Der er udarbejdet forslag til lokalplan 334 for området ved Nøragervej i Nørager. Projektforslaget har til formål at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble området til fjernvarme, samt om forsyning af området giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer. Der er i projektforslaget regnet med 13 parcelhuse på 180 m2 med et varmeforbrug på 6,4 MWh om året, men der er kun regnet med, at 80% af parcelhusene, svarende til 10 parceller bliver tilkoblet.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 23.000 kr. ekskl. moms over 20 år ved at vælge fjernvarme frem individuelle varmepumper. Fordelen svarer til ca. 1,6 % i forhold til fjernvarme frem individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 27.000 kr. ekskl. moms over 20 år for forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet. Det er ikke længere muligt at pålægge ejendommene tilslutningspligt. Rebild Kommune har ikke erfaring med, hvor mange tilsluttes i nye boligområder, når der ikke pålægges tilslutningspligt. Der er derfor i projektforslaget lavet en breakeven beregning på selskabsøkonomien, der viser, hvad tilslutningsgraden skal være før, der ikke er selskabsøkonomiske overskud. Projektet viser, at hvis tilslutningsgraden kommer under 35 % så er der ikke selskabsøkonomiske overskud. Det svarer til, at ca. 5 ud af de 13 boliger skal tilkobles fjernvarme for, at der er selskabsøkonomisk overskud.

For de forbruger der indgår i projektet, er der en økonomisk fordel på ca. 2.200 kr./år inkl. moms for et parcelhus ved tilslutning til fjernvarme, frem for individuel forsyning med luft til vand varmepumper. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 4,7 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. I beregningerne er der anvendt almindelig træflis som brændsel til begge kedler, og dermed er det ikke indregner, at det er restprodukter fra savværket som brændes af.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområdet.

Fjernvarmeværket opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger, til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Investeringen i stikledninger og målere m.m. sker i takt med tilslutningen, som de mener kommer til at forløbe over fire år.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Der er i projektområdet registreret 22 ejendomme opvarmet med naturgas og 3 med olie. Herudover er der 5 ejendomme med anden opvarmning (pillefyr, varmepumpe og el).

Varmebehovet for bygningerne er opgjort på baggrund af gas-forbrugsdata modtaget fra Evida, korrigeret med en kedelvirkningsgrad og graddage. Herudover er der suppleret med BBR data for de resterende ejendomme.

I efteråret 2020 spurgte varmeværket ejerne i området, om der var interesse for fjernvarme. Her tilkendegav 14 forbrugere ud af samlet 30 potentielle, at de ønsker fjernvarme, og 7 at de ikke er interesseret.

I forhold til de selskabsøkonomiske og forbrugerøkonomiske beregninger er der i projektforslaget kun indregnet, at 14 bliver tilsluttet fjernvarme. For at kunne opnå et positivt selskabsøkonomisk resultat skal 10 forbrugere tilsluttes. Ledningsnettet udlægges i 2021, og samtlige 14 forbrugere forventes tilsluttet inden udgangen af 2021. Bliver flere forbrugere tilsluttet senere, vil det blot give projektet en bedre økonomi.

I forhold til de samfundsøkonomiske beregninger er regnet med, at på sigt skifter 100% af ejendomme med oliefyr og 60% af ejendommene med gasfyr til fjernvarme.

Samfundsøkonomi

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 0,8 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.

Selskabsøkonomi

For at kunne opnå et positivt selskabsøkonomisk resultat, skal 33 % af forbrugerne i Linalyst tilsluttes. Dette svarer til 10 forbrugere.

Ved starttilslutningen på 14 forbrugere (som allerede har tilkendegivet at de ønsker tilslutning), vil selskabsøkonomien give overskud fra år 1.

Forbrugerøkonomi

I projektforslaget for er lavet et regneeksempel med et ældre parcelhus på 145 m² (BBR-gennemsnit) med et varmebehov på 14,8 MWh/år. Her viser projektforslaget en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper på ca. 2.000 kr./år inkl. moms. Heri er ikke medregnet tilskud til en varmepumpe fra Bygningspuljen.

Miljø

Forsyning af området med fjernvarme udleder flere CO2-ækvivalenter end ved varmepumper, da fjernvarme baseres på barkaffald og savsmuld (restprodukter fra et lokalt savværk).

Høring

Kommunen skal sende projektforslagene i høring ved berørte forsyningsselskaber m.v. samt grundejere, som skal afgive areal eller pålægges servitut. Det vurderes ikke, at grundejerne i dette tilfælde er høringsberettigede, da de ikke skal afgive areal eller pålægges servitut. Forvaltningen anbefaler dog stadig, at grundejerne høres, da de kan blive påvirket af ændringen, og naturgasselskabet alligevel skal høres.

I projektforslaget er forudsat, at der kan gives kommunegaranti for lån til projektet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at udkast til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger