Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen anvende forudsætningerne i kapitel 3 ifm. godkendelse af varmeprojekter, herunder sørge for, at projektet ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er det mest fordelagtige projekt.


I projektforslaget for Porsborgparken er regnet med et forventet byggeri på baggrund af oplysninger fra køberne af erhvervsgrundene indhentet af forvaltningen. Ved de grunde som endnu ikke er solgt, eller hvor køber ikke har kunne oplyse et forventet byggeri, har forvaltningen estimeret størrelsen på et senere byggeri. 2 af ejendommene har allerede en varmekilde, hvorfor det forudsættes, at de ikke tilkobles fjernvarme.


Der er i projektområdet Buderupholm registreret 66 ejendomme opvarmet med olie eller naturgas. Herudover er der 25 ejendomme med anden opvarmning. Der er kun regnet med ejendomme med olie eller naturgas skifter til fjernvarme. Det er antaget, at 90% (59) af de 66 ejendomme med gas- og oliefyr tilslutter i løbet af 3 år.


Høringssvar

I projektforslaget for Buderupholm er fjernvarme kun sammenlignet med individuelle varmepumper og ikke med individuel naturgas. Jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 5 kan kommunen bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, ikke skal indgå i de samfundsøkonomiske analyser. Støvring Kraftvarmeværk har derfor undladt at medtage individuel naturgas i de samfundsøkonomiske analyser.


Evida har i et høringssvar til projektet for Buderupholm anført, at de ikke mener, at man kan udlade at se på individuel naturgas, da over halvdelen af den mardinale fjernvarmeproduktion er produceret på gasmotorer, og er dermed også et fossilt scenarie. Støvring Kraftvarmeværk har haft den opfattelse, at eftersom deres varmeproduktion er kraft-varme (både el- og varmeproduktion), skulle det ikke betragtes som et fossilt scenarie.


Det fremgår dog ikke af bekendtgørelsen, at kraft-varme ikke skal betragtes som et fossilt scenarie. Støvring Kraftvarmeværk har derfor indsendt supplerende samfundsøkonomiske beregninger, hvor fjernvarme er sammenholdt med individuel naturgas i Buderupholm. De supplerende beregninger har været i høring ved Evida, som ikke havde bemærkninger til disse.


Beboerne på Fasanvej 7 gør indsigelse mod, at de ved udlægning af området til fjernvarme ikke kan søge støtte til en varmepumpe gennem bygningspuljen. De har dog et nyt gasfyr fra 2017, og har derfor ikke aktuelle planer om at skifte varmekilde.


Reglerne for støtte til varmepumper gennem Bygningspuljen er lavet sådan, at det ikke er muligt at søge støtte i områder udlagt til fjernvarme.


Samfundsøkonomi

Projektforslaget for Porsborgparken viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 1,8 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.


Projektforslaget for Buderupholm viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 1,3 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.


De supplerende samfundsøkonomiske beregninger for Buderupholm viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 0,9 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuel naturgas.


Selskabsøkonomi

Projektforslaget for Porsborgparken viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 3,5 mio. kr. over 20 år for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme.


Projektforslaget for Buderupholm viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 557.000 kr. over 20 år for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme.


Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.


Forbrugerøkonomi

I projektforslaget for Porsborgparken er lavet et regneeksempel med en bygning på 2.500 m2 og en på 4.000 m2. Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper på 3.000 kr./år ved en bygning på 2.500 m2 og 4.800 kr./år ved en bygning på 4.000 m2.


I projektforslaget for Buderupholm er lavet et regneeksempel med et ældre parcelhus på 152 m2. Her viser projektforslaget en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper på ca. 2.000 kr./år. Heri er ikke medregnet tilskud til en varmepumpe fra Bygningspuljen. Hvis der kan opnås tilskud fra Bygningspuljen, vurderes det, at varmeprisen for fjernvarme og en varmepumpe er stort set ens.


Tilslutningspligt

Ejendommene i Porsborgparken og den nordlige del af Juelstrupparken er gennem lokalplanerne 118, 211 og 272 pålagt tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Tilslutningspligten vil overgå til fjernvarme ved godkendelse af projektforslaget.


I Buderupholm er en mindre del af ejendommene omfattet af lokalplan nr. 177, som pålægger dem tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Lokalplanens tilslutningspligt gælder dog kun for bebyggelse opført efter lokalplanens vedtagelse i 2007. Umiddelbart vurderes det ikke, at der er nogen bygninger opført efter 2007, som er opvarmet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Støvring Kraftvarmeværk har ansøgt om godkendelse af 2 projektforslag med henblik på at konvertere erhvervsområdet Porsborgparken og boligområdet Buderupholm i Støvring fra individuel naturgas til fjernvarme. Rebild Kommune skal godkende projektforslaget jf. Projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1.


