Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Formålet med modtagelsesprogrammet er, at tilrettelæggelsen af modtagelsen sker under hensyn til den enkeltes kompetencer og behov. Modtagelsen skal understøtte, at den enkelte flygtning selv tager ansvar for egen integration i dialog og samarbejde med de frivillige, lokale råd, foreninger og kommunens forvaltninger.

Indsatsen i modtagelsesprogrammet udføres af integrationsmedarbejderne. Det generelle program har en varighed på 3 måneder og omfatter kultur- og samfundsforståelse. Såfremt der er behov for yderligere indsats fra integrationsmedarbejderne, aftales dette ved afsluttende samtale med deltagelse af jobcentret. Der er en særlig indsats i forhold til børnefamilier, som har en varighed på 6 måneder. Formålet er, at der sker en målrettet introduktion til de foranstaltninger, forventninger og muligheder, der er i Danmark, såsom daginstitutioner, skoler, lektier, madpakker, opdragelse, fritid m.m.

Forvaltningen har lavet en status på de flygtninge, der er ankommet fra 2015 og frem til maj 2017. Der er afsluttet indsatser fra integrationsmedarbejderne på 94 voksne og deres børn. Der er planlagt afholdelse af 36 afslutningssamtaler mellem borgeren, jobcentret og integrationsmedarbejderne, og der er aktuelt 26 flygtninge, der fortsat modtager indsatser fra modtagelsen, hvoraf de 11 (voksne) er ankommet i 2017. Siden 2015 er der 17 flygtninge, som enten er udrejst eller fraflyttet Rebild Kommune. Afslutningssamtalerne med flygtninge der er ankommet før 2017 afholdes løbende.

Det er primært familier, der er ankommet til Rebild Kommune i 2017, hvorfor der endnu ikke er gjort status på modtagelsesprogrammet, da deres indsats har en varighed på 6 måneder. Flygtninge, som skal have det generelle modtagelsesprogram, er endnu ikke afsluttet, da de ikke har opholdt sig i Rebild Kommune i 3 måneder. Der er afsluttet én, som ankom i januar 2017.

Der er aftalt samarbejde mellem jobcentret og integrationsmedarbejderne ved modtagelsen af flygtninge. Integrationsmedarbejderne deltager i samtale med flygtningene, inden de ankommer til Rebild Kommune. Dette kan dog ikke praktiseres ved familiesammenførte, da de som oftest ikke kommer fra asylcentre. Der er lavet en tydeligere opgavefordelingen mellem integrationsmedarbejderne, så der sker en sagsfordeling ved ankomsten, og det er den samme medarbejder, der er den primære kontakt i hele modtagelsesprogrammet.

Forvaltningen har fået systematiseret etableringen til de flygtninge, der i første omgang bliver placeret i midlertidig bolig, og det opleves, at flygtningene tager et større ansvar, når de får tildelt deres egne ting, fremfor at f.eks. service, gryder mm, tilhører det midlertidige opholdssted. Forvaltningen har prioriteret, at nyankomne i 2017 primært bliver henvist til Pyramiden, så der indføres en god kultur på stedet fra starten, hvilket er lykkedes.

Midtvejs i modtagelsesprogrammet gøres der status i forhold til programmets indhold. Vi har erfaret i implementeringsperioden, at der er behov for en ”tjekliste”, som skal gennemgås med den enkelte flygtning, så det sikres, at der er en fælles forståelse og forventning om, hvor meget af programmet, der er udført. Aktuelt er det aftalt, at der laves en tjekliste, som skal være udgangspunktet for midtvejssamtalen, og som også kan benyttes til 3 månederssamtalen i jobcentret. Formålet er at sikre, at elementerne i modtagelsesprogrammet er udført, samt prioritering af indsatsen i den resterende tid.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i december 2017 modtagelsesprogrammet for flygtninge og familiesammenførte med ønske om en status på programmet juni 2017. Status fremlægges til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering.

Beslutning

Godkendt som indstillet

   

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Forslag til procedure for for vejledning i modtagerklasser medfører ingen merudgifter i forhold til arbejdsmarkedsudvalgets budget.

Sagsfremstilling

Jf. Vejledningsloven er UU forpligtiget til at yde vejledning til elever i folkeskolens 7.-10. klasser. UU skal sikre kollektiv uddannelsesvejledning til alle elever, samt gruppe/individuel vejledning til elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, ligesom UU formidler og koordinerer elevers deltagelse i introduktions- og brobygningsforløb i 8.-10. klasse. Vejledningen i modtagerklasserne foregår med udgangspunkt i, at alle eleverne har brug for individuel vejledning, idet eleverne i modtagerklasserne er vurderet ikke-uddannelsesparate. Dette for at sikre den nødvendige støtte til eleverne. UU-vejledningens rammer for elever i modtagerklasserne vil således være den samme som for andre ikke-uddannelsesparate elever. Forvaltningen har udarbejdet et flow for "best practice" i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering, som skal sikre at formkrav og deadlines overholdes. Forvaltningen foreslår, at dette flow også er gældende for modtagerklasserne.  

