Merudgift på ca. 100.000 kr. i 2021 og knap 80.000 kr. i efterfølgende år ved antagelse af mægler.

Engangsudgift ca. 10.000 kr. ved opsætning af egne skilte.

Økonomiudvalget har drøftet mulighederne at få en erhvervsmægler til at markedsføre det erhvervsjord, der ligger tilgængeligt i oplandsbyerne.

Ud fra nedenstående oversigt ses en samlet værdi på 5.518.165,00 Kr. på de erhvervsarealer, der er tilgængelige i oplandsbyerne og som ikke allerede er i salg (Haverslev, Støvring Nord og Porsborgparken 1 og 2). Prisen for at avertere med erhvervsmægleren Nordicals beløber sig til 86.700 kr. inkl. opstartsomkostninger plus tillæg for produktion og opsætning af skilte pr. område det første år. Skønnet i alt ca. 100.000 kr. Efterfølgende er prisen 79.200 kr. årligt (forudsat der ikke er solgt noget). Dertil kommer salær ved salg.

Nordicals vurdering er, at sandsynligheden for at opnå salg ved indsatsen er lille. De vil dog på opfordring gerne påtage sig opgaven.

Erhvervsjord til salg

Som alternativ kan forvaltningen pege på muligheden for at opsætte egne skilte på arealerne i oplandsbyerne, der henviser til Business Rebild og www.mangegodegrunde.dk

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler at orienteringen tages til efterretning

Byrådet vedtog i sommeren 2019 en række initiativer for at understøtte FN's verdensmål om en bæredygtig udvikling. I byrådets katalog over initiativer, der skal tages for at understøtte FN's mål om en bæredygtig udvikling, er under:

- Mål 8 "Anstændige jobs og økonomisk vækst" beskrevet følgende indsats: "Vi støtter og arbejder aktivt for at øge kendskabet til Nordjysk Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE)."

- Mål 11 "Bæredygtige byer og lokalsamfund" beskrevet følgende indsats: "Bynær natur og stisystemer vil vi have mere af i Rebild kommune."

- Mål 12 "Ansvarligt forbrug og produktion": "Rebild Kommune vil, som kommunens største arbejdsplads, gå foran, når det handler om affaldssortering. Derfor går vi aktivt ind i samarbejde med genbrugsvirksomheder og finder løsninger, der er bæredygtige og brugervenlige."

- Mål 15 "Livet på land": "Vi arbejder for at etablere mere bynær natur"; "På kommunens grønne arealer vil vi arbejde med en mere naturvenlig pleje, vi vil have flere grønne rabatter og vilde blomster"; "Vi sikrer gode levevilkår for bier og insekter (eks. grønne hegn, blomstrende træer), både i lokalplanlægning og på de kommunale arealer".

Som led i opfølgningen på ovenstående indsatser indgik forvaltningen et samarbejde med NBE og Det Grønne Rejsehold, om en vurdering af hvordan kommunen i egne administrationsbygninger kan arbejde med initiativerne.

Det Grønne Rejsehold og undersøgelsen i Rebild Kommune

Fire nyuddannede kandidater og deltagere på Det Grønne Rejsehold (DGR) satte sig for at undersøge status på arbejdet med verdensmålene i de kommunale administrationsbygninger. Det Grønne Rejsehold er et intensivt forløb i regi af Nordjysk Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE). Her har deltagerne i otte dage været på et kursus med fokus på opkvalificering inden for bæredygtig vækst og cirkulær økonomi. Med denne viden og med de forskellige fagligheder har fire nyuddannede kandidater, i 4 uger samarbejdet med Rebild Kommune for at undersøge kommunens bæredygtige tiltag i administrationsbygningerne.

Gruppens resultater og idéer er tænkt som inspiration til handling, så kommunen som arbejdsplads kan gå forrest i Rebild Kommune, og medarbejdere med stolthed kan sige overfor byråd, borgere og virksomheder, at ”på vores arbejdsplads gør vi gør en indsats for at indtænke bæredygtighed i administrationsbygningerne”.

Dermed kan kommunens egne erfaringer forhåbentligt på sigt inspirere andre arbejdspladser i kommunen (skoler, institutioner og måske private virksomheder) til at følge trop. Med ca. 2300 ansatte på kommunens arbejdspladser, er der et stort potentiale.

