Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om forventet regnskab for 2021 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder udgifter på myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.




Budgettet for 2021 er på 73,1 mio. kr. eksklusiv overførsel fra regnskab 2020. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 62,5 mio. kr., dermed er der 10,6 mio. kr. tilbage af budgettet til tilgang og ændringer i løbet af året. Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller derfor kun med frem til forventet ophør. Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem budget og aktuel disponering fordelt på indsatsgrupper og med angivelse af helårsindsatser og gennemsnitspris. Den samlede forskel giver 10,6 mio. kr. og den primære andel ligger på tilgang i forebyggende indsatser, som typisk er disponeret med en kortere periode. Lige nu forventer vi 2 mio. kr. mindre i refusion for særligt dyre enkeltsager i forhold til budgettet, hvilket skyldes færre udgifter til anbringelser.



Disponeringen i februar sidste år viste, at disponerede udgifter på 68,4 mio. kr. Tallene kan dog ikke direkte sammenlignes med tallene for 2021, idet reglerne for refusion for særligt dyre enkeltsager er ændret med virkning fra 2021 og samtidig er måden egne tilbud disponeres ændret. De disponerede udgifter i 2021 på nuværende tidspunkt ligger 5 mio. kr. lavere end de disponerede udgifter på samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er forventet tilgang resten af året 4,8 mio. kr. højere i forhold til samme tidspunkt sidste år. Grunden til denne forskel, skyldes i høj grad at egne tilbud nu medregnes med disponering på personniveau i stedet for tidligere, hvor de blev medregnet med en rammedisponering for hele året.



Med virkning fra 2021 er reglerne for refusion for særligt dyre enkeltsager ændret. Det medfører, at indtægtsbudgettet for refusion på særligt dyre enkeltsager er ændret fra 2,9 mio. kr. i 2020 til 5,7 mio. kr. i 2021. Med de ny regler følger en ny grænse for refusion på 2.050.000 kr. årligt, som giver 75% refusion for udgifter over denne grænse. Derudover ændres opgørelsesmetoden, så det nu er udgifterne til en familie, der er afgørende for, om der er refusion efter reglerne for særligt dyre enkeltsager. Før blev udgifterne opgjort pr. barn.


  • Regler 2020:
    25% refusion for udgifter mellem 830.000-1.630.000 (over 69.167 kr. pr. md.). 50% refusion for udgifter over 1.630.000 kr. (over 135.833 kr. pr. md.). Udgifter opgøres pr. barn dog hvis 4 børn eller flere fra samme familie anbragt opgøres udgifter pr. familie.
  • Regler 2021:
    25% refusion for udgifter mellem 830.000 kr.-1.630.000 kr. (over 69.167 kr. pr. md.). 50% refusion for udgifter over 1.630.000 kr.-2.050.000 kr. (over 135.833 kr. pr. md.). 75% refusion for udgifter over 2.050.000 kr. (over 170.833 kr. pr. md.). Udgifter opgøres pr. familie.


Regnskab 2020 viser samlet nettoudgifter på 74 mio. kr. og dermed et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget for 2020. I henhold til overførselsreglerne forventer vi på en positiv overførsel til 2021 på 0,1 mio. kr. Overførslerne godkendes af byrådet i april 2021. Ved status pr. december viste disponeringsregnskabet for 2020 et forventet merforbrug på 1,7 mio. kr. De disponerede udgifter har derfor været sat for højt. Afvigelserne mellem regnskab og disponering ligger primært på de forebyggende indsatser. På forebyggende indsatser er der typisk tale om kortere forløb og noget af forskellen kan måske skyldes, at indsatser som er disponeret med start i 2020 er udskudt som følge af corona-restriktioner. De væsentligste afvigelser mellem disponeret udgift og faktisk udgift vil blive gennemgået af fællescenter økonomi og tilrettet i disponeringen for 2021.



Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Disponeringsregnskabet for specialiseret børne- og ungeområde viser, at der pr. februar 2021 er disponeret 62,5 mio. kr. af budgettet på 73,1 mio. kr. eksklusiv overførsel fra regnskab 2020. Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et udgiftsniveau svarende til budgettet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender dagsordenen

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Inden for budgetrammen.

Sagsfremstilling

Landsbyrådets bestyrelse har fordelt midlerne i Projektpulje til Landsbyer med opland 2015. Der har været to ansøgningsrunder med ansøgningsfrist hhv. d. 7. april og d. 1. juni. 

I første ansøgningsrunde indkom der 24 ansøgninger. Heraf fik 19 bevilget støtte.

I anden ansøgningsrunde indkom der 19 ansøgninger. Heraf fik 12 bevilget støtte.

Alt i alt har der været ansøgniger for ca. 1.500.000 kr. og Landsbyrådet har uddelt ca. 755.000 kr. og budgettet inkl. overførsler fra 2014 er således brugt.

Herunder ses de projekter, der har fået støtte i 2015. Uddybende oversigt er vedlagt som bilag.

  • Askildrup: Forbedring af eksisterende legeplads/fællesområde
  • Hellum/St. Brøndum/Siem: Barsels café
  • Dollerup: Teltsider til overdækning på fællesjorden.
  • Byrsted: Cykel-/trafikbane i Byrsted
  • Gerding: Legetårn og bænk/hyndekasse til byens fællesplads. Telt til store arrangementer.
  • Gl. Skørping: Grillerier. Hoppeaktiviteter.
  • Gravlev: Bevaring af fællespladsens funktioner for gravlevborgere
  • Guldbæk Offentligt bord- og bænkesæt. Guldbæk Event, reklamemateriale, Guldbæk stien, afmærkning.
  • Hellum: Fælles havetraktor
  • Hjedsbæk: Udkigspunkt
  • Horsens: Stibænke
  • Kgs. Tisted: Oaser for folk og fæ, Hvepsebo (LandART)
  • Lille Binderup: Klatreredskaber
  • Lille Rørbæk: Flisebelagt terrasse med tre bord- og bænkesæt
  • Mejlby: Udendørs scene
  • Motorsport Nordjylland: Præsentationsmateriale
  • Oplev: Oprensning af Oplev Sø, Havetraktor og trimmer til vedligeholdelse af grønne områder
  • Sejlstrup Fræer: Æblepresseprojekt
  • Siem: Siem Koncert 2015
  • Skibsted: Sundhed i Skibsted (udendørs fitness)
  • St. Brøndum: Hoppepude på sportspladsen, infotavle og andedam  
  • Veggerby: Telt til foreningernes udendørsarrangementer
  • Aarestrup: Åbning af Ellebækken i Himmerlandsbyen

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0