Byrådet besluttede på mødet den 16. dec. 2020 at igangsætte en undersøgelse af forskellige alternativer linjeføringer for Ny Nibevej.

Arbejdet har resulteret i notatet "Linjeføringsanalyse for Ny Nibevej i Støvring" samt notat om natur- og planforhold og visualiseringer (vedlagt som bilag)

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet d. 10. marts 2021, at berørte lodsejere og øvrige interessenter skal høres i processen jf. nedenfor viste tidsplan.

Analysens forudsætninger:

Der er gennemført en analyse af fire linjeføringsalternativer for Ny Nibevej. De fire alternativer omfatter en linjeføring, der blev undersøgt i 2015 (linjeføring 1) samt tre nye alternativer. De tre nye alternativer dækker de identificerede muligheder for placering af vejen, og er udvalgt i samarbejde med Rebild Kommune med input fra forvaltningen, beboere i området og Danmarks Naturfredningsforening.

Det oprindelige forslag ligger nordligst og er det korteste alternativ. De øvrige alternativer – som alle ligger sydligere - er valgt, for at undersøge om disse er mere fordelagtige mht. byudvikling og påvirkning af naturværdierne

Linjeføring 2 og 3 medfører større udviklingsarealer mellem vejen og Støvring by, men påvirker fortsat Mastrup Ådal. Linjeføring 3 er tilpasset, så ådalen krydses samme sted som linjeføring 2, da dette sted er det smalleste sted i dalen, og derfor forventeligt der, hvor naturen påvirkes mindst.

Linjeføring 4 er foreslået af en række beboere i området og Danmarks Naturfredningsforening, som et alternativ med forventet mindre påvirkning af miljø- og naturforhold, herunder også i forhold til de eksisterende boligområder.

Der er udarbejdet en visualisering af linjeføringerne 1, 2 og 3 for Ny Nibevej fra et kamarastandpunkt ved boligklyngen ved Høje Støvring. Denne kan ses i bilag.

De fire alternativer er vurderet ud fra samme kriterier, således at de bedst kan sammenlignes. Ny Nibevej tænkes anlagt som 2-sporet landevej med en planlagt hastighed på 80 km/t. I vest tilsluttes vejen til Nibevej enten ved den eksisterende rundkørsel ved Juelstrupparken eller i en ny rundkørsel ved Vestre Primærvej. Begge muligheder er undersøgt for alle fire alternativer, ud fra et ønske om at vurdere, hvilken løsning der giver størst aflastning af trafikken på de øvrige veje.

Alle alternativer krydser Hobrovej i en rundkørsel, og mod øst tilsluttes alle alternativer til Buderupholmvej umiddelbart vest for fiskesøerne. Jf. tidligere politiske beslutninger anlægges dæmning med faunapassage, hvor vejen krydser Mastrup Ådal, og der anlægges ikke cykelstier langs vejen. Sideveje og adgange til ejendomme omlægges i videst muligt omfang, så antallet af kryds af adgangsveje langs den nye omfartsvej minimeres.

Samlet vurdering:

Linjeføring 1-3 vurderes nogenlunde ens i forhold til trafik, byudviklingsmuligheder, natur, miljø og økonomi.

Linjeføring 2 og 3 vurderes dog på alle parametre at være lidt bedre end linjeføring 1.

Linjeføring 4 vurderes at være mindre fordelagtig end de øvrige, og da forslaget reelt ikke vurderes at medfører en mindre påvirkning af natur- og miljøforholdene, vurderes denne løsning ikke anbefalelsesværdig.

I notatet anbefales det at arbejde videre med løsning 2 eller 3, evt. en kombination af de to løsninger.

I modelberegningerne vil en tilslutning ved Vestre Primærvej betyde at trafik i højere grad - end hvis vejen tilsluttes Juelstrupparken - flyttes fra Hobrovej til Vestre Primærvej. En tilslutning ved Vestre Primærvej vil generelt tiltrække mere trafik - mellem 2% og 22%, afhængig af linjeføring.

Bemærkning:

Det nødvendige plangrundlag for realisering af vejprojektet indebærer udarbejdelse lokalplan og kommuneplantillæg. Med den samlede miljøpåvirkning forventes projektet som værende VVM-pligtigt. Der skal gennemføres nødvendige forundersøgelser forinden detailprojektering og ekspropriationsforretninger kan igangsættes.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om der skal opsættes hegn i Støvring Ådale og i så fald hvilket eller man skal undlade at opsætte hegn.