Projektforslagene har været i høring ved grundejere, samt Evida (naturgasselskabet). Der er ikke modtaget høringssvar imod projektforslaget for Porsborgparken. Til projektforslaget for Buderupholm er modtaget et høringssvar fra Evida samt fra beboerne på Fasanvej 7.


Projektforslagenes formål er at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble områderne til fjernvarme, samt om forsyning af området giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer.


Projektforslagene konkluderer, at fjernvarme er den samfundsøkonomiske, selskabsøkonomiske og forbrugerøkonomiske bedste løsning.


Projektforslagene er aktuelle i forbindelse med Folketingets klimaaftale af 22. juni 2020 om udfasning af olie- og gasfyr og udrulning af fjernvarme eller alternativt varmepumper. Med klimaaftalen vil der fra i år være mulighed for at søge om støtte til konvertering til fjernvarme gennem Fjernvarmepuljen eller varmepumper ved boliger gennem Bygningspuljen.


Fjernvarmepuljen er ikke relevant for Porsborgparken, da der er tale nye erhvervsejendomme. Fjernvarmepuljen er kun relevant for Buderupholm.


Vedtages projektforslaget for Buderupholm vil de berørte boligejere ikke længere have mulighed for at få tilskud til varmepumper gennem Bygningspuljen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at planlægningen indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse.

Økonomi

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen skal der tilvejebringes en støjberegning og en undersøgelse af arealets nedsivningsevne.

Sagsfremstilling

Inden Kløvermarken udbydes til salg skal der udarbejdes en lokalplan for boliger. Som udgangspunkt skal de eksisterende bygninger omdannes til boligformål.

Kløvermarken ligger i byzone og er i kommuneplanen udlagt til offentlige formål i form af skole og daginstitution. Den ligger for enden af et erhvervsområde, der bl.a. huser Ravnkilde Kraftvarmeværk og Himmerland Porte.

Området betragtes i dag som et blandet bolig- og erhvervsområde. Ved planlægning til boligformål vil de vejledende grænseværdier for støj være lavere. I planlægningen skal det derfor sikres, at virksomhederne ikke pålægges begrænsninger i forhold til, hvor meget de støjer. Det må formodes, at der særligt vil være en udfordring med transport i morgenperioden. I forbindelse med lokalplanen, skal der således udarbejdes en støjberegning, hvori der tages stilling til, hvordan boligområdet kan skærmes, således de vejledende grænseværdier ikke overstiges.  

Skalborgvej vejforsyner bl.a. erhvervsområdet. En sammenblanding af bolig- og erhvervstrafik er som udgangspunkt ikke hensigtsmæssig, selvom området på baggrund af virksomhederne deri, formodes at generere sparsomt med erhvervstrafik. Der bør dog sikres en stiforbindelse ind til skolen og byområdet syd for planområdet, således de bløde trafikanter ledes trafiksikkert ud af området.

I lokalplanprocessen skal det afklares om overfladevand kan nedsive på egen grund. Det kan give udfordringer at øge udledningen i forhold til det, der er fastlagt i spildevandsplanen, da der udledes til et privat rørlagt vandløb. Derfor er det relevant at foretage de fornødne undersøgelser af om overfladevand kan nedsive i området.

Børne- og Familieudvalget har truffet beslutning om, at den nye børnehave i Nørager skal opføres samme sted som den eksisterende. I den forbindelse har de behov for at bruge den Kløvermarken i Ravnkilde til genhusning. Derfor kan ejendommen ikke udbydes til salg før i slutningen af 2022, hvor bygningerne ikke længere er nødvendige til genhusning.

Der er tale om et mindre område, der fortættes. Derfor vurderer forvaltningen ikke, at det har betydning for restrummeligheden, at arealet udlægges til boligformål.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


Den tidligere børnehave i Ravnkilde (Kløvermarken) skal udbydes til salg. Økonomiudvalget har taget stilling til, at der skal udarbejdes en lokalplan, der muliggør boligformål inden grunden sælges. Der skal tages stilling til, om lokalplanen for boligformål på Skalborg 19 i Ravnkilde, skal indgå i planprioriteringen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om


at planlægningen indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse

at planlægningen skal ske med hensyntagen til kulturmiljøet

Økonomi

Ingen bemærkninger

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0