Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning 

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Forvaltningen orienterer om:

  • Ugens Tal
  • Status FGU, herunder nyt fra bestyrelsen
  • Sager på kommende møde:
    • Tema: Fra folkeskole til faglært
    • Socialt frikort
    • Status på direkte rekrutteringer
    • Opfølgning: Politiske ønsker og forslag
    • Kvalitetsrapport fra UU
    • Indledende budgetdrøftelser
  • Evaluering af mødet

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter orienteringen og godkender, at forvaltningen kan ansøge om centrale midler til at deltage i ”Flere skal med II” under forudsætning af, at jobcentret opfylder kriterierne, og at projektet er indenfor rammerne af Byrådsvisionen og Arbejdsmarkedspolitikken.

Økonomi

Jobcenter Rebild har modtaget 499.000,- i projektperioden, som er anvendt til medarbejderressource på området.

Sagsfremstilling

Baggrund

Jobcenter Rebild har siden 1. august 2017 deltaget i projekt ”Flere skal med”. Projektet afsluttes 31. juli 2019.  Målgruppen for projektet er aktivitetsparate borgere, der har været på kontant- eller uddannelseshjælp i 5 år eller mere. Projektets omdrejningspunkt er en virksomhedsrettet indsats, og der arbejdes med en fast indsatsmodel. Formålet med projektet er at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.

I Rebild Kommune var der 54 borgere i bruttomålgruppen for projektet, som blev opgjort tilbage i uge 52, 2016. I den mellemliggende periode er der borgere, der er kommet i arbejde, kommet på anden ydelse, flyttet eller døde. Det betyder, at bruttomålgruppen december 2018 udgjorde 41 borgere.  Projektet har ikke løbende optag, og der kan således ikke komme ny borgere til i projektperioden.

Projektet

Projektets omdrejningspunkt er en virksomhedsrettet indsats. Indsatsen tager udgangspunkt i en individuel og helhedsorienteret indsats, hvor målet er, at flest muligt opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.

Jobcenter Rebild arbejder ud fra projektets obligatoriske indsatsmodel. Indsatsmodellen indeholder tre trin, som beskrives nedenfor.

Trin 1: Startafklaring:

Formålet med det første trin er at afklare hvilke borgere, der skal visiteres til projektet, og at de borgere, der visiteres til projektindsatsen, får indkredset deres jobmål/jobområde, der kan sætte retning for borgerens videre forløb. I løbet af det første trin skal sagsbehandler og borger afklare, om borgeren skal visiteres til projektindsatsen, eller om denne er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, eller er ude af stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats pga. meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige udfordringer.

Trin 2: På vej mod job

Formålet med det andet trin er, at borgeren kommer ud på en virksomhed. Enten i ordinære timer evt. kombineret med praktik eller i et virksomhedsrettet forløb, der peger frem mod ordinære timer. På dette trin tildeles borger en personlig jobformidler

Trin 3: Virksomhedsforløb med fokus på ordinære timer

Formålet med det tredje trin er at fastholde borgeren i virksomheden og understøtte borgerens progression mod (flere) ordinære timer.

Status december 2018:

Bruttomålgruppen på 41 borgere har alle været igennem startafklaringen. Af de 41 borgere er 29 borgere visiteret til projektindsatsen, hvilket svarer til 71%, hvilket er 16 %-point højere end landsgennemsnit på 55%. I forbindelse med startafklaringen blev der identificeret 12 borgere der enten allerede var visiteret til et ressourceforløb, havde fået førtidspension eller fleksjob eller var i målgruppen for ressourceforløb. For denne gruppe af borgere er der iværksat plan for det videre forløb. Ligeledes blev der ved startafklaringen identificeret 3 borgere, der var ude af stand til at deltage i projektindsatsen pga. meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige udfordringer, eksempelvis ubehandlet psykisk sygdom.

Det betyder, at Jobcenter Rebild, sammenlignet med hele landet, har en stor andel der vurderes at kunne profitere af projektindsatsen i ”flere skal med”, hvilket er i god overensstemmelse med intensionerne bag den politiske aftale.

26 ud af de 29 borgere i Rebilds projektindsats har fået udpeget en personlig jobformidler. Det forventes, at samtlige deltagere indenfor de næste måneder vil få udpeget en jobformidler, og at der målrettet vil blive arbejdet mod at skabe kontakt til arbejdsmarkedet. Der skal i kontakten til virksomhederne arbejdes mod at få etableret ordinære timer, i takt med at borgerne opnår kompetencer, der svarer til arbejdsopgaverne – vejen til ordinære timer, vil oftest gå via virksomhedspraktik.

Andelen, der har været i virksomhedspraktik i november 2018, er på 38%, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Opgørelsen af job og uddannelse til denne målgruppe er svingende både i antal borgere og antal timer. Gennemsnitligt har 11,5% af deltagerne i de sidste 6 måneder haft ordinære timer i Rebild mod 10,5% på landsplan.

Projektet har haft stor politisk bevågenhed, og der er afsat penge via anmodning fra Beskæftigelsesministeriet til Finansudvalget om at sikre det økonomiske fundament for projektil ”Flere skal med II” efter afskaffelse af satspuljen. Puljen til ”Flere skal med II” meldes ud i løbet af 2019. Jobcenter Rebild ønsker at ansøge om at deltage i ”Flere skal med II”, under forudsætning af, at vi kan leve op til evt. nye krav. Der er pt. et frontrunner projekt i gang, der skal udvide den metodiske ramme og tilgang i projektet. Hvilke ændringer dette vil betyde for ”Flere skal med II” vides endnu ikke. Men det er et ønske fra Jobcenterets side at kunne prioritere en indsats til denne målgruppe, som er meget langt fra arbejdsmarkedet. Til forskel fra ”Flere skal med I” forventes et begrænset antal kommuner at kunne deltage. Ved deltagelse i projekt "Flere skal med" får jobcentrene midler til en mere håndholdt og tæt kontakt med den ledige og frigivet ressourcer til metodeudvikling med det formål at skabe mere virkningsfulde indsatser.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget.

Arbejdsmarkedsudvalget vedtog i maj 2017, at Jobcenter Rebild skulle ansøge om midler til projekt ”Flere skal med”. Jobcenteret fik på den baggrund kr. 499.000,- fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at gennemføre projektet. Arbejdsmarkedsudvalget blev på møde i februar 2018 orienteret om de foreløbige resultater i projektet. Forvaltningen vil med afsæt i den foreliggende monitoreringsrapport fra november/december give en status på projektet og orienterer samtidig om ny pulje.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0