Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Baggrund

Jobcentret fik i 2015 puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til forløb med brobygningsforløb på Rebild Ungdomsskole. Målgruppen for projekt "My Track" har været uddannelsesparate (vurderet klar til uddannelse indenfor 1 år) og aktivitetsparate unge.

30 unge har deltaget i 20-ugers forløb, fordelt på 1 hold i foråret og 1 hold i efteråret.

Der blev opstillet følgende resultatmål for projektet:

  • At den enkelte unge kan opstille et realistisk og bæredygtigt mål i forhold til opstart af uddannelse
  • At den enkelte unge har søgt, eller søger ind, på uddannelse ved førstkommende uddannelsesstart efter forløbet (ungdomsuddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser)
  • At den unge har færre barrierer i forhold til påbegyndelse af uddannelse.

Resultater:

Der er blevet målt på deltagernes udvikling gennem forløbet. Herudover er der foretaget opgørelse af udslusningsresultaterne.

Hold 1

Samlet udvikling i forløbet kan ses på følgende graf:

Ved første forløbs afslutning sommer 2015, har udslusningstallene fordelt sig således, at der er 6 deltagere som er startet i ordinær uddannelse; 2 er startet på HF på henholdsvis VUC og Aalborg Studenterkursus, 1 er startet på SOSU-Nord med henblik på færdiggørelse af assistentuddannelsen, 1 er startet på UCN med sigte på at blive sygeplejerske, 1 er startet på HA-studiet på Aalborg Universitetet, og 1 er startet på AMU.

Dette svarer til, at 40 % af "My-Track" holdet påbegyndte en ordinær uddannelse efter endt forløb. 1 deltager er i løbet af forløbet blevet afklaret og tilkendt et ressourceforløb.

Yderligere 1 af deltagerne startede på dansk og matematik med henblik på at komme ind på Tech College.

1 enkelt deltager var uafklaret i forhold til uddannelse ved slutning af det første forløb. Hun er opstartet på VUC i januar 2016.

3 af deltagerne kom i et andet tilbud efter endt MY-Track forløb, herunder virksomhedspraktikker og særligt tilrettelagt pædagogisk støtte (mentor) for borgere med ADHD-diagnose. Disse unge modtager stadig uddannelseshjælp.

En enkelt borger fraflyttede efter endt forløb.

Hold 2:

Samlet udvikling i forløbet kan ses på følgende graf:

Ved andet førløb var der følgende resultat; 3 borgere har påbegyndt uddannelse i januar 2016, heraf starter 2 på adgangskursus på Aalborg Universitet, mens 1 starter på VUC (HF), 6 går i gang med et andet tilbud (virksomhedspraktikker) og forventes at starte på uddannelse efteråret 2016. Jobcentret følger op herpå.

En enkelt blev inden forløbet sluttede afmeldt til ordinært arbejde, en til et andet forsørgelsesgrundlag (ressourceforløb), samt en til produktionsskolen. Der er én enkelt borger, der ikke foreligger en plan for. Han er i løbet af forløbet ikke kommet nærmere en afklaring i forhold til job- eller uddannelsesønsker.

Det videre samarbejde:

Efter puljemidlernes ophør har Ungdomsskolen afgivet tilbud på at fortsætte forløbet. Forvaltningen har sammenholdt pris og resultater med andre aktører og vurderet at der findes andre aktører med større erfaring fra området, som hjælper flere af de unge hurtigere i gang med en uddannelse. Forløbet er derfor ikke fortsat, men det overvejes og drøftes stadig om jobcentret og Ungdomsskolen kan samarbejde omkring enkelte elementer af forløbet.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Forvaltningen orienterer om resultaterne af brobygningsforløbet "My Track" i samarbejde med Rebild Ungdomsskole.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling


at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at VEU-center Aalborg/Himmerland tilbydes en plads i Rebild Kommunes Lokale Beskæftigelses Råd (LAR).

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

Medlemmer af Arbejdsmarkedsudvalget og forvaltningen har afholdt møde med VEU-center Aalborg/Himmerland (VEU står for Voksen- og EfterUddannelse). VEU-center Aalborg/Himmerland er et formelt samarbejde mellem de skoler, der udbyder voksenuddannelse og efteruddannelse i kommunerne Aalborg, Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord.

VEU-centeret gav på mødet udtryk for, at de er interesserede i en plads i LAR i Rebild Kommune. Det følger af LAR's forretningsorden, at rådet har 2 åbne pladser til frivillige eller andre interessenter. Det følger også, at medlemsskab af rådet sker efter indstilling af medlemmerne. LAR har på møde den 16. februar 2016 drøftet VEU-centrets interessetilkendegivelse, og har besluttet at indstille overfor Arbejdsmarkedsudvalget, at tilbyde VEU-centret en plads i LAR.


Forvaltningen har desuden modtaget meddelelse om, at Erhvervsudviklingsrådets repræsentant Steen Jensen udtræder af LAR. Erhvervsudviklingsrådet udpeger ny repræsentant på kommende rådsmøde.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget.

Arbejdsmarkedsudvalget tager stilling til ændring i sammensætningen af Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR).

Beslutning

Et flertal bestående af Holger Pedersen, Søren Konnerup og Jens Laurits Pedersen ønsker model C lagt til grund for den fremtidige sagsbehandling.

Henrik Christensen og Lars Hørsman ønsker valgt model B.

Henrik Christensen og Lars Hørsman ønsker sagen behandlet i Byrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0