repræsentanter for medarbejdere, ledelse og forvaltning i Rebild Kommune. Interviewene skal sammen med et bredere datagrundlag danne grundlag for opbygningen af kompetenceudviklingsprojektet og den enkelte kommunes beslutning om deltagelse i en fælles ansøgning til AP Møller fonden i efteråret 2021.

Hvordan har den fælles retning ført til ændringer i den inkluderende praksis?

På Børne- og familieudvalgets dialogmøder med skoler og dagtilbud vil der blive givet eksempler på de lokale prøvehandlinger. Derudover vil forvaltningen i foråret 2022 lave en opsamling på arbejdet med den fælles retning. Indsatserne omkring inklusion er en længere og vedvarende indsats. Derfor vil opsamlingen indeholde en status på målene for arbejdet med en fælles retning, og der vil blive givet eksempler på, hvordan visionen og pejlemærkerne er omsat til praksis.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

I forlængelse af evalueringen af specialundervisningen i november 2020 blev det bl.a. besluttet, at forvaltningen skulle sikre følgende (tekst fra indstillingen):

- fokus på elevernes livsduelighed, herunder uddannelsesparathed og mulighed for eksamen. Forvaltningen indstiller, at der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af kommunens specialtilbud, som skal arbejde videre med dette fokusområde.

- visitationsprocedurerne skal systematiseres, herunder brug af specialpædagogisk bistand, handleplaner og opfølgning

På baggrund af overnstående er der i Center Børn og Unge besluttet at nedsætte en arbedsgruppe bestående af ledere fra alle specialtilbud beliggende i kommunen, og at det faciliteres af leder af PPR. Tanken er af denne arbejdsgruppe fremadrettet skal fungere som et tværfagligt netværk.

Netværk på tværs af kommunens specialtilbud

På baggrund af analysen blev der således nedsat en arbejdsgruppe, som skulle omsætte den viden, der var kommet gennem takstanalysen og de beslutninger, der er truffet omkring den, til god praksis. Her bl.a. et særligt fokus på elevernes livsduelighed, herunder uddannelsesparathed samt eleverners mulighed for eksamen. Udover at omsætte takstanalysen til praksis vil gruppen også komme til at fungere som et netværk med fokus på erfaringsudveksling, vidensdeling og sparring for ledere af specialtilbuddene, hvor der ligeledes kan drøftes forskellige problemstillinger, visitationspraksis, procedure for besøgspraksis i specialtilbuddene, anvendelse af årshjul, erfaringer med klassekonferencer og lignende. Herudover vil der også være særligt fokus på, om og hvordan specialtilbuddenes særlige viden kan komme mere i spil bredt i kommunen og på tværs af de forskellige tilbud.

Forvaltningen har inviteret ledere fra alle kommunens specialtilbud - både specialklasserækker og specialskolen. Desuden blev ledere fra de andre specialiserede skoletilbud beliggende i kommunen inviteret med. Det betyder, at leder af Basic Skills under Ungdomsskolen samt leder fra Kløverbakkeskolen, som er et dagbehandlingstilbud, som kommunen har indgået en undervisningsoverenksomst med, deltager i netværket.

Netværket er nu nedsat og har afholdt deres første møde samt fastlagt en møderække, hvor specialtilbuddene mødes minimum 4 gange årligt. Udvalget vil blive orienteret om de faktiske resultater af arbejdet i netværket og hvilke tiltag og indsatser, der iværksættes. Udvalget vil blive orienteret løbende ved behov og seneste i 3. kvartal 2022.

Temadag omkring lovgivning, visitationspraksis

Fredag den 7. maj 2021 afholdte Center Børn og Unge en temadag på baggrund af arbejdet med analysen. Til temadagen deltog skoleledere samt relevante ressourcepersoner fra alle kommunens folkeskoler, psykologer fra PPR samt det centrale visitationsudvalg.

Temadagen havde fokus på lovgivning, vsistationspraksis, specialpædagogisk bistand samt god forvaltningsskik i forhold til visitationer på skoleområdet. Temadagen var planlagt således, at der var en vekselvirkning mellem oplæg, casearabejde på tværs af skoler/PPR samt drøftelser på tværs i plenum.