Der er indhentet priser på de 2 typer hegn beskrevet ovenfor. Begge med en estimeret længde på ca. 700 meter i toppen af skråningen på Støvring Ådale.

Trådhegn - pris 63.000 kr

Fodhegn - pris 156.000 kr.

Udgiften til opsætning af hegn langs med Støvring Ådale, kan afholdes indenfor den økonomiske ramme for Klepholmbroen.

Under behandling af sag nr. 46 om Følgeprojekter, Klepholmbroen på møde i Teknik- og Miljøudvalget den 3. februar 2021, drøftede udvalget behovet for opsætning af hegn langs med skråningsanlægget på østsiden af dæmningen ved det nye vejanlæg på Støvring Ådale, da nogle borgere mener at skråningerne fremstår stejle og skaber utryghed, for dem, der færdes på fortovet. Udvalget ønskede behov og muligheder belyst yderligere.

Der er ikke planlagt noget hegn i projektet, da vejen overholder de gældende vejregler i forhold til sikkerhedszone og skråningsanlæg.

Efterfølgende er der indhentet pris fra entreprenøren på 2 typer af hegnsløsninger. Begge løsninger er vist på vedhæftede bilag.

• Trådhegn - i ca. 90 cm højde. Akacie hjørnepæle ø14-17x 250 cm. Akacie mellempæl firkant ca. 5x5 cm - 170 cm (pr. ca. 3 meter). Nethegn (8 vandrette tråde, 15 cm mellem lodrette)
  • Fordel - det vil være svært at komme omkring hegnet medmindre man kravler over hegnet
  • Ulempe - det vil være svært for driftsenheden at slå græsset omkring hegnet, og det vil ikke fremstå særligt pænt vedligeholdt

• Fodhegn - Trykimprægneret pæle ø12x200 pr. 1,5 meter - Fodplanke trykimprægneret træ. Stolper afdækkes med varmgalvaniseret stolpehat
  • Fordel - Det vil være lettere at slå græsset omkring stolperne
  • Ulempe - man vil kunne kravle over eller under hegnet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at der ikke udarbejdes lokalplaner for de to projekter, og at projekterne skal tilrettes, således de er i overensstemmelse med lokalplan 268.

Jernbanegade er omfattet af lokalplan 147 og 268. Derudover er Støvring Bytorv omfattet af lokalplan 276, og der er igangsat en lokalplan for Købmandsgården.

Lokalplan 147

Lokalplanen fastlægger, at bebyggelse skal ske som en sluttet randbebyggelse ud mod Jernbanegade, som kan brydes af porte og gennemgange til bagarealerne. Randbebyggelse må have en dybde på max 12 m, der må højst bygges i 3 etager og 13 m højde og bebyggelsesprocenten er fastsat til 100. Derudover kan der opføres baghusbebyggelse i max 1 etage. Randbebyggelsen skal udføres med sadeltage med en hældning mellem 25 og 45°, og facader skal fremstå i tegl.

Lokalplan 268

Lokalplanen fastlægger, at bebyggelse skal ske som en sluttet randbebyggelse ud mod Jernbanegade, som kan brydes af porte og gennemgange til bagarealerne. Randbebyggelse må have en dybde på max 12 m, der må højst bygges i 3 etager og 13 m højde og bebyggelsesprocenten er fastsat til 100. Derudover kan der opføres baghusbebyggelse i max 1½ etage. Randbebyggelsen skal udføres med sadeltage med en hældning mellem 25 og 45°, og facader skal fremstå i røde tegl.

Lokalplan 276

Lokalplanen fastlægger, at bebyggelse skal ligge med facade til torvet eller Jernbanegade. Der er mulighed for at opføre bebyggelse med varierende højde, dog med udgangspunkt i max 11 m højde, og mulighed for forhøjninger på op til 13 m. Dybden på bebyggelse må være max 12 m. Bebyggelsesprocenten fastlægges til 100. Facader skal udføres som tegl, beton, pudset eller i glas, og tage skal være flade eller udføres som symmetriske sadeltage med en hældning mellem 25 og 45°.

Købmandsgården

Der er igangsat lokalplan på baggrund af et projekteret byggeri, der afviger fra etageantallet i den øvrige del af Jernbanegade, som har en højere bebyggelsesprocent og udføres med sandfarvede teglfacader samt flade tage. I forbindelse med første etape af det byggeri er der meddelt dispensation til tagudformning, facadefarve og bygningsdybde.