Rejseholdet har både besøgt kommunens administrationsbygninger, interviewet nøglepersoner i bl.a. kantine, driftsenhed og servicefunktioner og endelig gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse for alle kommunens administrative medarbejdere. Trods Corona og en kort frist svarede næsten 60 % af medarbejderne på spørgsmål om bæredygtighed, affaldssortering og kantinens nye tiltag. Hele 73% af medarbejderne, mener, at det i nogen eller høj grad er vigtigt at arbejde et sted, hvor der er taget højde for bæredygtighed. Så medarbejderne vil altså gerne bidrage til den bæredygtige omstilling – vi skal bare give dem muligheden for at træffe de grønne valg.

Udover spørgeskemaundersøgelsen har Rejseholdet kigget ned i fire konkrete temaer i administrationsbygningerne:

• Kantine
• Natur
• Affaldssortering
• Arbejdstøj

Rejseholdet har evalueret hvad vi allerede gør i dag, hvad vi umiddelbart kan ændre – og hvad vi kan gøre i fremtiden for at forbedre os på de fire områder.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at medarbejderne i de tre bygninger gerne vil informeres mere om de bæredygtige tiltag på arbejdspladsen, da det har betydning for deres engagement i bæredygtighed. Det er derfor vigtigt, at vi som kommune fremover kommunikerer om bæredygtige tiltag i bygningerne - hvorfor gør vi det, og hvilken effekt har det?

Bedre kommunikation om bæredygtighed

I forbindelse med kommunikationsopgaven, er det vigtigt at understrege overfor medarbejderne, at bæredygtighed er en “rejse”. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, men noget som kræver tid, engagement og en fælles indsats. DGR opfordrer til øget information om, hvor på rejsen vi befinder os og hvilke udfordringer og benspænd, der evt. forhindrer os på vejen. Transparens fra ledelsen skaber tillid og forståelse hos medarbejderen. Når det gælder bæredygtighed anbefaler rejseholdet ikke at man bruger løftede pegefingre, men derimod fokuserer på fordelene og det gode udfald.

Indsatserne skal kunne måles

For at kunne måle på effekten af de bæredygtige tiltag og bruge resultaterne herfra i kommunikationen til medarbejderne, er det vigtigt, at vi begynder at indsamle data på vores indsats: at vi vejer affaldet, måler vand- og energiforbrug, registrer vores kørsel og arbejdstimer m.m. Konkrete mål og tiltag gør indsatserne mere sigende og relevante for medarbejderne.

Ved at indføre bæredygtige tiltag i de tre administrationsbygninger i Rebild Kommune, tillægger vi arbejdspladsen en ekstra værdi. Vi sender et stærkt signal til kommunens borgere og resten af landet om, at vi tager ansvar og handler for at gøre en positiv forskel. Vi viser, at vi tænker på det store ressourceforbrug og tager situationen alvorligt i kampen for at optimere og nedbringe kommunens forbrug. Vi tager ansvar for biodiversiteten ved at omlægge kultiverede græsplæner til vildere bevoksning, der både kan fungere som et levested og et spisekammer for truede insekter. Værdien af indsatserne er i første omgang ikke en stor økonomisk gevinst. Men vi bruger tiden og pengene mere bæredygtigt og det kan understøtte Rebild kommune som en bæredygtig og ansvarlig arbejdsplads – som også er rollemodel for resten af kommunen.

Hvordan arbejder vi videre med anbefalingerne?

Borgmester Leon Sebbelin fik d. 28. oktober 2020 overdraget Det Grønne Rejseholds anbefalinger.

Efterfølgende har 4 arbejdsgrupper på tværs af kommunen arbejdet videre med anbefalingerne og har på den baggrund besluttet en række indsatser. Nogle af indsatserne kan iværksættes umiddelbart af forvaltningen mens andre kræver at der politisk besluttes et ambitionsniveau. Se bilag.

Som eksempler på indsatser som umiddelbart igangsættes er indsamling af Driftsenhedens arbejdstøj til genanvendelse, mere kommunikation om bæredygtighed i kantinerne, bedre affaldssortering i administrationsbygningerne og etablering af biodiversitetsområder ved de tre administrationsbygninger.

I forhold til kommunens generelle ambitionsniveau på affaldssortering og mere biodiversitet på de kommunale arealer, vil Byrådet i foråret 2021 blive præsenteret nærmere for disse problemstillinger.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler overfor byrådet at tilslutte sig de beskrevne principper for arbejdet med bæredygtighed og totaløkonomi.

Byrådet vedtog i sommeren 2019 en række initiativer for at understøtte FN's verdensmål om en bæredygtig udvikling. I byrådets katalog over initiativer, der skal tages for at understøtte FN's mål om en bæredygtig udvikling, er under:

- Mål 12 "Ansvarligt forbrug og produktion" beskrevet følgende indsats: "Vi stiller krav om bæredygtighed og tænker i totaløkonomi, når vi udbyder bygge- og anlægsprojekter".

