Procesplanen har ingen økonomiske konsekvenser.

Når Rebild Kommune modtager en genoptræningsplan fra sygehuset, kan borgeren vælge at få genoptræningen gennemført af den kommunale træningsenhed eller en af de 4 godkendte private leverandører. Kvalitetskravene til kommunens leverandører er; Personalet skal have grunduddannelse som fysio- eller ergoterapeuter, og mindst halvdelen af en leverandørs personale skal have minimum 2 års erfaring med en bred vifte af målgrupper og have efteruddannelse på højt niveau. Det er Rebild Kommune, der fastsætter disse kvalitetskrav og godkender leverandørerne. Godkendte leverandører er godkendt til at udføre al kommunal vedligeholdelsestræning og genoptræning.

Hvis Rebild Kommunes godkendte leverandører mod forventning ikke kan tilbyde opstart af træningen inden for 7 dage efter, at genoptræningsplanen er modtaget, har borgeren ret til udvidet frit valg. Det betyder, at borgeren nu i stedet kan vælge mellem en række leverandører, der på landsplan er godkendt af Kommunernes Landsforening (KL) til at levere træningen.

KL’s kvalitetskrav er i modsætning til Rebild Kommunes ydelsesspecifikke. Det betyder, at hvis en leverandør skal godkendes til fx at genoptræne knæ efter en operation, så skal leverandøren dokumentere specifikke kompetencer i forhold til netop genoptræning af knæ efter operation for at blive godkendt af KL. Borgeren kan således forvente at modtage en ydelse med et dokumenteret kvalitetsniveau, hvis kommunen ikke kan tilbyde træningen rettidigt.

Forvaltningen vurderer, at dette giver anledning til at genvurdere Rebild Kommunes egne kvalitetskrav. Med inddragelse af træningsleverandørerne vil forvaltningen således udarbejde et forslag til kvalitetsstandarder og kontrakter med afsæt i det grundige faglige arbejde, der ligger til grund for KL’s kvalitetskrav. Forslaget vil afbalancere høj kvalitet og leverandørernes mulighed for at leve op til kravene, således at det frie leverandørvalg i Rebild Kommune reelt opretholdes. For at sikre den optimale inddragelse af leverandører, foreslår forvaltningen følgende procesplan:

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter punktet  

Der er vedtaget en ny model for styring af kapaciteten i almen praksis, som skal sikre åbenhed og løbende vurdering af kapaciteten. Modellen er godkendt i regionen ultimo januar og er trådt i kraft. Planen indgår som et bilag til den nye praksisplan.

Modellen indebærer bl.a., at Praksisplanudvalget, med bemærkninger fra kommunerne, hvert kvartal tager stilling til behovet for lægekapacitet i de enkelte lægedækningsområder. Vurderingen sker ud fra to hovedparametre (patienter pr. kapacitet og praksis med åben/lukket for tilgang) samt ved behov en række supplerende parametre. Modellen skal efter en periode evalueres. Fra kommunal side er der generelt er stor usikkerhed på, om modellen giver et retvisende billede af behovet for kapaciteter og er et tilstrækkeligt fleksibelt redskab til at arbejde med rekruttering af læger.

Sundhedsudvalget vil blive orienteret og inddraget i behandlingen af vurderingerne, når forvaltningen modtager dem fra regionen. Den første version er vedlagt i 3 bilag og skal behandles den 9. marts i Praksisplanudvalget. Da det ikke har været muligt med en politisk behandling inden deadline i denne omgang, har forvaltningen indmeldt kommentarer. Den næste vurdering kommer om 3 måneder og vil blive forelagt Sundhedsudvalget. De politiske bemærkninger til denne vurdering vil indgå i kommenteringen af den kommende opgørelse.

Den overordnet vurdering i forhold til lægedækningsområderne i Rebild:

Forvaltningen har indmeldt følgende bemærkninger:

• Rebild Kommune er enige i at det vil være godt med mere kapacitet i Skørping
• Rebild Kommune er enige i at der skal findes løsninger i forhold til Nørager og der skal arbejdes med rekruttering og afklaring af om kapaciteten kommer i brug.
• Rebild Kommune er enige i at der ikke bør ske indskrænkninger i Terndrup
• I forhold til Støvring er der stor tilvækst befolkningsmæssigt og Rebild Kommune mener derfor at udviklingen skal følges tæt – herunder hvad der sker i forhold til åbning i Suldrup og eventuel besættelse af ledig kapacitet i Øster Hornum. Rebild Kommune kunne derfor godt tænke sig at det blev nævnt i vurderingen, altså stor befolkningstilvækst og at der er grund til at følge udviklingen.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at praksisplanen for almen praksis godkendes

Praksisplanudvalget udarbejder i hver valgperiode en praksisplan for almen praksis. Praksisplanudvalget i Nordjylland består af politiske repræsentanter fra PLO Nordjylland, Region Nordjylland og kommunale repræsentanter udpeget via KKR Nordjylland. Praksisplanen er et samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger med henblik på at understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.

