Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

For godkendelse med mulighed for symmetrisk saddeltag uden valm og uden udhæng stemte 14 (Venstre, Konservative,Tommy Degn, Kim Edberg)

Imod stemte 10 (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti)

Undlod at stemme 1 (Allan Busk)


Godkendt.


Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen. Som stedfortræder deltog Bruno Nielsen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler:


at ændringerne vedr. beplantning på støjvold, trampesti, fastholdelse af helårsbeboelse, fjernelse af byggelinje for delområde 6 og tilhørende tekst i redegørelsen omkring servitutter indarbejdes i lokalplan nr. 329 og vedtages.

at der tages beslutning om tagudformning i delområde 2 og 3

at ændringen vedr. fastholdelse af helårsbeboelse indarbejdes i kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2017 og vedtages.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. januar 2021, pkt. 16:

Udvalget indstiller pkt. 1 og 3 godkendt.


For tagudformning i delområdet 2 og 3 ønsker Kim Edberg, Jeanette Sagan, Anna Oosterhof og Ole Frederiksen at følge forslag fra udstykker, som giver mulighed for symmetrisk saddeltag uden valm og uden udhæng.

Morten Lem ønsker at følge praksis fra etape 2 med ensidig taghældning eller flade tage.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. januar 2021, pkt. 13:

Punkt 1 og 3 indstilles godkendt.


For tagudformning i delområdet 2 og 3 indstiller Venstre, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, at byrådet følger forslag fra udstykker, som giver mulighed for symmetrisk saddeltag uden valm og uden udhæng.


Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indstiller at følge praksis fra etape 2 med ensidig taghældning eller flade tage.

Økonomi

Bygherre har tinglyst en §47A- erklæring på de ejendomme, som er omfattet af lokalplanen. Dette betyder, at vi ikke kan blive påkrævet at overtage ejendommene, når ejendommene overgår til byzone.

Sagsfremstilling

Lokalplanen giver mulighed for at anvende området til åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Lokalplanen bygger videre på de bærende principper fra dispositionsplanen for Høje Støvring. Området grænser op til Høje Støvring etape 2. Planområdet er den 3. etape af Høje Støvring.

I høringsperioden er der indkommet 7 høringssvar, som omhandler stiforløb, tagformer, trafikale forhold, landbrugsvirksomhed, grøn kile, natur, beplantning på støjvold og område ved regnvandsbassin. Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 5.


Tagformer

Der er to af høringssvarene, som omhandler tagformer. Den ene er indsendt af grundejerforeningen på Høje Støvring etape 2 og den anden er fra to grundejere, som er bosat i området.

Grundejerforeningens høringssvar omhandler at de påpeger at det særlige udstyk ved Høje Støvring er de ensartede tagformer med flade eller ensidige taghældninger. Det er en kvalitet, som de nuværende beboere sætter meget pris på, og som de har tillagt stor betydning for deres valg af Høje Støvring. De er bekymret for om et kursskifte på tagform er starten til en glidebane til flere og flere indgreb, der forringer områdets ellers meget store kvalitet som ensartet og attraktivt boligområde.

De to grundejeres høringssvar omhandler, at de påpeger at Høje Støvring skiller sig ud fra mængden pga. at al bebyggelse skal udføres med flade tage eller tage med ensidig taghældning. De påpeger, at det forhold er en af de afgørende årsager til, at de valgte at købe en grund i området. De synes, at området vil miste sin helt specielle attraktive karakter. De påpeger, at nybyggere, som ønsker at bygge huse med saddeltage, har rig mulighed for dette i andre nærliggende områder.


I lokalplanforslaget er bestemmelsen for delområde 2 og 3 følgende:

Delområde 2 og 3: Tage kan udføres som flade tage, tage med ensidig taghældning mellem 0 og 25 grader eller symmetrisk saddeltag med eller uden valm med en hældning mellem 30 og 45 grader.


Bygherre foreslår at bestemmelsen ændres til følgende:

Delområde 2 og 3: tage kan udføres som flade tage, tage med ensidig taghældning mellem 0 og 25 grader eller symmetrisk saddeltag uden valm og uden udhæng med en hældning mellem 30 og 45 grader.


Forvaltningen mener, at indsigelserne om tagformer skal drøftes. I forbindelse med lokalplanforslaget blev tagformer også drøftet.


Området ved regnvandsbassin

Der er to af høringssvarene, som omhandler området ved regnvandsbassinet. Den ene er indsendt af grundejerforeningen på Høje Støvring etape 2 og den anden er fra DN Rebild.