- Mål 13 "Klimaindsats" beskrevet følgende indsats; "Vi forlænger klimakommuneaftalen og fortsætter med 2% årlig reduktion i det kommunale CO2-regnskab frem til 2030".

Rebild kommunes arbejde med bæredygtighed vil omfatte hele forløbet i et kommunalt byggeri, fra den indledende behovs- og løsningafklaring over planlægning, projektering og udførelse til efterfølgende drift og vedligehold. Formålet med at arbejde med totaløkonomi er ganske enkelt at skabe merværdi i byggesagernernes beslutninger ved at analysere konsekvenserne af disse beslutninger for såvel anlægs- og driftsudgifter, så vi sikrer den bedst mulige brug af de investerede midler, både på kort og på lang sigt. Følgende principper lægges til grund for arbejdet:

1. Arbejdet med bæredygtigt byggeri skal altid tilpasses det enkelte projekt. Afvejningen af den bæredygtige indsats skal ske i forhold til størrelse, projekttype og andre relevante faktorer.

2. Beslutninger om væsentlige bæredygtige konsekvenser skal foretages i den tidlige fase af planlægning/projekteringen. Udbyttet af arbejdet med bæredygtigt byggeri er størst, hvis det tænkes ind fra starten, og overvejelserne omkring bæredygtighed skal bringes i spil tidligt nok til at understøtte væsentlige beslutninger i byggeprocessen.

3. Vi fastlægger ikke på forhånd formkrav til bæredygtigt byggeri i kommunen. Bæredygtige løsninger skal foretages i det omfang, det er relevant, og der skal være god balance mellem miljøhensyn, det sociale og økonomien, som er de tre parametre, der definerer bæredygtigt byggeri.

4. Vi bruger ensartede og kvalitetssikrede metoder for at sikre bæredygtige resultater, der er anvendelige, dokumenterede, kontrollerbare og sammenlignelige. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i de bæredygtighedsmanualer, der er udformet af Green Building Council (DK-GBC), som er en non-profit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen i Danmark. Derudover bruger vi "Frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet", som er et oplæg fra byggebranchen, som er baseret på internationale principper og standarder. Endelig anvendes beregningsværktøjet LCA-byg, udviklet af SBi for Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, til at dokumentere miljøpåvirkninger.

5. Energioptimering er et særligt fokusområde, også grundet kravet om CO2-udledning med 2% årlig reduktion. Energioptimering tager udgangspunkt i bygningernes tekniske installationer, brugeradfærd, klimaskærm og udnyttelsesgrad. Energioptimeringsvurderinger foretages i det omgang, det er relevant, der er ikke formkrav til vurderingerne, men de gennemføres på teknisk, fagligt grundlag, og der vurderes udfra enkle beregninger for tilbagebetalingstid.

6. Vi anvender digitalisering som et naturligt redskab ved driften og vedligeholdelse af de kommunale bygninger. Konkret er vi gået igang med digitalisering af bygningstegninger og er startet med ældrecentrene. På sigt giver det et langt bedre overblik over den kommunale bygningsmasse, så vi kan optimere bygningsdriften. Herunder også arbejde med space-management, der handler om en mere optimal udnyttelse af bygningerne.

Specifikt for arbejdet med totaløkonomi gælder:

7. Totaløkonomiske vurderinger tager ligeledes udgangspunkt i det konkrete projekt. Afvejningen af den totaløkonomiske indsats vil bla. ske i forhold til størrelse og projekttype.

8. De totaløkonomiske beregninger følger en nøje defineret metode. Her følges de af staten fastsatte beregningsforudsætninger som kalkulationsrente, levetider, beregninsgsperiode og evt restværdi, så man opnår en samlet nutidsværdi for anskaffelse og drift. Bygningsstyrelsens vejledning, der foreskriver brug af ensartede og kvalitetssikrede metoder, anvendes.

9. I byggesager over 3 mio skal der altid foretages egentlige totaløkonomiske beregninger. Der skal som minimum foretages beregninger for alternativer vedr. energiforbrug.

10. Vi følger Bygningsstyrelsens fastlagte "cost drivers" for statslige bygninger. Cost drivers er de parametre, der er vurderet at have væsentlig indflydelse på byggeriets opretholdelse og driftsøkonomi, og de omfatter bla. design, energiramme og overflader.