Den nye praksisplan er nu fremsendt til godkendelse. Planen har den samme vision som den gældende sundhedsaftale: Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem.

På grund af den tætte sammenhæng mellem praksisplanen og Sundhedsaftalen, har praksisplanen særlig fokus på samme målgrupper som Sundhedsaftalen:

• Børn og unge med særlige udfordringer

• Borgere med psykisk sygdom

• Borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger

Praksisplanens 5 pejlemærker

Praksisplanen indeholder 5 pejlemærker med tilhørende målsætninger:

1. Styrke nære relationer

Pejlemærket handler bl.a. om at skabe tydelighed om behandlingsansvaret ved sektorovergange, og styrke kendskab og kommunikation mellem almen praksis og øvrige dele af sundhedsvæsenet. Under pejlemærket behandles bl.a. opgaveoverdragelse, kommunalt-lægelige udvalg (KLU) og brug af digitale muligheder i almen praksis.

2. Sikre målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov

Pejlemærket indeholder en beskrivelse af, hvordan der sikres målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov. Konkret behandler pejlemærket bl.a. identifikation af børn og unge med trivselsudfordringer, forbedret kommunikation mellem almen praksis, kommuner (herunder PPR) og psykiatri, mere sammenhængende forløb for borgere med kroniske sygdomme, og et mål om øget brug af opfølgende hjemmebesøg.

3. Udvikle og fastholde den faglige kvalitet

Pejlemærket indeholder en beskrivelse af, hvordan den faglige kvalitet i almen praksis udvikles. Det omhandler bl.a. patientinddragelse, kvalitetsudvikling i almen praksis’ kvalitetsklynger, samt samarbejde om forbedret medicinhåndtering (herunder optimering af brug af Det Fælles Medicinkort og dosisdispensering).

4. Sikre hurtigere og nemmere adgang til almen praksis for borgeren

Pejlemærket omhandler arbejdet for at sikre borgerne en god og lige tilgængelighed til almen praksis. Det gælder både fysisk, telefonisk og elektronisk tilgængelighed, samt afprøvning og udbredelse af digitale løsninger for at fremme tilgængeligheden.

5. Styrke proaktivt samarbejde om lægedækningen

Pejlemærket beskriver, hvordan almen praksis, kommuner og region vil samarbejde om at sikre nordjyderne en god lægedækning. Pejlemærket beskriver, hvordan der i fællesskab arbejdes for at sikre tilstrækkelig kapacitet i almen praksis i hele regionen på både kortere og længere sigt, herunder inddeling af regionen i lægedækningsområder samt rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger.

Kommuneprofiler

Som en del af praksisplanen er der udviklet kommuneprofiler, som er et vejledende redskab i forbindelse med at sikre lægedækning. Hver kommuneprofil indeholder bl.a. en vurdering af lægedækning og den fremtidige lægedækningsstruktur i den enkelte kommune.

I Rebild Kommunes profil står der følgende i forhold til vurdering af planlægningsområdet:

"Når der ses på indbyggere pr. kapacitet, kan der rettes opmærksomhed mod Nørager. De borgere i lægedækningsområde Nørager, der ikke har læge inden for lægedækningsområdet, har primært læge i lægedækningsområde Hobro eller Aars og i mindre grad Arden og Støvring. Der er stor andel af nye borgere i aldersgruppen 0-14 årige i dag, og det er en udvikling, der forsætter frem mod 2030. Der er et nyt læge- og sundhedshus på vej i Støvring Ådal."

Der står endvidere i Rebild Kommunes profil omkring den fremtidig struktur:

"Der skal fastholdes lægepraksis i lægedækningsområde Nørager, og der arbejdes på at understøtte rekruttering af læger til området. Udviklingen i antallet af nye borgere i de kommende år kan medføre behov for tilførsel af mere lægekapacitet i kommunen."

Regionen har imødekommet Rebild Kommunes høringssvar ved en opmærksomhed på rekruttering, befolkningstilvækst samt en ny model til løbende vurdering af kapaciteten og behov for ændringer. Der er ikke tilført nye kapaciteter til lægedækningsområderne i Rebild Kommune. Derfor skal der fortsat være stort både politisk og administrativt fokus på, at Rebild Kommune har befolkningstilvækst og dermed vil have behov for flere læger i fremtiden. Et fokus der skal arbejdes med blandt andet i forbindelse med opfølgning og implementeringen af planen.

Den videre proces

Efter godkendelse af planen hos de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og PLO Nordjylland, træder planen i kraft. I løbet af planperioden vil der som beskrevet i planen blive arbejdet med konkretisering, implementering og opfølgning på planens målsætninger. Det vil bl.a. indebære politiske dialogmøder med politikere fra de enkelte kommuner. Administrativ vil der blive nedsat en arbejdsgruppe med både kommunale, regionale og PLO repræsentanter, som skal bidrage til opfølgningen og implementeringen.