I Rebild Kommune har hver grundskole tilknyttet en UU-vejleder, som også er tilknyttet modtagerklassen. UU-vejleder og lærer i modtagerklasserne arbejder tæt sammen omkring eleverne for i fællesskab at tilrettelægge den indsats, der skal gøre eleverne i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter endt grundskole. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til en procedure der beskriver UU-vejlederens, lærerens og skolelederens ansvar i forbindelse med vejledning i modtagerklassen. Formålet med denne procedure er at sikre, at eleverne i modtagerklasserne modtager vejledning på lige fod med de øvrige ikke-uddannelsesparate elever og at eleverne på den baggrund bliver i stand til at træffe et valg om opstart på ungdomsuddannelse. Proceduren er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Rebild) har jf. Vejledningsloven forpligtigelse til at tilbyde kollektiv eller individuel vejledning til alle elever på 8. og 9. klassetrin også i modtagerklasserne. Det blev besluttet i forbindelse med handleplanen for implementering af Rebild Kommunes integrationspolitik, at der skulle udarbejdes en beskrivelse af denne vejledningsindsats. Behovet herfor er opstået i forbindelse med, at Rebild Kommune modtager flere flygtningebørn og at disse tilknyttes modtagerklasser. Proceduren beskriver ansvar og rollefordeling i forbindelse med uddannelsesvejledning af modtagerklassens 8. og 9. klasses elever.

Forvaltningen indstiller at Arbejdsmarkedsudvalget godkender proceduren for UU-vejledning i modtagerklasser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, hvordan råderumspuljen på 1 % ønskes realiseret. Herunder beslutter:

- hvilke af de foreslåede forslag forvaltningen skal arbejde videre med at beskrive

- om der er andre eller supplerende emner, som Arbejdsmarkedsudvalget ønsker beskrevet

Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om der er særlige områder/udfordringer, hvor der ønskes en investering eller udvidelse i forbindelse med budgettet for 2018

Arbejdsmarkedsudvalget, 8. maj 2017, pkt. 37:

Udvalget besluttede, at råderumspuljen på 1% på arbejdsmarkedsområdet skal findes på integrationsområdet.

Endvidere besluttede udvalget, at forvaltningen til næste udvalgsmøde skal beskrive følgende:

Indhold og økonomi i et investeringsforslag der kan fremme, at flere unge i Rebild Kommune vælger erhvervsskolevejen samt tiltag, der kan sikre en ekstra indsats for de ikke-uddannelsesparate

Indhold og økonomi i et sundhedsfremmende projekt målrettet kontanthjælpsmodtagere.

Supplerende sagsfremstilling:

På baggrund af Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning af 8. maj 2017, har forvaltningen har sammensat forslag til en tilbudsvifte af initiativer, som forventes at kunne bidrage til, at flere unge vælger erhvervsskolevejen samt at indsatsen overfor ikke-uddannelsesparate unge samt kontanthjælpsmodtagere forstærkes. Forvaltningen vurderer, at målene bedst nås via initiativer på tværs af skoler, PPR, UU og Ungdomsskolen. De forskellige initiativer, skal ses som et katalog med forslag. Arbejdsmarkedsudvalget tager stilling til, hvorvidt forslagene skal medtages i det videre forløb med budget 2018.

Flere unge skal vælge erhvervsskolevejen

Udfordringen er, at særligt bygge- og anlægsbranchen har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Der ses blandt unge i Rebild Kommune et dyk i søgningen til erhvervsskolerne fra 25,9 % i 2016 til 19,5 % i 2017. Forvaltningen foreslår derfor en række initiativer, som kan bidrage til både at nuancere og ikke mindst udfordre de unges uddannelsesvalg. Herudover sikre, at dette også kan gennemføres overfor de uddannelsesparate, som med vejledningsreformen ikke længere modtager individuel vejledning.

Undersøgelser viser, at især mødrene har stor indflydelse på unges valg af uddannelse. Forvaltningen fik i 2016 puljemidler til at afholde en uddannelsesmesse målrettet unge og deres forældre. De forskellige uddannelsesinstitutioner bakkede op og havde elever fra uddannelserne med. Messen blev af flere skoler brugt som forlagt undervisning og blev en stor succes. Forvaltningen foreslår, at afsætte midler til messen fremadrettet også. Udgift ca. 25.000 kr.