Grundejerforeningens høringssvar omhandler, at de ønsker et større område friholdt til rekreativt område ved regnvandsbassinet. De er bekymret for, om den korte afstand mellem boliger og regnvandsbassin vil betyde at områdets rekreative brug reduceres. De vil gerne have fastholdt et større del af arealet til teknisk anlæg i kommuneplanrammen, så boligerne trækkes tilbage fra regnvandsbassinet. Alternativt, foreslår de at der indarbejdes bestemmelser, der sikrer tilstrækkelig afstand mellem regnvandsbassin og boliger til, at området opleves som et rekreativt område. De anbefaler også bestemmelser om offentlig sti langs med parcellerne mod regnvandsbassinet i sammenhæng med stien langs ådalen ved etape 2.

DN mener, at der er overgreb på naturen i området, som planens udformning bevirker. DN ønsker, at forslag til kommuneplantillæg nr. 20 annulleres, idet DN mener, at det areal, som forslaget vil inddrage i boligområde, bør friholdes for bebyggelse og fortsat være en del af naturområdet. DN vil beholde område 09T3 som ubebyggede område. Endvidere ønsker DN, at de vestlige grunde taget ud af planen, for derved at skærme naturen mod yderligere bebyggelse.

Forvaltningen har reduceret rammen for det tekniske anlæg, da anvendelsen for den tekniske ramme er tekniske anlæg, og derfor ikke en rekreativ ramme. Rammen for regnvandsbassinet 09.T3 blev udlagt større end selve regnvandsbassinet, da placeringen ikke var endeligt fastlagt. Med kommuneplantillæg nr. 20 tilrettes afgrænsningen af rammen 09.T3 i overensstemmelse med regnvandsbassins faktiske udformning. Boligerne i lokalplanforslaget kommer tættere på regnvandsbassinet, men der er fastsat en byggelinje på 10 meter fra regnvandsbassin og ådalen.

Forvaltningen indstiller, at der tilføjes en sætning til §5.3 for at give mulighed for en trampesti i området: Der kan etableres en trampesti indenfor delområde 4.
Redegørelsen skal ligeledes tilrettes efter førnævnte tilføjelse. Udover trampestien indstiller forvaltningen at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke ændres på baggrund af høringssvarene.

Beplantning på støjvold

Høringssvaret omhandler, at Grundejerforeningen Høje Støvring etape 2 udtrykker opbakning til at støjvolden skal dækkes af en beplantning bestående af en blanding af træer og busker, men de ønsker at det også skal være en del af forudsætningerne for ibrugtagningen.

Forvaltningen vurderer, at det vil være fornuftigt at gøre beplantningen til en forudsætning for ibrugtagning.

Forvaltningen vil tilføje følgende til §11.4: Ligeledes skal beplantning være anlagt i overensstemmelse med §8.3.

Redaktionelle ændringer

Byggelinje:

Forvaltningen indstiller at bestemmelsen om delområde 6 fjernes fra §6.1. Følgende sætning indstiller forvaltningen at fjerne: Delområde 6: Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere vejskel mod Hobrovej end 6 m.

Der er en servitut som sikrer en byggelinje fra Hobrovejs midtlinje. Forvaltningen indstiller at der tilføjes følgende i redegørelsen under afsnittet ”servitutter”:

Der er en servitut, som indeholder en vejbyggelinje ved Hobrovej. Der må ikke opføres bygninger eller udføres andre faste anlæg af nogen art i en afstand fra vejens midtlinje af mindre end 17,5 m.

Helårsbolig:

På Teknik og Miljøudvalget d. 2. december 2020 blev det besluttet at fastholde hidtidige rammebestemmelser vedrørende helårsbeboelse i kommuneplan 2021. I forslaget til kommuneplantillæg nr. 20 er helårsbeboelse fjernet fra rammen. Forvaltningen indstiller at helårsbeboelse fastholdes i de generelle anvendelsesbestemmelser for boligrammen 09.B12, således at det tilrettes i lokalplan nr. 329 og kommuneplantillæg nr. 20.

Ændringerne medfører ikke supplerende høring.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven, og der er udarbejdet en miljørapport, som har været sendt ud sammen med lokalplanen i høringsperioden. Efterfølgende er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse med overvågningsprogram.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til lokalplan nr. 329 og kommuneplantillæg nr. 20 har været fremlagt i 8 uger. Kommunen har modtaget 7 høringssvar til planforslagene. Der skal tages stilling til om planforslagene skal vedtages.

Beslutning

Godkendt.


Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen. Som stedfortræder deltog Bruno Nielsen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler,


at byggeregnskabet godkendes med en anskaffelsessum på 35.000.000 kr., under forudsætning af, at betaling af afsatte beløb dokumenteres

at der godkendes en husleje på 889 kr mr m2/årligt ekskl. forbrugsafgifter

at den kommunale mindreudgift til grundkapitalindskud tilføres kontoen for indskud i Landsbyggefonden.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. januar 2021, pkt. 21:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. januar 2021, pkt. 16:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Mindreudgiften på 15.900 kr. til grundkapitalindskud, indgår på kontoen for indskud i landsbyggefonden.

Den kommunale regarantistillelse påvirker ikke kommunens låneramme.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0