Det centrale visitationsudvalg har på baggrund af temadagen drøftet muligheden for minimum 1 gang årligt at afholde temadrøftelser i samme fora for at drøfte specialpædagogisk bistand og kommunens serviceniveau, da skolerne gav udtryk for, at det gav rigtig god mening at drøfte dette åbent på tværs af skoler og PPR.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund
På Børne- og Familieudvalgsmødet den 10. juni 2020 besluttede udvalget at etablere et fælles elevråd på tværs af skolerne i Rebild Kommune. Baggrunden var et ønske om at øge medbestemmelsen og motivationen hos de ældste elever i folkeskolen, samt give elever med lyst og interesse for organisatorisk og politisk arbejde mulighed for at styrke og dyrke deres talent herfor. Efter udvalgets beslutning indgik forvaltningen en treårig partnerskabsaftale med Danske Skoleelever fra 2020-2023. Det første skridt mod etableringen af det nye Fælleselevråd blev taget den 18. september 2020 med en visions- og vedtægtsdag for kommunens elevråd. Her drøftede eleverne formålet med et fælles elevråd, og der blev givet inputs til vedtægter for rådets virke, og grundlaget for Fælleselevrådet i Rebild blev lagt.

Konstituerende møde
Grundet Covid19-situationens udfordringer og forlængede skolenedlukninger i starten af året blev det konstituerende møde i januar aflyst. Som følge af lange udsigter til et fysisk møde på tværs blev det på opfordring af eleverne besluttet at afvikle et online kickoff den 22. april med konstituering af formand, næstformand, sekretær og kassérer. Mødet blev faciliteret af Danske Skoleelever, som var garant for et spændende og involverede program med oplæg, quiz, opgaver og drøftelser på tværs i virtuelle grupperum under overskriften 'Fremtidsværkstedet'.

Struktureret elevinddragelse
Med henblik på at sikre reel elevinddragelse og medbestemmelse afholdes formøder med formand, næstformand og sekretær, hvor dagsorden koordineres i samarbejde med den kommunale tovholder og kontaktpersoner fra skolerne. Første ordinære møde blev afviklet online den 27. maj, hvor der blev vedtaget mødeskabelon, årshjul og mødekadence for Fælleselevrådet, således at møderne er tænkt ind i forhold til den politiske kalender. Et fast punkt på møderne er 'nyt fra skolerne', hvor der gives en status på arbejdet i de lokale elevråd. Efter ønske fra eleverne er der fokus på at sikre en stærk kobling mellem elevrådene og Fælleselevrådet, således at eleverne kan tage noget med begge veje. Derudover sættes politiske sager på dagsordenen, som har særlig relevans for eleverne, for eksempel drøftede Fælleselevrådet 'Skole-virksomhedssamarbejdet' og 'Skolekapacitet i Støvring'. Nyvalgt formand for Fælleselevrådet fremlagde desuden en status fra Uddannelsesrådsmøde den 26. maj, hvor Fælleselevrådet har en plads.
Et relevant punkt på kommende møde vil være trivselsarbejdet på skolerne, eftersom Regeringen netop har afsat en ramme på 10 mio. kr. til elevråd i hele landet til at arbejde understøttende med trivsel og fællesskaber efter en lang og svær skoleperiode i lyset af Covid-19. I Fælleselevrådet vil eleverne på tværs af skolerne kunne inspirere hinanden til, hvordan dette kan udmøntes lokalt. Derudover kan nævnes kommende dagsordenspunkter som talentforløb, problembaseret tilgang til læring/en spændende og motiverende skoledag, IT-strategi m.m.

Politisk mesterlære
I forbindelse med det kommende kommunalvalg har Fælleselevrådet drøftet muligheden for at komme tættere på det lokalpolitiske arbejde og følge en politiker i valgperioden - at komme i en slags politisk mesterlære. Ideen er inspireret af andre kommuners arbejde med politisk mesterlære med formålet at give unge indblik i lokalpolitikeres arbejde og det politiske system. Fælleselevrådets ambition er, at det ikke kun skal være for elever siddende i elevråd eller Fælleselevrådet, men alle unge med interesse for politik. Deltagere til politisk mesterlære skal udvælges på baggrund af en motiveret ansøgning og vurdering af et muligt match med en lokalpolitiker. Forløbet vil skulle igangsættes i efteråret, for eksempel med en workshop i Byrådssalen med deltagelse af politikere og unge samt relevante oplæg om lokalpolitik. Der vil skulle indgås konkrete aftaler mellem unge og politikere i forhold til, hvilke politiske aktiviteter det vil give mening at lade den unge deltage i frem mod kommunalvalget.
Den videre proces afhænger af interessen for projektet. Repræsentanter i Fælleselevrådet har derfor til opgave at undersøge det nærmere i deres lokale elevråd frem mod sommer, hvorefter der skal tages stilling til, om politisk mesterlære har gang på jord hos de unge og dernæst også hos politikerne i Rebild. Projektet vil i så fald arrangeres i et samarbejde mellem Rebild Ungeråd og Fælleselevrådet.