Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget, at der træffes beslutning om


at der skal søges medfinansiering fra statens cykelstipulje, og i givet fald

at det besluttes hvilke(n) projekter, der skal søges medfinansiering til


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2021, pkt. 109:

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at der søges medfinansiering fra Statens cykelstipulje til Hobrovej mellem Støvring og Gravlev og Nord-Sydgående Cykelsti i eget tracé gennem Støvring Ådale.

Økonomi

Der forudsættes kommunal medfinansiering på 50 pct. af anlægsudgiften. Det kommunale bidrag skal prioriteres indenfor kommunens anlægsramme. For viden- og innovationsprojekter vil der dog kunne gives op til 100 pct. i tilskud.

Sagsfremstilling

Regeringen og støttepartier er i forbindelse med ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4.december 2020”, blevet enige om udmøntning af midler til cyklisme.


Til medfinansiering af kommunale cykelprojekter er der afsat en pulje på 150 mio. kr i 2021.


Ansøgningsfristen er 17. maj 2021, og udmøntningen vil ske til projekter, som i høj grad afspejler følgende kriterier:

  • Ny infrastruktur dedikeret til cyklister
  • At projektet bidrager til større sikkerhed for cyklister
  • At flest muligt får gavn af projektet
  • At projektet bidrager til bedre sammenhæng, f.eks. ved at styrke integrationen mellem den kollektive trafik og cykling
  • At projektet koordineres med relevante aktører
  • Viden- og innovationsprojekter, som f.eks. mindre forsknings- og analyseprojekter


Tilsagn og afslag planlægges at være afklaret inden de kommunale budgetforhandlinger i efteråret 2021.

Projekter som opnår støtte skal overholde Vejdirektoratets regnskabs- og revisionsinstruks, og tilskudsmodtageren er forpligtet til som minimum at levere brugbare trafikdata for anlægsprojektet, herunder før- og eftertællinger af cyklister i området.


Forvaltningen foreslår, at der søges puljemidler til finansiering af cykelstiønsker fra rapporten "Oversigt over cykelstier i Rebild Kommune – status og ønsker". Rapporten fremgår af bilag.


Forvaltningen kan anbefale, at der fra rapporten vælges at søge midler til én af nedenstående projekter:


  • Hobrovej mellem Støvring og Gravlev. Projektet indgår i kommunens investeringsoversigt med 5 mio. kr i 2024. Ved henvendelse til Vejdirektoratet er det oplyst, at der kun kan søges puljemidler til et projekt som er politisk vedtaget, såfremt projektet ikke er fuldt finansieret. Udgiften til etablering af enkeltrettede cykelstier fra Buderupholmvej til Vælderskoven (4,5 km) vurderes til 7-9 mio. kr (forventes ikke arealerhvervelse, projektet berøre Natura 2000 områder).


  • Buderupholmvej mellem Skørping og Lindenborg Å. Projektet skal koordineres med projektet for Ny Nibevej. Overslagsmæssigt vurderes en dobbeltrettet cykelsti i østsiden af veje (3,6 km) at koste 8 mio. kr. Projektet berøre Natura 2000 område.


Der gøres opmærksom på at projekterne ikke er undersøgt i forhold til anlægstekniske- eller myndighedsmæssige problemstillinger, hvorfor den angivne økonomi er bedste bud.


Ud over projekterne i rapporten kan forvaltningen anbefale et projekt i Støvring Ådale, som rummer flere af de ovennævnte krierier for udmøntningen:


  • Nord-sydgående cykelsti i eget tracé gennem Støvring Ådale. Projektet skal sikre sammenhæng mellem boligområderne, det nye centerområde med den nye cykelforbindelse på tværs af jernbanen ved stationen, samt til stiforbindelsen via viadukten på Kærvej. Anlægsoverslag 3,4 mio. kr. Projektbeskrivelse fremgår af bilag.

Da der er en del arbejde med udfærdigelse af ansøgningerne til puljen anbefales at vælges max. 2 projekter.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Der er afsat statslige puljemidler til medfinansiering af kommunale cykelstiprojekter. Det skal besluttes om kommunen skal søge midler fra puljen, og i givet fald hvilke projekter, der skal prioriteres.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at den tekniske notat incl. anbefaling af linjeføringer kan tages til efterretning, og

at notatet kan sendes i høring hos berørte lodsejere, grundejerforeningen Høje Støvring og DN jf. tidsplan.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2021, pkt. 108:

Indstilles godkendt

Økonomi

Rådgiver har ved beregning af anlægsoverslag regnet med 30% i uforudsete udgifter, da der i forbindelse med undersøgelsen ikke er gennemført indledende undersøgelser (geoteknik, forurening, arkæologi). I det oprindelige skitseprojekt fra 2015 blev der regnet med 15% i uforudsete udgifter. Forskellen kan opgøres til ca. 6 mio. kr. Alle anlægsoverslag er gennemført på 2020 niveau, hvorfor disse ikke direkte kan sammenlignes med anlægsoverslaget fra 2015.

