Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Projektet er finansieret gennem puljemidler fra Sundhedsstyrelsen

Sagsfremstilling

Projektet har opnået støtte fra Sundhedsstyrelsens ansøgningspulje 'Styrket rygestoptilbud til særlige grupper' med 2,55 mio. kr.

Projekt 'Røgfri Psykiatri' har til formål at lave en fokuseret og målgruppe-tilpasset rygestopindsats der kan medvirke til at:

1) Rekruttere flere psykisk syge samt særligt sårbare borgere til rygestopforløb og

2) Hjælpe målgruppen med at opnå røgfrihed.

Målsætningen er, at der hvert år henvises 45 borgere fra Psykiatrien i Region Nordjylland og 25 borgere fra socialpsykiatri, sundhedscentret og øvrige driftsområder i Rebild Kommune. Det forventes, at 60% er røgfri ved afslutning af rygestopforløb og 50% fortsat er røgfri efter 6 måneder.

For at kunne indfri målsætningen er der i samarbejdet aftalt, at Psykiatrien i Region Nordjylland screener, motiverer og henviser til det kommunale rygestoptilbud.

I Socialpsykiatrien (CFH) og Sundhedscentret vil der være rygestoprådgivere med kompetencer til at tilrettelægge et rygestopforløb for borgere i målgruppen.

Projektet understøtter målet i Centerkontrakten for Sundhed, Kultur og Fritid ved at bidrage til at arbejde tværfagligt med forebyggelse og dermed mindske ulighed i sundhed. Herunder FN's verdensmål - mål 3 'Sundhed og trivsel' samt Politikken Omsorg og Sundhed.

Projektet løber over 3 år. Der er pr. 1. marts ansat en rygestoprådgiver, som også kommer til at fungere som projektkoordinator. Medarbejderen bliver en del af forebyggelsesteamet i Center Sundhed, Kultur og Fritid og ansættelsen finansieres af puljemidlerne.

Projektet evalueres løbende, da Sundhedsstyrelsen skal modtage årlige statusrapporter. Relevante fagudvalg bliver ved samme lejlighed orienteret.  

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Center Sundhed, Kultur og Fritid har i samarbejde med den kommunale socialpsykiatri i Center Familie og Handicap og Psykiatrien i Region Nordjylland ansøgt og fået bevilget 2,55 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til projekt ’Røgfri Psykiatri’. Sundhedsudvalget orienteres om projektet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender, at Rebild Kommune tilslutter sig udbuddet.

Økonomi

Udbuddet gennemføres med de kommuner, der har givet forpligtende tilsagn i marts. Det estimeres på nuværende tidspunkt, at de samlede anskaffelsesudgifter på landsplan vil være 7 mio. kr. (9,6 mio. kr. fratrukket 2,6 mio. kr. i puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet), og at de samlede driftsudgifter vil være 5,6 mio. kr. om året.


Finansieringen fordeles efter indbyggertal, og Rebild Kommune forventes således at skulle betale 36.068 kr. som engangsbeløb til indkøb og 28.854 kr. årligt til drift. Det endelige beløb kendes først, når udbuddet er gennemført. Det afhænger af, om alle kommuner deltager, og hvilken pris udbuddet ender på.


Forvaltningen vurderer, at udgifterne kan afholdes indenfor den nuværende økonomiske ramme på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet.

Sagsfremstilling

Patientrapporterede oplysninger (PRO) er kort sagt borgerens egen belysning af tilstand og situation – uden de sundhedsprofessionelles fortolkninger. Gevinsten ved at anvende PRO er

  • Øget involvering af borgeren i eget sygdomsforløb/rehabilitering
  • Løbende vurdering af borgerens tilstand
  • Forbedret dialog mellem den sundhedsfaglige medarbejder og borgeren med afsæt i borgerens egne vurderinger
  • Nemmere tilrettelæggelse af borgerens forløb internt i kommunen og på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet
  • Datagrundlag til brug for effektvurdering og kvalitetsudvikling

Patientrapporterede oplysninger indhentes typisk ved, at borgeren besvarer forskellige spørgeskemaer. På nuværende tidspunkt dokumenteres sådanne oplysninger i kommunens omsorgsjournalsystem (Nexus). Det forventes, at anvendelsen af PRO vil blive mere udbredt i de kommende år. Ved at deltage i indkøb, udvikling og drift af et fælleskommunalt system, der er designet specifikt til arbejdet med PRO, vil indsamling og anvendelse af data blive mere systematisk og effektiv.

Derudover vil det blive muligt at vurdere effekt og kvalitet af kommunens tilbud i forhold til andre kommuners tilbud på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Kommunerne mangler generelt mulighed for at lave systematiske effekt- og kvalitetsvurderinger for at kunne tilrettelægge tilbuddene på dette område.

Alle 98 kommuner har i september tilsluttet sig udbuddet uden at forpligte sig til omkostningerne. Derfor har alle 98 kommuner nu mulighed for at være med i fælles indkøb samt udvikling og drift af den fælles IT-løsning. Sundhedsudvalget skal tage stilling til om Rebild Kommune skal give forpligtende tilsagn til medfinansiering af indkøb og drift. Hvis der ikke gives tilsagn nu, vil det ikke være muligt at tilslutte sig systemet på et senere tidspunkt.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Landets 4 største kommuner gennemfører et udbud på et fælles IT-system til patientrapporterede oplysninger (PRO), og Rebild Kommune har mulighed for at tilslutte sig systemet. Systematisk arbejde med PRO på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet kan forbedre processen i et behandlingsforløb for både borger og sundhedsprofessionel. Samtidigt skabes der grundlag for effektvurdering og kvalitetsforbedring af kommunens indsatser. Der vil dog være en mindre omkostning ved at tilslutte sig det indkøbte system. Det vil ikke være muligt at tilslutte sig systemet på et senere tidspunkt. Sundhedsudvalget skal beslutte, om Rebild Kommune skal tilslutte sig indkøb og drift af det fælles system.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om godkendelse af disponering af midler for puljen Servicearealer - Vedligeholdelse for 2021


Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler frigivelse af 1.254.717 kr. fra puljen Servicearealer - Vedligeholdelse

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0