Sagsfremstilling
Landsbyrådets bestyrelse har fordelt midlerne i Projektpulje til Landsbyer med opland 2015. Der har været to ansøgningsrunder med ansøgningsfrist hhv. d. 7. april og d. 1. juni.
I første ansøgningsrunde indkom der 24 ansøgninger. Heraf fik 19 bevilget støtte.
I anden ansøgningsrunde indkom der 19 ansøgninger. Heraf fik 12 bevilget støtte.
Alt i alt har der været ansøgniger for ca. 1.500.000 kr. og Landsbyrådet har uddelt ca. 755.000 kr. og budgettet inkl. overførsler fra 2014 er således brugt.
Herunder ses de projekter, der har fået støtte i 2015. Uddybende oversigt er vedlagt som bilag.
- Askildrup: Forbedring af eksisterende legeplads/fællesområde
- Hellum/St. Brøndum/Siem: Barsels café
- Dollerup: Teltsider til overdækning på fællesjorden.
- Byrsted: Cykel-/trafikbane i Byrsted
- Gerding: Legetårn og bænk/hyndekasse til byens fællesplads. Telt til store arrangementer.
- Gl. Skørping: Grillerier. Hoppeaktiviteter.
- Gravlev: Bevaring af fællespladsens funktioner for gravlevborgere
- Guldbæk Offentligt bord- og bænkesæt. Guldbæk Event, reklamemateriale, Guldbæk stien, afmærkning.
- Hellum: Fælles havetraktor
- Hjedsbæk: Udkigspunkt
- Horsens: Stibænke
- Kgs. Tisted: Oaser for folk og fæ, Hvepsebo (LandART)
- Lille Binderup: Klatreredskaber
- Lille Rørbæk: Flisebelagt terrasse med tre bord- og bænkesæt
- Mejlby: Udendørs scene
- Motorsport Nordjylland: Præsentationsmateriale
- Oplev: Oprensning af Oplev Sø, Havetraktor og trimmer til vedligeholdelse af grønne områder
- Sejlstrup Fræer: Æblepresseprojekt
- Siem: Siem Koncert 2015
- Skibsted: Sundhed i Skibsted (udendørs fitness)
- St. Brøndum: Hoppepude på sportspladsen, infotavle og andedam
- Veggerby: Telt til foreningernes udendørsarrangementer
- Aarestrup: Åbning af Ellebækken i Himmerlandsbyen