Udgifter til arealerhvervelse er vurderet til 2-2,5 mio. kr., heri er ikke indregnet evt. ulempeerstatninger eller vurderet om der kan blive krav om totalekspropriation. Der skal påregnes udgifter til udarbejdelse af VVM-redegørelse.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på mødet den 16. dec. 2020 at igangsætte en undersøgelse af forskellige alternativer linjeføringer for Ny Nibevej.

Arbejdet har resulteret i notatet "Linjeføringsanalyse for Ny Nibevej i Støvring" samt notat om natur- og planforhold og visualiseringer (vedlagt som bilag)

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet d. 10. marts 2021, at berørte lodsejere og øvrige interessenter skal høres i processen jf. nedenfor viste tidsplan.


Teknisk notat forventes færdig

25. marts

TMU, beslutning om at udsende notat i høring

14. april

ØK

21. april

Byråd

28. april

Høring af berørte lodsejere, DN og grundejerforening Høje Støvring

3. maj - 17. maj

TMU, valg af linjeføring

9. juni

ØK

16. juni

Byråd

23. juni


Analysens forudsætninger:

Der er gennemført en analyse af fire linjeføringsalternativer for Ny Nibevej. De fire alternativer omfatter en linjeføring, der blev undersøgt i 2015 (linjeføring 1) samt tre nye alternativer. De tre nye alternativer dækker de identificerede muligheder for placering af vejen, og er udvalgt i samarbejde med Rebild Kommune med input fra forvaltningen, beboere i området og Danmarks Naturfredningsforening.

Det oprindelige forslag ligger nordligst og er det korteste alternativ. De øvrige alternativer – som alle ligger sydligere - er valgt, for at undersøge om disse er mere fordelagtige mht. byudvikling og påvirkning af naturværdierne


Linjeføring 2 og 3 medfører større udviklingsarealer mellem vejen og Støvring by, men påvirker fortsat Mastrup Ådal. Linjeføring 3 er tilpasset, så ådalen krydses samme sted som linjeføring 2, da dette sted er det smalleste sted i dalen, og derfor forventeligt der, hvor naturen påvirkes mindst.


Linjeføring 4 er foreslået af en række beboere i området og Danmarks Naturfredningsforening, som et alternativ med forventet mindre påvirkning af miljø- og naturforhold, herunder også i forhold til de eksisterende boligområder.


Der er udarbejdet en visualisering af linjeføringerne 1, 2 og 3 for Ny Nibevej fra et kamarastandpunkt ved boligklyngen ved Høje Støvring. Denne kan ses i bilag.


De fire alternativer er vurderet ud fra samme kriterier, således at de bedst kan sammenlignes. Ny Nibevej tænkes anlagt som 2-sporet landevej med en planlagt hastighed på 80 km/t. I vest tilsluttes vejen til Nibevej enten ved den eksisterende rundkørsel ved Juelstrupparken eller i en ny rundkørsel ved Vestre Primærvej. Begge muligheder er undersøgt for alle fire alternativer, ud fra et ønske om at vurdere, hvilken løsning der giver størst aflastning af trafikken på de øvrige veje.


Alle alternativer krydser Hobrovej i en rundkørsel, og mod øst tilsluttes alle alternativer til Buderupholmvej umiddelbart vest for fiskesøerne. Jf. tidligere politiske beslutninger anlægges dæmning med faunapassage, hvor vejen krydser Mastrup Ådal, og der anlægges ikke cykelstier langs vejen. Sideveje og adgange til ejendomme omlægges i videst muligt omfang, så antallet af kryds af adgangsveje langs den nye omfartsvej minimeres.


Samlet vurdering:

Linjeføring 1-3 vurderes nogenlunde ens i forhold til trafik, byudviklingsmuligheder, natur, miljø og økonomi.

Linjeføring 2 og 3 vurderes dog på alle parametre at være lidt bedre end linjeføring 1.

Linjeføring 4 vurderes at være mindre fordelagtig end de øvrige, og da forslaget reelt ikke vurderes at medfører en mindre påvirkning af natur- og miljøforholdene, vurderes denne løsning ikke anbefalelsesværdig.

I notatet anbefales det at arbejde videre med løsning 2 eller 3, evt. en kombination af de to løsninger.


I modelberegningerne vil en tilslutning ved Vestre Primærvej betyde at trafik i højere grad - end hvis vejen tilsluttes Juelstrupparken - flyttes fra Hobrovej til Vestre Primærvej. En tilslutning ved Vestre Primærvej vil generelt tiltrække mere trafik - mellem 2% og 22%, afhængig af linjeføring.


Bemærkning:

Det nødvendige plangrundlag for realisering af vejprojektet indebærer udarbejdelse lokalplan og kommuneplantillæg. Med den samlede miljøpåvirkning forventes projektet som værende VVM-pligtigt. Der skal gennemføres nødvendige forundersøgelser forinden detailprojektering og ekspropriationsforretninger kan igangsættes.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Teknisk notat om alternative linjeføringer for Ny Nibevej fremlægges med indstilling om, at dette kan tages til efterretning og at det sendes i høring blandt berørte lodsejere og interessenter.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0