Herudover foreslås et styrket samarbejde mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) omkring Job og Uddannelse i grundskolen, herunder øget inddragelse af erhvervslivet og "ung til ung-vejledning". Ved at styrke UU's tilstedeværelse i undervisningen og give UU en koordinerende rolle forventes, at de unges valg nuanceres og udfordres i højere grad end i dag. Samlet udgift ca. 250.000 kr. (svarer til udvidelse af UU med 3 dages tilstedeværelse i hver klasse i udskolingen).

Rebild, Aalborg og Brønderslev kommune samarbejder med erhvervsskolerne omkring et talentforløb for grundskoleelever, der har talent for at gå erhvervsvejen. Rebild Kommune bidrager med i alt 22 elever fordelt på hold i efteråret 2018 og 2019. Grundskolerne vil få en medfinansieringsudgift på 500 kr. pr. elev. For at styrke incitamentet overfor skolerne til at deltage med elever, kunne der sættes midler af til en central pulje i UU på 11.000 kr. som dermed dækker udgiften.

For at øge grundskoleelever og deres forældres viden om mindre oplagte eller kendte uddannelsesvalg kunne Rebild Ungdomsskole stå for et magasin til udskolingseleverne og deres forældre, som viser de mindre oplagte/kendte uddannelsesvalg. Enten som film eller trykt. Alt efter valg af medie anslås en engangsudgift på 50.000 kr.

En styrket indsats for de ikke-uddannelsesparate unge

I indeværende år samt i 2018 afvikler Rebild Ungdomsskole 4-ugers camp med overnatning for 2*20 fagligt forsinkede og potentielt ikke-uddannelsesparate unge fra 7. og 8. klassetrin. Målet er et løft i dansk, matematik og personlige/sociale kompetencer – parametre, der benyttes ved vurdering af uddannelsesparathed. Forløbet koster 490.000 kr. årligt og er finansieret af puljemidler Egmont (45%) Rebild Ungdomsskole (29%) og deltagerbetaling fra afgivende skoler (26%). En fortsættelse af den tværgående indsats med et årligt intensivt læringsforløb fra 2019 og frem vil kunne løftes i Rebild Ungdomsskole i en finansieringsmodel med en kombination af deltagerbetaling fra afgivende skole (6500,- pr. ung) suppleret med en grundtildeling på kr. 360.000,- /år. Midlerne fordeler sig hovedsageligt til personaleløn i Rebild Ungdomsskole samt frikøb af undervisere fra folkeskolen; sekundært indkvartering og forplejning.

Udover ovenstående camp kan desuden indsatsen "Chilled" videreføres. Chilled er et effektivt angst-behandlingsprogram målrettet unge i alderen 13-19 år. Det forventes, at muligheden for at udbyde forløbet kan bidrage til at styrke nogle af de unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate pga. personlige udfordringer. 2 årlige hold for 7 unge og deres forældre vil betyde en udgift i PPR på 105.000 kr. som primært dækker løn til personale.

Der opleves en række unge, som Rebild Kommune i dag ikke har et tilbud til. Der er tale om unge, som har en psykisk diagnose, er sårbare eller umodne som bevirker, at de ikke er parate til at træffe et valg af uddannelse. Det forventes at gennemsnitligt 6 sessioner koncentreret omkring forebyggelse og for at styrke valgparathed kan medvirke til, at imødegå problemstillingen. Et forsigtigt bud er, at der er ca. 40 unge, som enten er vurderet ikke-uddannelsesparate eller som er mellem 15-17 år og ikke i gang med en ungdomsuddannelse og som vil kunne have glæde af et sådan tilbud. Udgift til medarbejderløn i PPR ca. 160.000 kr.

Sundhedsfremmende projekt målrettet kontanthjælpsmodtagere

Center Sundhed har udarbejdet udkast til et tilbud for målgruppen, som veksler mellem holdaktiviteter og individuel indsats. Formålet er, at styrke den enkeltes sundhed eller trivsel. Holdaktiviteterne kunne f.eks. indeholde fysisk aktivitet - primært udeaktiviteter f.eks. fodbold, Naturtons, undervisning med forskellige temaer: Søvn, døgnrytme, kost med et praktisk og økonomisk præg, hverdagsliv, energi, hvorfor træning, familieliv. Herudover sociale aktiviteter ift. at få skabt et sammenhold samt aktiviteter med et formål - f.eks. bygge/nedrivningsprojekter eller kreativ produktion med et formål - f.eks. til socialt udsatte eller u-lande. Årlig udgift som dækker løn til personale ca. 400.000 kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, hvorvidt forvaltningens forslag til flere unge tager erhvervsskolevejen, en styrket indsats for de ikke-uddannelsesparate samt sundhedsfremmende projekt målrettet kontanthjælpsmodtagere skal medtages i det videre forløb med budget 2018.

Økonomi

Arbejdsmarkedsudvalget har til opgave at finde et økonomisk råderum svarende til 128.000,- kr.

Øvrige konjunkturer justeres i forbindelse med basisbudgettet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0