Generelt for Jernbanegade

Overordnet er bebyggelsen i Jernbanegade planlagt til at være randbebyggelse mod gaden, der kan gennembrydes af porte eller adgange til bagarealerne. Bebyggelsen må generelt set opføres i op til 3 etager, og randbebyggelsen skal udføres med sadeltage. Facader skal hovedsageligt udføres i tegl, hvilket i den østlige ende er fastlagt som røde tegl. Lokalplanen understøtter således et samlet udtryk af gadeforløbet, som udskiftning af byggeri skal leve op til. Den planlægning er fraveget i både den østlige og vestlige ende af gaden.

I den vestlige ende er der mulighed for bebyggelse udført med andre facadematerialer end tegl, flade tage, og der er mulighed for at fravige bygningshøjden med nogle forhøjninger. Til trods for, at bebyggelsen i den vestlige ende af gaden kan se anderledes ud end i størstedelen af gadeforløbet, harmonerer udtrykket ret godt på den placering. Bebyggelsen er i højere grad orienteret mod Hobrovej og omkring bytorvet end mod Jernbanegade, hvilket gør, at bruddet med sadeltage ikke virker så drastisk. Derudover hænger de flade tage godt sammen på tværs over mod Bavnebakkeskolen, som også er udført med flade tage.

I den østlige ende af gaden er der igangsat en lokalplan for omdannelse af den gamle købmandsgård samt nogle tilstødende grunde. Der er ikke taget endelig stilling til, hvordan lokalplanen bliver udformet, men principperne vil bryde med den resterende del af Jernbanegade mht. tagudformning, etageantal og farver. Argumenterne for at fravige den øvrige planlægning i Jernbanegade, i det område er, at området ligger isoleret for enden af gaden, og har en størrelse, så det kommer til at udgøre en samlet enhed. Derudover skaber området en overgang fra den mere traditionelle arkitektur i Jernbanegade med sadeltage, til den mere moderne arkitektur, der lægges op til på centergrunden.

Henvendelse om nye projekter

Der er indkommet en konkret projektforespørgsel på et byggeri på Jernbanegade 25. I det projekt er byggeriet udført med flade tage, og det er dermed i strid med lokalplan 268. Der er også andre forhold i projektet, der kan være nødvendige at tilpasse, men flade tage er den største afvigelse fra lokalplanen. Projektmaterialet er vedlagt som bilag.

Der har desuden været en telefonisk henvendelse om et byggeri på Jernbanegade 31, hvor der er forespurgt på et byggeri med flade tage, og som har en dybde på mere end 12 m. Det er således også i strid med lokalplan 268. Der er vedlagt en skitse, der viser bebyggelsen. Det har også været drøftet om der var mulighed for at vende byggeriets orientering, således det ikke blev opført som randbebyggelse. Den del fremgår dog ikke af den indsendte skitse.

Begge henvendelser vil kræve udarbejdelse af en lokalplan. Hvis der ændres på lokalplanforudsætningerne for de to ejendomme, brydes også med de intentioner for udtrykket, der har været for Jernbanegade. Det vurderes, at der fortsat er god sammenhæng i Jernbanegade, selvom der i hver ende er byggerier, der adskiller sig fra resten. Hvis der ændres på plangrundlaget for de to ejendomme inde i gadeforløbet, er der risiko for, at Jernbanegade får et mere rodet udtryk, hvor der er en blanding af forskellige tagformer, og evt. orientering af byggeriet. Bebyggelsens orientering er særlig vigtig for oplevelsen af gadeforløbet, så selvom den del fremgår ikke længere af forespørgslen, er det væsentligt at forholde sig til om det fremadrettet skal være en mulighed.

Forvaltningen anbefaler, at der ikke ændres på lokalplan 147 og 268 mht. orientering af bebyggelse, bygningshøjde, etageantal og tagformer. Det kan overvejes om der skal gives mulighed for at udføre teglfacader i andre farver end rød, men det kan i højere grad håndteres som dispensationssager i de enkelte byggesager, hvor de øvrige ændringer kræver udarbejdelse af ny lokalplan. Hvis det ønskes at give flere muligheder for bygningsudtryk end lokalplan 147 og 268 giver, bør der udarbejdes en lokalplan, der tager højde for hele Jernbanegade, således der fortsat sigtes mod et samlet udtryk af gadeforløbet.